Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3275Visninger
AA

13. Opvågnen

Will stønnede, da han endelig vågnede. Hele hans krop lå i en dis. Hans hoved dunkede, brystet og maven føltes helt lufttomt, og hans hals gjorde ondt, som om han havde skreget uafbrudt i længere tid. Han strakte sig, stødte på en anden krop. Han vendte sig om og så på Lucifer. Skubbede blidt til ham.

   "Hey... Lucy... Vågn så op." Lucifer stønnede og tog sig til hovedet. Han vendte sig om mod Will. De to så et øjeblik trætte på hinanden. Så brød de ud i latter.

   "Hvordan i alverden er det du ser ud?!" udbrød Lucifer. Will så undrende på ham. "Dit hår! Ved du godt, at du har blå striber i?!" Will fór forskrækket sammen.

   "Jamen hvad så med dig?" Lucifer så spørgende på ham.

   "Hvad?" Will pustede en hårlok væk fra ansigtet.

   "Find et spejl, nu." Lucifer kæmpede sig op at sidde, han stønnede noget. Så ned ad sig selv. Så på Will.

   "Øhm... A-aftalte vi at gå i seng sammen?" Will så forskrækket på sig selv. Ganske rigtigt havde han ikke noget tøj på, lagnet var viklet om hans ben, og han havde et sugemærke på halsen. Lucifer fandt undertøj og bukser i skabet og gik ud på badeværelset. Han skreg. Will lo en smule, det var lidt komisk.

   Lucifers hår var hvidt med lyserøde spidser, han havde fået sidecut i højre side, hvor han også havde fået en ørering i øreflippen, samt to øverst på øret. Han kom ind til Will, så på ham.

   "Hvad er der sket?" spurgte han paf. I det samme bankede det på døren. Lucifer sukkede og så hen mod den. Det tog en evighed for ham at bestemme sig for at åbne den. Han sjoskede hen mod den, åbnede den og så udmattet på ud.

   "LUCIFER!"

   Sandra faldt ham om halsen, så han mistede balancen og faldt ned på gulvet.

   "Av..." sagde han langsomt. Hun så på ham, satte sig op på hans mave.

   "Åh min gud, Lucifer, du ser forfærdelig ud!" Will kom til syne i døråbningen, han havde et par jokingbukser og en gammel AC-DC T-shirt på. Han stod træt og hang op ad væggen. Så lidt på Sandra. "Will, hvad er der sket med jer to?!"

   "Flyt dig," sagde Will kort. Sandra så forvirret på ham. "Fra Lucifer. Nu." Hun skyndte sig at fjerne sig og hjælpe ham op. Han gik hen og smed sig i sofaen. Hun så på dem.

   "Hvad har I dog lavet?" spurgte hun rystet. "I ser forfærdelige ud." Hun så lidt på Lucifer. "Okay, jeres hår er faktisk meget fedt. Men hvor ser I dog ud!" Hun gik hen til Will. "Du er helt grå i ansigtet, dine øjne er røde, hvad har I dog lavet?" gentog hun lamslået. Will sukkede og satte sig tungt i en lænestol. Han så på Lucifer.

   "Stoffer," sagde han så langsomt. Sandra gispede, Lucifer så langsomt på Will.

   "Er I to skingrende ravende vanvittige?!" udbrød Sandra skingert. "Det er hammer ulovligt! Will, det kan slå dig ihjel, og Lucifer, du kunne slå nogen ihjel! Hvordan kan man komme på den lamme idé at tage noget, der er så farligt, og så..."

   "Sandra," sagde Will mat. "Jeg sagde jo ikke, at vi selv tog. Lucifer, kan du huske den blå drink, vi fik på Amants?" Lucifer nikkede stille. "Bartenderen, jeg har arbejdet sammen med ham, da jeg stadig arbejdede for afdeling X. Han hedder Hann, han er specialist i gifte og dræbende stoffer." Will tog sig til hovedet og ømmede sig. "Han har højst sandsynligt puttet Lamia Interfice i vores drinks. Det betyder vampyr drab." Lucifers læber blev stramme, Sandra så hurtigt på vampyren. "Det får dig til at ønske, at du ville dø, og hvis der ikke er nogen, der passer på dig, slår du dig selv ihjel." Will så på Sandra. "Har vi været svære at få fat i?" Hun nikkede.

   "Ja, jeg har prøvet at få fat i jer i to dage!" Lucifer hævede øjenbrynene. Will sukkede, han havde sorte rander under øjnene.

   "Det begynder igen omkring midnat. For mit vedkommende er det overstået nu, men for dig, Lucifer... Du har en lang nat i vendte."

   "Jamen det er vel fint," sagde Sandra. "Der er elleve timer til midnat, så vi har noget tid at forberede os i." Will nikkede. Han sukkede dybt og lukkede øjnene. Lucifer rejste sig op og kom hen til ham. Han lagde en hånd på hans skulder.

   "Er du okay, William?" Will nikkede.

   "Lad være med at kalde mig William." Lucifer smilede og kyssede ham på panden. Sandra sukkede. Hun gik over i køkkenet.

   "Jeg laver noget mad til dig, Will." Will nikkede taknemmeligt. Lucifer tog sig til hovedet. Will strøg hans kind. Sandra varmede noget mad fra køleskabet, hun satte det på en tallerken. Will stønnede svagt. Hun så hen mod ham.

   Lucifer sad med spredte ben på hans lår, hans tænder var dybt begravet i Wills hals. Sandra så undrende på Will.

   "Du fik ham til at drikke?" spurgte hun undrende. Han nikkede, skar tænder, da Lucifer trykkede ham tilbage i stolen. "Er du ikke sulten?" Will smilede skævt.

   "Lucifer får lov til at spise først." Det lød grotesk, taget i betragtningen af situationen. Sandra tog sin jakke på.

   "Maden står i køkkenet. Jeg kommer forbi senere, og ser hvordan det går." Will nikkede så godt han kunne, strøg Lucifers nu hvide hår. Sandra gik. Lucifer drak færdig, det tog omkring fem minutter. Så slap han Will.

   "Nu skal du spise," sagde han med rusten stemme. Will nikkede. Lucifer slikkede blodet væk fra halsen, såret kildede, da det trak sig sammen. Lucifer hjalp Will hen til bordet, hvor Will taknemmeligt spiste af den lune mad. Lucifer sad over for ham. Will skævede til ham.

   "Er der noget i vejen?" spurgte Will Lucifer. Lucifer sad og støttede hovedet med armen. "Altså, ud over at vi indtog stoffer uden at vide det?" Lucifer sukkede dybt, han så sygeligt bleg ud.

   "Jeg har det ikke så godt." Will rynkede panden.

   "Giften skulle ikke begynde at virke endnu," sagde Will tænksomt. Lucifer rejste sig op.

   "Det er ikke giften." Han gik hurtigt ud på badeværelset.

   "Lucifer..." Hosten fra badeværelset. Will rejste sig hurtigt op og gik ud til Lucifer. Lucifer sad bøjet over toilettet, Will satte sig ved siden af ham. I det samme kastede Lucifer op, blod, det, han lige havde drukket fra Will. Will tog fat om Lucifers skuldre og så ham ind i øjnene. "Lucifer, er du syg?" Lucifer holdt sig for munden og hostede. Han faldt sammen, Will støttede ham ind i soveværelset. "Lucifer, hvad er der galt?" Will hentede papir og tørrede Lucifers mund og hans hænder. Lucifer fik tårer i øjnene.

   "Der er ikke noget galt med mig," sagde han grødet. Han sad med nogle puder i ryggen.

   "Jamen hvad er det så?" Lucifer bed sig i læben.

   "Du kan slet ikke forestille dig, hvilket monster jeg føler mig som." Will rynkede panden og så spørgende på Lucifer. "Det er så ubehageligt, når jeg kan mærke, at jeg ødelægger dig." Lucifer rørte Wills hals på det punkt, han havde bidt ham. "Prøv, bare prøv, at forestille dig, hvor grotesk det er, når jeg sætter tænderne i dig, eller Sandra, eller i mig selv! Jeg kan mærke hud, sener og kød gå i stykker i min mund! Det er afskyeligt!"

   "Vent..." Will så på Lucifer. "Har du bidt dig selv?" Lucifer sank en klump. Nikkede stille. "Men Lucifer, du bliver da ellers så rolig, hver gang du bider mig."

   "Fordi jeg er tæt på dig." Lucifer kærtegnede Wills ansigt. "Will, jeg elsker dig så højt. Det er først bagefter, jeg tænker over, hvad jeg har gjort. Jeg vil ikke skade nogen. Det er derfor, jeg drikker bloddonationer. Jeg kan simpelt hen ikke holde følelsen ud! Så jeg kan ikke holde friskt blod i mig." Will strøg Lucifers hår.

   "Hvorfor sagde du det ikke bare?" Lucifer snøftede.

   "Helt ærligt Will? Er der noget mere ynkeligt end en vampyr, der ikke kan bide andre, uden at bryde sammen?" Will kyssede Lucifer på panden.

   "En mand, der ikke ser, at hans kæreste har det dårligt." Will smilede til Lucifer. "Jeg går ud og spiser færdig, og så løser vi det, okay? Jeg vil gerne være din predestinat, fordi jeg ikke vil have, at du er så tæt på andre. Desuden hjælper donationer dig ikke, de holder ikke så længe. Fra nu af kan du bare kun bide mig, når det er fuldmåne." Lucifer nikkede. Han rejste sig op. "Er du sikker på, at du er okay?" Lucifer nikkede.

   Will spiste færdig. Resten af dagen tilbragte de to med at komme siger over dopingen, de havde været udsat for. Om aftenen sad de og talte sammen i stuen.

   "Kan du huske noget fra de sidste to dage?" spurgte Will. Lucifer smilede skævt.

   "Øhm... Ikke noget, jeg har lyst til at huske..." Will så hurtigt på ham.

   "Hvad? Men du kan huske noget?" Lucifer kløede sig forsigtigt på halsen.

   "Øhm, ja, altså... Det er ikke noget, jeg har lyst til at huske, ahm..."

   "LUCIFER!"

   "En af os strippede," sagde Lucifer hurtigt. Will så mundlam på ham. Blinkede en enkelt gang.

   "Hvem?" Lucifer trak på skuldrene.

   "Aner det ikke, en med lyst hår." Will sukkede.

   "Tja, det er lidt pinligt..." Lucifer nikkede. "Men jeg tror, at det var dig." Lucifer så hurtigt på Will.

   "Undskyld mig?" Will tog sin telefon frem og viste Lucifer en video. Blinkende lys og høj musik, folk der hujede. I centrum var Lucifer og Will, Lucifer havde en simpel lædervest med tre spænder på, Lucifer huskede ikke at have haft sådan én på nogen sinde. Ud over vesten havde han et par stramme bukser på. Han og Will dansede helt op ad hinanden, synkront, Lucifer stod med ryggen til Will. Deres dans var lige lovlig seksuel. Will skubbede langsomt Lucifers hoved bagover og tungekyssede ham groft. Lucifer begyndte at åbne spænderne, rystede vesten af sig. Deres hår var allerede farvet på det tidspunkt. Videoen sluttede. Lucifer sank en klump. Hans kinder var røde.

   "Øh... Hvem optog den?" spurgte Lucifer. Will trak på skuldrene.

   "Den blev optaget for sytten timer siden. Det var vel de sidste sted, vi var, før vi tog hjem..." Lucifer nikkede. Will gabte. Han havde spist aftensmad. "Skal vi sove sammen? Du ved, så du ikke gør noget dumt, mens jeg sover..." Lucifer trak på skuldrene.

   "Hvad gør den dér gift?"

   "Først virker den som et stof, der gør dig sårbar. Det har vi jo allerede overlevet. Derefter påvirker den ikke mennesker videre. Men den skulle i teorien få dine værste frygter frem, gøre dem 'levende'. Man tror, de er virkelige, og man kan ikke slippe væk fra dem, på andre måder end at gå i døden." Lucifer sank en klump.

   "Okay... Vi sover sammen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...