Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3266Visninger
AA

7. En typisk dag

Sandra gik hen til receptionisten i skyskraberen, så på hende og spurgte, om beboerne i lejlighed 441 var hjemme. Det tog et øjeblik, hvor damen bag skranken ringede op til lejligheden.

   "Hm, de skulle være hjemme, men de tager ikke telefonen. Beklager meget."

   "Åh, det er okay." Sandra tog den ekstranøgle, Will havde givet hende, frem, og viste den til damen. "Må jeg gå op alligevel?" Damen tjekkede nøglen og nikkede.

   Da Sandra stod i elevatoren, skyndte hun sig at tjekke sit ur. Hun var på vej til skole, men der var stadig en time til, at det ringede ind. Hun kunne lige nå forbi og sige godmorgen. Dagen inden havde hun spist aftensmad med Will, som altid. Han var ved at vende tilbage til sit gamle jeg. Det var dejligt at se, at Lucifer havde sådan en god effekt på ham. Og negativ...

   Lucifer var udødelig. De to kunne ikke blive sammen for evigt. Før eller siden måtte Will finde sig en anden, som han kunne blive gammel med. Lucifer var og blev kun en midlertidig...

   Det var en trist tanke. Will ville blive knust.

   Da Sandra stod foran døren, var den låst. Hun låste op og gik ind. Der var varmt, som altid. Sandra havde en teori om, hvorfor Lucifer altid ville have det så varmt. Han havde ikke noget blod, og dermed ingen kropsvarme.

   Hun kom ind i den varme lejlighed. Der var ikke noget tegn på, at nogen var stået op. Hun smilede. Gik hen mod soveværelset. Will skulle snart i gang med at søge job. Han havde sagt op hos afdeling X for lang tid siden, havde været arbejdsløs siden Lucifers begravelse. Han var nød til at vende sig til, at han ikke bare kunne sove længe.

   Hun åbnede døren til soveværelset, og skulle til at vække Will med et højt "så er det op!", men hun stoppede sig selv.

   Lucifer lå og holdt om Will, der trykkede sig ind mod hans bryst. De lå begge to i bar overkrop, ikke at det lignede Will, og havde dynen viklet om hofte, underliv og ben. Sandra hævede øjenbrynene. Okay. Okay, fint nok. Hun gik forsigtigt ind, ruskede forsigtigt i Will. Han rykkede tættere ind mod Lucifer og sukkede. Sandra gav op.

   "Hey, Will, stå op eller jeg river dynen af dig, og jeg tvivler på at nogen af os har lyst til det." Will åbnede straks øjnene og så på hende.

   "SANDRA!" udbrød han og satte sig op. Han sørgede for at holde dynen ved livet. "Bank dog på!"

   "Jeg ringede fra receptionen," sagde hun drilskt. "Jeg går ud og laver morgenmad. Kom når du har fået tøj på."

   "Sandra!" Hun gik leende ud.

   Da Sandra var gået, så Will på Lucifer. Han var så sød, når han sov. Så næsten helt uskyldig ud. Will ruskede stille i ham.

   "Nej, Will, lad være," mumlede Lucifer og vendte sig om. "Ja ja, jeg er vågen, lad mig nu ligge!"

   "Lucifer, klokken er halv otte?" Han åbnede træt øjnene. Satte sig op og gned ansigtet. Gabte. Will gabte. Lucifer lo og pegede på ham.

   "Ha, det smitter!" Han så på Will et øjeblik.

   "Hvad? Har jeg noget i ansigtet?" spurgte Will og mærkede efter. Lucifer nikkede.

   "Her, lad mig fjerne det." Lucifer lænede sig ind mod Will, skubbede ham ned i sengen og kyssede ham. Will smilede og vred sig.

   "Sandra er her." Lucifer så kort på Will.

   "Åh..."

   "Du lyder skuffet?" Will stønnede, da Lucifer lagde sig over ham og trykkede sit hoved mod hans bryst.

   "Jeg ville gerne have lidt mere tid med dig."

   "Flyt dig, jeg kan ikke få luft." Lucifer rullede væk fra Will. De lå på tværs af sengen. Will tog Lucifers fingre og flettede dem ind i sine. Lucifer så Will ind i øjnene.

   "Jeg hader at sove om natten," sagde Lucifer. "Så skal jeg være vågen om dagen." Will strøg Lucifers hår. "Men jeg kan godt lide at sove med dig." Will smilede og kyssede ham kort på munden.

   "Så. Lad os hellere få tøj på. Sandra er ved at lave morgenmad." Lucifer fnøs.

   "Joker du med mig?"

   Lucifer kom med ud, men sad bare ved morgenbordet og betragtede Sandra og Will spise. Indimellem slikkede hans sig ubevidst om munden, ikke at de to lagde mærke til det. Han kunne intet smage, men alle lugte- og synsindtryk bragede imod ham.

   Sandra og Will snakkede og spiste, Lucifer sad tvært og så på det. Det kedelige blod, han fik af afdeling X, smagte ham ikke rigtig mere. Positiv var så kedelig og normal. Negativt...

   Sandra og Will sank. Lucifer gibbede. Et kort øjeblik kunne Lucifer næsten mærke huden på deres halse gå i stykker, som ganske tynde, fine membraner. Han så ned i bordet. Han kunne mærke blodet løbe ned over deres krop, ned over hans ansigt, den søde nektar, skabt kun til ham, og fyldt i menneskets kroppe, kun for ham at tømme!

   KRAK! Sandra og Will afbrød deres samtale og så på ham. Han så op. Ved hans hånd var der dukket dybe, tydeligt markerede revner op. Han så stift på dem, smilede kunstigt.

   "Jeg går i bad." Han gik hurtigt hen mod badeværelset. Sandra sukkede.

   "Lucifer, du må altså godt..."

   "Nej!" Lucifer stoppede op, stod stadig med ryggen til dem. Han åbnede munden, begyndte at trække vejret, da han mærkede hugtænderne skubbe sig ud. "Jeg vil ikke," sagde han med hård stemme. Han knyttede næverne og tog en dyb indånding. Nok havde han intet behov for at trække vejret, men det klarede stadig hovedet. Han så på det to, smilede med lukket mund. "Nej, jeg klarer mig," sagde han, og prøvede at sige det uden at bevæge læberne - så meget.

   "Er du sikker?" Han nikkede.

   "Ja. Undskyld mig." Han gik.

 

Da Sandra skulle til at gå ad sted igen, kom Lucifer igen ud, hans hår var vådt og han havde et håndklæde om nakken, ingen trøje og vådt bryst. Sandra var nød til at se ned, det virkede forkert at se på en fyrs fyr, hvis vaskebræt lignede noget, en gud havde hygget sig med at forme så fint som muligt. Lucifer lagde en arm om Will og kyssede ham på kinden.

   "Har du det bedre?" spurgte Will. Lucifer nikkede. Sandra så på dem, smilede.

   "Det er pænt - dit hår," sagde hun hurtigt. Lucifer smilede. "Lilla klæder dig. Nå, hvad skal I så lave nu?" Lucifer trak på skuldrende og så på Will.

   "Skal vi to i bad sammen?" spurgte han lavt. Wills kinder blev røde og fnøs.

   "Lucifer, helt ærligt..." Han skævede til Sandra. Lucifer så på hende og smilede.

   "Sandra er en stor pige, hun ved da godt, hvad vi laver." Sandra smilede og rystede på hovedet.

   "Det er godt at du ligner dig selv, Lucifer." Sandra hankede op i sin taske. "Nå, jeg må hellere gå, hvis jeg vil nå det til..." Sandra så stift på sit armbåndsur. Hun så på Lucifer og Will. "Ved I, hvad klokken er?"

   "Kvart over otte eller noget," sagde Will og tjekkede sin telefon. Sandra peb og tog sig til hovedet.

   "Jeg kommer for sent!" Hun styrtede hen til elevatoren og klikkede ustyrligt på knappen. Lucifer lo og kom hen til hende. Lagde en hånd på hendes skulder.

   "Hey, Sandra..."

   "Nej nej, jeg har prøve i dag!"

   "Sandra..."

   "Åh, mrs. Joanna slår mig ihjel! Jeg..."

   "SANDRA!" Sandra så forskrækket på Lucifer. Han grinede til hende. "Jeg skal nok køre dig." Sandra så på Will, der så spørgende på Lucifer. Lucifer så på dem. "Hvad?"

   "Har du kørekort?" spurgte Will.

   "Ja, men jeg kører ikke så ofte."

   "Og bil?" Sandra. Lucifer nikkede.

   "Ja, en Jaguar XJ220 og en mellemklasse-cruiser VZ 800. Hvorfor?" Will så på Lucifer, som om han ville kvæle ham.

   "Du... Din..." En nerve sitrede ved hans ene øje. Will hulkede falskt og så på Lucifer. "Du... Du har en Jaguar XJ220, og en mellemklasse-cruiser VZ 800 - og vi har ikke været ude at køre endnu?"

   "Hvad? Jeg ville bare have noget, der var næsten lige så hurtigt som mig." Elevatoren åbnede. "Øjeblik." Lucifer flakkede et øjeblik, og i næste nu havde han T-shirt på. "Ah, det var bedre." Han vinkede farvel til Will, sukkede, da Will så vantro på ham.

   "Hvordan gjorde du det?" spurgte Will og Sandra i munden på hinanden. Lucifer viftede med hænderne.

   "Vampyr, fart, ringer der en klokke et eller andet sted?" Han vinkede Sandra med sig. "Kom, så kører vi."

   Nede i parkeringskælderen gik Lucifer ind i en privat afdeling, hvor der i et fjernt hjørne stod to køretøjer, en motorcykel og en sølvfarvet bil. Lucifer trykkede på en bilnøgle, og bilen åbnede. Han tog Sandras taske og smed den ind i bagagerummet.

   "Er du klar?" spurgte han. Hun nikkede nervøst og satte sig ind på passagersædet.

   "Ja, det tror jeg nok... Hvordan har du fået råd til det her?" Lucifer lo.

   "Laura er god til at finde gode jobs." Han satte bilen i gang, den spandt spændt. Sandra tog sig selv i at holde lidt for godt fast i sædet.

   "Kan vi nå det, uden at bryde fartloven?" Lucifer grinede og smilede bredt.

   "Højst sandsynligt ikke!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...