Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3257Visninger
AA

9. Crewet

Lucifer inviterede Sandra, men hun havde travlt med sine eksamener. Will var nær gået i selvsving, da Lucifer åbnede op for den underjordiske parkeringskælder, hvor Jaguaren og cruiseren holdt. Lucifer åbnede et skab og rakte en styrthjelm til Will. Han så spørgende på den.

   "Skal vi ikke køre i jaguaren?" Lucifer trak på skuldrene.

   "Det er mørkt, og dejlig køligt udenfor. Jaguaren må blive en anden gang." Lucifer tog hjelmen på og satte sig om. Will satte sig nervøst bagpå. "Første gang?" spurgte Lucifer. Will nikkede. Lucifer lo og satte motorcyklen i gang med et højt WRUMM! Will strammede straks grebet om ham. Lucifer grinede og satte i gang.

   De to kørte hurtigt gennem gaderne. Den hal, Sevenex afholdt shootet i, var åben for alle fotografer, der dog skulle betale penge ved indgangen og for hvert billede, de tog. Lucifer satte motorcyklen på den private parkeringsplads bag hallen og tog Will med ind. Laura mødte dem i baglokalet. Hun så tøvende på Will. Så rakte hun en hånd frem.

   "Laura Declair, du må være William Baxter?" Will nikkede.

   "Hvor kender du mit navn fra?" Laura så hurtigt på Lucifer, der hævede øjenbrynene.

   "Øhm, Lucifer snakker meget om dig... Kom med denne vej. Lucifer, du skal hen og præsenteres for nogle fotografer fra nogle modeselskaber fra Europa, øhm, William, du kan bare gå med." Laura virkede nervøs over Wills tilstedeværelse. Lucifer blev ført hen til en gruppe fotografer og repræsentanter, Will fulgte efter. Will lagde mærke til det pludselige smil, Lucifer påtog sig, da han kom inden for deres synsvidde.

   Lucifer og repræsentanterne gav hånd, hilste på hinanden og snakkede længe. Will holdt sig i baggrunden. Da de var færdige, tog Laura Lucifer og Will med hen til garderoben, hvor Lucifer skulle sminkes og have det tøj på, han skulle fotograferes i. Will følte sig en smule overflødig, da Lucifer sad i stolen og fik al det make-up på, der skulle forhindre at han blev bleg eller usynlig, hvis nu solariets effekt var ved at gå væk.

   Bagefter kunne Will knap nok kende sin kæreste. Han havde en lækker, sort jakke på, en sort hat og et par sorte bukser, ikke at det var meget anderledes fra den stil, han plejede at gå i, men det var mere afslappet. I dette lignede han... ja, Will havde ikke rigtig et ord for det.

   Lucifer så sig selv i spejlet, lo.

   "Jeg har efterhånden vendt mig til at se mig selv sådan her, men hvad med dig, Will?" Will trak på skuldrene og kyssede Lucifer på kinden.

   "Du er flot." Lucifer smilede.

   "Tak. Vil du ikke hente en kop kaffe, det kan godt blive sent." Will nikkede og klappede Lucifer på skulderen. I det samme lød der et højt hvin. Lucifer så forskrækket på en høj, slank og pige med brune slangekrøller hen mod ham. Hun havde en grålilla morgenkåbe på.

   "HEEEEEEJ! LUCIFER!" Hun faldt ham om halsen, han så forskrækket på hende. Hun knugede ham ind til sig, det var ubehageligt, hendes krop havde helt andre former end Will. Tre mænd lo bag hende.

   "Kitty, slip Lucifer eller vi anmelder dig for ulovligt, seksuelt overgreb." Pigen, Kitty, satte sig på Lucifers skød med et ben på hver side af hans, og knugede han hoved ind mod sit bryst.

   "Årh, kom nu!" Hun tog fat om hans ansigt. "Se lige hvor sød han er!"

   "Kitty, slip mig," sagde Lucifer omtumlet. Kitty stillede sig ved siden af ham. Hun satte hænderne mellem sine lær og bøjede sig ned mod ham.

   "Okay, når du beder mig om det." Hun prikkede ham på næsen.

   De tre mænd så på dem, alle var de modeller som Lucifer - Jackson, Okena, Kitty og River var noget af det nærmeste, Lucifer kom på venner, ud over Sandra og Will. Jackson havde rødt, strittende hår og meget lys hud, Okena var navajo indianer, hans hår gik ham ned til skuldrene og var sort, hans hud var brun og hans ansigt var stolt og ædelt, hvis det ord da passede ind. River havde brunt hår, det var glat, han havde grønne øjne og et lille ar på skulderen, der som regel blev dækket med make-up. De var alle fire høje, som det artede sig for modeller. Sammen var de fem, Crewet.

   "Hey hey, Lucifer - spørg mig, hvorfor jeg har morgenkåbe på," sagde Kitty. Okena himlede med øjnene, River og Jacksons øjne blev lange. Kitty vendte sig mod dem og lagde armene over kors. "Perverse idioter! Nå, Lucifer, spørg, spørg!"

   "Øhm, øh, hv-hvorfor har..." Kitty fniste og bandt bæltet op. Hun havde kun undertøj indenunder.

   "Undertøjsreklame!" Lucifer smilede og nikkede. Kitty var vild med ham, det havde hun åbent erklæret flere gange. Lucifer, der havde troet, at Will var væk, havde ikke fortalt hende om sin seksualitet, han nænnede det simpelthen ikke. De fire var så skøre og nede på jorden, at de virkede helt anderledes fra mennesker.

   Lucifer rejste sig op. Okena havde ikke nogen trøje på, han skulle reklamere for parfume, kunne Lucifer lugte. River havde afslappet tøj på, det samme havde Jackson.

   "Lucifer?" Will kom hen til ham. Han smilede og tog imod kaffen. Kitty smilede til Will, så tænksomt på ham.

   "Waow, sød fyr." Hun fnes. "Hey Lucifer, hvor har du scoret ham hende?" De andre brød i latter, Lucifer smilede skævt.

   "I England," sagde han, lagde en arm om Will og kyssede ham. Latteren ophørte. Lucifer smilede drilskt til de andre og lænede sig ind mod Will. Kitty så forvirret på Lucifer. Hendes kække smil var erstattet af en anstrengt, fornægtende grimasse.

   "Hvad mener du, Lucifer?"

   "Det her er William Baxter. Min kæreste." Will vinkede kort.

   "Dejligt at møde jer," smilede han. Kittys smil falmede mere og mere. Hendes små fregner var mere synlige nu. Hun fik tårer i øjnene.

   "Øjeblik." Hun gik hurtigt hen til døren, tog sine sorte læderstøvler på og gik udenfor. Okena sukkede.

   "Beklager. Jeg går ud og snakker med hende, det er gået over om lidt." Sådan var Kitty, hun faldt for den ene og drillede den anden, men en afvisning eller et chok forskrækkede hende meget. Lucifer sukkede og smilede skævt. Nikkede. Da Okena var gået, så han på Jackson og River.

   "Hvad så?" spurgte han. De trak på skuldrene.

   "Så længer du ikke lægger an på mig er jeg ligeglad," smilede Jackson, og rakte en hånd frem mod Will. "Velkommen til, William."

   "Kald mig Will." Lucifer smilede. Det havde overhovedet ikke bekymret ham, om hans venner kunne lide Will, deres venskab ville alligevel ikke holde, han ville trods alt ikke dø som dem. Eller... som... Will? Et øjeblik slog den forfærdelige tanke Lucifer ud af fatning. Det var Laura, der bragte ham tilbage til virkeligheden igen.

   "Lucifer, du skal ud og posere nu." Lucifer nikkede og fulgte med, vinkede farvel til sine venner og Will. Kaffen stod på bordet og dampede. Will så hurtigt på den, så på Lucifer. Forskrækket.

   Kitty blev ført ind af Okena, hun græd, hendes mascara løb. Hun kom hen til Will, snøftede.

   "Tillykke med Lucifer," mumlede hun. Han smilede ømt, tog en æske servietter og rakte dem til hende. Hun tog imod dem og tørrede vaskebjørnsøjnene væk. I det samme kom en stylist hen til hende.

   "Nej, stop, Kitty! Lad det være! Det er... perfekt!" Kitty snøftede og så spørgende på stylisten.

   "Hv-hvad?" snøftede hun.

   "Du ser stadig godt ud - at kunne vise, at man kan se godt ud i tøjet, uanset hvad." Kitty livede en smule op. Hun så på drengene.

   "Virkelig?" De nikkede, Will skævede stadig til kaffen. Jackson tog koppen op, og skulle til at række den til Kitty, men Will stoppede ham.

   "Nej, øhm... Den er til Lucifer, specialblanding, svær at finde." Jackson så forvirret på den.

   "Den ser normal ud for mig."

   "Tro mig, du vil ikke drikke den," sagde Will til Kitty. River pegede på Wills arm.

   "Will for fanden, er du cutter?" Will så på sin arm og smilede så godt han kunne.

   "Nej nej, jeg skar mig ude i køkkenet." River og Jackson så på hinanden, mistænkeligt. Okena så langsomt på Will.

   "Var det ikke specialblanding?" Will nikkede.

   "Jo, som jeg lavede, ude i køkkenet." Han tog koppen med sig og vendte sig om. "Øjeblik, jeg må lige finde Lucifer..."

   Inde i hallen var Lucifer blevet stillet foran et hvidt lærred, hvor fotograferne kunne tage alle de billeder, de ville. Han poserede så godt han magtede i et godt stykke tid, men det var lidt som om, at hans krop ikke rigtig ville noget. Han var træt og sløv, ikke at andre kunne se det. Han var nede på menneskestandard, ikke noget, han brød som om.

   Blod. Det var det, der manglede. Han havde brug for det, hurtigt. Han skulle indtage det med jævne mellemrum, eftersom han kun fik det fra bloddonationer, der ikke var lige så friske, mættende eller energifulde som friskt blod.

   Da Lucifer pludselig så alting dobbelt i et øjeblik, forlod at lærredet. Fotograferne begyndte at stille protester. Lucifer gik hen mod døren til baglokalet. Alting svimlede for ham. Laura kom hen til ham, skældte ham ud og prøvede at få ham hen til lærredet igen.

   Men så heller ikke mere. Længere kunne Lucifer ikke. Hans ben brød sammen under ham, han ramte gulvet, hårdt. Faldt om. Dejsede omkuld. Besvimede. Der lød forskrækkede skrig omkring ham. Laura begyndte at ruske i ham og kalde efter hjælp. Døde han, mens hun havde ansvaret for ham, ville hun blive straffet. Det sidste, Lucifer så, inden han mistede bevidstheden, var Will, der tabte en kaffekop.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...