Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3282Visninger
AA

2. Angrebet

Sandra hastede hen ad den hvide hospitalsgang. Stue 8, stue 9, 10, 11, 12... Hvor var Will?!

   Sandra havde ikke hørt noget fra Will, så klokken et ventede hun hans tilbagekomst. Men han kom ikke. Tiden gik, og hun begyndte at blive nervøs. Hun ringede til den skov, han ville besøge, og de lovede at lede efter ham. Halvanden time senere var hun blevet ringet op af et hospital, som fortalte, at Will var blevet fundet dødeligt såret. Nu ledte Sandra bange efter den stue, han skulle være indlagt på. Operationen var slut, hans tilstand var stabil, så hvor i alverden var han?!

   Stue 15! Der var det! Sandra åbnede døren lidt for hurtigt. Ganske rigtigt lå Will alene i en hospitalsseng i rummet. Han så sløvt på hende, da hun kom ind. Hun gik langsomt. Han havde drop under næsen, en EKG bippede ved siden af ham. Drops var lagt ind under hans hud, tilførte blod og vand til kroppen. Han smilede en smule til hende.

   "Hej," sagde han hæst. Sandra tog hans hånd. Den var kølig. Han aede stille hendes ene finger. "Jeg klarer mig. Se ikke sådan på mig." Hans læbe blødte. Han havde forbinding om halsen, armene og hovedet. Sandra sank en klump.

   "Hvad skete der med dig?" spurgte hun. Will smilede. Han pillede stille ved forbindingen ved halsen, Sandra tog fat om hans hånd. "Nej, Will, lad værre med det."

   "Sandra, vær sød at fjerne det," sagde Will, stadig med et smil på læben. Sandra sank en klump og så sig hurtigt omkring. Så trak hun de hvide bandager ned.

   Sandra gispede forskrækket og trådte tilbage, da hun så de to sår. Hun slog hænderne op for munden og begyndte at ryste. To små, runde sår snoede sig ned i Wills hals. Han smilede stille, da han rørte dem.

   "Det var Lucifer," sagde Will stille. "Det er jeg sikker på!"

   "Så du ham ikke?" Will rystede stille på hovedet.

   "Nej. Jeg blev slået ned." Det ville Lucifer da aldrig gøre! Ville han? Sandra trådte lidt nærmere. Hun rynkede panden og snappede efter vejret. Der sad blod under Wills halvlange negle - og ikke nok med det. Neglene passede ned i sårene.

   "Er du sikker på det?" spurgte hun. Will nikkede."Men du så ham ikke?"

   "Jeg er sikker på at det var ham, Sandra! Han er ikke død. Han kom for at se mig." Selvom Will så lykkelig ud, var det alligevel svært for Sandra at forestille sig, at Lucifer faktisk var vendt tilbage fra de døde. På den anden side, så var han jo allerede en levende død... Måske havde Will gjort skade på sig selv, i den vildledelse, at det var noget, Lucifer havde bedt ham om?

   En læge kom hen til Will og lagde forbindingerne om hans hals igen. Lægen tog Sandra med ud af stuen, Will lå på, og lukkede døren efter dem.

   "Hvornår kan han komme hjem?" spurgte Sandra. Lægen tjekkede sine papirer.

   "Vi beholder ham ugen ud, til observation. Han har ikke taget fatal indeni, men der er flere vitale skader udenpå." Sandra nikkede.

   "Ringer De, når der er ændringer?" Lægen nikkede.

 

Sandra sagde farvel til Will og tog en taxa hjem. Hun sad alene i lejligheden. Hun havde aldrig boet alene før. Lucifer havde altid været der, ikke så hun kunne se ham, men han havde været der, da hun boede hos ham.

   Larmen udefra var forfærdelig irriterende. Sandra havde vendt sig til det stille liv, både i skoven og i de høje fjelde i Nordnorge. Hun satte sig i sofaen og så på sofabordet. Wills noder og Cd'er med Adam Lambert lå og flød på glasset. Will var begyndt at høre Lamberts sange meget, fordi han mente, at det lød som Lucifer.

   Will havde spillet guitar siden han var otte år gammel, det ville sige i seksten år. Men fordi Lucifer ikke have kunnet udholde larmen fra strengene, havde Will ikke spillet i et stykke tid. Efter Lucifers død, var han så småt begyndt igen, men for det meste kun nogle få akkorder, for ikke at glemme det hele. Sandra satte en af Cd'erne på, da hun aldrig rigtig havde hørt en af sangene færdig. Hun lænede sig tilbage og lyttede. Starten var teknisk og stødt.

 

There he goes
My baby walks so slow
Sexual

tic-tac-toe
Yeah, I know we both know
It isn't time, no
But could you be m-mine?

We'll never get too far
Just you, me, and the bar
Silly ménage à trois, sometimes
Would you be m-mine?
Would you be m-mine?
Would you be m-mine?

 

Den næste del gik noget hurtigere, Sandra hævede overrasket øjenbrynene.


Oh baby, light's on
But your mom's not home
I'm sick of laying down alone, hey
With this fever, fever, yeah
My one and own
I wanna get you alone
Give you fever, fever, yeah

There it goes
You're still my soul and so
'Cause, sweetheart
No-no-nobody a-kno-kno-knows me
Or can find me, ooh
Time to be m-mine, mine

Let's get inside your car
Just you, me and the stars
Kind of ménage à trois, sometimes 
Would you be m-mine?
Would you be m-mine?
Would you be m-mine?

Oh baby, light's on
But your mom's not home
I'm sick of laying down alone, hey
With this fever, fever, yeah
My one and own
I wanna get you alone
Give you fever, fever, yeah

Yeah, yeah, yeah
Yeah, yeah, yeah
Yeah, yeah, yeah! 
You baby, oh baby, oh baby, yeah, oh baby, you're mine! 
Baby you're mine, mine, you're mine

Oh baby, light's on
But your mom's not home
I'm sick of laying down alone
With this fever, fever, yeah
My one and own
I wanna get you alone
I got this fever that I can't sweat out

Oh baby, light's on
But your mom's not home
I'm sick of laying down alone
With this fever, fever, yeah
My one and own
I wanna get you alone
Give you fever, fever, yeah

Give you my f-f-fever, my f-fever
Give you my f-f-fever, my f-fever! 
Give you fever, fever, yeah
Give you fever, fever, yeah!

 

Sandra sad mundlam med kuldegysninger i sofaen, mens sangen spillede færdig. Will havde ret, det kunne godt lyde som noget, Lucifer ville sige.

   Nej, det var latterligt. Sidst Sandra havde set Lucifer, var han bleg og syg. Tilbageholden og svag. Setan X mindede måske om ham, men Lucifer var død og begravet for flere år siden. Sandra skubbede det til side og tog nogle af Wills noder op. Hun kunne ikke læse noder, men der var mange, og de var håndskrevne. Hans eneste flugt fra sorgen over Lucifer...

   Sandra var efterhånden kommet nok over Lucifer. Han var væk, og sådan var det. Hun og Will havde fået et nyt liv i New York, hvis Will da kunne tage sig sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...