Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3279Visninger
AA

15. 911

Lucifer havde ringet til alarmcentralen, der havde hentet Will. Derefter havde han kontaktet Sandra, der mødte ham på hospitalet. Han så helt ufattelig træt og bange ud. Sandra satte sig på en stol på gangen ved siden af ham. Hun lagde en hånd på hans skulder.

   "Hvad skete der?" Lucifer fortalte hende om det. Hun forstod, nikkede og krammede ham.

   "Det skal nok gå. Slaget var vel ikke fatalt?" Lucifer rystede på hovedet.

   "Nej, han ramte skabet og fik et slag i tindingen, men de siger, at han nok skal klare sig." Sandra så på uret på sin telefon.

   "Solen står op om fem timer," konstaterede hun. Lucifer nikkede.

   "Jeg går ikke, før jeg har set Will, om jeg så skal blive til støv foran alle på hele hospitalet," sagde Lucifer lavt. Sandra sukkede. Hun tog en bog frem og begyndte at læse. Lucifer så på hende. "Hvad laver du? Will er ved at blive opereret, hvordan kan du bare læse?"

   "Bare fordi han bliver opereret, skal jeg da ikke dumpe i fysik?"

   "Nårh... ja..." Lucifer sad og så ud ad vinduet. New York var flot om natten. Der gik en halv time, så kom en læge hen til dem.

   "William har det fint. Det var et hårdt slag, men han viser ingen tegn på amnesi eller andre skader."

   "Kan vi se ham?" spurgte Sandra. Lægen så på hende.

   "Er du hans kæreste?" Hun fik røde ører, Lucifer løftede en hånd.

   "Jeg er." Lægen hævede øjenbrynene. Han var mørk og så egentlig venlig ud, men det var tydeligt, at han ikke brød sig om homoseksuelle.

   "Javel... Så kom med mig, kun Dem, mister..."

   "Sorrow," sagde Lucifer stille. Han fulgte med lægen. Sandra sad alene tilbage på stolen. Hun krummede tæer. Will var okay... Giften var ude af Lucifer... Hun havde studeret som en gal, om tre uger var der eksamen, så alt var fint... Hvorfor var hun så bekymret?

   En dame kom hen til hende. Sandra så på. Laura Declair.

   "Sandra," sagde Declair, "kom med mig." Sandra gjorde som der blev sagt. Declair tog hende med ind i et redskabsrum, hvor de kunne snakke uforstyrret. "Hvad er der sket med Lucifer?" spurgte damen køligt. Hendes lyse hår var sat op i en høj, stram knold, det var farvet, fortalte udgroningerne. "Jeg har ikke kunnet kontakte ham i tre dage."

   "Hvorfra skulle jeg vide noget?" svarede Sandra lige så køligt.

   "Hold nu op," sagde Declair og himlede med øjnene. "Vi ved begge to, at du er Lucifers bedste veninde."

   "Jeg har haft travlt med at studere," sagde Sandra kort. Declair så dystert på hende.

   "Det er uklogt at tirre mig," sagde hun. Sandra nikkede.

   "I lige måde." Declair tog en notesblok frem.

   "Sandra, jeg vil ikke skade Lucifer. Sker der noget med ham, sker der noget med mig. Så, fortæl." Sandra sukkede. Igen, kvinder, der selv mente, at de ejede verdenen, var uhyggelige! Declair havde jakke og stram nederdel på, nylonstrømper og hvid skjorte.

   "En eller anden fra afdeling X puttede stoffer i Will og Lucifers drinks for tre dage siden." Declair skrev ned. "Han hed vist Ham, eller sådan noget..."

   "Hann?"

   "Ja, det. De to har været høje i to dage. Jeg undersøgte Wills telefon sammen med ham i går eftermiddag, der ligger nogle ret syge ting under billeder og film."

   "Som hvad?" Sandra så spørgende på Declair.

   "Seriøst?" Declair nikkede. Sandra sukkede. "Tja, Lucifer har strippet, de har begge to røget, Lucifer har kørt ulovligt gaderæs down-town, de gik i seng sammen uden at vide det, åh ja, og sunget rædsom karaoke." Declair nikkede.

   "Okay... Og hvorfor var det, Lucifer skadede William?"

   "Det var stoffet, et eller andet, der skulle få ham til at begå selvmord eller noget." Declair nikkede. "Lucifer var i forvejen ude af den, fordi han havde bidt Will, og..."

   "Hov hov, stop lige!" afbrød Declair. "Har Lucifer bidt Will?" Sandra nikkede langsomt.

   "Ja..." Declair pustede en hårlok væk fra ansigtet og gik. Sandra gik ud på gangen. Den mørke læge kom hen til hende.

   "De kan komme ind nu," sagde han.

   Sandra blev ført ind på en enestue, hvor Lucifer i forvejen sad på Wills seng og aede hans hånd. Will var stadig i bedøvelsens magt, sov trygt. Udenfor havde en nål prikket hul i den mørke himmel, og afslørede de spæde stjerner. Månen var bare en knytnæve, der havde slået et stykke af himlen i stykker.

   Lucifer havde aldrig set så sårbar eller skrøbelig ud. Han så på Will med en helt særlig følelse i blikket. Det gik op for Sandra, at uanset hvor meget, hun ønskede det modsatte, så tilhørte Lucifer Will.

   Hun satte sig på en stol ved siden af Wills seng. Lucifer sad på sengekanten.

   "Hvordan har han det?" spurgte hun stille. Lucifer smilede skævt.

   "Det får vi at vide, når han vågner." Sandra nikkede. Lucifer aede stadig Wills hånd. Will havde forbinding om hovedet. Sandra så på Lucifer.

   "Ørering klæder dig," sagde hun. Han nikkede kort.

   "Tak." De var stille en tid. "Hvordan går det med eksamenerne?"

   "Den sidste er om tre uger." Lucifer nikkede. Sandra sukkede. "Du holder virkelig meget af Will, ikke?" Lucifer smilede og nikkede igen.

   "Jo."

   "Han er meget heldig," sagde hun, uden at se på vampyren. "Du er en rigtig dejlig person." Hun fnøs og smilede. "For at være helt ærlig, så er jeg en smule jaloux." Lucifer så undrende på hende. Hun undgik hans blik. "Du er klog, venlig, flot. Will er meget heldig. Du ved, før du mødte ham, kunne jeg rigtig godt lide dig." Hun så langsomt på ham. "Jeg... kan stadig godt lide dig." Lucifer smilede undskyldende.

   "Sandra, det er jeg ked af. Det vidste jeg virkelig ikke."

   "Det er okay. Jeg mener, uanset hvad, så ville jeg alligevel dø fra dig på et tidspunkt. Mennesker bliver ældre, gamle, og dør. De lever deres liv, og forsvinder for altid..." Sandra fik øje på Lucifers forskrækkede ansigtsudtryk. "Nej, Lucifer, undskyld, jeg ville ikke..." Han så på Will, hvis fredsfyldte ansigt stadig sov. "Undskyld!"

   "Det er okay," sagde Lucifer anstrengt. "Tro ikke, at jeg ikke ved det. Vores forhold er kun midlertidigt. Det vil Will også indse en dag." Lucifer strøg sin kærestes ansigt. "Jeg håber bare, at det ikke bliver for hårdt." Sandra sank en klump. Hun så på Lucifer.

   "Lucifer, vil du gøre mig en tjeneste?" Lucifer så spørgende på hende. "Vil du kysse mig?" Han blev forskrækket og rettede sig undrende op. "Der er en dreng, på min skole, som jeg godt kan lide, bare lidt... Men jeg kan også godt lide dig. Jeg vil ikke gøre noget, før jeg har kysset dig, så..." Lucifer løftede hendes hage og kyssede hende blidt på munden.

   Sandras gamle kæreste, Jason, havde været okay til at kysse. Lucifer kyssede hende kun med lukket mund. Det var rart. Sandra slappede af og kyssede ham igen. Han rykkede lidt væk fra hende.

   "Ikke mere." Hun så undskyldende ned. Will rørte på sig. Sandra og Lucifer så på ham.

   Hans øjne var åbne. Han så forvirret på dem. Lucifer smilede bredt.

   "Will! Du er vågen!" Lucifers omfavnede Will, lo lettet.

   "Hvad... Hvorfor kyssede I?" Will så på Sandra med store øjne. Hun rystede hurtigt på hovedet.

   "Nej nej, Will, det er ikke, som du tror." Lucifer satte sig op igen.

   "Nej, Sandra bad mig kysse hende, fordi der er en dreng i hendes skole, hun godt kan lide. Hun var bare nervøs, det var ingenting." Will nikkede.

   "Okay," sagde han stille. De så undrende på ham.

   "Okay?" spurgte Sandra. "Er du helt okay med, at jeg lige kyssede din kæreste?" Will nikkede langsomt.

   "Det her er ikke en Hollywood film. Det var bare et kys. Og jeg stoler på Lucifer, og dig, Sandra." Lucifer gav Wills hånd et kærligt klem. Sandra tog et clipboard fra et lille bord ved siden af Wills seng, skimmede den hurtigt.

   "Will, der står her, at du skal udfylde det her ark." Hun viste dem til ham. Han sukkede.

   "Vil du ikke besvare dem, så dikterer jeg?" Sandra nikkede.

   "Okay. Navn, det kender jeg godt, bla, bla, bla - ah, alder?"

   "24."

   "Sex?" Hun rakte den instinktivt til ham. "Den gider jeg ikke besvare for dig." Will lo og skrev ned. Han rakte den tilbage til hende, hun prøvede at lade være med at se, hvad han havde skrevet. "Blodtype?" Han trak på skuldrene.

   "Aner det ikke." Sandra så på den pose med blod, der via en slange var sat til Will.

   "B negativ." Lucifer spærrede øjnene op.

   "Du er B negativ?" Will nikkede.

   "Ja, åbenbart. Hvorfor?" Lucifer rykkede lidt på sig.

   "Mhm, ikke for noget." Han så på posen og slikkede sig ubevidst om munden. Will lo. Med nogen besvær fik at droppet ud, og rakte det til Lucifer, der grinende tog det i munden.

   En dør gik op, Declair kom ind. Latteren forstummede.

   "Hej Laura," sagde Lucifer stille. Declair så på ham, sukkede, da hun så droppet i munden.

   "Kan jeg tale med dig, Lucifer, under fire øjne?" Lucifer så tvært på hende.

   "Jeg er faktisk lige ved at spise, så..." Declair tog en lillebitte lommelygtestørrelses sølvcylinder frem og trykkede på en knap. Lucifer slog straks hænderne op for ørene. "Ja ja, jeg kommer nu." Han fnøs, tog droppet ud og bøjede det, så blodet ikke løb videre. Sandra tog det. Lucifer gik hen til Declair. "Der er ingen grund tul at tage de skrappe tricks i brug!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...