Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3254Visninger
AA

4. 00to

"Hvor skal vi hen?" spurgte Will skeptisk, da Sandra fortalte ham det næste dag. Han havde stadig en tynd forbinding om halsen. "Sandra, nok er jeg til drenge, men den her fyr," han pegede på sig selv, "skal ikke til at gå med make-up!" The Rogue var en make-up shop på Madison Avenue. Sandra havde foreslået, at de tog derhen den eftermiddag. Will var noget imod det, hun havde ikke fortalt om modellen.

   "Du skal ikke have make-up. Hvad hvis jeg fortæller dig, at jeg har en overraskelse til dig dér?" Will trak på skuldrene.

   "Kommer an på, hvad det er." Sandra "lynede sig for munden" og kastede nøglen væk. Will sukkede smilende, himlede med øjnene og rystede på hovedet. "Fint, hvis du kan få mig væk herfra er det en aftale."

   "Det har jeg allerede gjort. Eller, du må gerne forlade hospitalet i fire timer i eftermiddag, så længe du er sammen med mig." Will smilede bredt.

   De to sad i sofaen i opholdsstuen på psykiatrisk hospital. Will holdt stædigt fast i, at det virkelig var Lucifer, der havde angrebet ham i skoven. Flere psykologer havde talt med ham, men det var kun med Sandra, at han kunne snakke om noget andet.

   I hjørnet af den store stue stod en høj, mørk mand i en sort hættetrøje og betragtede dem. Sandra spurgte stille Will om, hvem det var. Han trak på skuldrene.

   "Aner det ikke, han kommer her vel for at besøge nogen." Sandra nikkede.

   "Okay." Hun lænede sig tilbage i sofaen og betragtede Will. "Hm..."

   "Hvad?" Hun smilede.

   "Jeg overvejer bare, hvordan du ville se ud med make-up." Will brød ud i latter og slog Sandra med en pude. Hun lo. Den mørke mand vendte sig om og gik. "Nå, skal vi gå?" Will nikkede ihærdigt.

 

De to tog metroen til The Rogue. Det var en fancy salon, facaden var lilla og utrolig flot. Flokke af piger stod udenfor og snakkede højlydt. Lucifer-modellen var vist ikke så ukendt som Sandra først havde troet.

   "Det ser ikke ud til, at vi kan komme ind," mumlede Will. Sandra trak ham med ad en sidegade, og ind gennem bagdøren. Det var en make-up salon, ikke en bank.

   Indenfor var salonen lige så fin og fancy som facaden. Gulvet var et skakbræt af hvide og sorte fliser, væggene var lilla med sorte mønstre. En fotograf havde stillet det store udstyr op ved en væg. Sandra rettede sig op og tog to sminkørjakker ned fra en knage. Hun gav den ene til Will, der forfjamsket fik den på.

   Hun gik hen til fotografen.

   "Undskyld mig?" Han så på hende. Han havde sort hår og fipskæg, hans øjne var grønne og glimtede.

   "Ja? Hvad vil du?"

   "Øhm, mit navn er Sandra Lillians, det her er William Baxter. Vi er i lære her. Kunne De måske vise os, hvor Mister Sorrow opholder sig?"

   "S-Sorrow?!" Sandra slog Will i siden med en albue.

   "Undskyld, William er en stor fan." Fotografen skævede mistænksomt til dem. Så nikkede han mod en hvid dør i den anden ende af rummet. "Mange tak!" Sandra trak Will med derhenad, men Will stoppede hende.

   "Sandra, hvad foregår der?" Sandra tog en dyb indånding.

   "Det er modellen, som du syntes, ligner Lucifer. Han er her, og du skal møde ham, for at indse, at Lucifer er væk!" Will rystede hurtigt på hovedet.

   "Nej, Sandra! Jeg tager tilbage nu, jeg vil ikke..." Sandra fangede hans blik og så spørgende på ham. Så gik det op for hende.

   "Du ved godt, at Lucifer er død," sagde hun tonløst. Will lukkede øjnene og nikkede. "Men du vil ikke sige det højt?" Han rystede på hovedet. "Will, er du bange for virkeligheden?" Nik. Sandra sukkede. "Hvorfor fortalte du mig det ikke bare?"

   "Fordi jeg vælger at tro på, at Lucifer stadig lever. Jeg tror på, at det var ham, der angreb mig i skoven. Jeg vil ikke leve i en verden uden ham, så jeg beder dig, vil du ikke bare lade mig tro det?" Sandra så ned. Will sukkede, tog jakken af og kastede den i armene på Sandra. Han gik ud af bagdøren. Sandra fulgte hurtigt efter.

   "Will, vent!" Hun tog fat om hans arm og holdt ham tilbage. "Undskyld Will! Jeg skulle ikke have taget dig med herhen."

   "Sandra, er det så svært for dig at forestille dig, at Lucifer måske er i live?" Sandra sank en klump på størrelse med månen.

   "Da jeg blev tvangsfjernet fra Lucifer, gik det op for mig, at jeg havde forelsket mig i ham." Will hæver overrasket øjenbrynene. "Jeg ville have fortalt ham det i Norge, men så var du der, og jeg blev så gal på ham! Men han var så glad, det var I begge to." Sandra havde fået tårer i øjnene. "Hvis Lucifer stadig er her, finder I to sammen igen, gør I ikke?" Will tøvede.

   "Jo. Det håber jeg i hvert fald." Sandra nikkede.

   "Det er også fint, jeg var glad på jeres vegne, virkelig. Men det er bare som om, at når Lucifer er væk, er det meget nemmere at være i nærheden af dig, fordi I ikke sidder op ad hinanden, eller kysser hele tiden, eller bare er sammen!" Will nikker langsomt.

   "Har du det bedre nu?"

   "En smule, ja."

   "Godt, min tur." Sandra krummede tæer, og forberedte sig på det udbrud, hun forventede ville komme. "Jeg savner ham," sagde Will rystende. Og stille. Han holdt en hånd for øjnene og begyndte at hulke. "Han jager mig, når jeg sover, og jeg ser ham, når jeg er vågen. Det blev værre, da du begyndte at sige, at han var død. Så vil du ikke nok stoppe med det?" Sandra så overrasket på Will. Hans øjne og kinder var våde. Sandra nikkede langsomt.

   "Hvis du vil tage med ind og møde ham. Modellen." Will så på The Rogues kedelige bagside. Tøvede og sank nervøst.

   "V-vil vi ikke blive smidt ud, hvis de opdager det?" Sandra trak på skulderne.

   "Måske, men forhåbentlig ikke." Will tørrede sine øjne.

   "Og du lover, at hvis jeg går med, så holder du op med at minde mig om, at Lucifer er..." Han bed sig i læben. Sandra nikkede og smilede opmuntrende.

   "Det lover jeg." Hun tog Will med ind i salonen igen, men jakkerne var væk. Sandras hjerte listede op i halsen på hende, da hun og Will sneg sig hen til det sted, Lucifer-modellen skulle opholde sig. De åbnede døren og lukkede den hurtigt igen.

   Det var et baglokale, genopbygget til en garderobe. Rummets belysning var meget dæmpet, duftlys stod på et fad på et bord og spredte en berusende aroma i værelset. Han så ikke ud til at være der, så Sandra og Will satte sig i en mørk lædersofa.

   På et andet bord end det, lysene stod på, stod en masse drikkevarer, juice, sodavand, vin, vand, mælk. Ved siden af stod en skål med uberørt frugt. Sandra kunne mærke nervøsiteten stige fra maven og op, i form at dunk i samtlige dele af kroppen. Will pillede nervøst ved sit ærme, Sandra lagde en hånd på hans og smilede beroligende til ham.

   "Han ligner ham - meget," sagde Will hurtigt. Sandra nikkede.

   "Ja, jeg fandt hans hjemmeside. Han er flot."

   "Meget." Sandra tog et album op fra bordet. Kiggede forsigtigt i det. Hendes kinder blev varme. Det var en modelmappe, fyldt med de bedste billeder af denne.

   "Er du nervøs?" Will så skeptisk på hende. Nikkede en enkelt gang.

   "Aha." Sandra lo. "Skal jeg virkelig gøre det her?"

   "Ja, for min skyld?" Will sukkede.

   "Nogle gange er du ond."

   "Jeg har boet sammen med Lucifer i tre måneder, noget smitter af."

   "Ha, seks!" Sandra rakte tunge af Will, der slog hende i ansigtet med en pude. Hun lo og slog ham igen. De grinede, og glemte et øjeblik, hvor de var.

   "Ja, men du boede med ham for at udspionere ham."

   "Du kom som lokkemad."

   "Du arbejde for Afdeling X."

   "Du fik ham til at gå amok flere gange - jeg har det på video." Sandra farer sammen.

   "V-var der overvågningskameraer i huset?" Will nikker.

   "Selvfølgelig." Sandra skreg og sprang på ham.

   "Du giver mig dem så snart vi kommer hjem!" sagde hun højrøstet. I det samme blev en dør i den anden ende af lokalet åbnet. Sandra og Will fór sammen og så mod den.

   "Laura, få gæsterne til at dæmpe sig, den er ikke syv endnu..." Sandra slog hænderne for munden.

   Ja, håret var hvidt, og huden var ganske rigtigt mørkere end før. Men dér stod han. Stirrede på dem med åben mund. Bakkede lidt tilbage. Will rejste sig langsomt op.

   "Lucifer?!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...