It´s my choice

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang
Skal jeg vælge mellem alle andre folks ønske eller mit eget? Skal jeg vælge at redde alles liv undtaget mit eget og den ene person jeg der betyder noget for mig? Min forlovelse nærmer sig men jeg elsker ikke den person som jeg er blevet sat sammen med. Mit hjerte tilhører en anden men ingen forstår mig. Ingen tror på at den store kærlighed findes. Men det er mit liv og derfor burde det være mit valg og ikke alle andres ?

2Likes
0Kommentarer
214Visninger
AA

1. trolovelsen

"Hvad laver de oppe allerede miss", spørger Amelia en af de sødeste rengøringsdamer her på slottet. Hun kommer ind og lukker den hvide dør efter sig. "Øhm jeg kunne ikke sove længere" Lyver jeg og tilføjer en let lyserød læbestift til mine læber. Hun kommer over og stiller sig bag mig. Jeg kan se hendes smil i det store spejl.
"Hvad er der?" Smiler jeg.
" Tillykke med din fødselsdag. Jeg kan ikke tro du allerede er blevet så gammel". Hun tager blidt fat i mit hår og begynder at flette det som hun har gjort siden jeg var fire år. Jeg kan se tårene er begyndt at hobe sig op i hendes lyseblå øjne.
" Du må ikke græde", halvgriner jeg og ligger min hånd på hendes hænder.
" Du skal jo giftes om så få uger. Det er ikke fair. De tager en fri sommerfugl som dig og spærrer den inde i et lille bur hvor den ikke kan folder sine smukke vinger ud eller flyve frit", hun ryster uforstående på hovedet.
"Overdriver du ikke lidt nu?" Min stemme lyder helt normal men indeni er bryder jeg sammen. Jeg ved godt jeg skal giftes. Jeg har frygtet denne dag i hele mit liv.
Dengang jeg var fire år gammel blev der holdt et kongeligt bal i vores sommerslot. Min mor døde ved fødslen så min far havde inviteret miss Blauwater som hans ledsager. De havde en god kemi og jeg har aldrig set min far så glad for nogen. Miss Blauwater havde en søn ved navn James som jeg er blevet rigtig gode venner med. Han betyder alt for mig. Til ballet var James og jeg gået uden for til stranden en halv kilometer fra slottet. Vi hørte pludselig skrig og så op på slottet som var omringet af flammer. Der var røde flammer overalt på bygningen.
Min far og nogle af de andre var nået ud men mange flere var brændt inde. Der iblandt miss Blauwater. Det var et hårdt slag for min far og James. De blev ligesom tætte af den tragiske episode. Min far gjorder James til den adelige stalddreng som måske ikke lyder særlige adeligt men James har altid elsket heste så. Siden der har jeg hver dag taget ride timer mindst tre timer om dagen. Kald det en dårlig undskyldning for at se James for det er det.
" Du er så smuk", siger Amelia og ligger sine hænder på mine skuldre. Jeg rejser mig og vender mig mod hende.
"Tak. Jeg elsker dig".
Jeg forlader rummet i min lange lilla kjole, går ned ad de mange trapper og ud ad de store dobbelt døre. Solen skinner mig i øjnene og duften af frisk luft slår næsten benene væk under mig. Jeg løber ivrig ned til staldene som ligger på grænsen til skoven.
Jeg skubber trædøren op og træder indenfor. Nogen vil nok mene der stinker af hest men jeg synes her dufter. Der er syv stalde på hver side og nede på bagvæggen hænger alt man skal bruge til hestene. " Ja du er så fin", hører jeg en ru, dyb stemme for enden af gangen. Med et kæmpe smil lister jeg mig ned for enden og ser ind i båsen med hesten Diamond. Min hvide hest.
James står og reder hendes smukke man men stopper langsomt da han ser mig. Hans øjne ser ind i mine og jeg mærker den velkendte varme fornemmelse i min krop. " Goddag deres smukke højhed", siger han og bukker elegant. " Flirter De nu med hestene igen James?"
"Kunne aldrig falde mig ind at flirte med nogen andre end Dem. Deres brune hår, gyldne skinnende øjne og smukke hjerteformede læber har et tag i mig som jeg aldrig tror giver slip".
" Har man øvet sig i løbet af natten på den smukke tale?" Griner jeg og bider mig i læben.
" Selvfølgelig ikke.... Måske".
Jeg griner endnu mere og giver ham et kram. Han løfter mig op og drejer mig rundt. Langsomt sætter han mig ned. Hans ene hånd ligger på min  ryg og presser mig blidt helt hen til ham. Den anden fjerner en hårlok om bag mit øre og ligger sig på min kind. Han ser igen i mine øjne, så ned på mine læber og tilbage til mine øjne.
´Jeg forsvinder nogen gange helt ind i hans øjne. De er så fulde af kærlighed, selvsikkerhed, mod og styrke.
Langsomt læner han sig tættere på mig. Min første tanke er: En stald kan også være romantisk men så kommer jeg i tanke om min fødselsdag og trolovelsen. Lige inden hans læber rammer mine drejer jeg mit hoved væk og ligger det på hans høje, brede skulder. Jeg kan mærke hans mørke hår mod toppen af mit hoved.
Han stønder tungt ud og ligger sin kind på mit hår. " Undskyld jeg ved det godt. Du er en prinsesse og jeg er en stald dreng".
Jeg skubber mig lidt væk fra ham så jeg kan se hans ansigt. " Nej det er ikke det. Du er så meget mere".
" Hvad er det så?" Han ligger sin ene hånd ned til den anden på min ryg.
Han ved ikke noget om trolovelsen for jeg har ikke kunne sige det til ham. Jeg har vidst det siden jeg var 10 så i syv år. Jeg har lært at acceptere det eller det bliver jeg ved med at sige til mig selv men jeg kan ikke sige det til ham. Jeg ved det vil knække ham og jeg ved at jeg vil begynde at græde. Han betyder så meget for mig og jeg vil ikke miste ham.
"Ikke noget", siger jeg hurtigt og giver ham et lille kys på kinden.
" Tillykke med fødselsdagen prinsesse", smiler han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...