Glem det

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2014
  • Opdateret: 27 okt. 2014
  • Status: Færdig
Glem det - en science fiction novelle. *Cover af den fantastiske og skønne All!*

3Likes
4Kommentarer
219Visninger
AA

2. Glem det - en science fiction novelle

  Han går ned af den mørke baggyde. Hans tunge, hastige skridt runger mellem de mørke, beskidte bagsider af de høje pæne lejligheds komplekser. Han græder ikke, som mange andre ville have haft gjort, for alt han vil er at glemme. 

   Uden tøven går han forbi hash sælgerne. Det er ikke stærkt nok. Han har allerede prøvet med både heroin og stærk alkohol. Men intet af det kan fuldende hans mål. Tanken om at glemme sin datter og kone er ubærlig, men efter det hele er det i sidste måske det bedste. 

 

    Tidligere samme dag er hans datter i fjernsynet. En hver far ville da være stolt. Men han sidder med hovedet begravet i sine svedige hænder, mens mor står ved vindueskarmen og kigger ud på villavejen med et tomt blik. Fjernsynet sender et yderst populært realityshow, Lykkehjul, hedder det. Hver gang er der kun 1 af de 12 deltagere, der overlever. De drejer hjulet. Fem røde felter, fem grønne felter. Ti i alt. De røde står for døden. De grønne står for en videresendelse i konkurencen. De spiller indtil, der kun står en tilbage. De andre bliver skudt på scenen. En af de 12 deltagere den dag er hans 9 årige datter. Hun blev trukket som de andre. Det gør de hvert år. De monstre. 

   Pludseligt hører man værtens sukkersøde stemme. Han kigger ikke op, men hvis han gjorde, så ville han se en lille pige med to tynde, lange fletninger. Hendes ansigtsudtryk er ulæseligt. Bare tomt. Hun står blandt de andre elleve børn bag hjulet, og ved at hendes far sidder derhjemme med ansigtet i skjul. Han ved, hvilket nummer hun har. Hun har nummer 8. Så han venter. 

 

 “George McPhin!” Værten kalder den første frem. En nervøs dreng omkring de 13 går hen til hjulet. Den klassiske lyd af hjulets snurren høres. Han med ansigtet i skjul kan ikke se, hvad drengens skæbne bliver, men han hører publikums hujen, og drengens lettede suk. “George McPhin videre til runde 2!” Råber værten begejstret. Han, med hovedet i skjul, tæller…1…

   Næste deltager kaldes op. Hjulet snurrer. Publikum sidder i spænding. Hjulet stopper. Publikum er tavse. Pigen skriger. Skuddet høres. Han, med hovedet i skjul, tæller…2… Næste deltager. Grønt felt. Han, med hovedet i skjul, tæller…3… Derefter…4…5…6…Nr. 7 kaldes op. Hjulet snurrer. Rødt felt. Skuddet høres. Han, med hovedet i skjul, tæller…7… Nr. 8 kaldes op. Hans datter kaldes op. “Malou Kamper!” Siger værten. Han kan ikke lade vær med at kigge og se hende for måske sidste gang. Hvorfor ville han dog overhovedet se sin datter dø? Et ord: håb. Håb er stærkt, ikke altid noget der bliver indfriet, men stærkt.

   Den lille pige skæver til de andre deltagere, inden hun tøvende går ned til hjulet. Inden hun drejer hjulet, kigger hun ind i kameraet. Det er som om, hun kigger lige ind i sine faders øjne. Han synker en klump. 

   Hjulet drejer. Ikke længe. For hun er lille og spinkel og har næsten ingen kræfter. Den tøver ved den grønne, men den overgiver sig, og går til den røde. Mor falder sammen på gulvet. Far hviler sit hoved på sine knyttede næver i fortvivelse. Pigen har et tomt blik, mens et par store grove hænder tager hende med hen i hjørnet af scenen. Hun bliver ført ind i glaskammeret, og pistolen bliver lagt til tindingen. Den bliver ladet og… 

 

   …Han smider aggressivt potteplanten ind i fjersynet, som kollapser på gulvet. Han går ud i køkkenet, finder den største kokkekniv den opløste familie har, og holder den mod sit bryst med spidsen inderst. Lige inden han skal til at hugge den ind, kommer mor ind med sit tårevæddede ansigt. Hun prøver at tale ham til fornuft med ord som: “Det ville hun ikke have haft ønsket”, og “Jeg vil ikke også miste dig!” Han kigger kort på kniven, inden han overfalder hende. Han har ingen kontrol, for vrede og sorg er stærke følelser, og de kan overtage ens krop, hvis man mangler kontrol. 

   Hun falder sammen på klinkegulvet, og han stikker hende med kniven flere gange, i vrede, sorg og fortvivelse. Hendes blod flyder ud på gulvet og hans tøj.

 “HVAD ER VERDEN DOG BLEVET FOR ET STED!” Råber han igen og igen, mens han lader kniven føres op og ned. Da han til sidst har fået nok, griber han sin jakke, en flaske vodka og en lille pose heroin fra køkkenskuffen, inden han styrter ud af hoveddøren. Hans hænder er blodige. Med hendes blod. Der går det op for ham hvad han har gjort. Han falder sammen på grusvejen, som et bade-dyr hvor luften er gået.

 

   Han sætter de to muligheder op for sig selv: tage en af de nye glemselspiller som man nu kan købe på det sorte marked, ellers kunne han bare tage sit eget liv. Men tanken om at skulle se sin kone igen på den anden side, som han lige har dræbt, stå til ansvar og kigge hende ind i øjnene, kan han ikke bære. 

   Han begiver sig ned af grusvejen, og han har pengene med sig. Han har ikke gjort sig tanker, om hvad han vil gøre med liget af sin kone, når han kommer tilbage. Men det er jo også ligemeget, for han vil ikke kunne huske planen, når han er færdig. Han har heller ikke overvejet, at hvis han bliver beskyldt for mordet, så vil han ikke kunne huske, hvad han har gjort. Alt det er han for målrettet og ivrig til at tænke på. 

 

   Han går ned af den mørke baggyde. Hans tunge, hastige skridt runger mellem de mørke, beskidte bagsider af de høje pæne lejligheds komplekser. Han græder ikke som mange andre ville have haft gjort, for alt han vil er at glemme. 

   Uden tøven går han forbi hash sælgerne. Det er ikke stærkt nok. Han har allerede prøvet med både heroin og stærk alkohol på vej der ned. Men intet af det kan fuldende hans mål. Tanken om at glemme sin datter og kone er ubærlig, men efter det hele, er det i sidste ende måske det bedste. 

 

   Han drejer hurtigt om hjørnet, og går lidt ned af en ny gade. Omkring halvtreds meter nede, finder han en ny baggyde og går ned af den uden tøven. 

   Mænd klædt i hættetrøjer står lænede op af murens kølige overflade, som ravne der udspionerer fra husets tag. 

   For enden finder han en pusher. Han finder pengene frem fra inderlommen. Pusheren tager i mod pengene, og udleverer en lille platstik pose, med en lille pille. 

 

   Fummelfingret får han den ud, og sluger den. Alt er gået så stærkt den dag, men nu er alt glemt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...