Kærlighed dør aldrig

Hejsa. Vi skulle skrive en novelle/stil i dansk, og jeg ville bare se hvad i vil synes om den. Den bliver ikke delt op i forskellige kapitler. Håber i kan lide den. Det er første gang jeg skulle skrive sådan noget.

0Likes
0Kommentarer
51Visninger
AA

1. Den første og sidste kapitel xD

Kærlighed dør ALDRIG!

Hejsa jeg hedder Sandy og er 13 år. Jeg er ikke den pæneste synes jeg selv. Jeg er høj ( 174cm) brunette, mit hår når mig knap til mine bryster. Jeg bor sammen med min Mor , Far og storbror på 19 år. Jeg har en bedste veninde der hedder Cille. Cille er meget pæn i forhold til mig. Måske lige lidt tykkere end mig men hun har flot og langt lyst hår. Engang var vi til en fest sammen men det vil jeg skrive om lidt sener. Jeg har altid haft en fornemmelse at jeg ikke er som de andre. Men en speciel dag fandt jeg ud af hvorfor……...

 

Det hele skete for 2 uger siden. Mig og min veninde Cille var ude og gå. Cille fik pludselig en besked på Facebook. Det var hendes ven Simon. Simon var lidt ældre end os, han var 17 år og vi var begge 13. Han spurgte om hun ikke ville mødes med ham et eller andet sted i byen. Hun svarede at hun allerede var i byen sammen med mig og hvis han ville kunne han bare kommer over og være sammen med os. Efter ca. 20 min kom han kørende på sin røde scooter. Så begyndte jeg at snakke med ham. Jeg må ærligt indrømme at jeg fik sommerfugle i maven da jeg så ham. Vi snakkede alle tre sammen i langt tid. Vi snakkede om alt mulig forskelligt. Derefter skulle mig og Cille til en fest, det var en fest fra 13 til 16 år. Vi sagde farvel til Simon og gik til festen. Da vi kom der over betalte vi for indgangen og gik ind. Vi købte en Cola hver og begyndte at danse til musikken. Musikken var høj og god. Pludselig kom 2 høje drenge hen til mig og Cille. Den ene var brunhåret med brune øjne han var ca. 186 cm høj, han så rigtigt sød ud. Den anden var lidt lavere og lyshåret med blå øjne. Den brunhåret spurgte om vi kendte en 17 årig Simon, og jeg svarede at jeg mødte ham for første gang i dag og at jeg ikke rigtigt kendte ham. Men Cille sagde at de skriver sammen ret tit. Ham den lyshårede sagde så at hun skal få Simon til at kontakte Danny og Rob for ellers kommer han ikke godt ud af det. Cille skulle lige til at spørge dem om  hvad de mente men de vendte om og gik. Cille skrev til Simon med det samme……..

 Der gik ca. 3 måneder siden jeg for første gang mødte Simon. Vi var sammen næsten hver anden dag og vi blev rigtigt gode venner. En dag mødte jeg en af de drenge der var til festen. De sagde at hvis Simon ikke snart kontakter dem kommer han som sagt ikke godt ud af den situation. Næste dag skrev Simon til mig over Facebook. Vi skrev i timevis så skulle vi være sammen næste dag. Vi mødes i byen. Vi snakkede og gik i parken. Pludselig tog han min hånd og vi flettede finger. Jeg vendte mod ham så vi stod ansigt til ansigt. Vi så på hinanden i et godt stykke tid, han kom nærmer og vi begyndte at kysse. Vi stod midt i parken og kyssede i ca. 2 min. Så gik vi vidder. På vej mødte vi Cille. Vi kom tættere på hende og hun så os holde i hånden. Hun kom lidt tættere på og spurgte hvad vi lavede og Simon svarede at vi er lige blevet kærester. Hun så ret trist ud så jeg spurgte hvad der var sket. Hun kiggede ned i jorden og sagde at hun var forelsket i Simon og har lige slået op med sin kæreste for at komme sammen med Simon. Jeg kiggede også ned i jorden og Simon strammede greb om min hånd. Vi stod alle stille i et godt stykke tid og kiggede i jorden. Jeg fik dårlig samvittighed og holdte hårdt i Simons hånd. Cille kiggede på mig og Simon og sagde at det nu også var lige meget… Jeg afbrudte hende midt i sætningen og sagde lavt: ’undskyld hvis jeg bare vidste det lidt før.’  Hun så på mig, kom tættere på. Jeg slap Simons hånd og hun krammede mig hårdt og sagde at det også var hendes skyld , at hun elskede mig og at jeg var hendes bedste veninde som hun aldrig ville miste. Jeg smilte og gav hende et kys på kinden. Vi trådte tilbage hun så på mig og Simon og sagde at hun håbede at vores forhold ville vare længe. Simon sagde undskyld til Cille. Vi krammede alle og mig og Simon gik vidder. Cille tog sin mobil frem og ringede til Kristian ( hendes eks kæreste). Vi sad på en bænk og snakkede om det der skete med Cille. Derefter spurgte jeg om de 2 drenge. Hvad de ville. Simon kiggede ned og sagde at det ikke betyd noget nu, og at det eneste der betyd noget nu var os to. Jeg smilte, han kiggede op på mig og kyssede mig på kinden. Pludselig fik han en mærkelig opkald. Da han afsluttede det blev han lidt bleg og sagde at han var nød til at gå. Han kom op af bænken og begyndte at gå frem ad men jeg kom hen til ham og kyssede ham spontant vi kyssede i ret langt tid. Det var bare perfekt. Han gik uden at se sig tilbage. Jeg blev meget forvirret. Sener fik jeg en besked af Simon hvor den stod : Hej skat, ville bare lige sige at jeg elsker dig rigtigt højt og det må du aldrig glemme. Skat du er alt. Jeg håber at du har det på samme måde. Glem mig aldrig mus. Jeg blev både rigtigt glad men også lidt bange. Det lyd som om at mig og Simon aldrig skulle mødes igen. Jeg prøvede på at skrive til ham, men fik ingen svare.  Jeg blev rigtigt bange og ked af det……

2 dage efter fik jeg stadig ingen svare. Jeg blev virkelig ked af det. Gad ikke at gå i skole. Svarede ikke da Cille ringede , men pludselig ringede min mobil. Det var et ukendt nummer. Mit hjerte stoppede i et kort sekund. Jeg tog den i håb om at det var Simon  men DSV var det en ældre mand, Manden sagde at det var Simons far og at Simon blev slået ned og ligger på hospitalet. Han mistede rigtigt meget blod og er i koma nu. Jeg begyndte at græde. Var helt nede. Så tog jeg min taske , løb ud af mit værelse og kunne bare høre min forældre råbe efter mig. Men jeg løb vidder og ned af gaden til hospitalet. Da jeg nåede der til spurgte jeg om Simon og fik af vide at  han lå på 3 sal og at han er i rigtigt dårlig stand. Jeg spurgte om han vil overleve det, lægen svarede at han er blevet stukket i halsen flere gange og at de næste timer er afgørende. Jeg fik tåre i øjne og tog elevator til 3 sal. Da jeg gik der ind var hans forældre der og grædte ved Simons seng. De sagde så at de vil lade os to være alene lidt og gik i cafeteria for at få noget at spise. Jeg sad og kiggede på Simon, han lå der og var så stille som han aldrig havde været før. Han var altid så snaksalig og nu lå han bare med lukkede øjne og sagde ikke noget. Jeg bukkede mig lidt over Simons ansigt, kyssede ham blødt og hviskede at han betyd alt for mig og at han ikke måtte forlade mig. Jeg sad der i 4 timer og kiggede på ham. Jeg græd så meget og holdte hans hånd. Min mascara løb helt ned af min hals. Jeg Kunne ikke tænke på andet end den besked jeg fik af ham… Alt det han sagde, vores første kys. Alt fik mig til at tænke på ham. Hans forældre gik ind og sagde at min forældre leder efter mig og er rigtigt bekymret. De sagde at jeg skulle gå hjem nu og komme tilbage i morgen for de kunne se på mig at jeg var helt færdigt psykisk. Jeg ville bare lige sige ordenligt farvel til Simon så jeg så på hans forældre nikkede og så vidste de at jeg ville være alene med ham i 5 minutter. Da de gik ud så jeg på Simon, jeg kyssede ham blødt på munden sagde igen at han var alt og at jeg elskede ham.  Så gik jeg ud til hans forældre. Jeg spurgte hvem der havde gjort det mod Simon. Hans mor begyndte at græde og krammede mig. Hun sagde at det ved de ikke men at de nok skal finde ud af det. Jeg tog hjem. Da jeg kom ind så jeg min mor græde. Hun græd for hun var så bekymret for mig.  Da hun så mig kom hun hen til mig og krammede mig. Jeg græd også. Rigtigt meget. Hun så på mig og sagde at alt vil blive O.K igen, at det skal jeg bare tro på. Jeg så på hende og sagde at jeg elsker ham så meget. Hun træk mig til sig igen. Lidt efter gik jeg ind på mit værelse slukkede lys og tændte for tv. Jeg kunne ikke holde op med at tænke på Simon. Min mor kom ind med lidt lasagne og varm kakao med skumfiduser. Jeg sagde ikke noget. Hun lå det på mit skrivebord og  gik ud igen , men før det sagde hun at jeg skal tro på at alt bliver godt. Jeg gad ikke at spise eller drikke noget nu. Jeg var helt færdigt. Næste morgen kørte min far mig til hospitalet og jeg gik der hvor Simon lå. Men til min kæmpe overraskelse var Simon der ikke. Jeg gik ned ad gangen og så hans forældre.  Hans mor græd virkelig meget og hendes mand græd også og holdte om sin kone. Jeg kom lidt tættere på og Simons mor rejste sig , kom løbende mod mig krammede mig hårdt ind til sig og sagde at Simon var død..  Jeg flippede helt ud. Begyndte at skrige og græde. Jeg løb ud på Toilettet og grædte så meget at jeg fik et astma anfald. Jeg tog min astma applikator og det gik over. Jeg løb ud igen og ind til det rum hvor læge der Skulle tage sig af Simon sad. Jeg råbte at jeg ikke vil tro på at Simon er død medmindre at jeg får lov til at se ham. Han førte mig til det sted alle de ny døde lå. Han gik vider og ind til det sted hvor der lå en med en hvid kappe over ansigtet. Han fjernede kappen og jeg så Simon. Han var helt bleg og kold. Jeg rørte ved det sted hvor jeg som regel kunne høre hans hjerte banke. Der var ikke noget….. Jeg så på lægen og råbte ham lige i ansigt at det hele er bare en kæmpe løgn!. Jeg løb ud og forbi Simons forældre mens jeg græd. De råbte et eller andet efter mig men jeg løb vider  ned af trapper og ud af hospitalet. Jeg løb ned af en gade og nå hen til Cilles hus. Jeg bankede på. Hendes mor åbnede døren så på mig og spurgte hvad der var skete. Jeg spurgte om Cille er hjemme og hendes mor sagde at hun var inde på værelset. Hun spurgte så igen og hvad der var skete, men jeg svarede ikke så hun fjernede sin hånd og vidste tegn på at jeg bare skulle gå op til Cille. Jeg græd stadig. Jeg åbnede døren til Cilles værelse, hun så en film. Jeg lignede en fra en gyse film med alt det mascara der løb ned af min ansigt. Hun blev forskrækket så på mig og sagde: ’’ Skat, hvad skete der hvorfor svarede du mig ikke ! ?

Jeg kiggede og sagde pludselig : ’’ Simon er……’’

’’Hvad er der med Simon’’ spurgte Cille

’’ Han er DØD !!’’ :´( ’’ Jeg var helt græde færdigt

Hun så på mig som om hun så en spøgelse. Hun rejste sig og løb hen til mig krammede mig så hårdt hun kunne og vi begyndte begge at tude. Hun sagde at alt bliver godt igen. Det nægtede jeg at tro på. Min kæreste , ham jeg elskede så meget er pludselig død !. Vi stod sådan i rigtigt langt tid og græd begge to. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige, det er heller ikke altid man får af vide at ens bedste venindes kæreste er død……

Nu er det 3 dage siden jeg fik af vide at Simon er død. Jeg kan stadig ikke fatte det. Jeg går ikke i skole. Jeg går ikke ud af mit værelse overhoved. I morgen er der Simons begravelse. Jeg spiser ikke rigtigt og drikker kun lidt. Jeg savner ham så meget. Cille prøver på at få mig ud af huset. Det gøre min forældre også. De kan ikke fatte at han betyd alt for mig, BARE FORDI AT VI VAR SAMMEN I 2 MÅNEDER OG HAN VAR 4 ÅR ÆLDRE BETYDER DET IKK AT JEG IKKE ELSKEDE HAM VILDT MEGET !!!

 

Så er der gået 3 måneder efter begravelsen. Jeg begynder at gå i skole, spise mere og hænge ud med Cille, men alle mine tænker er kun om Simon. Jeg har det rigtigt svært selvom jeg går til psykolog. Hun bliver ved med at sige at der kommer nogen der er beder end Simon. Hvordan kan hun være det BEKENDT !? Hun kendte ham ikke engang og hun ved heller ikke hvad jeg følte for ham!

2 måneder sener. ( i alt 5 måneder efter Simons Død)

Jeg ville slippe væk fra alt det her snak om at der kommer en bedre en og alt det lort, så jeg cyklede uden for byen. Lidt længere hen var der nogle bakker og et meget gammelt hus. Der vrimlede med historier at dette gammelt hus er et sted hvor de døde var ind til de fik afsluttet det de var i gang med før de døde.   Jeg ville endelig finde ud af hvad der gemte sig bag de historier, så jeg gik vider hen og pludselig fik jeg øje på min fætter ! Min døde fætter !! Han døde for 3 år siden ! Det kan simpelthen ikke passe !! Jeg gik længer mod huset. Pludselig sagde en mærkelig stemme i mit hovet at jeg ikke må gå vider, men jeg ville bare finde ud af hvad der var galt ! Pludselig kunne jeg mærke en holde mig om hofter. Jeg vidste med det samme hvem det var. Det var Simon ! Han holdte mig på den helt bestemt måde. Jeg vendte mig om og så Simon, han så helt almindelig ud undtaget at han havde nogle sorte øjne og var mere bleg. Han fik også et mærkeligt mærke på halsen præcis det sted hvor han blev stukket.  Jeg ville lige sige noget men han lagede sin hånd på min mund og vi gik længer væk fra huset og i skoven. Jeg var forvirret. Jeg spurgte Simon hvad der forgik. Han så på mig og det eneste han sagde var et lavt ’’ undskyld mus’’ jeg blev ved med at spørge. Han forklarede mig det hele. ’’ Vi er død men på en måde heller ikke, jeg kommer først vider hvis jeg finder ud af hvordan jeg præcis døde. Jeg har kun 4 år til at finde ud af det hvis jeg ikke gøre det kommer jeg på en slags venteværelse hvor jeg bliver for evigt for at jeg ikke havde kunne fundet ud af det. Men her går årene meget hurtigere som i din verden. Jeg har allerede været her i 2 år. Jeg har ca. kun 2 måneder tilbage til at finde ud af hvordan jeg døde.’’ Simon så på mig og jeg så ned. Det var for meget. Jeg har haft depression da han døde. Har savnet ham så meget og oplevet alt det og så kan jeg pludselig se ham og kramme og kysse ham. Det er virkelig for meget. ’’ Skat , du bliver nød til at hjælpe mig med det ellers er jeg færdig’’ sagde Simon. Han forsætted : ’’ Jeg ved hvor ked af det jeg gjorte dig! Det gøre mig rigtigt ondt især fordi at du bare betyd alt. Jeg kunne ikke klare tanken om at jeg aldrig ville kunne se dig igen.’’ Jeg udbrød pludselig : ’’ Nej ! Du aner ikke hvor ked af det jeg var da jeg så dig ligge på hospitalet ! Det var så forfærdeligt ! De sidste måneder uden dig var forfærdelige ! Og så beder du mig om hjælp til at du så kan komme vider i himlen eller hvor fanden det så bliver så jeg aldrig ser dig igen ?!’’ Jeg begyndte at græde og min stemme begyndte at knække midt i denne sætning.  Han sagde at hvis jeg ikke hjælp ham ville jeg heller ikke kunne være sammen med ham for han er død og det eneste der vil ske hvis jeg ikke hjælp ham var at han så røg tilbage til ’’venteværelset’’. Jeg lovede ham at jeg vil gøre alt for at hjælpe ham. Vi sad og kyssede lidt mere og så tog jeg afsted.

2 måneder sener. ( Simons sidste dag i de levendes verden)

Vi var sammen næsten hver anden dig. Det var så dejligt at få lidt længere tid med ham. Jeg elsker ham så meget og han elsker også mig.

Jeg gjorte alt for at hjælpe Simon. Jeg snakkede med Politiet , Simons forældre , hans venner, dem på hospitalet. Og jeg fandt ud af hvordan han præcis døde.

Ham og hans bedste ven Chris var ude og gå  i byen en aften. De skulle mødes med de 2 drenge der snakkede med mig og Cille den dag til festen. De ville have Simon til at sælge noget for dem for han havde mange kontakter i byen, men da han sagde nej tog de hans bedste ven og lagede en kniv på hans hals. Simon prøvede at hjælpe sin ven og blev stukked ned 7 gange i halsen. Nu sidder de begge to i fængsel for at sælge narkotik og drab. De fik begge 30 år. Efter jeg havde fortalt alt det til Simon gik det ikke langt tid og så sagde en stemme at vi har 2 min til at sige ordenligt farvel for han skal af sted. Vi kyssede og krammed og de sidste ord jeg hørte af Simon var: ’’ Du må aldrig glemme mig men du SKAL finde dig et nyt kærlighed. Gør det for min skyld !’’ Så blev han taget vider <3…. Nogen gang når jeg ligger i sengen om aften kan jeg stadig huske den følse der vi kyssede for første gang....

 

Slut!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...