THE DARK SIDE.

da 17 årige Lila Lavur som er født og opvokset i den gamle bydel af London flytter til Seattle på grund af hendes mors død. Hun er typen som er vild og går til fester men hun elsker også skolen og da hun møder Christian tror hun at hele hendes liv ikke kunne blive bedre. Og det kunne det heller ikke men det kunne nemt blive meget værre og da Lila opdager at Christian og nogle få andre fra byen er medlem af en hemmelig organisation som skal beskytte byen mod fabelvæsner som Vampyrer, Varulve og kykloner ramler hendes verden og hun brydersammen. Kan kærlighed overleve i en verden som er skjult for de fleste, i en verden hvor der hersker kaos, død og ødelæggelse ? og vigtigst af alt kan Lila og Christians kærlighed overleve i denne verden ?

1Likes
2Kommentarer
199Visninger
AA

2. Kap. 1. At flytte og at flytte ind.

“Lila Lavur hvis jeg skal sige det her så meget som en gang mere, så er der ingen morgenmad. Jeg kan ikke høre bruseren så du ligger stadig og dovner den i din seng, kom så op med dig du skal ikke komme for sent på din første skoledag” Som sædvanlig lige præcis klokken 6:10. Hvis man ikke er oppe eller vågen, så kan man da altid stole på man kommer det.

Ja sådan her fårgård min morgen så. Jeg sover til klokken 6 og så vækker mit vækkeur mig så. Men jeg står aldrig op før alice råber op præcis klokken 6:10. Da vi boede i London kunne hun nærmest vække hele gaden når hun råbte på mig. jeg begyndte efterhånden at tænke på hvad hun egentlig havde gjort ved hendes stemme siden hun kunne råbe så højt at hun kunne vække en hel gade i det gamle London. derefter går jeg i bad og tager tøj på så går jeg ned og spiser morgenmad med mit hoved begravet i enten en bog af en eller anden art eller høretelefoner på og en sangtekst i min hånd. når jeg har spist morgenmad går jeg op på mit værelse og pakker min skoletaske og går derefter ud i min bil og køre i skole.

og så - lige i det jeg var på vej ud af sengen i min natkjole - hørte jeg råbet igen. “Lila lavur hvis jeg ikke høre bruseren om senest 1 min. så kan du ta sulten i skole idag” “jeg er oppe Alice” Ja, ja man kan sige hvad man vil, Alice er lidt striks men hun har været som en mor for mig siden min mor døde for snart et år siden og det var også derfor vi flyttede fra London i første omgang. Der var for mange minder om hende og min far mente at jeg var ved at bryde sammen rent mentalt og psykisk. Selv om det sådan set var ham der var ved det og ikke mig.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor det er så nemt at græde over ting som at miste sit livs kærlighed eller sin mor. min mor var mit et og alt hun var mit forbilled og hun sagde altid at hun var stolt af mig fordi jeg turde være anderledes end andre. det var også det sidste hun sagde til mig. Jeg kunne stadig høre hendes stemme i mit baghoved lige så tydeligt som hvis hun stod ved min side og sagde det højt “Lila hvis jeg skal dø nu så skal du vide jeg er den stolteste mor i verden. Du har været et af mit livs største glæder og jeg ville ønske at jeg kunne blive og se  dig blive stor, høre dig synge ved min seng som jeg altid gjorde da du var lille og du ikke kunne sove” Det var det sidste hun sagde da hun lå, bleg og dhungret og jeg vil aldrig glemme de ord. Hun var den der opmuntrede mig når jeg blev drillet hun var den der gjorde mig til den jeg er og jeg var stolt af hende. Hun elskede at høre mig synge og det var noget af det vi begge holdte af.

Nå nu tilbage til virkeligheden. Jeg sad på min sengekant, jeg tog det tøj jeg havde lagt frem aftenen før og gik ud i bad. da jeg kom ned stod morgenmaden klar på vores nye spisebord som min far havde købt i går. gid jeg kunne få mulighed for at ha været her da han samlede det og Alice blev nødt til at ta over for ham og forresten min far hedder Tobias Lavur. og min mor hed Sif Lila Lavur og ja jeg er opkaldt efter min mor. da jeg havde gjort det sædvanlige som jeg gjorde hver morgen i London Som jeg så sandelig havde tænkt mig at blive ved med. Gik jeg ned i min bil - en lyseblå sportsvogn med tag der kunne rulles ned og skrige pinke og skrige lilla mønstre på som jeg selv havde lavet for at man kunne kende den - og tog mit tørklæde og solbriller på og slog adressen på skolen op på min GPS.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...