Thinking about us | Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2014
  • Opdateret: 20 jun. 2015
  • Status: Igang
Mød Noelle Ava Cosby. En 20-årig pige fra Oxford i England. Noelle er ikke hvilken som helst pige, hun er Liams bedste veninde, de er tætte, men der er ingen følelser mellem dem, eller er der? Hvad vil der ske, når Liam invitere Noelle 2 uger til Hawaii, kun de to? Hvordan vil pressen reagere, efter at forholdet til Sophia er brudt, og Liam endnu engang er single? Følg med i 'Thinking about us | Liam Payne',

75Likes
54Kommentarer
9565Visninger
AA

7. Chapter 6.

Noelle Ava Cosby

Endnu en dag.

En dag ved poolen, kun Liam og jeg.

Det var dejligt, hvis Sophia ikke dukkede op mere, det kunne jeg godt bruge.

Klokken var omkring middag, og jeg sad allerede med en drink i hånden. Bare lige for at slå én ting fast; så var det min første.

”Limseeeeee?” spurgte jeg og satte min drink fra mig.

”Jaaaaaa?” han trak sine solbriller op i håret og kiggede nysgerrigt på mig.

”Hvem kommer først i poolen?” udbrød jeg og spurtede ud til kanten, men lige da jeg skulle til at springe i vandet, vred jeg om på min højre fod, men landede stadig i vandet med et kæmpe plask.

”Av for fuck i helvede, lort!” råbte jeg og humpede over til kanten og kiggede på min fod. Den var lidt hævet og gjorde skide hamrende ondt, altså!

Liam kom op til overfladen og svømmede hen til mig.

”Hva’ så?” han kiggede undrende på mig, da han også havde hørt mit vredesudbrud.

Jeg løftede min fod op over vandet og Liam fik store øjne.

Ligeså store som tekopper.

Ej, jeg gasser.

Godt, der stadig er plads til sjov, selvom jeg er yderst skadet og i store smerter.

”Hvad er der lige sket, Noel?”

Han studerede den helt, hvorefter han tilføjede;

”Du skal altså på sygehuset, Noel..” Det kom ud som en mumlen.

”Jeg vred om, da jeg skulle springe i vandet..” sagde jeg forlegent og kiggede på min fod. Den gjorde sindssyg ondt.

Jeg ville gerne på sygehuset, når jeg var hjemme i England, men når jeg var på ferie, kunne den slags rende mig.

”Skal vi tage på syg….”

”Nej, det er fint, Limse,” sagde jeg og lod som om jeg ikke havde ondt.

Jeg vidste godt, at det ikke var pænt at afbryde andre, men jeg fandt det nødvendigt.

**

Jeg følte mig som en strandet hval. Min fod var hævet og alle mulige forskellige farver. Det lignede lidt en regnbue.

Og dog; en regnbue ville nok have et par farver til forskel.

Liam havde flere gange forsøgt at få mig med på sygehuset, men jeg var stædig og sagde pænt nej tak.

Jeg troede han var ved at være træt af mig.

Jeg lå lidt i min egen verden, da Liam kom og tog mig op i brudeform.

”Liam, hvad laver du?” spurgte jeg og holdte fast i ham.

Jeg skulle nødig ryge ned med sådan en fod.

Pænt nej tak.

”Du skal til lægen,” smilede han.

Du fik mig, Payne.

Lad være. Jeg vil ikke…

”Er der en her på hotellet?” spurgte jeg måbende, da jeg så lægeskiltet. Det der kors, der var grønt.

”Jep,” han gik direkte ind til lægen, der var en mand.

”Hej,” sagde han og gav mig hånden, som jeg tog imod og smilede.

Jeg behøvede vel ikke sige hej?

Derfor smilede jeg bare høfligt.

”Hvad har du lavet?” spurgte han og tog nogle handsker på.

”Jeg vred om, da jeg skulle hoppe i poolen, og nu ser den sådan der ud.” sagde jeg og tog Liams hånd.

Jeg håbede ikke at han skulle røre ved den, så ville han nemlig få en klam fod i hovedet.

Selvfølgelig hans valg.

Lægen undersøgte min fod nærmere. Uden at røre den vel at mærke.

Jeg klemte næsten Liams hånd halvt af, men det så ikke ud som om, at han led smerte, så jeg fastholdt mit greb, hvis han nu skulle røre min fod.

Jeg fik slet ikke fat i hans navn.

Pinligt, alligevel.

”Ja, den er forstuvet…” mumlede han og kiggede på mig.

”Og hvad skal der så ske?” spurgte Liam og kiggede på mig. Jeg gad ikke gips eller krykker. Jeg skulle jo have mulighed for at nyde vandet og varmen.

Jeg kiggede som forstenet lige ud, og selvfølgelig kom Sophia forbi.

Kælling.

”Ej, Noelle, hvad er der sket?” spurgte hun, da hun synes det var passende, at hun kom ind.

Dårlig timing.

”Noel har forstuvet sin ankel,” sagde Liam og gik udenfor klinikken, for at få Sophia med. Det lykkedes også.

Tak Limse.

”Du skal på krykker, miss.” sagde lægen og gav mig et par krykker, ”også så skal din fod i forbinding.”

Jeg nikkede, og lægen, som jeg fandt ud af hed Kenneth påbegyndte sit arbejde.

Det gjorde skide ondt, altså.

**
Her var jeg så; på tre ben og en forbinding. Jeg var gået op på værelset, hvor jeg lige havde snakket med mine forældre.

De spurgte endda om de skulle komme.

Pænt nej tak.

Det bankede på døren og endnu engang måtte jeg rejse mig op, for at gå derhen.

Jeg trak ned i håndtaget og åbnede døren.

Jeg var ved at tabe øjne og mund, da jeg så at Sophia stod der. Jeg nåede ikke engang at sige noget, før hun var brast ind.

”Jamen velkommen, Sophia.” sagde jeg og fulgte efter hende så godt jeg kunne.

”Jeg skal snakke med dig.” hendes stemme var hård, men jeg kunne ikke tage hende seriøst. Hun vil jo bare have Liam. Hun var jaloux as fuck.

Jeg sad nu på sengen og kiggede på Sophia. Jeg ventede kun på, at hun ville gå, eller Liam ville nå at komme tilbage, mens hun var her.

”Hold dig fra Liam, Noelle.”

Wow. Hårdt.

”Hvorfor, Sophia?”

Vi talte til hinanden som om vi var total bitcher.

Hun var, jeg var ikke.

Vitterlig forskel.

”Han fortjener så meget bedre end dig. Du er en fucking golddigger. Du vil kun have ham, fordi han er kendt, og tjener mange penge. Du er den klammeste.”

Avs.

Den gjorde ondt.

Meget endda.

Alligevel, fandt jeg det på sin plads, at modargumentere hende.

”Og du kommer fra en som om nogen er en golddigger. Du afviste Liam 22 gange, men når han er berømt, så vil du gerne have ham. Du kan ikke klare tanken om, at Liam og jeg har været bedste venner hele livet.

Det eneste du tænker på er hans penge.

Du er den klammeste, Sophia. Se indad engang imellem, det tager aldrig fejl.” sagde jeg ud i en lang køre.

Hun stod bare og kiggede måbende på mig.

Jeg kunne høre døren gå op, hvilket kun kunne betyde, at Liam var kommet hjem.

”Sophia, hvad laver du her?” Liams stemme var hård.

”Jeg ville skam bare snakke med Noelle.”

”Gå!” sagde han hårdt. Jeg sad og kiggede ud ad det store vindue, der var ved siden af sengen.

Hendes kommentar havde ramt mig. Jeg elskede Liam. Jeg havde været her hele livet, også antager hun ting som dem.

Jeg hoppede let, da jeg hørte døren smække hårdt i.

”Hvad er der sket?!” Liam råbte, hvilket gav mig endnu et chok.

Tårerne formede sig i mine øjne og jeg lod dem falde, selvom jeg hadede at græde.

”Hun siger jeg kun er venner med dig, for at få del i din formue…” sagde jeg snøftende.

Nu rendte mine tårer ustyrligt ned ad mine kinder.

Liams muskeløse arme omfavnede mig hurtigt. Han trøstede mig.

Han var verdens bedste.

”Jeg kender dig bedre end nogen anden, Noel. Ikke tag dig af det. Hun er bare jaloux og en kælling. Jeg elsker dig, husk på det. For altid, sveske.”

_________________________________________________

Endnu et afsnit, fordi I er så dejlige! 

Det skal lige siges, at jeg ikke har noget imod Sophia i virkeligheden, hun passede bare godt ind i rollen :i

- Sophie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...