Thinking about us | Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2014
  • Opdateret: 20 jun. 2015
  • Status: Igang
Mød Noelle Ava Cosby. En 20-årig pige fra Oxford i England. Noelle er ikke hvilken som helst pige, hun er Liams bedste veninde, de er tætte, men der er ingen følelser mellem dem, eller er der? Hvad vil der ske, når Liam invitere Noelle 2 uger til Hawaii, kun de to? Hvordan vil pressen reagere, efter at forholdet til Sophia er brudt, og Liam endnu engang er single? Følg med i 'Thinking about us | Liam Payne',

75Likes
54Kommentarer
9507Visninger
AA

4. Chapter 3.

Noelle Ava Cosby

Jeg lå og boblede i sengen. Det var i dag, at vi skulle flyve til Hawaii. Og for at gøre en lang historie kort, var jeg skide nervøs.

Liam gik og skrålede med på Animals af Maroon 5, som kørte på fuld skrue. Han var i gang med at gøre sig klar. Klokken var kun 03.15, og jeg var sindssyg træt!

”Hvis du ikke er ude om 2 sekunder, får du bukse vand!” råbte Liam, for at overdøve musikken.

”Bliver sgu nok lidt svært, når jeg ingen bukser har på.” sagde jeg inden jeg langsomt rejste mig fra sengen, for at finde et par sorte jeans og en helt almindelig hvid top og en skjorte eller cardigan udover, ja, kald det hvad du vil.

Jeg ville sikkert dø, når vi ankom, hvis Liam talte sandt, så ville der være omtrent 33 grader – det er målt i skyggen.

”Hey Noel, kan jeg godt have det heeeer… Hvor er du?” Liam kom ud fra badeværelset og kiggede forvirrende rundt, men opdagede mig ovre ved min kuffert.

”Right here, Limse,” smilede jeg og lukkede mine bukser.

”Kan jeg godt have det her på?” han kiggede ned ad sig selv og kiggede så afventende på mig.

”Du ser godt ud.” indrømmede jeg og tog min top på. Jeg havde absolut intet i mod, at Liam stod inde på værelset. Som nævnt tidligere; vi havde et ufattelig tæt forhold.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige det samme om dig.” mumlede han grinene og gik ud på badeværelset igen.

”Hey! Det hørte jeg godt. Ikke alle kan se ligeså godt ud som dig klokken halv fire om morgenen.” råbte jeg efter ham, inden jeg gik ud til ham med min make-up taske i hånden. Jeg lignede et lig – bogstaveligtalt.

**

Da jeg havde lagt min make-up nogenlunde tilfredsstillende, poserede jeg foran Liam.

”Kan jeg godt have det her på?” spurgte jeg og kiggede på ham.

”Det må jeg sige, Noel. Nu ser du godt ud,” Han kiggede på hver eneste detalje og gav mig så elevator blikket.

”Tak Limse.” sagde jeg og løb hen og kyssede ham på kinden.

”Er du klar, sveske?”

”Det kan du tro, blomme.” Jeg tog mine sko på og forlod så lejligheden, Liam låste efter os.

”Skal jeg ikke tage min kuffert?” spurgte jeg og kiggede på den to kufferter han havde i hver sin hånd.

Jeg havde egentlig en gentleman som bedste ven.

Mind mig lige om, at jeg skal takke Liam på et tidspunkt.

”Hvad tror du jeg har alle mine muskler til?”

”Gentle,” svarede jeg og fulgte efter Liam ind i elevatoren.

Jeg var seriøst herre nervøs for den flyvetur. Jeg havde egentlig ikke nogen ordentlig grund eller jo; jeg skulle flyve 9 timer. Jeg havde aldrig fløjet så længe før, og det skræmte mig.

Jeg kunne ikke engang sidde på min telefon – jeg kunne faktisk ingenting deroppe, også i 9 timer.

Det krævede en sovepille, men så var jeg bange for, ikke at vågne, når vi skulle lande eller var landet for den sags skyld.

”Kom nu Noel!” sagde Liam, da han stod og ventede ude foran elevatoren.

”Ro på Limse. Jeg kommer jo nu. Men sødt at du har savnet mig, i den tid.” sagde jeg og sendte ham et luftkys.

Jeg var ved at falde bagover, da jeg kom ud, og så, at der klokken fire om morgenen, stadigvæk stod fans ude foran lejlighedskomplekset.

”Trofaste fans.” jeg maste mig igennem mængden af piger, ligesom Liam også gjorde. Nu hang de bare efter os. Liam låste bilen op og lagde kufferterne ind, hvorefter han vendte sig om for at tage billeder med fansene. Det gjorde mig glad, at se hvordan han tog sig tid til sine fans.

Det var hjertevarmende.

Poetisk alligevel.

Jeg vendte mig om, og skulle lige til at gå ind i bilen, da jeg hørte en pige, nok omkring de 16 år råbte mit navn.

”Noelle, må jeg få et billede med dig?” hun kom hen til mig og holdte nervøst sin iPhone frem.

”Selvfølgelig.” smilende stillede jeg mig over ved siden af hende og smilede ind i kameraet. ”Ej, tusinde tak. Jeg synes altså at dig og Liam skal blive kærester.” sagde hun inden hun gik over til den pigegruppe der havde omringet Limse basse.

Mig og Liam? Kærester? Så i sex, kys, snav og den slags?

Mhm. Det kunne da umiddelbart tages til overvejelse… Eller kunne det nu også det?

Jeg ville ikke miste min bedste ven og det ville et forhold gøre.

Nej tak.

”Piger, jeg skal i lufthavnen med Noel, rigtig god ferie.”

**

Vi sad i flyet. Mine hænder havde sat sig fast på armlænene. Min sele var spændt. Ja, jeg havde sågår set min kuffert blive transporteret ind i flyet, sammen med Liams lige i hælene – med det, kunne man regne ud, at jeg havde fået den mest klaustrofobiske plads i hele flyet; vinduespladsen.

Jeg kunne ikke engang komme ud i midtergangen, hvis jeg nu ikke havde en blære, der kunne holde sig i 9 timer – hvilket den med garanti ikke kunne.

Trist for den gamle dame, der sad ved siden af Liam, som skulle rejse sig op hver gang.

”Noel, slap af. Se lige dine hænder. De er helt blå, fordi du spænder så meget.” Liam kiggede overrasket på mine hænder og derefter op på mig.

”Jeg har bare nerverne uden på tøjet.” mumlede jeg og slap grebet.

”Skal du låne en hånd?” Liam tilbød, at han ville holde mig i hånden, men vi lettede.

Det var okay at lette, men så alligevel ikke.

Man – rettelse – jeg fik altid propper i ørene, hvilket føltes som om at få revet sit øre af.

Overdrivelse fremmer forståelse, ved I nok.

Jeg tog hans hånd, og holdte ham stille i hånden. Det var ikke akavet, nærmest tværtimod.

Han var min bedste og dejligste ven.

Liam kiggede smilende på mig og lukkede så sin hånd om min.

Han fik en tryghed til at komme frem i mig. Om det var han rolige sind, dejlige smil, fordi han var ham eller fordi jeg holdte i hånd med ham, havde jeg ingen idé om. Jeg var i hvert fald bare tryg.

”Velkommen ombord på dette Airbus 337A, som skal flyve Dem sikkert frem til Hawaii. Der bliver vist en redningsvideo på skærmen, mens vi kommer i luften. Vi kan fortælle dem, at det vil tage omtrent otte en halv time at nå destinationen. Vi håber at De får en behagelig tur.” Stewardessens rolige stemme fyldte flyet og stilheden bredte sig hurtigt.

”Kun 8,5 time, Noel.” hviskede Liam i mit øre.

Jeg smilede blot til ham.

”Det bliver så godt det her!”

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...