Forglemt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Igang
Louis Tomlinson er ulykkelig efter bruddet med sin kæreste Eleanor. Alting virker pludselig så ligegyldig for ham, så i et forsøg på at muntre ham op, bliver han tvunget med på ferie. Ferien udvikler sig dog ikke helt som håbet, da Louis lige pludselig ender med at stå med ansvaret for en pige som ikke har nogen anelse om hvem hun selv er. Langsomt bliver der gravet mere og mere frem fra pigens fortid, som viser sig at være noget mystisk.

5Likes
1Kommentarer
267Visninger
AA

5. Kapitel 4: Nialler og trolden Harry

       Den næste uges tid tager de den helt med ro, i et forsøg på at Hekate skal få det bare lidt bedre. Som dagene går, bliver de kæmpe blå mærker mindre synlige, og flængen i hendes pande ser ikke længere helt så slem ud, hvilket er en rar forbedring, selvom hun på ingen måde kan gå for at være rask endnu.
       Tiden bruger Louis på at prøve at få hende til at huske noget. Bare et eller andet. Indimellem hjælper det da også. Den anden dag fortalte hun ham ud af det blå at hun godt kan lide gulerødder, hvilket han i hvert fald ikke har serveret for hende, og en morgen begyndte hun pludselig at nynne melodien til Rock me, hvilket havde fået ham til at udbryde: ”Ha! Så du ved rent faktisk godt hvem vi er!” Det havde dog bare fået hende til at kigge mærkeligt på ham, i samme øjeblik som hun stoppede med at nynne.
       ”Louis?” siger hun spørgende inde fra stuen.
       ”Hvad så?” spørger han, med munden fuld af en af de gulerødder han lige har skrællet til hende.
       ”Hvad er en Niall?”
       ”Hvad mener du?” Louis kommer undrende ind i stuen, og sender hende et spørgende blik. Hun kigger dog ikke på ham med det samme, og holder i stedet for skarpt øje med tv’et, hvor der bliver vist et interview med Niall og Liam. Han kan ikke lade være med at grine over hendes alvorlige tone, hvilket endelig få hende til at vende opmærksomheden hen imod ham.
       ”Niall er drengen med det blonde hår.” Han peger på skærmen mens han siger det, for at være sikker på at hun forstår hvad han mener.
       ”Og du siger mit navn er mærkeligt,” siger hun misbilligende, og rynker panden. Hun kigger igen på fjernsynet, og lægger så hovedet på skrå. ”Han er nuttet, Louis, men han snakker altså på en sjov måde. Tror du han er syg? Måske skal han også på sygehuset, så Dr. Morrison kan hjælpe ham.” Hekate får et fortvivlet udtryk i øjnene, da Niall bliver ved med at svare på interviewerens spørgsmål med sin irske accent.
       ”Det er ikke noget galt med ham, Hekate. Han kommer bare fra et sted hvor folk taler en smule anderledes end de gør her i England. Det er også derfra det mærkelige navn stammer.”
       ”Irland. Han kommer fra Irland, gør han ikke?”
       Hekate får et mærkeligt glimt i øjnene da hun siger det. Han nikker, men sender hende også et spørgende blik. Det eneste han får ud af det, er dog bare at hun næsten umærkeligt trækker på skuldrene.
       ”Han kan godt lide mad, og elsker især at spise noget som hedder Nando’s. Har jeg ikke ret, Louis?”
       ”Jeg ved ikke rigtig om jeg skal være fornærmet over at du kan huske så meget om ham, når du ikke aner hvem jeg er, eller om jeg skal være lykkelig over at du rent faktisk husker et eller andet,” mumler han stille for sig selv. Lidt højere siger han: ”Jo, du har ret. Er der andet du ved om ham?”
       Hun prøver virkelig at tænke sig om, men ryster så til sidst på hovedet. ”Nej, jeg ved ikke andet om ham. Tror du jeg kan møde ham en dag? Jeg har noget som jeg gerne vil sige til ham,” siger hun ivrigt, og med skinnende øjne.
       ”Det kan da godt være. Hvad er det du gerne vil sige til ham?”
       ”Det er en hemmelighed, Louis, og hvis jeg siger det til dig nu, så er det jo ikke nogen hemmelighed mere!” Han sukker bare af hende, og går ud i køkkenet får at hente gulerødderne, som han stiller ind på bordet til hende. Straks tager hun en, og begynder at gumle på den, mens hun betragter fjernsynet, hvor interviewet er ved at være slut. Da det slutter, sukker hun dybt og ulykkeligt.
       ”Nialler forsvandt fra tv’et, Louis! Kan du ikke få ham til at komme tilbage igen?” spørger hun bedende, som om hun tror at han bare lige kan trylle Niall ind i skærmen igen. Da han ryster på hovedet, sukker hun igen, inden hun slukker for tv’et. ”Dumme fjernsyn!” vrisser hun, og kigger vredt på den nu slukkede skærm.
       ”Hvorfor er tv’et dumt?” spørger Jay, som i samme øjeblik kommer ind i stuen med en pose i hver hånd.
       ”Hun har lige set et interview med Niall og Liam, og nu er hun meget utilfreds med at det er slut,” siger Louis med et grin i stemmen. Jay ler højt sammen med ham, og går ud i køkkenet med poserne.
       ”Det kan være du skal tage hende med hen og besøge dem, når vi tager tilbage i næste uge,” siger hun så højt at de kan høre det inde i stuen. Louis skal lige til at åbne munden for at svare, da Hekate afbryder ham.
       ”Ja, Louis! Jeg vil møde Nialler!”
       ”Okay. Hvis du gerne vil møde ham, så skal du nok få lov til det. Vil du så være så venlig at smile nu?” sukker han, hvilket får hende til at lyse op i et kæmpe smil, som helt tager vejret fra ham.


ooOoo


       De næste par dage går overraskende hurtige. Pludselig er det tid til at tage tilbage til London igen. Eller Louis og Hekate skal til London. Jay og Mark tager tilbage til deres hus i Doncaster. Flyveturen tilbage er dog ikke videre behagelig. Hekate kan på ingen måde lide at flyve, og tilbringer turen halvvejs i panik, mens hun knuger sig ind til Louis, som uden held prøver at berolige hende.
       Først da de lander, ånder hun lettet op, og slipper sit tag i ham.
       ”Kom lad og komme af sted,” siger Louis, og trækker hende forsigtigt med sig. Han får fat i en taxa, og giver chaufføren en adresse. De kører i stilhed hen til den overraskelse som han har planlagt for hende. Taxaen stopper, og efter at have betalt manden, bevæger Louis og Hekate sig hen imod lejligheden.
       Han banker kort på tre gange, og venter utålmodigt på at døren bliver åbnet. Efter en lille smule larm, fra den anden side af døren, bliver den åbnet, og en lyshåret knægt med et stort smil åbner.
       ”Louis!” råber han begejstret, og trækker ham ind i et kram. Over Louis’ skulder, får han øje på Hekate, som kigger på ham med store øjne.  
       ”Hvem er hun?” Niall kigger nysgerrigt på Hekate, som giver ham et tomt blik, inden hun fortvivlet rækker ud efter Louis’ hånd. Hun klamrer sig til den, og sender ham et skræmt blik.
       ”Det her er Hekate. Hekate, det her er Niall. Drengen du gerne ville møde. Han vil ikke gøre dig noget, så der er ingen grund til at være bange,” mumler Louis.
       ”Drengen fra tv’et! Louis, han er her virkelig!”
       ”Ja, han er her virkelig,” siger han med et grin i stemmen.
       ”Hvad er der sket med hende?” spørger Niall bekymret, da han lægger mærke til hvordan hun tager sig ud.
       ”Jeg kom ligesom lidt til at køre hende ned.”
       ”Du kom til at køre hende ned?” Han sender Louis et tvivlende blik.
       ”Hun løb ud foran bilen. Det var mørkt, og jeg så hende ikke før det var for sent,” forsvarer han sig.
       ”Aha, men hvorfor er hun her sammen med dig? Burde hun ikke være på sygehuset eller noget i den stil?”
       ”Hun har været på sygehuset. Og hun fik ligesom sådan lidt hukommelsestab da jeg kørte hende ned, så hun ved ikke hvem hun er, og det er der heller ikke nogen andre der gør, så en eller anden klaphat besluttede at det ville være en super ide hvis jeg skulle passe på hende. Det og så det faktum at hun ikke vil lade mig gå nogen steder hen uden hende.”
       ”Jeg troede Harry havde sagt til dig at du skulle ringe hvis der skete noget spændende!” klager Niall. ”Eller du vil måske ikke definere det her som spændende, siden du ikke har ringet?”
       ”Jeg syntes ligesom ikke rigtig jeg havde tid til det,” siger Louis spydigt.
       ”Du kunne jo -”
       ”Jeg tror det ville klæde dig at have brunt hår,” afbryder Hekate, og betragter tænksomt Niall. Han kigger forvirret på hende, men det tager hun sig ikke af. Hun fortsætter bare med at betragte hans blonde hår.
       ”Øh, tak tror jeg,” mumler han, og rødmer svagt.
       ”Måske burde du prøve at farve det engang? Det kan jo være du ville kunne lide at have brunt hår.” Nu bliver hans forvirrede blik helt dumt, og Louis kan ikke lade være med at grine af ham. Det er tydeligt at han ikke fatter en klap.
       ”Kan du huske den del med hukommelsestab jeg snakkede om? Hun aner ikke noget som helt om hvem vi er, selvom hun dog har en forkærlighed for dig, så bare nik og smil, når hun siger noget som du tror hun burde vide,” hvisker han lavt til Niall. Han følger hurtigt rådet, og sender Hekate et stort smil, samtidig med at han nikker overdrevent meget.
        Lyden af en dør som smækker når deres ører, og lidt efter hører de nogle lettere trampende skridt nærme sig stuen. Harry dukker op i døråbningen, og får øje på Louis. ”Boo Bear, du er hjemme!” råber han lykkeligt, og nærmest løber hen og overfalder Louis. Harry får ham revet med sig ned på gulvet, men da Louis stadig har Hekates hånd i sin, bliver hun revet med. Et smertefuldt skrig forlader hendes læber, da hun rammer gulvet med de to drenge.
       Harry og Louis stivner ved lyden af skriget, og Louis er ikke længe om at hjælpe Hekate op igen. Hendes tårer får de mørke øjne til at funkle som tusind diamanter, men han har slet ikke tid til at nyde synet, for hun begynder at hulke højt. Forsigtigt lægger han armene omkring hendes spinkle krop, og tysser stille på hende. Ganske langsomt falder hun til ro, og hulkene stiler af, og bliver til nogle enkelte små snøftelyde.
       ”Hvem er hun?” hvisker Harry forsigtigt, og da Louis ikke svarer ham, fortæller Niall hurtigt hvad han ved om pigen. ”Har du kørt en pige ned, uden at ringe og fortælle os det? Jeg er skuffet, Boo Bear!” udbryder han, da Niall er færdig med at fortælle.
       ”Prøv nu at være lidt alvorlige!” snerrer Louis irriteret. ”Hun står faktisk lige her!”
       De kigger hurtigt på hinanden, med øjnene fulde af dårlig samvittighed. ”Det må du undskylde, Hekate. Vi ville ikke gøre grin med dig eller noget. Vi har bare savnet vores Boo Bear,” siger de i kor.
       ”Er han også en af de gode, Louis?” hvisker Hekate ind i hans øre, imens hun utrygt kigger på Harry.
       ”Ja, inderst inde så er han også en af de gode,” fortæller han hurtigt, og sender hende et venligt smil.
       ”Åh, det er godt. Han ligner ellers lidt en trold med det hår.” Louis kigger måbende på hende et øjeblik, inden han bryder ud i grin. Se så har han hørt den med. Harry Styles har troldefrisure. Det bliver han helt sikkert ikke begejstret for at høre.
        Niall og Harry kigger dumt på ham, hvilket bare får ham til at grine endnu mere. Nu når hun siger det, så kan han faktisk godt lidt se ligheden mellem Harry og trolde.
       Hekates øjne er store, og skinner stadig på grund af tårerne, men han kan se at de også glimter af latter. Forandringen er fantastisk! Et skævt smil og de skinnende øjne, får hende næsten til at ligne den gudinde som hun har opkaldt sig selv efter. Han føler sig draget af hende, på en måde som ingen før har kunnet gøre. Det er som om hun med sin krop og sit sin helt ubevidst forlanger at han skal blive hos hende, og svag som han er, kan han intet gøre ved det. Dog er han heller ikke helt sikker på at han ville gøre noget ved det, selv hvis han kunne.
       En rømmen river ham ud af sine tanker, og han kigger en anelse forvirret op på Harry og Niall, som betragter ham med løftede tommelfingre. Barnlig som han er, rækker han tunge efter dem, for han forstår udmærket hvad det er de hentyder. Og han er bestemt ikke vild med Hekate! Helt bestemt ikke, nej! Han kan umuligt være forelsket i hende. Han kender hende knap nok. Hun kender knap nok sig selv.
       Han kan ikke være forelsket i hende, kan han vel?
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...