Please just save me from the darkness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 12 dec. 2014
  • Status: Igang
Annabelle flygter fra sin far efter mange års misbrug. Hun bliver senere fundet af drengen med de fortryllende øjne. Han tager hende med hjem, og de bliver hurtigt gode venner... -Dette er en julekalender som vil blive opdateret hver dag (håber jeg) Jeg har arbejdet meget på den, så håber i kan lide den. Drengene er kendte (bare lige så i ved det)

16Likes
7Kommentarer
844Visninger
AA

4. 3. December

 


 

Jeg vågnede op i et hvidt rum. Endnu et værelse jeg aldrig havde set før. Jeg kiggede lidt rundt i lokalet, det var helt vidt, der var flere underlige apparater rundt omkring, jeg kiggede mig til den anden side og så så Niall sidde i en stol ved siden af mig. Han havde et stort smil på læberne.

"godmorgen"  sagde han.

"godmorgen" jeg kiggede undrende på ham.

"hvor er jeg?" spurgte jeg så om.

"vi er på et hospital, kan du slet ikke huske hvad der skete?" spurgte han om.

Jeg rystede på hovedet.

"vi havde lige været ude for at hente morgenmad, da du ligepludselig besvimede" 

Jeg tog mig til hovedet, men fandt så ud af at jeg havde et eller andet i håndet, et eller andet ubehageligt.

"hvad er det" jeg kiggede ned på min hånd. Jeg var meget sløv og forvirret og den her situation hjalp slet ikke på det.

"det er en slange der er sat ind i dig, for at de kan transportere blod ind i dig" 

Mine øjne blev store efter han sagde det.

"hvorfor skal jeg have transporteret blod ind i mig?!"

"fordi da jeg fandt dig ligge i sne bunken, så var de sår du har på den ene side ikke størknet, og der lå en stor blod pøl i sneen der hvor du havde ligget. Du var helt kold så jeg tror du havde ligget der i langt tid, så på den måde har du mistet meget blod på den måde" han havde et bekymret udtryk på.

"men hvor lang tid skal jeg så blive her?!" kom det forskrækket ud af mig.

"det ved jeg ikke, sygeplejerskerne har ikke sagt noget om det" svarede han.

 

*bank bank* En dame i hvidt trådte ind i værelset. 

"nåh du er vågen, det var da godt" startede hun af med at sige.

Jeg smilede til hende.
Hun kom over mod mig, og rakte hånden frem.

"goddag, jeg hedder Lisa og er din sygeplejerske"

Jeg tog imod Lisas hånd.

"hej, Annabelle"

jeg smilede til hende endnu en gang.

"så hvordan har du det så?" spurgte hun om.

"Fint. Jeg er lidt træt og har en smule hovedpine"

"okay, jamen det ser fint ud. Denne her pose skal lige tømmes, også kan du komme hjem" hun pegede op på posen med blod i, som hang lige ved siden af mig.

"hvor lang tid tager det?" spurgte Niall om.

"uuh, det er svært at sige, men tror det tager en til to timer" svarede hun.

Niall nikkede tilbage, og fandt så sin mobil frem og startede så at taste ord ned. Jeg kiggede diskret på mobilen, men kunne dog ikke se hvad det var han skrev.

"nåh men hvis der ikke er flere spørgsmål, så tror jeg at jeg vil gå igen" sagde Lisa, og gik ud.

Jeg kiggede over på Niall som stadig sad og sms'ede. Jeg studerede ham lidt, og han så faktisk ret sød ud. Han fik sådan et udtryk man bare ikke kan forklare, når han er koncentreret, det er vildt sødt. Men hvad skrev han dog? Skulle han noget? Jeg håber ikke at han bliver forsinket eller noget på grund af mig.

Okay, er alt for nysgerrig. Har også fået flere slag for at være nysgerrig, bogstavelig talt. Hvis jeg ville finde ud af noget der skete fx. inde i stuen, og hvis jeg ikke måtte finde ud af det, som jeg plejer ikke at må, ja så fik jeg slag. Men heldigvis skal jeg ikke tilbage til det hus og til den kælling der gjorde det, okay man kan ikke kalde en mand en kælling, men whatever. Eller vent, jeg kan da ikke blive boende hos Niall, jeg ved ikke engang om jeg må sove der i nat. Men jeg skal ihvertfald ikke tilbage til kællingen, det kan jeg godt forsikre jer.

Niall stoppede med at skrive og kiggede op på mig. 

"hvad?" halv-grinte han.

Jeg må nok have gået i staver, for jeg ville have rykket mig hvis han kiggede op.

"øøhm" svarede han.

Han grinte af mit svar. Sikke et nuttet grin! 
Jeg rystede mit hoved, for at få staverne væk. 

"øøhm, altså... Altså hvis du skal noget så går du da bare" sagde jeg så.

"nej jeg skal ikke noget lige nu. Og jeg ville heller ikke efterlade dig her, hvis jeg nu skulle" 

Vent hvad, ikke lige nu, skal han noget senere?

"skal du noget senere?" spurgte jeg forvirret om.

"øøhm nej ikke idag ihvertfald, men imorgen skal jeg. Jeg håber at det er okay, jeg skal hjem til Simon sammen med drengene der var her igår. Det er ligesom en tradition" han smilede usikkert.

"altså du må meget gerne også komme med" sagde han så efter en lille pause.

"oh, j-jo... altså hvis-øhhm hvis det er okay- altså" svarede jeg forlegent.

Han grinte endnu en gang, med sin nuttede latter.

"det er helt fint, de andre synes nok også at det er fint" grinte han videre.

"de andre drenge har også deres kærester med, så er der også nogle piger" sagde han.

Sagde han lige at de andre OGSÅ havde deres kærester med? Kaldte han mig sin kæreste, bare lige pludseligt? Er det normalt?!

"øhm altså jeg mener ikke at du er min kæreste, jeg fik måske sagt sætningen på en forkert måde" grinte han.

Åh puha, jeg ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis han havde holdt fast på det.

Jeg begyndte at grine med ham, og vi grinte så sammen, helt til min mave gjorde ondt.

Efter lang tids grineri stoppede han.

"nåh ja, altså drengene og jeg var nede for at købe et eller andet til dig" han rodede lidt i en pose, han havde ved siden af sig. Han tog den sødeste bamse op af posen.

"altså vi tænkte at den var ret sød" han rakte mig bamsen.

Den var brun, og havde sådan nogle krøllede hår også var den også bare virkelig sød.

"tusind tak! Jeg er rigtig glad for den" sagde jeg imens jeg klemte den ind til mig.

"det var så lidt" sagde han og smilede

 

***

"så, nu kan du gå hjem" smilede Lisa til mig, imens hun fjernede slangen fra min hånd.

Niall hjalp mig ned af hospitalssengen, og videre ud på parkeringspladsen. Jeg havde det meget bedre nu, jeg er faktisk ret frisk. 

Vi gik over til den bekendte sorte bil, steg ind og kørte så.

 

Nialls synsvinkel

Vi havde nu kørt i et lille stykke tid. Da det slog mig, jeg drejede skarpt ind til siden.

"du mangler jo noget tøj" 

Hun kiggede overasket på mig.

"både noget tøj til i aften, og nogle andre dage jo" sagde jeg igen.

"men jeg ikke nogen pengen" sagde hun nervøst.

"Hey ik tænk på det, jeg gir"

"nej det kan jeg da ikke tage imod"

"jojo, jeg har nok penge, så noget tøj skader da ikke"

Jeg tror ikke at hun ved at jeg er med i One Direction. Det er ligesom om, at hun har været fanget i et rum alle de her år. Men anyways, hun skal ihvertfald ikke finde ud af det endnu. For hvis hun vidste det så ved jeg ikke hvad hun ville gøre. Jeg har været ude for nogle dårlige oplevelser, med nogle der kun ville være venner med mig på grund af pengene og fordi jeg var berømt. Så jeg vil helst vente lidt med at fortælle det, indtil vi har lært hinanden at kende. Altså hvis det er muligt, og hvis vi bliver ved med at have kontakt.

Jeg drejede ind på centrets parkerings plads, parkerede og fandt så mine solbriller og cap. Jeg var nødt til at tage solbriller og cap på, for at jeg ikke blev opdagdet.

Vi gik ind i den nærmeste tøjbutik. 

"du skal bare finde noget du kan lide" sagde jeg til hende.

Hun gik med langsomme og usikre skridt over et tøjstativ. Hun hev en grå bluse frem med nogle hvide blonder på.

"hvad med den her?" spurgte hun om.

"jo den er rigtig pæn" svarede jeg.

Vi gik lidt rundt. Jeg fandt også noget til hende, og hun synes at de var ret pæne, så jeg havde nok god smag. 
Vi gik ud af butikken, med 2 poser fulde af bluser, t-shirts, bukser, nattøj og kjoler.
Vi fandt en sko butik, og der fandt hun to par sneakers.

"skal du ikke have nogle sko til fester og sådan?" spurgte jeg om. For det mangler hun lidt til imorgen.

"jamen jeg har ikke forstand på sådan noget" svarede hun.

Jeg gik over til den nærmeste hylde med stiletter.

"her hvad med dem her" sagde jeg og viste nogle sorte stiletter der var lukkede, hvis man kan sige det, jeg har heller ikke forstand på det, jeg er en dreng jo.

"jo, men jeg har aldrig gået i sådan nogle" sagde hun nervøst.

"det skal du nok finde ud af" svarede jeg.

Vi gik over til kassen, med to par sneakers, et par støvler og et par stiletter.

Annabelle gik også ind i et lingeri butik, eller det tror jeg det hedder, det er ihvertfald en butik med dame undertøj. Imens jeg stod udenfor og ventede, kom to piger skrigende over til mig.

"OMG, er du ikke Niall fra one direction?!" skreg de i munden på hinanden.

"hej piger" svarede jeg grinene.

"må vi få et billede" spurgte den ene pige om.

"jo selfølgelig"

Jeg havde taget et par billeder med dem, da Annabelle kom ud af butikken. Fuck, hun skulle jo helst ikke få at hvide at jeg var kendt.

"hvad sker der?" kommer hun over og siger.

Pigerne går og lader os snakke.

"hvorfor ville de have taget billeder med dig?" spurgte hun nysgerrigt om.

"Øøhm ser du" og nu begynder den lange forklaring "jeg er med i et band der hedder One direction, har du nogensinde hørt om det?" hun rystede på hovedet. "Altså vi er meget kendte, vi bliver altid stoppet på gaden af fans, og vi er på mange tours, i hele verden. Vi spiller til de store award shows, og tusind vis af fans elsker os" svarede jeg.

"Nåh, så de var fans?" spurgte hun om.

Det var underligt at hun ikke var mere påvirket af hvad jeg lige havde sagt.

"jep" svarede jeg.

Hun nikkede, og derefter gik vi ned til bilen efter langt tids shopping.

 

***

Vi er hjemme. Yaas, det har været en meget lang dag, og nu skal vi have mad. MAD! Noget af det bedste! 

"skal vi bestille pizza?" spurgte jeg Annabelle om.

"ja det lyder lækkert" svarede hun.

"Hvad vil du have på?" spurgte jeg hende om.

"det ved jeg ikke, det samme som dig?" svarede hun, og gik ind i stuen.

Jeg ringede og bestilte en stor pizza med pepperoni. 
Efter en halv time bankede det på.

 

***

Vi har lige spist, og det smagte så godt! Vi var på vej op til badeværelset for at børste tænder, selvom klokken kun er 9 så var vi ret smadret, og jeg tror at vi begge trængte til noget søvn.

Jeg fandt en tandbørste til Annabelle, også børstede vi tænder.

Poserne med Annabelles tøj lå allerede inde på 'hendes' værelse. Det er jo ikke hendes, det er et hun låner. 

Vi fandt vores værelser, jeg havde lovet, at jeg ville sige godnat til Annabelle, inden vi gik i seng. Hun skulle først lige have nattøj på inden jeg måtte komme ind og sige godnat, så jeg ventede bare. 

"Niall" kaldte Annabelle.

Jeg gik ind til hende. Hun havde hendes nattøj på, det klædte hende meget. Det var pink og en smule sexet.

"du ser godt ud" sagde jeg og gav hende  elevator blikket.

Hun rødmede, og tog sine hænder op til sit ansigt, for at gemme det.

"kom her" sagde jeg og tog hende ind i et kram.

Hun viklede sine arme rundt om mig i et kærligt kram.

"tusind tak" viskede hun efter noget tid.

Hun hold en lille pause.

"tak for at du har gidet at tage dig af mig, give mig mad, blive ved min side i de her tre dage" hun strammede grebet om mig. "det har været de bedste tre dage i mit liv" viskede hun.

Jeg trak mig ud af krammet og kiggede ind i hendes smukke brun-sorte øjne. Jeg kyssede hende blidt på panden, som at jeg både var glad for at hun følte sådan, og at jeg også nød at have hende sovende.

"Jeg er også glad for at have mødt dig" sagde jeg.

Jeg sagde godnat, og forlod så værelset. 

Hun var virkelig sød, hun virkede stærk, ikke ligefrem fysisk, men psykisk så gør hun. Det er ligesom om at hun kæmper for et eller andet, inde i hende, men hvad det er et stort spørgsmål jeg ikke kan svaret på.
Hun var selvfølgelig også meget smuk. Hendes øjne har det der glimt, der bare er uimodståeligt. Hendes mørkebrune, næsten sorte hår ligner silke, og føles nok også sådan. Hendes ansigt er også bare perfekt, jeg ved ikke hvad det er, men hun gør et eller andet ved mig, som bare er helt magisk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...