Please just save me from the darkness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 12 dec. 2014
  • Status: Igang
Annabelle flygter fra sin far efter mange års misbrug. Hun bliver senere fundet af drengen med de fortryllende øjne. Han tager hende med hjem, og de bliver hurtigt gode venner... -Dette er en julekalender som vil blive opdateret hver dag (håber jeg) Jeg har arbejdet meget på den, så håber i kan lide den. Drengene er kendte (bare lige så i ved det)

16Likes
7Kommentarer
843Visninger
AA

3. 2. december


 

Jeg vågnede af at sollyset stirrede på mig. jeg åbnede langsomt mine øjne, til synet af noget jeg ikke var vandt til. Dette værelse var stort, det havde store vinduer, hvide vægge, en stor dobbeltseng, tre døre (how), og her var rent. Mit lille værelse havde brune beskidte vægge, et støvet trægulv, en dør, en lille seng, et vindue og en underlig lugt af kaffe og alkohol. Hvor fanden var jeg?! Jeg drømmer ihvertfald ikke... tror jeg. Jeg satte mig langsomt op, men faldt hurtigt ned igen i sengen da en stor smerte fra min ene side kom uden varsel. 

"argh" jeg klemte mine øjne sammen.

Jeg kiggede ned på hvor smerten kom fra. Min t-shirt havde nogle tørre blodpletter på. Jeg løftede min t-shirt op, jeg havde tre lange sår på min ene side, de var størknet men så ikke for godt ud.
Jeg bed smerten i mig, og satte mig langsomt op igen. Jeg satte mig på sengekanten, og rejste mig så op. En stor smerte flød ind over mig, jeg blev svimmel, mit hoved dunkede tungt og det begyndte at sortne lidt for mine øjne. Jeg stod helt stille med fødderne plantet i det kolde gulv, og med lukkede øjne. Da jeg kunne se igen, gik jeg med besvær hen mod døren tættest på sengen. Heldigvis var det den rigtige dør, der førte ud mod gangen. Vent, hvilken vej skal jeg gå?

"Hahahaha" Jeg hørte nogle grine også derefter nogle der tyssede. 

Jeg gik over mod hvor jeg hørte lyden, imens jeg klamrede mig til vægen for at jeg ikke skulle falde eller noget. Jeg kom til nogle glastrapper, jeg holdt godt fast i gelænderet imens jeg gik meget langsomt ned af dem. Stemmerne var højere nu. Jeg fulgte efter stemmerne, de blev højere og højere for hvert skridt jeg tog. Jeg gik ind af en åbning, også stod jeg der, stemmerne stoppede med at snakke, og jeg blev mødt af ti glade øjne. Mit blik mødte de to velkendte øjne, der kunne suge flere sjæle, de var dybe, men også stadig glade og med flere glimt i øjnene. Han rejste sig op og gik over mod mig.

"godmorgen Annabelle" sagde han med et smil på læben.

"godmorgen" svarede jeg. Min mundvige vendte ned ad, og mine øjne var tunge af smerten i min side og hoved.

"Er du okay?" Spurgte han om. Han kom hurtigt over ved min ene side, for at jeg kunne støtte mig til ham. Jeg nikkede som svar.

"kom sæt dig ned" han førte mig over til der hvor han sad før. 

"Harry hent lige noget vand til hende" sagde han bedende. Og lige efter løftede drengen der sad ved siden af mig sig. Han havde de nuttedeste krøller, og grønne charmerende øjne. 

"jeg håber at det er okay at jeg har besøg" sagde han forlegent.

"selfølgelig er det det, det er jo dig der bor her" sagde jeg og smilte derefter til ham.

Harry kom hurtigt igen ind med et glas vend i hånden.

"værsågod babe"

Jeg rødmede da han sagde babe. Der var ingen der havde kaldt mig det før nu. Det var på en måde underligt at han kaldte mig det nu, vi havde jo ligge mødtes, men måske er det bare mig der tænker sådan. Jeg har jo heller ikke styr på alt det der med, hvad man siger hvor og hvornår og sådan. 

"øøøhm, ja det her er Harry som du nok ved" han pegede over mod ham som gav mig noget vand. "det her er Liam" han pegede over mod ham der sad på den anden side af mig. "Zayn" han pegede på drengen med de mørke øjne og det sorte hår. "og det er Louis" han pegede så over mod en dreng med det brune næsten glatte hår og blå øjne.

Alle drengende kiggede underligt på Niall da han sagde det, de kiggede på den der 'øøhm er du dum' måde, hvorfor vidste jeg ikke.

Min mave rumlede, måske lidt for højt, for flere af drengene kiggede på mig.

"vil du have noget mad?" spurgte Niall om. 

"Ja tak" svarede jeg og rejste mig så op.

"det er lige der ude" han gik over mod mig, og fulgte mig så ud i køkkenet.

"du tager bare lige hvad du har lyst til" sagde han.

Jeg åbnede forsigtigt køleskabet. Jeg var ikke typen der kunne lide at spise folks mad, og især ikke at rode en andens køkken rundt for at få mad. Jeg kiggede forsigtigt ind i køleskabet, jeg fandt noget jordbær yoghurt. Jeg hældte det ned i en skål, som stod i et glas skab oven over mig. 

Jeg vendte mig om, for at spørge om hvor skeerne var, da han kom mig i forekøbet.

"bestikket ligger i skuffen til højre for dig" sagde han, og sendte mig et kærligt smil.

Jeg smilte hurtigt tilbage, og vendte mig så om for at finde skeerne.

Da jeg havde fundet det hele, gik vi tilbage til stuen. Jeg stoppede sløvt op da vi var kommet ind af døren til stuen. Jeg lænede mig op af dørkarmen, og lukkede mine øjne, for mit hoved gjorde virkelig ond. Niall tog min yoghurt, og stilte den bag sig på et lille bord.

"Annabelle, er du okay?" hørte jeg en stemme sige. 

Jeg nikkede som svar. Men lige efter kunne jeg mærke at mine knæ blev blødere, og at mit hoved begyndte at snurre voldsomt. Jeg åbnede mine øjne, men blev nødt til at lukke dem hurtigt da det begyndte at sortne. Jeg faldt ned på gulvet, jeg hørte flere fodtrin løbe mod mig. Men mere hørte jeg ikke, for så var jeg væk. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...