Hauraki S.H.I.M

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
Hauraki er en ung mand, som drømmer om at blive sanger, da hans afdøde mor var sangerinde. Så en dag stikker han af, og får hjælp af naboen, som køre ham til byen. Han synger rundt omkring, og møder folk. Men vil han blive en stor sanger? Blive forelsket? eller vil han gå en helt ny vej? Vil hans liv blive som han ønsker, eller vil det virkelig ændre sig til noget helt andet? //Prolog, kapitel 1, kapitel 2 var skrevet før 1. November 2014//

5Likes
0Kommentarer
623Visninger
AA

7. Skriveblokade og et møde

Jeg sad i vinduet og så ud på de lykkelige par, som fik rundt i parken overfor min lejlighed. Jeg sukkede trist, for det fik mig til at savne Christina meget. Jeg var nu en helt forfatter, og havde valgt at forholde mig indenfor, bare for at skrive. Men siden den dag jeg forlod skolen, havde jeg virkelig svært med at skrive, og det var nu tre måneder siden. Min ulv Alliyco lagde i sin kurv og så på mig, han var blevet min bedste ven efter den dag.

Men hvorfor påvirkede det mig sådan, Christina og jeg skrev og ringede jo sammen hver dag, så hvorfor kunne jeg ikke skrive noget. Jeg rystede lidt på hoved, og gik ud i køkkenet for at lave mig en kop te. Jeg havde sat noget klassisk musik på, for at få mit hoved til at slappe af, og satte mig derefter foran min Grotto Co. Jeg håbede så brændende på, at det ville lykkes mig at skrive noget, bare en side i aften. Men jeg kunne ikke, så je gemte det jeg havde skrevet i forvejen, og valgte at gå i seng. For jeg håbede på, at en god nats søvn, måske ville gøre mine tanker klare igen, så jeg kunne skrive videre på min bog. Jeg tog en af mine færdige i bog form, og fandt det sted i bogen, som jeg nu engang var nået til. Jeg slappede af, ved at læse i mine egne bøger. Alliyco lagde på sit tæppe, og så på mig. Han holdt altid øje med mig, især hvis jeg var i dårligt humør. Jeg læste ca. fem kapitler i bogen, før jeg førte mit bogmærke ind i bogen, og lagde den derefter på mit natbord. Jeg tog mit elastik ud af mit hår, og gik hen til mit skab, for at skifte om til mit nattøj, og gik derefter i seng. Jeg klappede på sengen, for at få Alliyco op på sengen. Han hoppede op, og lagde sig ved siden af mig. Jeg smilede og kløede mine øre, før jeg lagde mit hoved på puden. Jeg gabte, og lukkede mine øjne. Hvor jeg efter meget kort tid faldt i søvn. Jeg sov meget tungt den nat, da jeg ikke rigtigt havde sovet om natten i de sidste par måneder. Så derfor var jeg også meget træt og udmattet af søvnmangel. 

Jeg vågnede den næste morgen, ved at Alliyco slikkede mig i ansigtet. Jeg tørrede mit ansigt med min hånd, og uglede så hans pels. "Skøre Alliyco, at vække mig på denne måde" grinede jeg, og gk ud på badeværelset. Jeg tog min hårbørste, og redte mit hår igennem. Men da jeg havde rimelig mange knuder i hår, så gjorde det nas når børsten fik fat i en af knuderne. Så jeg gik hen til min bruser, og gjorde mit hår vådt, og kunne derefter redde alle de modbydelige knuder ud af mit hår.  Jeg smilede, og tog derefter min tørre og fik tørret mit hår helt, uden at brænde mine øre ved det. Jeg tog derefter igen min hårbørste, og redte så mit hår. Der var nu ingen knuder mere, så jeg kunne redde det helt, og satte det derefter op i hestehale, og fik mit rene tøj på.

Jeg gav Alliyco en hundesnor på, sådan at vi kunne  gå os en god lang tur i parken. For vi trængte begge to til frisk luft, efter at vi nærmest havde holdt os indespærret i lejligheden i de sidste par måneder. Jeg tog sko på og min jakke, hvor vi derefter gik ud af lejligheden. Jeg låste døren efter os, og gik så hen i parken med Alliyco. Jeg så alle de mennesker der var i parken, og smilede. Hvor havde jeg dog savnet at se folk omkring mig, og at se jeg var en del af et samfund. Men jeg grublede dog stadig, hvorfor kunne jeg ikke komme ud af min skriveblokade, hvorfor nu, hvad manglede der dog. Jeg tog snoren af Alliyco, så han kunne løbe og lege med de hunde der var i parken, selvom han jo var en ulve hund. Jeg havde nemlig tjekket hans race, han var en sibrian husky. Jeg satte mig på en bænk og så på Alliyco, han var så fri.. Jeg følte mig lidt fanget, fordi jeg havde den pokkers skriveblokade. Jeg sukkede og tog mig til hoved. Jeg skulle have skrevet den bog færdig, enden året var omme. For ellers ville forlaget stoppe med at trykke mine bøger, og så ville jeg virkelig være på spanden. Jeg levede jo af de penge, som jeg tjente via salget og udgivelserne af mine bøger. Hvis det stoppede, så ville jeg jo ikke længere modtage nogen form for penge. Så ville jeg heller ikke have råd til min lejlighed, eller have råd til at have Alliyco hos mig, og Alliyco var jo min bedste ven. Han var som en bror for mig, han var en som ikke svigtede, og gjorde nar af mig. Han var bedre end min bror William, også selvom Allico jo kun var et dyr. Jeg havde oplevet for nogle år siden, at William spillede venlig, bare fordi jeg havde fået penge. Han pissede mig mere af en nogensinde, og jeg fil tilhold mod William, så han ikke skulle plage mig igen, for at lade som om han var en ven, pissede mig virkelig af.

Jeg sukkede kort, og rejste mig så. Jeg måtte hellere fange Alliyco, enden at han væltede nogen i sin leg, for han var jo en rimelig legesyg han. Jeg fandt ham ved parkens, han lagde ved en ung dreng, som havde en bog på sit skød. Jeg gik derhen og tog fat i Alliyco, og gav ham hans hundesnor på. "Jeg håber ikke, at Alliyco har gjort dig noget, han er bare meget glad og legesyg" sagde jeg undskyldende. Drengen begyndte at grine, og satte et bogmærke i sin bog. "Han gjorde mig skam ikke ikke noget, han har lagt der siden han jagede et egern rundt i parken" sagde han, og kiggede lidt på sin bog. Hvor han derefter stivnede. "Jamen du er jo....du er jo forfatteren S.H.I.M, den forfatter der har skrevet bogen Et midnats begær!"  sagde han og rejste sig ret hurtigt op. "Ja det er mig, jeg troede virkelig ikke, at der var nogen som der kunne lide den, da jeg følte den måske var lidt af et flop" sagde jeg. Drengen så helt overrasket på mig, over det jeg sagde. "Jamen den er jo vildt god, jeg har alle dine bøger. Øhm... må jeg få din autograf" sagde han og rakte bogen frem imod mig. Jeg nikkede, men opdagede så, at jeg ikke havde en kuglepen overhoved på mig. Han rakte en kuglepen til mig, og jeg tog imod den. Jeg skrev min autograv i bogen, og rakte den så tilbage til ham. Han jublede helt glad, og det glædet mig at se, hvor jeg derefter gik hjem med Alliyco til lejlighed.

Da jeg kom tilbage i lejligheden, tog jeg mine sko af, og hang min jakke op. Jeg fik snoren af Alliyco, og gik derefter ud i køkkenet. Jeg tog Alliycos madskål fra gulvet, og fyldte den med lækre hundefoder. Jeg nåede kun lige at sætte den på gulvet, før at Alliyco nærmest kastede sig over det. Jeg grinede lidt over ham, og lavede mig så selv en god kop Earl Grey te. Jeg gik hen til min Grotto Co, og satte mig på stolen. Jeg satte min kop, og tændte så min Grotto Co. Den var begyndt at blive lidt langsom, og da jeg ikke havde udgivet længe, så havde jeg heller ikke råd til en ny. Da jeg endelig fik startet den helt, fik jeg ført alle mine tekster over på mit usb. For hvis nu den gik helt ned, så havde jeg jo teksterne på mit usb stik, og så mistede jeg dem ikke. Jeg nåede skam også kun lige at printe min tekst ud, før at det røg voldsomt fra min Grotto Co. Jeg sukkede, for det var et tegn på, at den nu var helt brændt sammen.

Jeg ringede til Josh, da jeg vidste han var blevet virkelig god til at ordne det. Men da han kom, kunne ikke engang han ordne den, den var totalt brændt sammen. Så han gik ned i sin svæver og kom op med en kasse hæfter, og gav mig dem. "Så kan du bruge dem, til du har råd til en ny. Jeg skal nok skaffe dig flere, og vi alle skal nok hjælpe dig med at spare op" sagde han. "Mange tak Josh, du er en rigtig god ven" sagde jeg, og fulgte ham ud. "Jeg skal nok snakke med forlaget" sagde han. Jeg rystede på hoved af det. "Nej, jeg kontakter selv dem, men kan du gøre mig en tjeneste, og finde ud af hvordan Christina har det, der bliver hverken svaret på mine mails, mine breve, eller når jeg ringer. Er det fordi hun ikke vil snakke med mig, eller hvad kan grunden så være. Jeg ville jo gerne have hørt hende, om hun ville flytte ind her sammen med mig" sagde jeg. Josh nikkede, og tog afsted. "Jeg finder ud af det" sagde han lige enden han kørte afsted.

Jeg gik ind, og begyndte at finde blyanter frem. Jeg satte mig ved mit bord, og begyndte at skrive en af mine tekster ned i et hæfte. Det gjorde jeg ved alle mine tekster, og da det var gjort, gik jeg ind i et af mine gæsteværelser, det som jeg brugte som kontor. Der havde jeg et tomt skab stående, som jeg ville bruge til mine hæfter. Jeg tog og skrev på et skilt til hver hylde, hvad der var der på. Derefter satte jeg alle hæfterne der ind i nogle bunker, og jeg fandt bånd til de hæfter der ville indeholde færdige tekster. For så ville jeg binde hæfterne sammen, når jeg havde en færdigskrevet.

Men en aften faldt jeg om af stress, forlaget havde ringet til mig, og havde forlangt at jeg skulle være færdig med min bog enden en uge. Det kunne jeg ikke, da det ikke ville være muligt for mig, det blev alt for hårdt. De ville have, at jeg skulle skrive dag og nat, uden pause til mad og søvn. Jeg kunne ikke se nogen anden udvej, end at jeg måtte til at søge efter arbejde, for ellers ville jeg jo dø af det som forlaget forlangte af mig. Jeg søgte aviserne igennem, for at finde et arbejde, som der ville være mig. Men det viste sig at være svære end hvad jeg lige havde troet. For jeg var jo uddannet på kreativ skolen, så hvad job ville jeg dog kunne. Jeg kunne jo kun skrive sange, spille musik, og så skrive historier. Så jeg smed aviserne ind i min lille brændeovn, som jeg havde stående. Via at jeg havde den, så sparede jeg penge på varmen, fordi jeg brugte brænde. Desværre var det bare meget dyrt om vinteren, for der brugte man jo meget mere brænde end normalt.

Jeg gik ud på badeværelset, og fyldte karet op. Jeg ville tage mig et afslappende bad, for at falde mere til ro. Jeg satte mig ned i karet, og lukkede kort mine øjne. Jeg havde lagt min telefon på kanten, så jeg tog den og ringede til mor. "Hej mor det er Hauraki, mor jeg mister alt, forlaget har tvunget mig til at skulle færdigegøre min tekst enden ugen her er omme, og mor jeg er midt i en svær skriveblokade. Jeg kan ikke gøre det, for første gang må jeg stoppe med noget jeg holder af" sagde jeg trist i telefonen. Mor lovede, at hun ville tage sig af det. Jeg blev lidt glad for at høre det, og lagde min telefon. Jeg valgte at dykke lidt ned i sæben, og slappede helt af.

Der gik ikke lang tid før at min mobil ringede, så jeg tog mit håndklæde og tørrede min hånd, og tog den. "Ja det er Hauraki, åh hej mor, så du fik snakket med dem. Ja...okay... så jeg har ikke tidspres mere, jeg siger tak mor. Der reddet du mig virkelig... vi ses snart hej" sagde jeg, og lagde på. Tænk at mor havde kunne ordne det, hun var da verdens bedste. 

Efter badet, gik jeg direkte ind i seng, for nu ville jeg bare sove. Og så ville jeg jo sikkert være ude af min skriveblokade imorgen. Jeg redte mit hår, og satte mig på sengen. Alliyco sov i sin kurv, og jeg kravlede under min dyne. Jeg tog min bog fra natbordet, og slog op på den side som jeg var kommet til. Jeg var på det seneste blevet meget glad for krimi bøger, så jeg havde fået købt mig nogle få krimier.  Jeg var især blevet meget glad for krimien om glemte mordgåder, jeg kunne aldrig fatte dem. Men det stoppede mig aldrig i at læse den, jeg havde vel læst den tyve gange allerede, og jeg kunne sagtens læse den mere gange end det. Meg skiftede også mellem bøgerne, for at jeg ikke skulle køre træt i en bog. Jeg læste kun 2 kapitler af bogen, før at jeg måtte stoppe på grund af trætheden. Jeg lagde bogmærket ind, og lagde den derefter på mit natbord. Jeg lagde mig godt til rette, og sov derefter igennem den hele nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...