Hauraki S.H.I.M

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
Hauraki er en ung mand, som drømmer om at blive sanger, da hans afdøde mor var sangerinde. Så en dag stikker han af, og får hjælp af naboen, som køre ham til byen. Han synger rundt omkring, og møder folk. Men vil han blive en stor sanger? Blive forelsket? eller vil han gå en helt ny vej? Vil hans liv blive som han ønsker, eller vil det virkelig ændre sig til noget helt andet? //Prolog, kapitel 1, kapitel 2 var skrevet før 1. November 2014//

5Likes
0Kommentarer
632Visninger
AA

10. Roser med slag i

Christina og jeg valgte en dag bare at slappe af, især fordi der ingen elever ville være. Jeg lagde og slappede af i sofaen med en af Christinas bøger, imens stod Christina og smurte nogle madder til mig. Jeg så hen på hende og smilede blidt, tænk at den vidunderlige kvinde var min forlovede. Det gjorde mig helt glad at tænke på, især fordi hun var mit livs kærlighed. Vi var flyttet til et hus med have til, fordi jeg på det seneste var blevet meget glad for at dyrke roser. Christina nød tit at kigge på, imens jeg ordnede hele rosenhaven.

Men med et stod der en tyv i vores hjem, han truede Christina med en Glock 993. Jeg greb fat i en krukke med roser, og ville smide den efter ham. Men istedet for blev han ramt af noget som lignede en pisk, hvilket også fik ham til at flygte. Jeg så ned på min arm, og så at rosen med blevet til en tornet pisk, som snoede sig op af min arm. Den blev dog ret hurtig om til en smuk rød rose igen. Jeg smed den hurtigt og for hen til Christina, hun rystede virkelig af skræk over det kryb. Jeg tog hende ind i mine arme, da jeg gerne ville have hende til at falde til ro. Hun tog fat i min skjorte, og græd ind i mod mig. Hun så på min arm, der var intet mærke efter rosenpisken, også selvom det havde gjort nas at have den der. Til gengæld havde smerten af det, forvandlet mit hår om til sølv. Hun så bange på mig, og kørte hånden igennem mit hår.

Vi skyndte os til lægen for at finde ud af, hvad der i alverden var sket med mig. Christina havde forbundet min arm, og nærmest skubbede mig ind til lægen. Lægen undersøgte min arm, og kunne kun se tydelige blodåre. Så han tog en blodprøve, en celleprøve, og en hår prøve, for at finde ud af hvad der mon var sket med mig.  Christina sad lidt og kiggede på min brystkasse, og flyttede så min skjorte lidt fra venstre side. "sært jeg har aldrig vidst, at du havde et rose modermærke på dit venstre kraveben" sagde hun. Jeg så lettere forvirret på hende, det havde jeg da heller ikke. Så jeg tog skjorten af, og gik hen til et spejl. Hun havde sørme ret, der var et rose modermærke på mit kraveben. Jeg så også at hele mit hår, mine øre og min hale med var blevet sølv. Lægen så på prøverne, og så så hen på mig. "Det lader til at du bære genet Roseniaka, som betyder at du kan forvandle alle blomster om til våben, ligeså snart at de ligger i din hånd. Det i fortæller om pisken der med et var, betyder at du faktisk har opdaget en meget sjældent evne. Jeg har kun hørt om den i Roselia familien, hvad jeg kan se via dine papirer, så er du ud af den slægt via din mors linje" sagde han. Jeg sukkede lidt, det var lige meget at få i hoved på en dag. Dog syntes Christina, at det var en virkelig sej evne, og især fordi jeg jo elskede roser.
Jeg trænede flere dage, for at mestre min evne helt. Christina prøvede at smide ting op i luften, som jeg så skulle smadre med pisken. Især frugt smed hun op i luften, og de blev flækket i halv, når jeg ramte dem med rosen pisken. Christina smilede, for via jeg brugte det, så slap vi for at skulle skære frugt. Hun samlede frugten i en skål, og gik ind for at vaske det. Jeg fik pisken om til en rose, som jeg altid havde i min hestehale. For så ville jeg jo altid have en blomst ved mig, hvis jeg nu havde brug for et våben. Christina havde købt blomsterfrø, som hun så havde plantet i forskellige små krukker. Jeg så på hende, og fandt et perfekt sted hvor der kunne anlægges et bed.

Vi fandt en måde at dyrke mine blomster, men som jeg stadig ville kunne gøre til våben. Da de jo kun var mini formater af mine blomster, så der ved kunne Christina lave et elastik til mig af dem. Jeg kyssede hendes kind, enden jeg ville vande blomsterne. Christina smilede over mig, og gik så ind for at lave vores aftens mad. Jeg kom dog også ind efter noget tid, og vaskede mine hænder for jord. Da de var blevet rene, dækkede jeg bord. Christina ville lave tun lasagne, men jeg kunne ikke fordrage tun, så hun lavede bare den almindelige lasagne. For den kune vi jo begge lide, jeg kunne især rigtig meget.

Da Christina satte lasagnen i ovnen, satte jeg mig i sofaen med min Grotto Co. Jeg havde snart skrevet alle mine ideer om til historier, jeg havde vel kun 4 eller 5 kladder tilbage nu. Jeg tænkte lidt, for at finde på nye ideer. Jeg fik da også hurtigt en, og den skrev jeg også hurtigt ned i min bog. Christina svang sine arme om min hals, og kysede min nakke. Jeg så på hende, og hev hende ned på mit skød. Hun fik sig et chok, men hun grinede skam også af det. Jeg smilede, og kørte hånden ned af hendes side. Hun nød det, men rejste sig hurtig. Det var ikke tid til elskov nu, især ikke når hun også skulle have lavet vores mad. Hun gik hen og tjekkede til maden, og imens gik jeg om bag hende. Jeg kyssede hendes nakke, og holdt om hende. "Du er dejlig min skat" sagde jeg kærligt. "Det er du også søde" sagde hun, og tog derefter lasagnen ud.

Hun satte den på en bordskåner, og tog derefter forklædet af. Jeg glædet mig til maden, for Christina var den bedste jeg kendte til at lave lasagne. Jeg logrede helt, og det fik Christina til at grine. Jeg gav mig en stor portion, og jeg huskede at tage en god omgang salat til. Christina tog selv en mindre portion, og masser af salat. Hun var begyndt at spise virkelig meget på det sidste, og jeg var begyndt at have en anelse om, hvad grunden til det kunne være. Men jeg kunne jo ikke være sikker, så det måtte tiden jo også vise, og så var der heller ikke særlig længe til at Christina og jeg skulle giftes. Det var virkelig en ting som vi glædet os til. Vi grinede og hyggede os under middagen, og jeg tog mig af opvasken efter vi havde spist, for at Christina kunne slappe af.

Vi havde planlagt at vores bryllup skulle være til foråret, fordi vi havde planlagt så meget for tiden. Jeg skulle på turne med en af mine nye bøger, og Christina ville holde forfatterskolen igang. Jeg holdt om hende, og kyssede hende ømt ned af halsen. Hun lagde sine arme om min hals, og hev mig med hen i sofaen. Jeg fandt en film frem og satte den på, det var en virkelig gammel film, Titanic hed den vist. En god romantisk film, som både var Christinas og min ynglings film. Christina lagde sig ind til mig, og jeg havde lagt vores dyne om os. Jeg så på hende, og så da hun græd ved det sørgelige i filmen. Jeg rakte hende et lommetørklæde, som hun også tog for at tørre sine våde øjne. 

Jeg slukkede vores tv efter noget tid, især fordi at Christina var faldet i søvn med hoved imod min brystkasse. Jeg rejste mig forsigtig, og bar hende ind i seng. Jeg satte nogle roser ved døren, og rørte dem så de dannede et sikkert skjold foran vores soveværelsesdør. Jeg lagde Christina i sengen, og lagde mig ved siden af hende. Hun puttede sig som det første direkte ind i mine arme, og jeg kyssede kærligt hendes pande. Jeg gabt, og lagde mig også til at sove, da jeg helt smadret.
Da jeg vågnede den følgende morgen, stod Christina og kastede op i en krukke, som stod ved vores seng, til hvis en af os blev syg. Jeg så uroligt på hende, og skyndte mig op af sengen. Jeg tjekkede hende for feber, og så meget bekymret på hende. Jeg fik fjernet rose skjoldet, og hjalp hende ud på badeværelset. Hun kastede op med det samme i toilettet, og jeg gik ind for at ringe til lægen. Christina lukkede døren og låste, hvilket jeg kendte som tegnet for, at hun skulle tisse eller i bad. Der var ventetid på telefon linjen til lægen, hvilket virkelig var en ting jeg hadet. 

Med et hørte jeg et skrig fra badeværelset, og jeg så Christina komme ud. Hun viftede med noget i hånden, og hun nærmest hoppede. Jeg tog det fra hende, og så det var en graviditetstest. Den havde to streger, så jeg tjekkede hvad det betød. Christina bed sig i læben, og så på mig. Man jeg nærmest stivnede, da jeg så at to streger betød gravid. Jeg tog om hende, og svang hende glad rundt i mine arme. Hun grinede glad, og kyssede mig længe. "Lad os se om vi kan sørge for at brylluppet er snart, hvorfor vente til foråret, når vi jo er i November" sagde jeg. "Kan vi virkelig det Hauraki, lad os se om vi kan. Jeg vil blive så lykkelig" sagde hun. Jeg nikkede, og ringede til en præst for at finde ud af det. Han havde en tid den følgende dag, så den tog vi. 

Da det var planlagt, ringede vi til dem vi havde inviteret før, for at give dem den nye tid. Alle var vilde med den nye tid, og Christinas veninder kom og hentede hende. De skulle se på brudekjole, hvilket var en ting, som jeg ikke måtte se før brylluppet. Christina troede nemlig, at det så ville bringe os ulykke. Dog satte jeg en rose i hendes hår, enden hun gik. Det kunne jeg ikke lade være med, og derefter kontaktede jeg de andre. De kom hurtigt, og hev mig med hen for at finde mig en smoking. Jeg var nærmest ved at falde, så meget som de hev i mig. Jeg grinede, og man hvor de dog prøvede forskellige sæt på mig. Imens de ledte efter flere sæt, så kiggede jeg på en hvid dragt. Den tænkte jeg, at jeg ville prøve, for den så meget god ud.

Til sidst fandt vi da også en smoking til mig, selvom jeg ikke kunne fordrage den. Jeg havde også købt den hvide dragt, som jeg tænkte på måske skulle være mit hverdagstøj. Jeg lagde det klar til den følgende dag, og mærkede hvordan nervøsiteten komme over mig. Jeg sank, og snakkede med Josh som der heldigvis var gift. Han prøvede virkelig at berolige mig, da han selv vidste hvor nervøs man kunne blive før sin store dag. Jeg lavede mig endda en meget stærk te, da alkohol virkelig ikke ville du dagen før man skulle giftes. Det var også en god ting, for jeg ville ikke være fuld når jeg skulle giftes.

Dog savnede jeg Christina meget den aften, men jeg glædet mig også til at skulle stå i kirken med hende. Tænk at jeg snart kunne kalde mig for Christinas mand, og kunne kalde hende for min kone. Det var helt så mit hjerte hamrede, og jeg valgte at skrive lidt på en historie, for at ulme mine nerver en smule. Jeg gik dog også meget tidligt i seng, for at jeg kunne være meget tidligt oppe den følgende morgen. Jeg tænkte meget på hende, og da jeg gik i seng så jeg på hendes pude. Jeg duftede lidt til hendes efterladte natkjole, den bar stadig hendes vidunderlige duft. Den kunne jeg virkelig bare ikke få nok af, for det var jo hendes duft. Jeg sov hele natten med den i mine arme.

Jeg vågnede kl 4 den følgende morgen, og gik i bad. Jeg skulle stå i kirken kl 10, så jeg kunne enden nå at samle mine nerver, eller få gjort mig selv meget mere nervøs. Jeg tog mig et godt karbad, og tænkte på vores kærlighed. Da jeg så gik ud af badet noget tid senere, bankede det på min dør. Jeg tørrede mit hår, og åbnede så. Det var Josh, han ville hjælpe mig med at blive klar. Jeg bød ham indenfor til en kop te, jeg selv drak et glas mælk, da jeg ikke skulle have te ånde i kirken. Jeg viste ham smokingen, og viste ham også den hvidedragt jeg havde købt. "Tag den hvide dragt Hauraki, du vil føle dig meget dårlig i den smoking, torsk du har købt en der er for lille til dig" sagde han. Jeg slog mig selv i panden, hvordan kunne jeg også være så dum. Så jeg tog den hvide dragt på, og skyndte mig til kirken med Josh. Men min nervøsitet fik mig til at kaste op udenfor kirken, og Josh gav mig noget imod mavesyre. Jeg slugte det, og gik så ind i kirken. 

Jeg gik til alteret, og ventede så der på Christina. Min hale viftede fra side til side, jeg var glad men også herre nervøs. Så hørte jeg klaver musikken, og så indgangen gå op. Jeg så Christina komme ind, hun så vidunderlig ud, og hendes buket var ene af hvide roser. Tænk virkelig at nu skulle det ske, det føltes helt som en drøm. Det var hendes far, som der førte hende op. Jeg tog imod hendes hånd, og smilede glad. Christina kyssede min kind, og vi så derefter på præsten. Min hale svang fra side til side under hele vielsen, og jeg sank især nervøst, da Christinas hale svang sig om min egen.

Efter præstens tale, sagde vi endelig ja til hinanden, og kunne nu kalde os for mand og kone. Jeg kyssede hende længe, og hun gengældte det længe. Alle vennerne klappede af os, og vi gik ned af kirkegulvet arm i arm. Christina lyste helt af glæde, og da vi kom ud af kirken smed folk ris på os. Jeg grinede og kyssede igen Christina på munden. Vi tog til vores bryllups fest, og så at alle vores elever stod der med masser af roser, og mange af dem stod også pakker i deres arme. "Hej med jer" sagde jeg venligt. "Tillykke!" råbte de i munden på hinanden, og smed ris på os. Christina tog imod alle roserne, og vi tog dem med indenfor. Hele salen var dækket flot, og alle vores venner stod der. Selv min mor var der, og hun nærmest krammede Christina. Hun var så glad, især fordi at jeg havde kvinden i mit liv ved min side. Jeg tog et glas champagne til hver af os, og vi skålede med hinanden.  Jeg var sikker på, at jeg havde verdens dejligeste hustru. Det syntes jeg da i hverfald selv, at jeg havde. Christina så kærligt på mig, og vi nød at fejre vores bryllup med vores venner.

Men med et hørte jeg Williams stemme, og jeg så ham i døren. Ville han nu ødelægge dette, det ville jeg ikke tillade, om så jeg skulle kæmpe med ham, for at beskytte min familie. Jeg gik hen til døren, og bad ham forsvinde. Men han grinede bare, og slog mig i maven, så jeg sank i knæ. Christina skreg og for hen til mig. Hun lagde sine arme om mig, og imens greb Josh fat i william, og smed ham ud. Jeg gned mit ribben, og hørte William skrige. Jeg så ud, og så til min store forskrækkelse, da roser var over alt på ham. De borede sig ind i hans krop fra alle redninger, og jeg kunne se hvordan blodet sprøjtede ud af Williams krop. Jeg så den rose som åbenbart var hoved stedet af alle roserne, så jeg rørte den, og alle de andre roser forsvandt. Jeg fik Josh til at ringe til en ambulance, så William kunne blive reddet. Selvom jeg faktisk helst ønskede ham død, men nu vidste jeg også, at jeg ikke skulle bruge min evne igen. For det havde jo næsten slået William ihjel, selvom jeg var glad for min evne, så var den også alt for farlig at bruge.

Da Christina og jeg trak os tilbage til vores hjem, sad jeg lidt tavs på sengen. Christina satte sig ved mig, og tog om mig. Hun hev mig ind i sine arme, og jeg slappede godt af. Det hjalp mig at være i hendes arme, ligesom det hjalp hende at være i mine engang imellem. Vi skiftede fra vores bryllups tøj om til vores nattøj, og lagde os lidt i sengen for at slappe af. Jeg lagde mit hoved imod hendes bryst, og ville bare lytte til hendes hjerte, da det hjalp mig med at falde til ro. Hun sang lidt for at berolige mig, og nussede mig også bag ørene. "Søde jeg kan mærke på dig at du tænker på det angreb, lad det ikke påvirke dig skat" sagde hun. "Ved jeg skat, men roserne dræbte næsten William, og jeg ved ikke grunden til det. Kan jeg mon ikke styre min evne mere, eller valgte roserne mon at beskytte mig" sagde jeg. Hun kyssede min pande. "Søde tænk på det som roser med slag i" sagde hun. Jeg så på hende, og vi kom begge til at grine af det. For hun havde jo helt ret i det, roserne havde været med godt slag i. Plus nu ville William nok tænke sig om, før at han skadet en af os igenlige forløbelig. Men håbede dog også, at han ville komme sig over sine sår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...