Hauraki S.H.I.M

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
Hauraki er en ung mand, som drømmer om at blive sanger, da hans afdøde mor var sangerinde. Så en dag stikker han af, og får hjælp af naboen, som køre ham til byen. Han synger rundt omkring, og møder folk. Men vil han blive en stor sanger? Blive forelsket? eller vil han gå en helt ny vej? Vil hans liv blive som han ønsker, eller vil det virkelig ændre sig til noget helt andet? //Prolog, kapitel 1, kapitel 2 var skrevet før 1. November 2014//

5Likes
0Kommentarer
600Visninger
AA

2. Mors melodier, mine sange

Ni år efter neko forvandlingen, sad jeg en aften og gennemgik nogle af min mors gamle sange, og jeg fandt en mappe. Den var smukt bundet ind, og dens omslag var af læder med smukke mønstre. Jeg åbnede den forsigtigt, og så at der stod mit navn på forsiden. Den indeholdt smukke sange, som mor havde skrevet til mig, mens hun ventede mig. Jeg fandt min guitar frem, og begyndte at spille efter de noder, som min mor havde skrevet. Det var smukke melodier, og jeg bladrede hen på den tomme side ved siden af noderne, og begyndte at skrive sange der til. Jeg lukkede min dør og låste den, for min storebror William skulle ikke komme ind til mig, når jeg sang. Da han altid grinede af mig, og det var jeg blevet rigtig træt af. Jeg lagde mine ting i en taske, også nodebogen, for den skulle nu være min sang bog. Jeg tog min guitar over min ene skulder, og tog min taske og smed den ud af vinduet og satte mig op i vinduet. Jeg tog fat i afløbsrøret, og gled hele den lange vej ned.

Da jeg endelig kom ned, og fik sat mine fødder på jorden, tog jeg min taske, og tænkte jeg over hvordan jeg skulle komme til byen. For jeg havde ikke noget kørekort endnu, eller rettere sagt, så havde jeg ikke råd til at tage et. Da William styrede pengende, efter vores fars død 3 år tidligere. Jeg rettede mit halstørklæde om min hals, og så rundt. Hvordan skulle jeg dog komme ind til byen, når jeg ikke havde nogen penge, eller et kørekort overhoved.  Jeg blev vred over det og samlede en sten op, som jeg smed afsted. Men desværre ramte jeg en mand i nakken. Jeg skyndte mig hen til ham, og undskyldte. Mine øre var sænket, for det var virkelig ikke min mening at ramme ham. Han greb hårdt fat i mit ene øre og min nakke, det gjorde så ondt at jeg havde lyst til at skrige.

Men en kvinde der var gået ud efter sin post, så hvad der skete, og gik hen til os. "Mr. Smith slip dog den unge drengs øre, det gør jo ondt på ham. Jeg er sikker på at det hele bare var et uheld, ikke sand unge Hauraki" sagde hun blidt. Jeg nikkede, så godt som jeg nu kunne. "Det var ikke meningen den skulle ramme, jeg var bare vred. Jeg beder jer, ikke et ord til min bror om det, så slår han bare og tager mine ting igen. Min guitar og min node bog med mine sange" pev jeg bedende, og gned mit øre, da jeg blev sluppet.

Mr. smith så lidt på mig, især på grund af mine øre. "Kan du da synge unge Hauraki?" sagde han. Jeg nikkede kort. "Ja sir, min mor var sangerinde, og min far lærte mig sang og musik" sagde jeg, og tog min bog op af min taske. "Må vi høre dig synge?" spurgte han. Jeg nikkede lidt, men så så hen imod mit hjem. "Ikke her sir, min storebror vil bare dukke op, og grine af mig" sagde jeg, og holdt min bog ind til mig. "I kan da komme med hjem til mig, for jeg vil skam også gerne høre dig synge Hauraki" sagde mrs. Dall meget venligt. Jeg gik med hende ind, og mr. Smith fulgte med. Mrs. Dall viste os ind i hendes stue, hvor jeg satte min taske på sofabordet, og tog min guitar af min skulder. Jeg satte mig på en høj stol, som stod op af væggen. Jeg tog min node bog, og lagde den på bordet, og begyndte derefter at spille.

"I have never seen a girl,
so beauty and so kind.
What do you see in me,
I am not what you think I am.

I am a boy with no life,
no family and no friends.
I can not give you a good life,
as all the rice men can.

You are the stars and the moon,
I can never be like you.
I am not smart like you,
I am just a poor man.

You are the angel in my life,
I will always be your friend.
You are in my heart,
There will you always be.

One day I will ask,
will you be my wife.
If you say yes to me,
I will be a happy man.

I love you and you love me,
we will be one you and me.
We vill be happy together,
I am your angel, and you are mine."

Sang jeg og lukkede mine øjne, da jeg blev så fordybet i min sang. Det var den, som jeg havde skrevet ud fra den melodi, som mor havde skrevet i bogen, det var min første sang. Da jeg åbnede mine øjne, smilede jeg glad og så på dem. De sad og stirrede på mig med åben mund, hvilket skrømte mig så jeg sænkede ørene, for det så meget uhyggeligt ud.

"Jamen knægt, du har fandme talent, du burde optræde steder rundt omkring" sagde mr. Smith. "Mange tak sir, men jeg har ingen penge, og ingen bil. Så jeg kan ikke komme rundt overhoved, og William spørger jeg ikke. For han vil bare grine, og nedgøre mig igen, og så har jeg ikke et kunstnernavn, så hvor fedt er det lige" sagde jeg, og kløede mig bag mit ene øre. "Så må vi vel heller finde dig et kunsternavn Hauraki" sagde hun blidt, og hentede en bakke med varme småkager, som hun lige havde taget ud af ovnen. Jeg tog imod bakken, da hun kom ind i stuen igen, og satte den på bordet. Hun takkede, og jeg smilede blidt, selvom man kunne se lidt af mine skarpe hjørne tænder. "Vi skal måske også give dig et nyt look Hauraki, måske klippe dig. Så du ikke har det lange hår, men et kort og let hår, og så tror jeg heller ikke William vil finde dig, når dit hår er kort" sagde mr. Smith. "Du har sikkert ret, men jeg har ingen penge, så jeg kan ikke gå til frisøren" sagde jeg, og uglede mit ene øre og mit lange hår. "Jeg kan da ordne det Hauraki, for jeg er frisør, og imens kan du lave dig en liste over kunstnernavne" sagde mrs. Dall og gav mig en blok og en blyant. Hun fandt en saks, og begyndte at klippe mig. Hun hold saksen fra mine øre, så der intet skulle ske med dem. Imens sad jeg og fandt på kunstnernavne, nogle som jeg syntes lød flotte. Til sidst fandt jeg det helt perfekte kunstnernavn, folk skulle kende mig som sangeren S.H.I.M. Mr. Smith og mrs. Dall forstod ikke hvorfor lige det navn, så jeg forklarede dem det. Jeg ville ændre mit navn til Sanzo Hauraki Izumi Miyashiro, hvor for bogstaverne var S.H.I.M, hvilket skulle blive mit kunstnernavn i den store verden. Det syntes de også lød rigtig godt, og at det også var en god ide med et nyt navn, især fordi jeg stadig havde mit navn Hauraki i det. Så det blev vi enige om, at det var det helt perfekte kunstnernavn for mig. Især da William sikkert ikke ville kunne finde mig, og at jeg ville kunne følge min drøm om at blive sanger, det ville være den helt perfekte måde, at ære min elskede afdøde mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...