Hauraki S.H.I.M

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
Hauraki er en ung mand, som drømmer om at blive sanger, da hans afdøde mor var sangerinde. Så en dag stikker han af, og får hjælp af naboen, som køre ham til byen. Han synger rundt omkring, og møder folk. Men vil han blive en stor sanger? Blive forelsket? eller vil han gå en helt ny vej? Vil hans liv blive som han ønsker, eller vil det virkelig ændre sig til noget helt andet? //Prolog, kapitel 1, kapitel 2 var skrevet før 1. November 2014//

5Likes
0Kommentarer
619Visninger
AA

5. Forfatter ugen

Da jeg vågnede den følgende morgen, var det før solopgang. Jeg gik i bad, og fik derefter tøj på. Tænk at den weekend allerede var forbi, men det havde været sjovt. Jeg tjekkede mit skema, jeg skulle have forfatterskab hele ugen, så det blev en god omgang skrivning. Jeg smilede, og tænkte at det var sjovt, at forfatterskab stod på skemaet på en musik skole. Så jeg gik til rektoren for at høre hvorfor, det viste sig at jeg havde taget fejl af skolen, det var ikke en musik skole, men en skole for kreative. Hvilket jo også forklarede hvorfor der var så forskellige fag, men jeg mærkede hverfald at musik og forfatterskab var mine ynglings. 

Jeg gik hen for at tjekke, hvem jeg skulle være i klasse med. Jeg grinede, da jeg så det. For det var faktisk alle os, som var medlemmer af forfatter klubben. Jeg stødte på vores lærer og smilede, jeg viste hende klubben. "Måske kunne vi holde til i klubben, mange skriver virkelig meget her. Vi kan også slappe af her, når man fx trænger til en pause" sagde jeg, og viste hende klubbens bog om hvor meget hver skrev. Hun så noget overrasket på mig, og smilede. "Måske burde jeg få fat i et forlag til jer" sagde hun. Jeg rystede på hoved af det. "Det har rektor snakket om, vi har takket nej, da vi først skal vende os til selve klubben" sagde jeg. Det forstod hun godt, så hun skaffede os bare en printer til rummet og masser af papir.

Da de andre kom, så jeg at Christina ikke var det. Det gjorde mig lidt nervøs, men så så jeg hende komme løbende. Hun havde åbenbart sovet over sig, hun så undskyldende både på mig og på vores lærer. Jeg smilede af hende, og gik hen og tog hende ind i mine arme. Alle fandt deres tekster, og vi satte os ved hver vores bord. Vores lærer kom med en nyo cd og satte den i afspilleren. "Det er en af vores tids bedste sangerinder" sagde hun og startede musikken. Jeg lyttede mens jeg skrev og stivnede så, den stemme... det var jo min mors. Jeg gik hen til vores lærer, og ville høre om hvornår den cd ble lavet. "Vel det er vel en måned siden" sagde hun og så på mig. Jeg satte mig ned på min plads og smilede, så mor var altså i live, og ikke død som jeg havde fået af vide dengang. Jeg begyndte at skrive meget, og nynnede med på melodien.

Jeg fik skrevet min historie færdig, og satte den til at tælle sider. Jeg blev overrasket for der var over 200 sider, det var dog det højeste jeg overhoved nogensinde havde skrevet. Vores lærer delte mapper ud og plastiklommer, ret gammeldags syntes jeg, men det ville da virke til at holde styr på det, til vores nyolok printer ville komme. I mellemtiden ville vi nøjes med den gamledags printer, hvor det var papir. Jeg satte min til at printe ud, og lagde mig så i puderne. Christina lagde der allerede, hun holdt en pause. Jeg så på hende og smilede, og så hen på vores lærer. Hun gik hen til printeren, og tog en stor stak papir ud. Jeg rejste mig og gik hen til hende, og gik den i hånden. Men hvordan skulle jeg ligge det i mappen? En tekst i en lomme, eller dele teksten op over flere lommer? Så jeg valgte at ligge hele teksten ned i en lomme, for så var den jo samlet.

Jeg kiggede i min kladde bog, og satte et flueben i en lille box ved kladde 1, for nu var den skrevet. Så det gjorde mig glad, og jeg begyndte derefter på den næste. Christina sad igen og skrev, eller hun forsøgte hverfald. Hun sukkede, og jeg kunne se, at hun blev mere og mere ked af det. Jeg brød mig ikke om det, og gik hen til hende. Hun var kommet til at slette, alt det som hun lige havde skrevet, og hun vidste ikke hvordan hun fik det igen. Jeg klikkede på fortryd knappen, og hele hendes tekst kom igen. Hun så på mig, og kyssede min kind. Jeg satte mig ved hende med min Grotto Co. så jeg kunne hjælpe hende igen, hvis det var det gik galt igen. Jeg skrev så godt, som jeg overhoved kunne. Christina nåede til sit sidste kapitel, og hun havde problemer med en titel, så jeg forslog hende et par stykker, og hun brugte en af dem. Jeg hentede os lidt vand, og satte glassene på vores bord. Christina havde sendt sin historie til print, og fik en mappe af vores lærer.
Vi tog vores formiddagspause, og mange af os, brugte den på at få lidt frugt og noget at drikke. Jeg bed i et æble, og så på Christina, som brugte pausen på at skrive nogle kladder ned. Jeg rakte hende et æble, så hun også kunne få lidt at spise. Hun tog imod og bed i det. Jeg smilede blidt, og gned min nakke lidt. Christina så det, og begyndte at give mig massage. Vores lærer var gået ud for at få sig en kop kaffe, så jeg samlede alle. "Hvad syntes I om ideen med at få et forlag til vores historier, nu har to forslået det, og det ville da være sejt. Vi kan da sikkert få det som gammeldags bger eller som vores viatuel bøger" sagde jeg. "Syntes det lyder som en god ting, for så ville vi jo være forfattere hver og en" sagde Christina. De andre var helt enige med hende, så jeg skrev på tavlen at vi gerne ville et forlag.

Da vores lærer kom tilbage, var vi allerede begyndt at skrive igen. Flere stod dog ved printeren, og ventede på at deres tekster blev printet ud, så de kunne komme i mapperne. Jeg sad og tænkte, jeg var med et ramt af skriveblokering, hvilket overhoved ikke var særlig sjovt. Jeg sukkede, og gik hen for at ligge mig i puderne, var det normalt at få en skriveblokering. Det var hvertfald en ting, som jeg overhoved ikke kunne lide at opleve. Christina gemte det hun havde skrevet, og lagde sig så ved mig, med hoved mod min brystkasse. Jeg smilede over hende, og så på vores lærer, som stod og snakkede i sin mobil. Det lød som om at hun snakkede med forlag, om at en fra forlaget skulle komme og se vores tekster. Jeg nussede Christina i håret, og kunne mærke at hun trak vejret tungt. Var hun faldet i søvn? Det så sådan ud. 

Jeg lagde hende i puderne, og rejste mig op, og så at der lagde små sedler på mit bord. Det var sedler hvor alle havde skrevet, hvor meget deres historier fyldte i sider. Jeg smilede og tog et hæfte, og skrev et navn på hver side, og så historiernes titler under hvem der havde skrevet, og hvad hver historie fyldte af sider. Jeg gned lidt min hånd, da det hele var skrevet ned. Desværre havde jeg stadig skriveblokade, så jeg kunne ikke finde på noget overhoved. Men hvad kunne jeg dog gøre, så jeg opdagede at anlægget var slukket. Jeg gik hen for at tænde det igen, men tænkte på om de andre overhoved ville høre det. Jeg sænkede kort mine øre, og valgte så at lade være med at tænde. Jeg sukkede kort, og gik tilbage til mit bord.

Med et mærkede jeg, at en prikkede mig på skulderen. Det var Josh, han rakte mig en lille box. "Jeg har brændt cden over på den, du skal bare sætte den i din Imusic 5000" sagde han. Jeg sænkede trist mine øre, for jeg havde ikke sådan en. "Det har jeg desværre ikke, så vil ikke kunne høre den overhoved" sagde han. Josh tænke, og gik så i sin taske og tog en op. "Så er det godt at jeg har en ekstra, den må du gerne få. Det er ikke sjovt at have to, når man selv kun skal bruge en" sagde han og fjernede sine egne sange fra den, og gav så mig den. "Mange tak Josh, sangerinden lyder nemlig som min mor" sagde jeg, og satte tog hovedtelefonerne på, og satte music boxen i den, og begyndte at lytte til musikken. Jeg kunne kende nogle af sangene, og med et begyndte jeg så at skrive igen. At lytte til min mors musik, det virkede til at hjælpe mig med at skrive. Der gik da heller ikke særlig lang tid, før at jeg igen måtte printe ud, og krydse endnu en kladde af i mit hæfte.

Jeg tog min tekst og lagde det i min mappe, og tænkte at jeg lige ville tage en pause. Især fordi den her tekst var kommet op på fem hundred sider. Jeg strakte mig, og skrev i hæftet, hvor mange sider jeg var kommet op på. Jeg kunne virkelig ikke fatte, at jeg havde skrevet så mange. Så hvordan mon min musik den ville blive, jeg brændte jo for at blive sanger som mor var, men mon dette var mit kald at skrive historier. Jeg fik helt ondt i hoved ved at tænke på det, og slukkede så min Imusic 5000. Jeg gned mine øjne, og sukkede så. Måske burde jeg gå til skolens uddannelses hjælp, for at få råd angående det. 

Da det blev frokost tid, gik vi alle ind i salen for at spise. Jeg spiste hurtigt, for at komme hen for at få råd. Jeg gik hen og bankede på døren, og gik så ind. "Hvad skal jeg gøre, jeg er god til musik og sange, men jeg er også god til at skrive historier" sagde jeg og sænkede mine øre. Vejlederen så på mig og smilede. "Hauraki du kan sagtens begge ting, hvem siger man kun skal kunne en ting. Du elsker jo begge ting, så hold fast i begge ting. Man kan både være sanger og forfatter på en gang, mange bruger historier til at slappe af, eller bruger musikken til at slappe af. Du kan jo gøre det samme" sagde han. Jeg tænkte lidt over det, han havde jo faktisk ret. Jeg takkede for hans råd, og gik derefter tilbage til de andre.

Christina ventede på mig, og tog om min arm. Jeg smilede, og kyssede hendes pande. Vi gik tilbage til klubben, og satte os med de andre. Christina gik direkte igang med at skrive, og det samme gjorde jeg. Christina så på min tekst, og syntes at jeg var vildt god. Jeg roste også hende, og det fik hende til at smile glad. Jeg kløede mig i håret, og vi fortsatte med at skrive resten af dagen med. Vi var endda tæt på at glemme vores aftensmad, så meget skrev vi. Vores lærer sendte os afsted, for at vi kunne få mad i maven.

Da vi kom til salen, tog vi alle en stor omgang mad. Jeg huskede, at jeg ikke skulle spise hurtigt. Christina hev mig lidt i halen, da jeg tog en stor bid i munden. "Spis nu ikke for hurtigt" sagde hun. Jeg så på hende og nikkede, imens jeg tyggede. Jeg spiste jo ikke engang for hurtigt lige nu, men jeg valgte tage mindre bider. Mon vi alle ville skrive igen, når vi havde spist. Det ville jeg hverfald, eller så ville jeg måske spille. Jeg smilede, og spiste så min mad op, og gik hen efter en ny omgang. Christina tog også mere, hun var vild med kødet der var formet som fiskebider. Jeg smilede, og tog hele af hele bordet, da vi alle var færdige.

Vi fulgtes alle tilbage til klubben, nogen af os gik igang med at skrive igen, mens andre lagde sig i puderne. Et par stykker faldt endda i søvn, der iblandt Christina. Jeg smilede, og så på min skærm mens jeg skrev. Jeg var gået igang med en tekst, som jeg havde givet titlen Alone. Jeg huskede hvergang at gemme, når jeg havde skrevet noget. For så ville jeg nemlig ikke miste det, nu da jeg havde lagt så meget arbejde i det. Jeg blev ved med at skrive, helt til at jeg havde ondt i nakken, ved at sidde med hoved bøjet for at kigge på min skærm. Måske burde jeg rette mig noget mere op, for at sidde på den måde jeg nu gjorde, ville jo sikkert bare give mig ondt i nakken, hvilket jeg faktisk allerede havde. Jeg gemte kort, og gik så hen i puderne og lagde mig. Jeg lagde mig ind til Christina, og faldt faktisk i søvn ind imod hende. Der endte mange af os med at sove hele natten.

Den næste morgen vågnede vi alle hurtigt, og for ind på værelserne for at komme i bad, og komme i rent tøj. jeg løb sammen med Christina ned til morgenmad, og spiste en god omgang. Da det var spist, gik vi ind i klubben igen, og satte os ved vores Grotto Co. Vi ale skrev på højtryk, da vores lærer kom ind. Nogen af os, stod endda allerede ved printeren, og ventede på vores tekster. Jeg gabte træt, men det var der ikke noget at gøre ved nu. Vores lærer så på os, og ved hvert bord satte hun en kande kaffe og en kande te, så vi bare kunne tage for os. Jeg smilede glad, og tog mig en stor kop kaffe, for at vågne helt. Jeg fortsatte på Alone, og skrev på den helt til vi nåede til vores formiddags pause, og der havde jeg vel drukket 8 kopper kaffe.

Christina printede sin tekst ud, men printeren kom ikke med den. Så jeg gik hen og tjekkede den, og så der ikke var mere papir i. Jeg tog en pakke printer papir og lagde i, og så begyndte printeren at spytte alle Christinas sider ud. Christina krammede mig, og tog sin tekst hen i sin mappe. Jeg smilede, og gik hen til min Grotto Co. igen, jeg ville skrive videre, men så kort på uret. Måske ville det være en god ting, hvis jeg tog mig en pause. Ellers ville jeg jo bare få skriveblokade igen, hvis jeg stressede mig selv med teksten, ligesom jeg jo havde gjort igår. Jeg lænede mig tilbage i stolen, og så at nogen kom ind med frugt. Jeg tog fat i et æble til mig og et til Christina, som jeg også rakte til hende. Hun tog imod det, og bed så i det. Jeg bed i mit eget, og gned min nakke. Jeg kunne mærke et dumt hold i nakken, så jeg havde virkelig siddet meget forkert. Jeg sukkede, og smed derefter mit æbleskrog i papirkurven. 

Jeg gik ud af klubben og hen til vores skole læge, for der kunne jeg måske få noget imod det hold i min nakke. Lægen mærkede på min nakke, og gav mig så en massage krave til min nakke. Den syntes jeg så noget stor ud, og det sagde jeg skam også. Han tjekkede hvad han så havde, og fandt de små massage plastre, som man bare skulle sætte på nakken, og så ville de massere hele ens blodomløb og nakken med. Jeg smillede, og fik sådan to på nakken, og fik nogle stykker med, til nu hvis nogle af de andre i klubben, også fik et hold i nakken. Jeg takkede meget glad, og gik så tilbage til klubben igen. Nu skulle jeg virkelig begynde at skrive igen, også selvom mit hold i nakken.

Da jeg kom ind i klubben, lagde næsten alle i puderne. Jeg så på vores lærer, som så ud til at have hovedpine. Jeg tog fat i min taske, og tog mit glas med hovedpinespiller frem, og gav vores lærer to, plus et glas vand. Hun takkede, og slugte dem. Jeg kunne se, at hun faktisk også selv skrev. Men det var på en virkelig gammel computer, det som man vist engang kaldte for en bærbar. Jeg kunne lugte røg, og gemte hurtigt hendes tekst på mit usb, og det nåede jeg at gøre i sidste øjeblik, for så brændte den sammen. Hun så på mig, og jeg gik hen til rektor og fortalte det med den bærbar, og jeg fik en Grotto Co. med tilbage til vores lærer. Den gav jeg hende, og instalerede det helt nye skriveprogram, og førte hendes tekst der ind på, plus jeg også havde fået fat i et usb der lignede en lilje. Hun takkede, og jeg gik tilbage til min egen. Christina så på mig, og lænede sig så ind til mig, da jeg satte mig. Jeg smilede, og begyndte så at skrive igen.

Christina var meget træt, og det kunne jeg også mærke på hende. Så jeg gemte min tekst, og løftede Christina over i puderne, og lagde det tæppe der var over hende. Jeg kyssede hendes pande, og satte mig så hen for at skrive igen. Jeg havde et mål om at nå op på ca ti sider enden næste pause, det håbede jeg hvertfald på. Jeg vidste godt, det ikke var noget jeg skulle bekymre mig om. Man skrev jo så meget som man overhoved kunne, og så betød det ikke noget, om man skrev en side eller hundred sider, bare at skrev med sit hjerte, hvilket var det vigtigeste mente jeg. Det var jeg heller ikke den eneste der mente det, faktisk alle i klubben mente det. Vi skrev jo fordi, at vi elskede at skrive, ikke fordi vi skulle gøre nogle glade og tilfredse. 

Vores lærer lagde en sedl ved mig, og jeg så på hende. "Sangerinden Marisol er din mor ikke sandt, så jeg har skaffet dig adressen til hende. Hun bor ved det forlag, som vi skal besøge senere idag Hauraki, og tak fordi at du hjalp mig, da min bærbar brændte sammen" sagde hun. Jeg smilede helt glad ved den besked, skulle jeg endelig se min mor, og skulle vi virkelig hen til et rigtigt forlag. Det var ikke helt til at fatte, men det var en dejlig nyhed. Jeg fortalte de andre det med forlaget, og vi alle lagde vores Grotto Co. i vores tasker, og tog vores mapper i tasken også.

Vi fulgte med vores lærer ud i skolens svæver, som skulle bringe os der hen. Jeg satte mig sammen med Christina, og så ud af vinduet. Christina havde taget køresyge medicin i sin taske, til hvis nu jeg eller andre skulle blive køresyg. Jeg havde endda taget en, bare for at være på den helt sikre side. Jeg ville gerne skrive, men det ville være dumt mens vi kørte der hen, for det ville jo sikkert bare gøre mig køresyg, så jeg valgte at lade være med det. Christina tog min hånd, og lænede sit hoved mod min skulder. Jeg smilede, og glædet mig helt vildt nu. At skulle se et forlag, og have muligheden for måske at møde min mor, det var ikke til at fatte overhoved.
Da vi kom der hen, så jeg på sedlen med min mors adresse. Tænk at hun boede samme sted som et forlag, men mon hun overhoved var her. Det håbede jeg brændende, for jeg havde ikke set hende, siden at jeg var ganske lille. Vi gik indenfor, og jeg så en kvinde sidde med en Grotto Co. plus nodepapir ved siden af hende. Hun lignede meget, men jeg måtte være sikker. Desværre turde jeg ikke rigtigt at spørge, i frygt for at det ikke var hende, og i frygt for at gøre mig selv helt til grin. Jeg sukkede, og lagde papiret i lommen. 

Christina så på mig, og gik så hen og prikkede kvinden på skulderen. Hun så op på Christina, og gemte det som hun skrev. "Hvad kan jeg gøre for dig min unge ven" sagde hun. "Har du en søn der hedder Hauraki?" spurgte hun. Jeg greb hurtigt fat i Christina, og holdt hende for munden. Kvinden rejste sig, og så lidt bekymret på os. "Kender I min lille Hauraki, hvordan har han det? Ved I om han har det godt? Lever han? Hvor er han?" spurgte hun, og lød med et meget panisk. Jeg smilede blidt. "Han er her, dette er Hauraki" sagde Christina og pegede på mig. Kvinden rejste sig og gik direkte hen og tjekkede mig. Hun gav mig så med et kram. "Åh min lilla Hauraki, vent hvornår i alverden har du fået øre og hale, det havde du ikke da du var lille" sagde hun. Jeg kløede mig mig øret, og smilede så. "Jeg blev udsat for et neko forsøg, da jeg var otte år gammel. Så jeg har været en neko lige siden" sagde jeg blidt, og mærkede Christina holde om min hale.

Mor så på os, og begyndte så at grine lidt, da hun syntes at vi så nuttet ud. Jeg så lidt på hende, og kløede mit øre. "Har du været her hele tiden, siden den dag.... de bildte mig ind at du var død" sagde jeg, og sænkede mine øre. Mor nikkede. "Siden den dag hvor ulykken var, har jeg holdt mig her for at komme mig efter de skader jeg fik. Men der er ikke gået en dag, hvor jeg ikke har tænkt på dig, sunget om dig. Men som du ser, så lever jeg som både sangerinde, og så er jeg skam også forfatter. Jeg kalder mig Marisol Desire" sagde hun. Jeg tænkte lidt, og så en bog på bordet, og tog den op. Det var jo den bog, som jeg læste hver aften, ville det så sige at jeg læste min mors bog. 

Hun viste os rundt på forlaget, og viste hvor alt blev trykt. Det viste sig at det blev trykket på fem forskellige måder, og det så virkelig sejt ud. Jeg så på en tryk maskine, som var ved at gøre en historie om til viatuel bog. Christina knyttede meget sin taske ind til sig, og det opdagede jeg ret så hurtigt. "Mor tror du der måske ville kunne være en mulighed for, at vores klub vil kunne blive tilkoblet forlaget her, mange af vores tekster er over flere hundred sider" sagde jeg, og tog min mappe fra min taske, og viste hende den. De andre gjorde det samme, og vi var nu alle spændte på om det kunne ske. Mor gik hen til ham der ejede forlaget, og viste ham mapperne. 

Kort tid efter kom hun hen til os med et smil, og gav os vores mapper tilbage. "I kan sagtens være tilkoblet forlaget, vi skal bare vide hvad slags bog, det er at I vil have dem trykket i. Den gammeldags bog form, eller viatuel bogen" sagde hun. "Kan vi ikke få i begge former, så vi har nogen at kunne dele ud, og nogen at have selv. Det vil da også være sjovt for os" sagde jeg, og de andre nikkede. Mor tænkte kort, og nikkede så. "Hvis I gier mig en mappe af gangen, så får jeg dem trykt for jer, med det samme, og vi kan også oprette jer en hjemme side, hvor folk kan købe jeres bøger" sagde hun. Den ide var vi helt vilde med, så vi nærmest ville have en shop.

Den første mappe der blev afleveret, var min egen. De andre nærmest tog den fra mig og rakte mor den, imens så jeg på imens vores klubs hjemmeside blev lavet. Der blev taget et billede af os alle, og lagt ind under forfatter listen på siden. Jeg så hvordan, det blev lavet. Jeg havde heldig vis givet min mor mit forfatternavn S.H.I.M så det stod på mine bøger. De dukkede op på siden, så de kunne købes der fra. Vi alle fik vores bøger i 2 forskellige slags, en gammeldags papirform bog, og så en viatuel bog. "Når i er færdig med en bog, så sender i os en kopi, og så laver vi to former for bøger til jer, og så føre vi også jeres bøger ind på siden. Indtægten vil så komme på hver jeres konto" sagde hun. Jeg smilede helt, og vi skrev hjemmesidens link ned, så vi kunne dele det ud til andre på skolen, og til andre venner.

Det var helt underligt, da vi skulle hjem igen. Vi var nu blevet rigtige forfattere, og jeg havde mødt min mor. Det var den bedste dag ever, og glædet mig virkelig til at skrive på en historie igen. Jeg havde endda fået min mors nummer, så jeg kunne holde kontakten med hende. Plus at hun også var blevet klubbens kontakt ved forlaget, så alle vores tekster kom direkte til hende, når vi havde skrevet dem færdig. Jeg tog min Grotto Co. frem mens vi kørte, men Christina stoppede mig, og rakte mig en køresyg pille. Jeg sukkede lidt, og slukkede den så, og slugte pillen. Jeg glædet mig helt til at fortælle rektor nyheden, om at vi nu fik vores bøger på tryk, og at vi nu også havde en hjemmeside. Rektor blev da også helt lykkelig over at høre det, og roste hver og en af os. Jeg undlod dog at fortælle, at jeg havde mødt min mor. Retor lavede en tavle, hvor alle kunne se bog salget af det forskellige bøger. Forlaget kom med kasser af vores bøger, og vi måtte lave forfatter klubben om til vores helt egen shop, vi måtte endda få os en butik, vores helt egen boghandel. Vi valgte dog, at vi ikke ville have en stor butik. Vi var glade nok for at sælge vores bøger over nettet, plus en normal shop var vel også ret så gammeldags, så holdt os til vores forfatter hjemmeside resten af forfatter ugen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...