Hauraki S.H.I.M

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
Hauraki er en ung mand, som drømmer om at blive sanger, da hans afdøde mor var sangerinde. Så en dag stikker han af, og får hjælp af naboen, som køre ham til byen. Han synger rundt omkring, og møder folk. Men vil han blive en stor sanger? Blive forelsket? eller vil han gå en helt ny vej? Vil hans liv blive som han ønsker, eller vil det virkelig ændre sig til noget helt andet? //Prolog, kapitel 1, kapitel 2 var skrevet før 1. November 2014//

5Likes
0Kommentarer
616Visninger
AA

8. Forfatter Kaos

Da jeg endelig var sluppet ud af skriveblokaden, sad jeg og overvejede, om jeg skulle finde en mindre lejlighed eller få mig en sambo. En som der ville kunne betale den ene halvdel af huslejen, imens jeg betalte den anden del. Så jeg begyndte at lave nogle opslag, som jeg ville hænge op rundt omring i byen. For hvor svært kunne det lige være at finde en sambo tænkte jeg, men det viste sig faktisk at være svære end hvad jeg lige først havde antaget. Jeg havde valgt at kønnet skulle være mand ved min sambo, da der ikke skulle andre kvinder ind i mit liv.

Efter flere uger var jeg ved at opgive, lige til at det med et ringede på døren. Jeg gik hen og åbnede døren og så, at det var den unge dreng, som jeg have mødt i parken uger før. "Ja, hvad vil du min ven" sagde jeg høfligt, til trods for at klokke var mange. "Jeg er kommet for at leje det ekstra værelse, jeg har set opslagene" sagde han. Jeg bød ham indenfor, så vi kunne snakke om det. Jeg var helt glad, tænk at endelig en der regerede på det, og var det en som så stor fan af mig. "Må jeg vide dit navn, så jeg kan skrive det på kontrakten" sagde jeg, og så på ham. "Åh ja, jeg hedder Annik Lion" sagde han, og rakte hånden imod mig. Jeg gav ham hånden og smilede. "Så Annik, hvorfor vil du gerne være min sambo?" spurgte jeg, og så på ham. "Grunden til jeg gerne vil er, at du er min helt, og så det ikke langt fra parken. Men jeg håber også, at jeg kan blive lige så god en forfatter som dig en dag. For jeg skriver nemlig selv, selvom intet forlag har ville trykke det. Så jeg er virkelig tæt på at opgive min forfatter drøm" sagde han. "Du skal ikke opgive Annik, jeg snakker med mit forlag, og så kan vi aflevere en af dine tekster til dem. Men du kan flytte dine ting ind med det samme" sagde jeg blidt. Han smilede glad, og var tæt på at kramme mig, men lod være. "Du vil ikke fortryde at have mig som sambo" sagde han glad. Det tvivlede jeg ej heller på.

Efter noget tid havde jeg min inspiration igen, det var som om, at det med at hjælpe Annik med hans tekster, gjorde at jeg ret faktisk bedre kunne skrive. Ved at jeg underviste ham i hvordan han skulle skrive, fik jeg ret faktisk også skrevet mine egne tekster hurtigere færdig, dog stadig i hæfter. For jeg havde stadig ikke råd til en ny Grotto Co, men det betød ikke ret meget, så længe at jeg hjalp Annik med hans tekster. Jeg ville gøre alt, hvad der overhoved stod i min magt for at hjælpe ham. Jeg vidste at der ville gå lang tid, før at jeg overhoved selv kunne udgive igen. 

Hvad kunne jeg mon gøre for at tjene, når jeg jo ikke havde udgivet længe. Jeg valgte at rydde op i kontoret, og tænkte på om jeg mon kunne undervise i noget. Jeg skrev nogle forslag ned, og med et ringede min mobil. Det var rektoren fra skolen, han lød til at være ude af den. Det viste sig, at de ikke havde råd til forfatterne. Jeg stivnede, for så kunne unge jo ikke lære at blive forfatter og skrive. "Sir hvis det kan gøres, så vil je da gerne tilbyde at undervise forfatterspirene her hos mig. Jeg har masser af hæfter, men Grotto Co. kan jeg ikke skaffe dem. Min egen er brændt sammen, så selv jeg udgiver ikke for tiden" sagde jeg venligt, og så på det Annik skrev, og rettede ham lidt. "Men sir, hold dem så længe I kan, imens jeg får gjort klar her. Men sir jeg tænker på, om det så er et job" sagde jeg. Det var det, hvis jeg sagde ja, så ville jeg have et job som lærer. Jeg sagde ja, og nu havde jeg en måned til at få lavet et rum om til en forfatter skole. 

Da jeg havde fundet ud af hvor mange forfatter spire der var, så kunne kontakte de rette, for at få fat i det jeg skulle bruge. Men nu tænkte jeg på, om min lejlighed var stor nok til alle de unge forfatterspire. Jeg kontaktede en der havde borde, som jeg ville kunne bruge. Vi ryddet hele mit kontor, og satte tingene fra kontoret ind i stuen lige kort, imens vi satte alle bordene plus en tavle ind. Jeg regnede ud, at jeg havde plads til ca 20 elever, så jeg måtte lave flere hold, for at få tid til alle sammen. Josh kom forbi med flere hæfter til mig, og han havde også en den helt nye model af en Grotto Co. oven på kassen med hæfter. "Hej Josh, lig bare kassen med hæfterne på sofa bordet" sagde jeg, mens jeg og Annik forsøgte at løfte skabet ind i rummet igen. "Hej Hauraki, jeg har også en ny Grotto Co. med til dig, og jeg har et brev til dig fra Christina" sagde han. Jeg så hen på ham, da vi fik sat skabet på plads. Annik tog kassen med hæfter, for at sætte dem på plads i skabet. 

Josh gav mig den nye Grotto Co. og brevet fra Christina. Jeg tog brevet fra ham, og åbnede det. Jeg kunne kende Christinas duft brevpapir, og begyndte at læse brevet inde i mit hoved. Jeg savnede hende så brændende, men vores liv var forskellige nu. Mon hun overhoved stadig havde de følelser for mig, som jeg stadig havde for hende. I følge brevet kom hun til byen, og hun ledte efter et sted at bo. Jeg tjekkede om, jeg nu havde værelser nok, og det havde jeg. Det var det gode ved en kæmpe lejlighed, for jeg havde både plads til en forfatterskole, plus 3 soveværelser, en stor stue, og et stort dejligt køkken. Jeg ringede til hende, og fortalte at hun da sagtens kunne komme og bo her hos mig. Jeg glædet mig faktisk til at se hende, og Alliyco kunne fornemme min glæde, for han stod og så logrende på mig. Jeg smilede, og nussede ham bag øret.

Jeg fik oprettet skriveprogrammet på Grotto Co, og mens det blev instaleret, lagde jeg hæfter og blyanter på hvert af de borde, som var i kontoret. Annik havde lavet te, og sad stadig og skrev på sin historie, som han havde givet titlen Savnet. Jeg ordnede værelserne, da det bankede på døren. Annik gik hen og åbnede døren, selvom han faktisk gerne ville skrive videre. Jeg lavede mig selv en kop te, og så hen i døren. Der stod Christina, og jeg nåede kun lige at sætte min kop, før hun løb hen og sprang om min hals. "Hej søde" sagde jeg med et smil, og holdt hende tæt ind til mig. "Du ved ikke, hvor meget jeg har savnet dig Hauraki" sagde hun, og kyssede mig på munden. Annik var gået tilbage til sin historie, og skrev på fuld drøn igen.

Jeg viste Christina rundt i lejligheden, og viste hende hvor hendes værelse var. Hun nussede mig forførende bag øret, og det var ret så pirrende. "Søde Hauraki må jeg ikke nok dele værelse med dig, så jeg kan sove i dine store muskuløse arme" sagde hun ret så forførende. Jeg så rødmende på hende, men nikkede så. "Ja det må du gerne søde, har du nogle kæledyr som der skal tages hensyn til?" sagde jeg blidt. Hun nikkede, og viste mig en sort sibirian husky. Den havde et lyserødt halsbånd på, så det måtte vel være en tæve. Jeg smilede, og fyldte to skåle op. Alliyco snuste nysgerrig til tæven, og den snuste også til ham. "Hvad hedder den?" spurgte jeg, og gik ud i køkkenet for at lave aftensmad. "Hun hedder Anzia, hun er ligeså gammel som Alliyco. Jeg fik hende dagen efter, at vi tog hver til sit" sagde hun. Jeg nikkede, og kyssede Christinas kind.

Ved maden så Annik meget på os, og det undrede mig lidt. "Er I kærester, eller mand og kone?" spurgte han, og drak sit vand. Jeg så noget chokkeret på ham, og Christina blev helt rød over kinderne. "Christina og jeg var kærester i skolen" forklarede jeg. "Og det er vi stadig" sagde Christina, og tog min hånd under bordet. Jeg smilede, og tog lidt mad i munden. Christina kørte sin fod mod mit ene ben, og jeg måtte synke for ikke at stritte med ørene. "Hvorfor er du da så nysgerrig om det Annik?" sagde jeg, og så på ham. "Hun er jo herre smuk" sagde han, og smilede venligt. Havde han forsøgt på at charmere sig, eller mente han det. Jeg troede på, at han mente det, for Christina var virkelig smuk.

Christina kyssede min kind, og tog opvasken efter maden. Annik og jeg satte os ved hver vores Grotto Co. og begyndte at skrive. Jeg sendte fire tekster til forlaget, så de kunne komme i tryk med det samme. Det var helt rart, at skrive på et tastatur igen. Godt nok kunne jeg godt lide at skrive i hånden, men det gik så meget hurtigere, når man skrev det ind på en skærm. Christina satte to kopper te, og tog også selv en kop. Jeg så på hende, og så at hun satte sig i sofaen med en bog. Hendes former var tydelige i hendes bluse, så jeg rystede på hoved, før at jeg fik frække tanker. Annik døjede med sin tekst, og skulle til at slette det hele, men jeg stoppede ham hurtigt. Jeg gik hen for at se, hvad der gav ham problemer. Jeg så hans tekst var med store bogstaver, så han havde sikkert været kommet til at trykke på caps lock. Jeg printede siden ud, og gav ham den. "Så kan du se, hvad du havde skrevet, og få rettet din fejl med de store bogstaver" sagde jeg venligt. Han nikkede, og gik straks igang med at rette det. Jeg gemte min egen tekst, og gik hen i sofaen til Christina og lagde mig lidt.

Christina lagde sin bog, og lagde sig så ved siden af mig, så godt som muligt. Jeg tog om hende og holdt hende ind til mig, sådan at hun ikke ville falde ud af sofaen. Annik så på os, og kom til at gabe. Både Christina og jeg satte os os, og så på ham. "Måske vil det være en god ide, hvis vi alle gik i seng. Vi har meget at ordne, før at de elever der vil være forfatter kommer her hen. Vi skal have ordnet rummet helt færdig, få fat i kasser til skabet, så de kan få deres tekster der i. Altså hvis de skriver i hånden, og vi skal have lavet planer, af hvad jeg fik i mailen, så kommer der 40, og jeg har plads til 20 i rummet" sagde jeg. "Søde hvis vi kan få fat i flere borde, så kan vi gøre det sidste rum om til en klasse også, jeg tror der er plads til tyve mere. Hvis der fx er 20 drenge, og 20 piger som der kommer. Så kan jeg tage pigerne som elever, og du kan tage drengene" sagde hun. Jeg nikkede og ringede til skolens rektor om det, og han syntes at det lød som en strålende ide. Især fordi at det faktisk var 20 af hver køn, som der kom. Det glædet mig, for så havde både jeg og Christina et job.

Vente tiden gik hurtigere end hvad jeg live havde troet, vi var lige ved at gøre det sidste rum klar, og havde opdaget at et rum, som jeg brugte til opbevaring. Faktisk var stor nok til at der kunne stå 20 køje senge. Men ville det være dumt at få det der ind, for ville jeg mon så have privatliv eller ville jeg helt miste det. Christina så lidt på mig og syntes ikke, at jeg skulle lave et rum til eleverne kunne sove i. Hun syntes, at jeg også skulle have mig et pusterum. Jeg valgte at finde ud af, hvor langt eleverne egentlig boede fra mit hjem. Alle sammen boede i byen, og faktisk ikke mere end et kvarters går tur fra min lejlighed. Så jeg behøvede ikke at lave rummet til et sove rum, det kunne jeg måske bruge til andet end opbevaring.

En dag bankede det på, og alle eleverne kom ind. De hang deres jakker op, og jeg delte dem op. Sådan at vi havde tyve hver, godtnok skulle jeg have drengene og Christina pigerne, men vi valgte at blande dem, så vi havde ti piger og ti drenge hver i hvert rum. Vi startede med at lave skemaerne, og og med at lave en elev protokol, hvor vi skrev navnene på eleverne i. Jeg fik et chok, da jeg kunne kende en af navnene. Det var Raymond Cheyney, en af Williams kammerater. Tænk at han virkelig var en af mine elever, det var helt ved at give mig ondt i hoved. Christina så på protokollen, og tog Raymond ind i sin klasse, så jeg ikke skulle døje med ham. Jeg kyssede hendes kind, og gik ind i den klasse som jeg skulle arbejde i.

Det startede stille og roligt, alle startede med at skrive i hæfte. Det var nemlig en god måde at starte, før at man gik igang med at skrive ind på en Grotto Co. Annik var i min klasse, og han var den første der startede med at printe ud, da han jo havde hele sin tekst på sin Grotto Co. Jeg havde kontaktet mors forlag, og fået lavet en aftale om at elevernes historier skulle ind på klubbens hjemme side, når det var færdige. Jeg lavede også lektier til dem, om hvor meget de skulle skrive til næste gang vi mødtes. For i startet skulle det være en gang om ugen, og så ville det på et tidspunkt være et par gange om ugen. Alle skrev alt hvad de kunne, men jeg opdagede at en pige blev ved med at viske det ud, som hun havde skrevet. Så jeg gik hen til hende, og tog hendes hæfte fra hende, enden hun skulle til at viske ud igen. Jeg læste hendes historie, og roste hende, for det lød rigtig godt. Hun så noget overrasket på mig, men blev så glad. Hun tog hæftet, og skrev så igen.
I pausen sad alle med madpakker, jeg var gået ind i soveværelset, for at hvile mit hoved lidt. Christina kom ind til mig med en hovedpinespille og et glas vand, som hun satte på natbordet. Jeg så på hende, og satte mig op i sengen. Jeg tog pillen og slugte, før jeg rejste mig op. Flere af dem sad på deres pladser, mens nogle få havde sat sig i sofaen. Jeg tog en cola fra køleskabet, og satte den på bordet, og fandt nogle glas. Jeg kunne altid tage opvasken bagefter, plus det kunne jo også komme i opvaskemaskinen. Alle tog et glas, og gik ind til deres bord igen for at skrive. Hvilket jeg stoppede dem i, for man skulle også huske at holde pause, ellers ville man jo bare komme ind i en skriveblokade. De gik med på ikke at skrive i pauserne, og jeg tænkte hvad kunne man gøre for at få dem til at slappe af. Så jeg tjekkede hvad film jeg havde, og lod dem så vælge en, som de alle ville se senere. De alle valgte den familie filmen Home Run 5. Selv pigerne ville filmen, selvom det faktisk var en sports film.

Da pausen var forbi, gik alle tilbage til deres hæfter for at skrive. Jeg selv satte mig ved et bord, og begyndte at skrive meget. Christina og hendes klasse ville lave mad til os alle til aften, sådan at alle havde fået aftensmad, enden de skulle hjem igen. Jeg gned min nakke, og så på eleverne, som på skift kom og viste mig hvad de havde skrevet. Jeg lavede skemaer på min Grotto Co, og lavede et skema for hver elev. Et skema som de skulle følge i en uge, før at der kom et nyt. Jeg lavede skemaerne sådan, at de på skift skulle skrive i hæfte, og på deres Grotto Co. For på den måde ville de heller ikke få skrivekrampe, og de ville heller ikke gå i lås. Det var hverfald det jeg også selv gjorde, når det var at jeg skrev selv.

En pige kom hen til mig, da hun ikke kunne finde ud af at printe ud. Jeg viste hende hvordan, og gik hen for at fylde min printer med papir. Jeg nåede kun lige at fylde op, før at maskinen begyndte at printe skrevne sider ud. Christina kom hen til printeren, og tog et blankt papir. "Hvad skal du søde?" sagde jeg blidt. "Lave en bog over færdige tekster, ligesom den vi havde dengang i klubben" sagde hun. Jeg smilede, og hentede hende et helt rent hæfte og gav hende det. "Du kan da bare tage af hæfterne, når det er skat" sagde jeg kærligt. Hun tog hæftet og rødmede lidt, da jeg kaldte hende skat. Vi lavede et hæfte til hver klasse, for at have styr på det. Jeg havde aftalen med eleverne, at de selv skulle sige til, hvilke historier som de gerne ville have hen til forlaget. Vi fik lavet en god liste, over hvilke tekster som der gerne måtte blive sendt til forlaget. Alle havde heldigvis også husket, at gemme på de små usb stik som de nu engang havde fået.

Da den første dag var ovre, var jeg virkelig træt i hoved. Christina satte sig ved mig, og gav mig massage. Annik var gået i seng for at sove, da han også var virkelig smadret.Jeg gik hen og tog opvasken, imens Christina sad og læste lidt. Men da jeg så også var færdig med det, hev Christina mig ind i soveværelset, og skubbede mig ned i sengen. Jeg så lidt på hende, og kyssede hende ømt. Vi begge skiftede om til nattøj, og kravlede derefter under dynen. Christina lagde træt sit hoved mod min brystkasse, og jeg nussede hende kærligt bag det ene øre. Hun så på mig, og satte sig op. Jeg kyssede hende ømt, og holdt hende tæt ind til mig. Hun kravlede under dynen, og ind i min natskjorte. Jeg så på hende, sikke fjollet hun nu var. Jeg åbnede min skjorte og smed den på gulvet, og satte mig op. Hun sænkede kort sine øre, men de strittede ret så hurtigt igen, da jeg lagde hende ned i sengen, og gav hende et blidt kys ned af halsen. Hun spandt, og lagde sig godt ind til mig bag efter. Jeg lagde den ene arm under min nakke, og den anden lagde jeg rundt om hende. Hun lagde sit hoved på min brystkasse, og hun sov ikke særlig længe efter. Jeg gabte træt, og kunne mærke hvordan trætheden den kom over mig, og denne gang ville jeg lytte til den. For jeg trængte til en god nats søvn, og jeg sov skam heller ikke særlig længe efter. For jeg var virkelig udmattet efter så lang en dag med så mange elever, alle havde skrevet en del, og eleverne havde været stolte af dem selv. Hvilket var en ting som gjorde, at jeg nu kunne sove med et smil på mine læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...