Dara Navidad | One Direction

Dara lever et liv i skyggerne af det, hun ville ønske var hendes. Hun vil leve livet med dans i hendes hverdag og lade den vise hende vej. Men på grund af forkerte valg på vejen og mangel på både selvtillid og penge, er hun kommet ind på The Royal Dance School, men kun for at tørre sveden op fra de andre elever. Dem som lever det liv, hun drømmer om. Dog har hun ikke lagt drømmen helt på hylden, for når lyset slukkes og gulvene rene, lader hun fødderne lave sine rytmiske bevægelser på det rene gulv og musikken fylde hendes krop, mens hun lader den bevæge sig i yndige retninger og silhuetter. Men hvad sker der, når en af skolens bedste dansere opdager hendes skjulte talent, og Dara bliver pludselig interessant i hans øjne. Med kun 24 dage til årets største opvisning i sigte, sidder hun pludselig med byrden som den kvindelig danse hovedrolle. Vil hun kunne se en smule af hendes drøm foran sig, eller vil det hele ende i en fiasko? Hvem ved hvad der kan ske ved juletid. En fremtid måske?

71Likes
59Kommentarer
4980Visninger
AA

8. 7. december: Fase 1

Fase 1.

Does it ever drive you crazy Just how fast the night changes

Everything that you’ve ever dreamed of Disappearing when you wake up

 

7. december 

 

”Du er nød til at slappe af i dine ankler. ” Råbte Louis nede fra den anden ende af skøjtebanden. Jeg prøvede at gøre som han sagde, men jeg var alt for usikker på mig selv og stolede ikke rigtig på jeg kunne uden at falde.

Jeg prøvede dog at overbevise min krop, at jeg bare skulle tage det roligt og stole på mig selv. Men det var som min hjerne ikke ville overtales til det.
Min fart blev en smule hurtigere, og Louis blev tydeligere jo tættere jeg nærmede mig ham igen.
”Undskyld, jeg prøvede virkelig. ” Sagde jeg forpustet og lænede mig op ad banderet ved siden af Louis. ”Der er ikke noget at undskylde for. ” Svarede han og skøjtede hen foran mig. Jeg løftede mit øjenbryn en smule, og kiggede på ham med overraskede øjne. ”Hvad er der? ” spurgte han forundrende og hvilede på hans venstre ben. Jeg rystede lattermildt på hovedet og krydsede mine arme. Han kiggede betagene på mig, og trak tungt vejret. Jeg smilede for mig selv og havde endelig fået pusten igen.

Louis klappede kort hænderne og kiggede sig omkring. Der var næsten kun Louis og jeg – bortset fra to ældre damer, som skøjtede forvirrede rundt. Men stadig bedre end jeg selv.
Louis kiggede på mig igen; ”Du nød til at slappe lidt mere af i kroppen, og stole på dig selv. ” Han stillede sig ved siden af mig; ”Hvis nu jeg holder ved dig, ville du så stole mere på dig selv? ” spurgte han, og mit hjerte stoppede i et øjeblik. Mærkeligt.

Jeg nikkede diskret på hovedet, og skøjtede en smule frem ad; ”Men hvordan vil du -... ” Louis lagde sine hænder om min talje og stod næsten helt op ad mig. Min sætning blev hurtigt afbrudt og han begyndte bare at skubbe stille til mig; ”Stol på mig. ” Hans mund var næsten helt oppe ved øret af mig, og hans ånde løftede mine små nakkehård og efterlod en kuldegysning.

Jeg trak tungt vejret gennem næsen, og prøvede at slappe af. Overraskende nok, så hjalp det at have Louis bag mig. Det gav en tryghed.
Han slap min talje og skøjtede hen ved min side. ”Spænd i maven, og lad dine ben bevæge sig i en glidende bevægelse. ” Han holdte sine hænder om min ryg og mave, og rykkede på mig, så jeg var mere lige.
Vi var ved at være tæt på enden af skøjtebanden, og ige pludselig gav han slip fra mig, og en indre panik fandt sig frem. Jeg mistede helt styringen over mig selv, og kontrollen over mit løb. Inden jeg nåede at se af det, landede jeg direkte ind i baneret og fik den største mavepumper. Jeg krympede sammen af smerte, og kunne græde over det. Men mest fordi det var pinligt.
Jeg halv lagde på isen, og stod på fire. - Dog med min ene arm om min mave. Louis stormede hen til mig, og satte sig på hug ved siden af mig. ”Dara, ” han lagde sin hånd om min ryg og bøjede sig ned for at se mig i øjnene; ”er du okay? ” Spurgte han bekymret, og jeg satte mig på isen. Jeg nikkede med lukkede øjne.
”Hvad skete der lige? ” Spurgte Louis og hjalp med at få mig rejst op. Jeg skuldrede kort; ”Du slap mig. ” Svarede jeg.

Vi satte os ud på en af bænkende, ”Undskyld. ” Louis kiggede beklagene ned. ”Skal du ikke. ” Sagde jeg og strækkede min mave ud. ”Gør det meget ondt? ” spurgte han, og rettede sig hen mod mig. Jeg kiggede på ham; ”Ikke som sådan. Kun lige da jeg ramte. ” Svarede jeg, og rejste mig igen; ”Lad os gøre det igen. ” Jeg gik ud på skøjtebanen igen. ”Jamen du har jo lige smadret dig selv. ” Råbte Louis efter mig. Jeg smilede; ”Man må lære af sine fejl. ” Svarede jeg.

Han tog om mig igen, og skubbede mig stille frem af. ”Jeg slipper ikke. ”

 

❅❅❅

 

”Nej, du skal lande på din venstre fod. ” Louis gentog trinet, og prøvede at gøre det klart for mig. ”Og du må aldrig lande på hældene. ” Gentog han for 10’ende gang i dag.
Jeg hostede og tørrede hurtigt det meste af sveden fra min pande væk. ”Vi prøver igen. 1.. 2.. ” Vi gentog trinet, men Louis stoppede op, og lod mig gøre det uden at kunne kigge på ham gøre det. ”Flot. ” Han klappede svagt i hænderne. ”Men du skal huske at spænde i maven. ” Han gik hen på siden af mig, og viste hurtigt hvordan han gjorde. Han tællede til 3 igen, og jeg gennemførte øvelsen igen.

Han sagde ikke rigtig noget, men gik hen mod mig igen; ”Du skal spænde. Ikke vende. ” Han klappede hans hånd mod min mave for at vise, hvordan jeg skulle spænde. Men i det øjeblik hans hånd ramte min mave, gik en smerte igennem mig, og jeg bakkede tilbage. ”Shit… ” Mumlede jeg og tog mig til maven. Louis kiggede på mig med halv store øjne; ”Gør det stadig ondt? ” spurgte han og kiggede på min mave. ”Det ømt. ” Svarede jeg. ”Lad mig se på det. ” Han trak op i min trøje uden jeg kunne nå at reagere, og en blå-lilla streg viste sig om min mave, og jeg blev en smule overrasket mig selv. ”Hvorfor har du ikke fortalt mig du havde fået et mærke? ” spurgte han heftigt, og kiggede op på mig. ”Jeg har ikke set det før nu. ” Svarede jeg irriteret tilbage. Han rynkede brynene og lukkede øjnene en smule sammen. ”Må jeg se på det? ” spurgte han roligt, og jeg nikkede bekræftende.

Louis førte hans finger hen over mærket, og min mavede krympede en smule sammen. ”Gjorde det ondt? ” spurgte han, og fjernede sin finger. Jeg rystede dog afvisende på hovedet, og han forsatte med at kigge på det. Hans berøring var varm, og det kilede når han lod den glide hen over maven.
Pludselig vendte han mig forsigtigt om, og holdte sine varme hænder om min talje. ”Gør det ondt når du vrider dig? ” spurgte han, og vred mig fra side til side med hans hænder. Jeg rystede på hovedet.
Han rejste sig op igen, og stod nu og kiggede ned på mig. Jeg trak min trøje ned over mig igen, og kiggede forventningsfuldt på ham. ”Så længe det ikke gør ond når du vrider dig, kan jeg ikke se det store problem. Dog ser mærket ikke godt ud, og det nok heller ikke så rart at få skubbet til, ” Louis studerede mig i et øjeblik ”Så jeg forslår vi holder for i dag, og at du får noget is på din mave. ”

 

 


 

[[Beklager det ekstremt korte afsnit]] 
Jeg beklager hvis afsnittet blev for kort, men jeg kunne ikke rigtig få mere til at passe ind, så syntes det var det bedste sted at stoppe. Men jeg håber i kunne lide det. xx

Dagens spørgesmål:Hvad er det bedste ved julen? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...