Dara Navidad | One Direction

Dara lever et liv i skyggerne af det, hun ville ønske var hendes. Hun vil leve livet med dans i hendes hverdag og lade den vise hende vej. Men på grund af forkerte valg på vejen og mangel på både selvtillid og penge, er hun kommet ind på The Royal Dance School, men kun for at tørre sveden op fra de andre elever. Dem som lever det liv, hun drømmer om. Dog har hun ikke lagt drømmen helt på hylden, for når lyset slukkes og gulvene rene, lader hun fødderne lave sine rytmiske bevægelser på det rene gulv og musikken fylde hendes krop, mens hun lader den bevæge sig i yndige retninger og silhuetter. Men hvad sker der, når en af skolens bedste dansere opdager hendes skjulte talent, og Dara bliver pludselig interessant i hans øjne. Med kun 24 dage til årets største opvisning i sigte, sidder hun pludselig med byrden som den kvindelig danse hovedrolle. Vil hun kunne se en smule af hendes drøm foran sig, eller vil det hele ende i en fiasko? Hvem ved hvad der kan ske ved juletid. En fremtid måske?

71Likes
59Kommentarer
4967Visninger
AA

5. 3. December - Dara Navidad

 

Driving too fast, moon is breaking through her hair

She said it was something that she won’t forget

3. december 2014

 

Jeg lod mit blik studere de mange bygninger, som jeg gik forbi med mine sko knasende ned i det nylagte sne.

Bygningerne omkring, lagde sig tårnhøj over mig, og mange af dem lyste op med julelys på gelænderne i de forskellige terrasser.

Jeg gabte og tog min hætte over hovedet, da mine øre begyndte at blive kolde. Jeg rettede på mine luffer og klemte læberne sammen, da jeg så skolen længere fremme bag de andre bygninger.

Jeg trak min taske op over skulderen igen, - da den var ved at falde ned. Jeg plejer aldrig at have en taske med mig overhovedet. Men for en gang skyld, skulle jeg ikke gøre rent.

Min mave krympede sammen, og jeg blev pludselig nervøs; Hvad skal vi overhovedet?

Skolen begyndte at blive stører som jeg kom tættere på, og snart kunne man se de store skrifter med skolens navn; RDS.

Jeg tog et fast greb om gelænderet, i håb om ikke at glide, og gik forsigtig op ad trapperne. Jeg trak ned i håndtaget, men kun en dør gik mig i møde. Måske jeg skulle låse døren op først.

Jeg lynede min lomme op, og prøvede at fange nøglerne. Men da der var gået huld i lommen, havde den lagt sig helt ned i jakken, og den lagde ovre i den anden side. Men jeg fik dog skubbet den hen til den hullede lomme, og kunne endelig få den trækket op af lommen.

Jeg fumlede med nøglerne, og prøvede at finde den rigtige nøgle, ved at prøve de forskellige jeg nu havde på min nøglering. Men efter nogle adskillige gange, fik jeg fundet den rigtige, og døren skubbede op.

Af ren vane, gik jeg direkte igennem den lille korridor og ud i skolegangen. I et øjeblik overvejede jeg at tage pige omklædningsrummet nede i salen. Men da jeg allerede kendte til mit eget rum, og hvis jeg skulle komme igennem dagen uden en masse blikke, ville det nok være klogest at holde sig til hvad jeg plejede.

Jeg lukkede døren bag mig forsigtigt i igen, og smed min taske i hjørnet af salen. Jeg trådte med mine barrer fødder ud i midten på gulvet. Jeg burde have ordnede mine negle i går aftes.

Jeg kigger op fra gulvet, og placere mit blik i spejlet; Jeg ligner jo slet ingen danser.

Jeg trak vejret tungt gennem næsen, så min hals fremhævede sig, og kiggede ned på gulvet igen; Det virkelig underligt.

Efter at have gået rundt i hele salen, uden at få trangen til at vaske en plet – eller flere af spejlet. Eller få det dårligt over at svine mit eget nyvasket gulv til med min svedige fødder, satte jeg mig på gulvet og kiggede på klokken, over døren ind til skolegangen. Jeg har været her i 20 minutter nu.

Jeg fandt mine hørertelefoner frem, og lagde dem i ørerne. Mit blik gled rundt i salen og sukkede. En tanke strejfede mig; Salen er egentlig meget ensom. Lyset fra de få lygter ude på gaden, skimter ind gennem vinduerne, og giver gulvet en efterladt farve. Stilheden og mørket, gør den så trist.
Jeg kiggede til siden, og rundt. Men mine øjne stoppede, og et chok gled igennem mig, da personen i spejlbillede stod med sin taske hægende over skulderen.

Jeg rejste mig hurtigt op, og hev høretelefonerne ud med en hurtig fart, og kiggede på Louis.

”Godt du kom. ” sagde han koldt, hvilket gjorde mig nervøs. Han virkede så kold og ligeglad, og det virkede som om han slet ikke ville være her med mig.

Han smed sin jakke og taske i et hjørne og studerede mit tøj. ”Næste gang, tager du nogle andre busker på. ” sagde han direkte, og gik tættere på mig.
Jeg kiggede ned ad mig selv, og kunne ikke se fejlen ved at have joggingbukser på. Jeg kiggede op igen, og Louis stod lige foran mig. ” Joggingbukser er det værste en danser kan tage på, ” fortsatte han, og gav mine ben et hurtigt blik. ”Har du nogensinde set nogle af eleverne have joggingbukser på? ”spurgte han, og lagde hænderne bag ryggen.
Jeg sank en klump, og rystede med hurtige små bevægelser på hovedet.

Han stod i et øjeblik og nærstuderede mig,

I et øjeblik stod han og nærstuderede mig, uden at lade et eneste ord forlade hans læber.
”Har du nogen form for viden om dans?” spurgte han, og brød endelig den endeløse studering på min krop. Igen drejede jeg hovedet fra side til side med halsen som akse, og kiggede ned med følelsen af hans blik borer sig ind i nakken på mig.
Jeg kunne høre hans dybe vejrtrækning, og en klump samlede sig i min mund, og gled langsomt ned i min hals. Han gik hen til anlægget og en glad melodi fyldte rummet, og gav en god energi. Han gik hen foran spejlende, og kiggede på mig via spejlbilledet. ”Heldigt for dig, ved du hvordan man skal bruge sin krop. ” Sagde han, og bevægede sine ankler i små cirkler. ”Og af en eller anden grund, så ved du hvordan man skal bruge sin krop. Har du nogen form for erfaring eller træning? ” spurgte han og vendte sig mod mig.
Jeg overvejede at sige, jeg havde erfaring fra min far. Men det ville blive for personligt.
”Ehm? ” jeg mumlede og ledte efter nogle ord, men kunne ikke få mig selv til at sige noget. Han lukkede munden på mig, ved bare at kigge på mig.

Louis sukkede og kiggede ned; ” Hør her, skal du være med i det her, er du også nød til at byde ind på noget, ” brød han ind, og gik med korte skridt hen mod mig. ”Du har ikke sagt et eneste ord. Overhovedet. ” fortsætter han. Igen leder jeg efter nogle ord som svar, men jeg kan intet sige. Hvad skulle jeg sige?

Han sukker opgivende. ”Vi starter med de små skridt. ” Han skiftede emne, og førte mig hen til spejlet.
Han startede med at sætte sine ben parallelt med skulderen, og bøjede ned i knæ. ”Nu gør du bare som mig, og dine fødder skal være parallel med dine skuldre. ” Sagde han, og lavede den samme bevægelse flere gange.

 

❅❅❅

 

Efter flere øvelser, valgte han endelig at stoppe. ”Godt. Lad os prøve at lave en kort rutine. ” Han gik hen til sin taske, og fandt en flaske frem. Jeg stod bare, og gloede, som en fortabt turist.

Louis satte noget andet musik på, og pegede på gulvet, som tegn på jeg skulle stille mig derhen. Jeg vidste i hvad han ville, men jeg som han sagde og gik hen hvor han nu havde vist mig. Jeg var stadig en smule forvirret over hvor jeg skulle gå hen, og hvad jeg skulle lave.  Men han fik guidet mig der over, og forklaret mig hvordan jeg skulle stå, og jeg gjorde som han sagde.

Jeg kom over til ham og vi stod foran hinanden og han tog min hånd. Den var varm og gåsehuden løb gennem mig. ”Nu folder du dig helt ud med hånden i min, drejer ind mod mig og lander mod mit bryst igen. Men i blide og rolige bevægelser. ” Sagde han, og han bredte sin hånd ud imens han holdt i min, og han hev blidt i mig, og jeg drejede rundt nogle gange, men da han stod tættere end min hjerne lige havde regnet med, og jeg bumpede direkte ind i ham. Han kiggede irriteret på mig og sukkede kort. ”Hvad var det du ikke forstod ved roligt? ” spurgte han irritabelt. Jeg krympede undskyldende og gik tilbage, og lod ham tage min hånd igen. Jeg pustede ud og drejede ind mod hans bryst og jeg landede lige mod ham, og min hånd lagde sig på hans bryst. Han havde et godt greb om min ryg, og han så tomt ind i mine øjne.
Jeg kunne mærke hans hjerte banke i hurtige bevægelser under min håndflade, som var solidt placeret mod hans bryst.
I et øjeblik stod vi begge og kiggede hinanden tomt ind i øjnene. Men jeg trådte et skridt fra ham, og brød kontakten. ”Godt. ” Føjede han og kiggede ned. ”Vi tager den igen. ”

 

❅❅❅

 

”Du må ikke bukke benet når du sætter foden ned, der må ikke være et knæk fra dit lår og ned til foden. Den skal være lige. ” Sagde han med forpustede vejrtrækninger.  

Jeg nikkede, og han bukkede sig ned og for at rette på mit ben. Dog irriterede det mig, da jeg godt selv kan sætte mærke for mine ben. Men jeg lod ham gøre det. Drengen vidste jo hvad han snakkede om, og jeg kunne godt bruge noget viden, hvis jeg skulle lære. Jeg er ikke professionelt undervist.

Vi tog trinnet flere gange, indtil han ikke havde noget at sige til det. Jeg så rundt og rømmede mig.

Vi gik tilbage til starten og jeg sukkede stille, mens jeg langsomt tog nogle skridt mod Louis, som langsomt gik mod mig. Hans blik var rettet mod mine øjne, men der var intet blik i dem. Det lignede bare han så på dem.  Ikke ”ind” i dem. Hans følelser var slet ikke nået op til hans øjne. De var tomme.

Han tog fat i min hånd, og min hånd lagde stille i hans. Han tog fat i min hofte og trak mig ind til ham. Jeg gik lidt væk fra ham, men stadig med vores hænder liggende solidt i hinandens. Som havde han aldrig tænkt sig at slippe dem, at de foreviget var forbundet sammen i et tykt bånd.
Jeg så ind i hans øjne, inden han blidt hev mig til ham, og jeg drejede ind mod ham og landede mod hans bryst og placerede mine hænder mod hans bryst, og jeg igen stod ufatteligt tæt på at ham. Men denne gang, lagde der sig en underlig lugt mellem vores hoveder. Alkohol?

Han tog fat om mine hofter, og ville dreje mig i en retning. Men det ville min krop åbenbart ikke, og jeg snublede, i hans stødning mod den anden side. Men han løftede mig hurtigt op igen, og fuldførte det sidste af rutinen.

Jeg sluttede langsomt i hans favn, og han havde hans hænder godt fast om min talje, og sådan stod vi lidt, indtil han endelig løsnede sine hænder fra min talje, og vi gik omkring en halv meter fra hinanden og så lidt på hinanden. ”Hvad fanden skete der lige? ” spurgte han arrigt, og løb nærmest ned i hovedet på mig. Jeg krympede sammen, og blev til en lille dukke. ”Du må aldrig, og jeg mener aldrig, bevæge dig den anden vej. Du skader dig selv på den måde! ” fortsatte han. ”Du skal have mere følelse i din dans. ” sluttede han koldt, og det fik mig til at måbe.

”Hvad tror du ikke jeg prøver? ” mumlede jeg og han sagde intet, han gik bare hen og startede musikken forfra, og vi tog dansen igen, og igen, igen. Flere gange, og vi fik sat flere trin på. Men Louis måtte rette mig næsten hele tiden, og det gjorde mig frustreret, da jeg virkelig prøvede, og han sagde aldrig ”godt gået,” eller lignende.

Det irriterede mig at han skulle være så kold, da han selv bedte mig om at vise flere følelser konstant, når jeg ikke gjorde andet, en forbandede følelse. Men jeg måtte vise jeg ikke bare gav op. Dans var min passion, og det skulle jeg nok vise.

 

Jeg satte mig på gulvet og strækkede kort ud og så på Louis, som øvede alene foran spejlet og jeg så på ham imens. Han var dygtig. Bare ærgerligt hans personlighed ikke var ligesom hans dans.

”Hvor længe har du danset? ” spurgte jeg tilbageholdene og svagt, mest fordi jeg ikke regnede med han ville svare. For vi havde ikke rigtigt snakket, snakket. Som i en normal samtale.

”Længe nok. ” Svarede han, og fortsatte sin dans. Jeg sukkede og rejste mig op og gik lidt hen mod ham. Han så ind i mine øjne i spejlbilledet og vendte sig mod mig. Han var svedig, og hans bryst hævede og sænkede sig i heftige åndedræt.

”Hvis vi skal danse sammen, kan vi så ikke bare prøve at snakke sammen? ” Spurgte jeg en smule irriteret. Han rullede bare øjne, og så væk. ”Så nu kan du snakke. ” Svarede han, og begyndte sin dans igen. Jeg løftede hovedet irritabelt tilbage. ”Vi skal kun danse sammen, så hvorfor snakke? ” fortsatte han koldt, og det fik mig til at sukke opgivende. ”Fordi Louis, der er slet ikke nogen følelse i en dans, hvis partnerne ikke kan snakke sammen, eller have et tæt forhold. ” Sagde jeg svagt og Louis så i et kort øjeblik på mig med rolige øjne, men så væk og tilbage i mine øjne igen. De var igen tomme. ”Hvad øver vi egentlig for? ” spurgte jeg. For hvad gjorde vi det egentlig til? Vidste ikke engang hvad de andre piger lavede audition for.

”Fra toppen” sagde han og gik hen og startede musikken forfra.

 


[Beklager stavefejl på forhånd, pga. mangel af tid til at rette igennem]


Det var så 3 kapitel af "Dara Navidad". Hvad syntes i indtil videre? Er den spændende, eller kedelig? Kom med nogle kommentarer. 

Dagens spørgsmål: Hvis du selv kunne bestemme, hvor i verden ville du prøve at holde jul?

 

xoxo

Rebecca V & Katrine G

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...