Dara Navidad | One Direction

Dara lever et liv i skyggerne af det, hun ville ønske var hendes. Hun vil leve livet med dans i hendes hverdag og lade den vise hende vej. Men på grund af forkerte valg på vejen og mangel på både selvtillid og penge, er hun kommet ind på The Royal Dance School, men kun for at tørre sveden op fra de andre elever. Dem som lever det liv, hun drømmer om. Dog har hun ikke lagt drømmen helt på hylden, for når lyset slukkes og gulvene rene, lader hun fødderne lave sine rytmiske bevægelser på det rene gulv og musikken fylde hendes krop, mens hun lader den bevæge sig i yndige retninger og silhuetter. Men hvad sker der, når en af skolens bedste dansere opdager hendes skjulte talent, og Dara bliver pludselig interessant i hans øjne. Med kun 24 dage til årets største opvisning i sigte, sidder hun pludselig med byrden som den kvindelig danse hovedrolle. Vil hun kunne se en smule af hendes drøm foran sig, eller vil det hele ende i en fiasko? Hvem ved hvad der kan ske ved juletid. En fremtid måske?

71Likes
59Kommentarer
4968Visninger
AA

4. 2. december - Dara Navidad

" Everything she never had
She’s showing off. "

 2. december 2014

 

”Jeg føler bare ikke han forstår mig mere – ” og sådan fortsatte min veninde på hendes samtale hun selv havde ledt over på hendes håbløse kærlighedsliv. Jeg må indrømme jeg ikke rigtig hørte efter eller interesserede mig særlig meget for det hun snakkede om, men jeg ville være en god veninde og lytte til det hun nu engang havde på hjertet.

Jeg nikkede bare på de rigtige tidspunkter og lavede et ansigt der skulle vise jeg var enig med hende. Men jeg var egentlig ret ligeglad. Det var typiske ting mellem hende og hendes kæreste. Vores samtaler er bogstaveligtalt ikke om andet, end hendes kærestesorger. Hun kan sidde og snakke om, hvor irriterende og grim denne fyr er, og så derefter tage ud og drikke med ham, og ende under lagnerne. Men det er selvfølgelig også hendes eget valg. Jeg er bare den gode veninde, som hjælper.

Mila og jeg var ligeså trådt ind ad døren, og vi førte vores skridt hen mod disken, og ventede tålmodigt i køen. Mila snakkede stadig.

Jeg valgte at bestille en almen kaffe, og fik hurtigt mine hænder om det varme krus.

Mila bestilte ingenting, da hun havde valgt at gå på diæt. Hun beskylder sin levestil for, at alle hendes såkaldte ”mænd” går fra hende. Hvilket bare virker som indbildning i mit hoved. Men vi fandt et bord at sidde ved, og Mila fortsatte hendes plaprer.

Hun snakkede non-stop. Jeg overvejede at spørge om hun ikke havde brug for luft, men hun fortsatte den endeløse strøm af ord jeg ikke kunne få til at give mening i mit single hoved.


Jeg tog en tår af kaffen og så ud ad vinduet. Så mange mennesker, med så stor en fortid. Det undrer mig tit, hvad der mon egentlig forgår oven i andres hoveder, og hvordan deres livs historie er. En helt normal kvinde kunne komme forbi, og se helt normal ud. Men hvem ved om hun overhovedet er normal? Hvad måtte denne kvinde dog ikke have været udsat for?

Jeg lod endnu en slurk kaffe fører sig ned gennem min hals, som jeg kiggede ud ad vinduet.

Trafikken i London er sommetider et kaos. Biler dytter af hinanden, folk er ved at blive kørt ned, og cyklister, som ikke engang kan finde ud af at være cyklister.

Jeg rynkede brynene en smule, da jeg lige uden for vinduet fik øje på en ung mand, i gang med at blive tæsket med en taske, af en ældre dame. Hvad grunden var, anede jeg ikke.

Den ældre dame, gik langsomt sin vej igen. Med en meget nedhængt mule.

Men i det øjeblik mit blik landede på den unge herre, stivnede jeg kort i mine bevægelser, da de blå øjne ramte mig, og jeg sank en klump.
Louis Tomlinson havde lige fået tæsk af en ældre dame.

Mit blik var stivnet. Jeg stirrede bare på Louis som hans kinder begyndte at få nogle lette røde nuancer og han fik hurtigt fjernet sig og gik med faste skridt efter nogle andre drenge, og de forsvandt hurtigt ud af mit synsfelt. Et gryntende fnis sneg sig ud af mine næseborder og jeg bed mig stille i læben.
”Dara, hører du overhovedet efter? ” Lød det fra Mila, som kiggede på mig med trætte øjne.

Jeg rystede kort på hovedet og så på hende. Hun sad med et let irriteret blik, men det blev hurtigt blødere. ”Ja, undskyld. Hvad siger du? ” spurgte jeg venligt og smilede.

Jeg skød et hurtigt blik ud ad vinduet. Men slog hurtigt blikket på Mila igen, som der kort efter fortsatte hvor hun slap.

 

❅❅❅

 

Jeg kørte min vogn med alle mine arbejdes resurser, ned gennem gangene på skolen. Jeg sukkede og puttede mine høretelefoner i ørene og satte min musik på, så jeg kunne få en smule selskab, som jeg ordnende mit sjove arbejde.

Jeg havde været på skolen i godt 2 timer, og klokken var ved at nærme sig 18:30 og jeg var ikke engang over halvvejs færdig.

Jeg stoppede kort op for at sukke, og slikkede om mine tørrer læber. Havde ikke fået noget vand siden jeg kom.

Jeg så en smule rundt på gangen og sukkede igen. Jeg havde arbejdet det meste af ugen, og jeg var efterhånden blevet godt træt af, at være den eneste rengøringsdame på skolen. Og det er altså en rimelig stor skole.

Okay, vi er faktisk 2. Pedellen rengøre også, men han er på ”Pause”. Så lige nu er det altså bare mig, og det kan tage en halv dag. Heldigvis er jeg færdig med danse salen, den er nok det største projekt af alle. Det sku også utroligt hvor meget så få mennesker kan svine et gulv til. Eller generelt en hel sal. Gulvet er helt fedtet og fyldt med skidt, og det er altså en virkelig stor sal.

Jeg kiggede ned langs den lange gang, og trak vejret tungt gennem næsen. Det skulle bare gøres. Så jeg fandt moppen frem, svuppede den ned i vandet, og smaskede den ned på gulvet, og lod ellers bare moppen glide hen over gulvet. Heldigvis er der ingen elever på gangene. I små takter med musikken, fik moppen nogle få svingture, som jeg i små bevægelser lavede små rytmer med hoften, og gled hen ad gulvet. Jeg nynnede med og blev ved med at lave mine små bevægelser. Det gør altid dagen en smule nemmere at komme igennem, og inden jeg nåede at se mig om igen, var jeg endelig nået til ende, og jeg smilede stolt. Jeg kiggede på uret over mig, 19:02. Færdig på en halv time. Ny rekord.

Jeg skubbede til døren foran mig med skulderen, og trak min vogn med mig. 
Da jeg vendte mig om, stod jeg stille og blev en smule overrasket.

Jeg var nået ind til den store scene. Der hvor alle optrædenerne bliver holdt. Vinter, sommer, påske, Valentine. Ja, hvad der nu er af højtiders danse. Det er virkelig fedt at kunne være med til at se det. Gratis endda. Dog kan jeg kun se det fra bag scenen, gemt bag en vaskevogn.

Mit blik kørte rundt i det store backstage, og en masse unge piger sad i grupper og snakkede. Nogle stod endda og lavede opvarmningsøvelser. Jeg løftede brynene og gik videre. Hvad forgik der lige?

En masse sure miner og blikke fulgte mig, men jeg var vant til de mange blikke. Også en smule forstående, da en ung pige som jeg, i middelalderen med dem på skolen, var rengøringsdame. Det kunne jo have været dem selv.

Men jeg ignorerede de mange blikke og gik hen til den del, jeg nu kunne komme til at rengøre. Ser ud til jeg kommer til at vente inden jeg kan gøre det sidste af mit arbejde færdigt. Hvilket irriterede mig meget, da jeg egentlig bare gerne ville hjem.

Med min vogn på slæb, gik jeg hen til siden af scenen. En lidt yngre pige, - muligvis en første års elev, Stod på scenen. Korte shorts og sports bh, kunne ikke følge rytmen. Helt klart en første års elev. Interessant.

Jeg slap min vogn og gik lidt tættere på, så jeg kunne se hele scenen, og nogle få rækker af stolene foran scenen.

2 unge herrer, med tomme blikke og opgivende tanker, sad på de to forreste stole med et bord foran sig, og en kuglepind mellem fingrende, samt en blok papir foran sig.

En audition?

Et lille sug gik igennem mig. Jeg kendte nemt de to drenge.

Men jeg ignorerede suget i maven og kiggede væk igen for at se på pigen, som der nu lagde nede på gulvet og lavede en form for dans, blandet med udstræknings øvelser, og jeg kunne ærligtalt ikke holde et lille fnis inde.

Louis rystede opgivende på hovedet og slukkede for musikken på en kontroller han havde. Pigen kiggede forvirret på ham, men han sagde intet, han viftede bare med hånden mod udgangen, og Liam sagde; ” Måske næste år. ” Han smilede høfligt, men fik dog hurtigt sit smil vasket af ansigtet igen. Pigen så lettere fornærmet ud, og løftede hagen en smule og smuttede ud og en ny pige kom bag mig, og kom løbene ind hvor den anden pige havde stået.

Louis startede musikken igen, og lignede en der nærmest bed til gud, at hun var den. Men da hun først begyndte, kunne selv jeg se, at det simpelthen var håbløst.

Louis og Liam kiggede håbløst på hinanden, og endnu et fnis forlod mine læber.
Kunne slet ikke forstå hvordan nogle af de piger overhovedet er kommet ind på skolen. Gætter på, at de fleste er første års elever, hvilket så også er en god undskyldning. Dog var de alle sammen ikke dårlige, der var også mange dygtige. Liam så ganske tilfreds ud, men Louis var bare ikke enig, og sådan stod det på i lang tid. Louis kunne åbenbart ikke lide nogle af dem, og nogle af pigerne gik endda derfra med tåre i øjnene. Forstod dog godt de alle ikke blev valgt, for der var godt nok mange af dem, der slet ikke havde nogen som helst følelse i kroppen.
Louis gned sig i ansigtet og så helt fortabt på Liam som der også så lidt tabt ud. Det var ikke svært at se de begge to var ved at give godt og grundigt op. Jeg vidste dog ikke hvad de ledte efter, eller hvad pigerne dansede for. Men det så ud til at være noget stort, siden der var så mange, og så mange med tårer. Egentlig var jeg også en smule ligeglad. Jeg havde det bare sjovt ved at se på pigerne fucke op. Det sker sjældent på arbejde.

Jeg kiggede på Liam og Louis, og det så ud til, at de sad og diskuterede. Var det allerede færdigt? Louis lignede en der skulle til at rejse sig, men så kom en flot, høj og smuk pige ind. Løbene bag mig, og undskylte for forsinkelsen. Louis kiggede fortabt og irriteret på hende, men Liam gav tegn til, hun bare kunne begynde, og denne gang, blev jeg overrasket. Hun havde styr på sin dans. Hendes rytme, hendes følelser med musikken. Jeg blev helt mundlam.

Da hun blev færdig, rettede jeg hurtigt mit blik hen på drengene. Liam så helt bestemt tilfreds ud, men Louis. Han så stadig lige så fortabt ud som før. Liam slog ham på armen og sagde noget. Men jeg kunne ikke hører det. Men jeg kunne se det, og Louis så meget utilfreds ud, - og sur.

Liam viftede armene og lænede sig håbløst tilbage, og sagde pænt til danseren, at det altså heller ikke blev denne gang. Pigen gik smilende ud, men hun var helt klart skuffet under den smilende facade.

Jeg fulgte mit blik med hende, og kunne se, at de fleste var gået hjem igen, og jeg kunne egentlig komme til og få gjort rent. Men jeg valgte at blive stående, og følge med i, hvad Louis og Liam diskuterede om.

Kunne dog stadig ikke høre dem ordentligt, men rykkede jeg lidt tættere på, kunne jeg nogenlunde hører hvad de snakkede om.

”Du altså nød til at komme videre snart.” Lød det vredt fra Liam, og det undrede mig.

Hvad var der at komme videre for?

Som jeg så på drengene og hørte på deres utydelige  samtale, rettede Liam pludselig blikket hen mod, hvor jeg stod, og jeg gemte mig hurtigt bag scenegardinet. 

I et kort sekund stoppede mit hjerte. Hvad nu hvis de så mig?

Jeg kigger forsigtig ud, - stadig med min krop bag gardinet, men stikker hovedet ud. De sidder og snakker. De så mig ikke.

Pludselig begynder Louis nærmest at gå i panik. Jeg rynkede brynene, og Louis stemme lød gennem hele rummet: ”Liam, nej! ”.  Hans råben forskrækkede mig, og jeg gemte mig bag gardinet igen. Jeg kunne stadig hører Liam og Louis’ stemmer diskutere, men jeg kunne ikke høre det for mine hurtige vejrtrækning. Jeg har set for meget.

Jeg vender mig rundt og prøver at gå med forsigtige skridt, og i håb om de ikke ser mig, forbi. Men jeg glemte min vogn. Jeg klemte øjnene sammen, og trampede ned i jorden. Lidt for højt måske. Jeg skyder et hurtigt blik ud, og ser de ikke sidder der længere. Jeg ånder lettet op, og går med normale skridt hen til min vogn. Men kigger mig først om skulderen. Nogle få piger står i den anden ende og snakker. De lignede nogen, der skulle til at gå.

Jeg tog fat i min vogn, og fik den svinget om foran mig, og skubbede den fremad, men jeg blev hurtigt stoppet.

”Hey. ” lød det bag mig, og jeg stivnede.

Busted, død. Bliver fyret. Shit.

Jeg vender mig forsigtig om, og Liams blik rammer mig med det samme, som jeg fik vendt mig. Bortset for hans blide Hey, var jeg næsten sikker på, jeg nok skulle få nogle vrede ord peget mod mig.

”Hvad laver du her? ” Spurgte han roligt, men koldt.
Et gys gik igennem mig, og jeg trådte chokeret et skridt tilbage og ville løbe mod udgangen, men den mission blev hurtigt stoppet. For som jeg havde tænkt mig at sætte farten op, blev jeg hurtigt bremset op igen, og løb direkte ind i min vogn og lavede en form for rullefald over den, og hev den ned på gulvet, så den væltede og vandet fra spandene flød ud over hele gulvet.
Jeg ømmede min hofte og så op.

dumt, dumt, dumt, dumt!

Pigerne nede fra den anden ende, stod og grinte. Men man kunne vel kalde det for Karma, efter jeg selv havde stået og grinet af deres dans.

Jeg sukkede og skulle til at rejse mig op, da en hånd blev stukket næsten helt ned i mit ansigt, og jeg fulgte armen fra hånden, og op. Liam så på mig og sendte mig et svagt, men bekymret smil. Jeg tøvede, og tog imod hans tilbud og han hjalp mig op. Jeg så ned på gulvet. Fuldstændig gennemblødt og oversvømmet.
”Hey, er du okay? ” lød det fra Liam, og han lød helt bekymret, og det fik mig til at sende ham et svagt smil og nikke. ”Ja, jeg er okay.” mumlede jeg og samlede min vogn op og satte de faldene og manglende ting op på vognen igen. Jeg sukkede kort og bed mig i læben, fandt et viskestykke frem, og ville tørre vandet op. Jeg kiggede op på Liam, som stod med hænderne i lommerne og så på mig med et drillende smil.

Havde han bare tænkt sig, at stå der og glo?
”Det var noget af et fald du lavede.” Sagde han, og jeg kunne mærke mine kinder blussede op, og jeg så ned uden at sige en lyd. Hvad skulle jeg sige?

”Kan du danse?” lød det pludselig fra ham. Jeg stoppede kort op i mine bevægelser, og tænkte over hvad jeg skulle svarer. Men jeg fortsatte. Jeg kunne mærke Liams blik i nakken og valgte at svarer; ”Jeg er på arbejde. ” Jeg rømmede mig og rystede på hovedet.

Hvorfor skulle jeg dog det? Hvorfor spørger han mig overhovedet?

Liam grinede lavt. ”Du har arbejdet her i langt tid, ” siger han, og satte sig på huk ned ved siden af mig. ”Du må da have lagt mærke til hvordan de andre danser. ” Fortsatte han. ”Du må vel have set mange træne, og have nogle trin lagt i baghovedet? Du må da ku have en smule interesse for dans. Altså, du arbejder på en danseskole tros alt. ” Sluttede han, og smilte skævt. Jeg kiggede kort på ham, men fortsatte mit arbejde.

De spørger sikkert kun, for at få et godt grin.

Han trak tungt vejret ud af næsen og rejste sig op igen, og gik ind på scenen igen.

”Vent. ” brød jeg.

Hvad fanden har jeg gang i?

”Ja, jeg har arbejdet her længe. Og ja, jeg har lagt mærke til mange trin, og har dem sikkert i baghovedet, ” fortsatte jeg og rejste mig op. En lettelse gik gennem mine knæ, da de endelig fik lov til at strække ud igen.

”Men jeg går ikke på skolen, og jeg må ikke. Så bliver jeg fyret.” sluttede jeg af, og smed den våde klud ned i en spand på vognen.

Liam smilede og gik tilbage mod mig, ”Det også udenfor skoletiden. Ingen andre end os er her. ” Han smilede lumsk og lavede tegn til, jeg skulle gå derud.

Jeg så ud mod scenen og sukkede kort. Jeg ville måske egentlig meget gerne, men at se Louis, fik min lyst til at forsvinde. "Hvad er det vi danser for? " Spurgte jeg, men Liam smilede bare og gik ud på scenen.

Jeg sank en klump, og gik med faste skridt efter Liam, og ud på scenen, uden nogen som helst anelse om, hvad jeg egentlig dansede for.

Louis havde sat sig ved stolene igen, og han kiggede på mig med kolde og tomme blikke.

Han sagde ingenting. Pludselig blev jeg meget nervøs.

Det da også klart, hvad har jeg gang i? Hvad prøver jeg overhovedet at bevise? At jeg ikke er en uduelig rengørings dame?
 

Liam havde sat sig ved siden af Louis, og lavede tegn til, at jeg kunne begynde. Jeg sukkede kort inden jeg lyttede til musikken der gik i gang.
Jeg lod først rytmen falde ind, og så lod jeg min hånd folde sig ud i blide bevægelser, og til sidst tog jeg de skridt der ville gøre dansen til en helhed. Det hele føltes så godt. At danse på scenen, og at mærke den velkendte følelse strømme ud i alle nerver og sener i min krop, og lade den velkendte følelse blomstre.

Jeg følte jeg ikke kunne stoppe, og jeg nød bare øjeblikket.

Jeg var kommet godt i gang, og jeg tog en masse skridt, og nogle håndbevægelser som ville fuldende dansen.
Men da musikken stoppede, forsvandt følelsen ligeså hurtigt som den startede, og jeg bed mig i læben og var helt stakåndet

Jeg så med et overrasket blik ned på Louis og Liam og bed mig i læben, og mærkede mit bryst bevægede sig i takt med, jeg prøvede at kontrollere min vejrtrækning.

Liam sendte mig et skævt smil og jeg bed mig i læben og så ned på Louis, som så på mig, som han sad rensede sine tænder med tungen og slukkede lampen på bordet, og blev kort siddende på stolen. Liam kiggede tilfreds på mig, og rettede sit blik mod Louis, som stadig sad med sit blik klistret på mig. Det begyndte faktisk at blive en smule ubehageligt.

Han hostede kort, og rettede sig op på stolen igen.

Jeg kiggede mig forvirret omkring, og overvejede at vende tilbage til mit arbejde, men den tanke blev dog stoppet af en stemme; ”Vi starter i morgen tidlig.” Louis rejste sig op, og tog sin taske om skulderen. ”Kom nu ikke for sent.”

 


Det var 2 kapitel af "Dara Navidad" og vi håber i nyder den ligeså meget som vi gør. Den skal selvfølgelig lige i gang først, men sådan er det med alle historier vel. 

Dagens spørgsmål: Hvad er den ting i ser mest frem til i år, til jul?

 

xoxo

Rebecca V & Katrine G

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...