Dara Navidad | One Direction

Dara lever et liv i skyggerne af det, hun ville ønske var hendes. Hun vil leve livet med dans i hendes hverdag og lade den vise hende vej. Men på grund af forkerte valg på vejen og mangel på både selvtillid og penge, er hun kommet ind på The Royal Dance School, men kun for at tørre sveden op fra de andre elever. Dem som lever det liv, hun drømmer om. Dog har hun ikke lagt drømmen helt på hylden, for når lyset slukkes og gulvene rene, lader hun fødderne lave sine rytmiske bevægelser på det rene gulv og musikken fylde hendes krop, mens hun lader den bevæge sig i yndige retninger og silhuetter. Men hvad sker der, når en af skolens bedste dansere opdager hendes skjulte talent, og Dara bliver pludselig interessant i hans øjne. Med kun 24 dage til årets største opvisning i sigte, sidder hun pludselig med byrden som den kvindelig danse hovedrolle. Vil hun kunne se en smule af hendes drøm foran sig, eller vil det hele ende i en fiasko? Hvem ved hvad der kan ske ved juletid. En fremtid måske?

71Likes
59Kommentarer
4990Visninger
AA

3. 1.december - Dara Navidad

 

" Going out tonight, changes into something red
Her mother doesn’t like that kind of dress."

1. december 2014

Det sprøjtede ud til alle sider da moppen ramte det lakerede gulv, og jeg lod den våde gulvklud glide fra side til side, så gulvet blev endnu mere skindene end det var i forvejen. Og glat.
Endnu en gang trykkede jeg med foden på den lille knap på moppen så den knækkede, og svuppede den ned i det sæbede vand, og smaskede den ned på gulvet igen, så det igen sprøjtede ud til alle sidder.
Jeg stoppede kort op, og lænede min vægt en smule op ad moppen, mens jeg tørrede sveden af min pande.
Jeg kiggede op, og mødte mit eget spejlbillede. Jeg falmede en smule hen i mine tomme tanker, som jeg kunne se sneen falde ned fra himlen, udenfor vinduet i spejlet bag mig.
Det var meget mørkt ude i den lille gade, og kun få lygter lyste fortovet op.
Pludselig kunne jeg se en skikke, og en af danserne var mødt op tidligt denne morgen.
Jeg skyndte at fjerne mit blik fra spejlet og begyndte at vaske det sidste stykke af gulvet færdigt.
Døren fra den lille korridor smækkede i efter sig, og en kold vind klemte sig ind, og løftede mine nakkehår.
Blikket fra personen lagde sig mod mig, og han virkede utilfreds med, at jeg var her. Men han fjernede hurtigt sit blik fra mig igen og gik ind i omklædningsrummet.

Jeg ignorerede hans bordene blik, og tog fat om håndtaget på spanden med gulvvask, og bar den hen til vasken inde på toilettet, og jeg fik hældt det beskidte vand ned i den hvide vask. Er nød til at få det skiftet til noget renere vand, så jeg kan få vasket den sidste del af salen. Selvom jeg dog er en smule bange for de onde blikke jeg højst sandsynligt vil få.
Jeg får endeligt hældt noget rent vand og sæbe i spanden igen, og bære den med tunge skridt og med armen hængende ned ad højre side, får jeg den endelig sat på gulvet igen, og en lettelse går i gennem mig, da mit gren giver slip om spanden.
Så begynder jeg ellers min rengøring på gulvet videre. Jeg stopper op igen og ryster min arm lidt, da den er tung af mælkesyre. Jeg ømmer mig lidt og trækker hurtigt vejret. At vaske gulv er ikke nogen nem byrde.
Jeg puster til det falmende hår, som kilder mit ansigt, og vælger at løfte hovedet. Mit blik møder en andens, og hans borende blik giver mig igen en klump i halsen. Han skelner mig en smule.
Jeg lægger mine totter ned mod hovedbunden med min håndflade, og begynder at vaske videre. Mere mælkesyre.
Som jeg var ved min ende af salen, blev mit nyvaskede gulv hurtigt erstattet af svedige fødder. En smule irritation gik igennem mig, men sådan var det. Det skulle jo svines til igen.
Jeg havde endelig nået til ende og åndede lettet op. Jeg begyndte at massere min arm en smule. Den er som et hægende stykke sten.
Som jeg skulle til at bære spanden og moppen på plads igen, mærkes et kæmpe bump under mine fødder, og en dyb banden fylder rummet.
Han gled på mit nyvaskede gulv. Jeg kigger mig tilbage og ser han ligger på gulvet og ømmer sig. Han kigger hurtigt over på mig med knurrende øjende. I et kort øjeblik, troede jeg han skulle til at eksplodere i raseri, men han kiggede hurtigt væk igen og rejste sig op i en hurtig bevægelse, og begyndte at lade hans fødder lave de mange små skridt på gulvet igen. Som stadig var glat. Jeg vendte mig om igen, og gav en lydløs fnisen.

 

Næste projekt skulle sættes i gang, men det var den lidt sjovere del af arbejdet. Så jeg måtte endnu engang irritere den tidlige mødende elev.
Dog er det ikke første gang han er mødt op så tideligt, at det var mit i min vagt. Jeg ved skam også godt hvem han er.
Louis Tomlinson, danseskolens dygtigste mandlige danser, - og muligvis også den mest arrogante.

Han havde nogle flotte bevægelser, og alle beundrer dem. Selv jeg kunne få en smule gåsehud indimellem. Men lige pt. Er han som at se på et stykke gammelt og slidt legetøj, som er blevet smidt ud i skraldespanden, fordi barnet der havde ham, var blevet for stor til ham, og ville hellere have action spil og fodbold. Så kunne han have lov til at ligge i sit eget skrald og lade alle mulige tanker gå i gennem hans hoved, og så stille blive mere og mere sindssyg af, at være efterladt alene.
Jeg lod mit blik falde tilbage på min vogn som var fyldt op i randen med rengørings grej, som jeg efterhånden kendte alle former at bruge dem til. Jeg sukkede let og tog fat om vinduesrenseren og kastede en klud over skulderen. Og vinduesskraberen.
Jeg gik hen til spejlende i salen, og forbi Louis som dansede videre. Hans vejrtrækning var heftig og han svedte. Jeg sukkede dog bare og fortsatte min vej hen til spejlene og tog det yderste og sprøjtede vinduesrens på det skinnende spejl, og begyndte at vaske det med kluden. Jeg tørrede sveden af min pande og trykkede skraberen mod spejlet, så det faldt ned på gulvet.
Jeg gik derefter videre til det næste spejl og så ind i spejlet og så på Louis. Han så kort ind i mine øjne i spejlbilledet, men han så bestemt ikke glad ud. Jeg rystede kort på hovedet og fortsatte mit arbejde.

Jeg var nået til den midterste af spejlende og hver gang jeg endte med at se på Louis, kunne jeg se at hans blik blev mere og mere irriteret og jeg tog mig selv i at synke en klump, for hver gang hans lynene øjne mødte mine. Jeg sukkede og tørrede spejlet af og rykkede min skammel over til det næste, så jeg kunne nå toppen af spejlet.
Som jeg stod og vaskede spejlene, kunne jeg se hvor frustreret Louis pludselig var blevet. Hans hænder tog sig konstant til hovedet, som var der noget i hans hoved, han ikke kunne få ud, men ville inderligt gerne have det til at forsvinde. Men det gjorde ham bare mere frustreret og vred.
Han dansede mere aggressivt end før, og han stoppede tit for at bande for sig selv. Jeg lod dog som ingenting og fortsatte mit arbejde.
Men jeg tog mig dog alligevel selv i, hele tiden i at glo på ham.
”Okay, laver du sjov med mig!?” lød det surt fra Louis af, og det fik mig til at gispe og snuble halvt ned af skamlen. Jeg så tilbage på ham med et forvirret og en smule nervøst blik. Han så vred ud, og det fik mit hjerte til at hamre hårdt.
Jeg prøvede at forme et ord, men mine læber stod bare kolde og åbne, som var den klar til at lade en flue flyve derind.
Jeg kiggede forvirret på Louis, som stod og så ud som om han var ved at eksplodere. Han så, så gal ud, at jeg sank en klump. Jeg var ikke bange for ham, men han skræmte mig dog stadig en smule. ”Kan du ikke se jeg forhelved prøver at øve? ” Bryder han ind. Hans øjne er helt røde. ”Du kommer kræftedme her som det passer dig, og sørger rigtig for, at folk glider i dit skide nyvaskede gulv. ” Fortsætter han arrigt.
Faktisk, så er det dig, der kommer som det passer dig. Jeg arbejder på plan, og gør egentlig bare mit job. Hvis det ikke passer dig, kan du lade værre med at komme så skide tidligt.

Men de ord forbliv dog kun i mit hoved. Jeg stod stadig som en forstenet statue, og kunne ikke få et ord formet ud af min mund. ”Og nu står du kræftedme bare og fylder hele spejlet, så jeg ikke kan se hvad fanden jeg laver. Er du dum? ” Lød det hårdt fra ham. Jeg må indrømme, hans ord gjorde ondt, men samtidige gjorde de mig også virkelig sur. Jeg havde dog ikke i tankerne om at svare ham imod. Og jeg kunne heller ikke. ”Jeg – ” Prøvede jeg, men kunne ikke få ordnerne ud. Kunne ikke mærke andet end Louis’ borende blik.

Jeg prøvede at formulere nogle ord, men han afbrød mig. ”Tsk.” Spyttede han, og en klag spyt af hans, landede på min skulder. Jeg løftede mine øjenbryn.
Han stod kort og så ind i mine øjne inden han vredt gik hen og tog fat i hans taske og gik hen mod døren. ”Har folk bare ingen hjerner du til dags! ” Kunne jeg høre ham mumle.
Av.

Han åbnede døren og et brag lød, da døren hamrede ind i væggen. ”Forbandede dør. ” Mumler han igen og tager arrigt fat om håndtaget, og noget falder ud af hans taskelomme, og det gav et sæt i mig, og jeg lukkede øjnene af reaktion. ”Louis, du – ”
”Hold kæft! ” Lød det fra ham. Jeg kiggede efter ham og lod langsomt min arm falde parallelt ned ad min side. Jeg kiggede hen mod døren, og ned på gulvet. Jeg gik en smule nærmere for at kunne se hvad det var.
Han havde tabt sin mobil. Jeg sukkede og gned mig kort i ansigtet.
Sikke en godt opdraget ung mand. Var det ikke fordi jeg ikke kunne åbne min mund, havde jeg lukket mundet på ham.

Jeg samlede hans mobil op, og smed den på bordet ved siden af, og gik hen og fortsatte hvor jeg slap. Jeg følte mig dog mere tilpas, nu hvor han ikke var her.

Jeg fortsatte mit arbejde på at få vasket spejlende, og vaskede sidste del af spejlene færdigt.
Jeg tørrede kluden rundt i cirkler, og som jeg fik skrabet det våde vinduesrens af, fokusere mine øjne direkte på anlægget i hjørnet af salen. Jeg kiggede mig rundt i salen. Ingen mennesker, ingen sure miner.
Jeg trådte ned af mine lille lyserøde skammel, og smed tingene ned på gulvet.

Jeg krydsede med forsigtige skridt gennem salen, og havde fokus mod anlægget.
Jeg vidste ikke hvilken CD eller hvilken musik der var i. Men jeg vidste, det var musik, som eleverne på skolen brugte.
Jeg trykker på play, og en stille melodi spredte sig i salen. Jeg lukkede øjnene og lod musikken føre sig ind i mine øre, og ned i min krop. Lade den styre min krop.
Jeg blev ved med at have lukkede øjne.

Jeg løftede mine tærer, og jeg blev en tand højere. Jeg lod mine skridt bevæge sig med rytmen og lod hvert skridt, blive til en flydende bevægelse.
Musikken lagde sig ud i mine arme, og fulgte rytmen.
Jo længere jeg kom ind i sangen, jo længere kom jeg ind i bevægelserne.

Jeg begyndte så småt at dreje i cirkler, som jeg kom længere ind i sangen. Pludselig havde jeg ladet musikken styrer mine skridt, og styrer mine bevægelser.
Min fars stemme fandt sig frem i mit hoved; Det er aldrig et, stort skridt. Men flere små skridt.
De ord, har altid ligget i ryggen, og vil altid blive der.

I mine fulde koncentrationer, smækker døren pludselig op, og jeg vågner op, som havde jeg lige sovet. Han kigger på mig med små øjne, og siger så; " Jeg glemte min mobil." Han står som en slatten dukke og jeg kigger med store øjne på ham.
Mit blik forbliver som stivnet, mens jeg prøver at holde min forpustede vejrtrækningen inde. Jeg peger hen på bordet hvor den lagde, og gik diskret hen til spejlene igen. På vej hen for at tage hans telefon, har han hans blik rettet mod mig i spejlet. Et gys går igennem mig.

Musikken kører stadig i baggrunden, og jeg er snart bange for, at han vil skælde ud på mig. Men intet ord slipper hans mund, og han smækker døren efter sig.

 


 

Så er første afsnit af Dara Navidad skudt i gang, og vi håber i alle sammen får en lyst til at følge med i historien. Det ville da gøre os glade. 

I må meget gerne skrive en kommentar, smide et like, eller sætte den på farvoritten. Hvis det lyster. 

Glædelig 1 December

Dagens spørgsmål: Hvad elsker du mest ved juletiden?

 

xoxo

Rebecca V & Katrine G

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...