Dara Navidad | One Direction

Dara lever et liv i skyggerne af det, hun ville ønske var hendes. Hun vil leve livet med dans i hendes hverdag og lade den vise hende vej. Men på grund af forkerte valg på vejen og mangel på både selvtillid og penge, er hun kommet ind på The Royal Dance School, men kun for at tørre sveden op fra de andre elever. Dem som lever det liv, hun drømmer om. Dog har hun ikke lagt drømmen helt på hylden, for når lyset slukkes og gulvene rene, lader hun fødderne lave sine rytmiske bevægelser på det rene gulv og musikken fylde hendes krop, mens hun lader den bevæge sig i yndige retninger og silhuetter. Men hvad sker der, når en af skolens bedste dansere opdager hendes skjulte talent, og Dara bliver pludselig interessant i hans øjne. Med kun 24 dage til årets største opvisning i sigte, sidder hun pludselig med byrden som den kvindelig danse hovedrolle. Vil hun kunne se en smule af hendes drøm foran sig, eller vil det hele ende i en fiasko? Hvem ved hvad der kan ske ved juletid. En fremtid måske?

71Likes
59Kommentarer
4968Visninger
AA

9. 10. december:Fase 1

Fase 1.

But there’s nothing to be afraid of, Even when the night changes
...It will never change me and you

 

10. december 

 

"Kan du huske hvordan det påvirkede dine hofter at skøjte? " Louis stoppede op og gik hen til mig. "Og hvordan dine ankler bevægede sig, i forhold til normalt?" Han tog ved mine hofte, og vred dem fra side til side. "Prøv selv. " Han slap mine hofter, og jeg fortsatte automatisk rytmen med hofterne. I et øjeblik stod jeg i mine egne tanker, og én bestemt tanke strejfede mit fyldte hoved. "Hvad er det egentlig vi træner op til?" spurgte jeg nysgerrigt, og var stoppet med at vrikke fra side til side. Louis stod i et øjeblik og betragtede sit eget spejlbillede. Så vendte han sig hen mod mig, og kiggede forundrende på mig, "Ved du ikke det? " svarede han koldt. Jeg trak på skulderen. "Næ. " Jeg mumlede og kiggede ned.

Louis fjernede sit blik fra spejlet igen, og gik ud på skolegangen. Først undrede det mig, at han bare gik midt i et spørgsmål. Men så strejfede endnu en tanke mig, og dækkede den anden tanke til; Ved nogen overhovedet jeg danser her? Jeg mener, han holder det altid lidt skjult, og der er aldrig en sjæl, når vi er i dansesalen. Og det er altid efter skoletid eller tidlig morgen.

Døren smækkede foran mig, og Louis var kommet tilbage. Men med et tyndt blad i hånden.

Han traskede hen mod mig og bladrede voldsomt, og bøjede den. "Her, " han rakkede bladet ud til mig, og jeg tog forvirret imod den. Hvad kan det være?  

"Som svar på dit spørgsmål. " Brød han ind, og jeg kiggede ned på det glatte papir. ”Royal Dance Affair. ” Det må være årets opvisning. - Jeg kiggede forskrækket op og sagde; ”Års dansen, seriøst? " spurgte jeg overvældet og læste videre. Louis nikkede koldt på hovedet og rømmede sig en smule. "Jamen, hvilken del skal vi så danse? " spurgte jeg nysgerrigt og jeg begyndte at spænde i kroppen. Louis pegede på et nummer, og da var det først mine øjne blev store. "Night Changes? " jeg kløede mig i hovedbunden, og tjekkede de forskellige billeder fra sidste år.

Jeg så godt deres sidste års opvisning. Det var fantastisk.

Jeg klemmede brynene en smule "Jamen, skulle du ikke danse den med.... "

”… Vi tager den igen!" Han afbrød mig. Jeg så lidt på ham, men valgte at ignorere hans kolde skuldrer. Han var en gåde. En gåde som ikke kunne løses, på grund af noget lagde klemt. Der var en ubehag når vi dansede med hinandens kroppe op ad hinanden. Der var noget der lagde og klemte sig imellem os. Hvordan kunne man ligge følelse i noget, der føltes forkert?

Louis startede musikken igen, og begyndte at tælle ned fra 3. Jeg skubbede min egen krop til siden og landede perfekt på mit venstre ben. Jeg kiggede tilfredst på mig selv gennem spejlet. ”Igen. ” Louis klappede og begyndte øvelsen igen.
Igen gjorde jeg det perfekt. Bedre end før faktisk. Men klappede han i sine hænder igen? ”Igen. ”

Louis trak tungt og anstrengende vejret. Jeg rullede irriteret øjnene og gik med lette og svævende skridt hen mod spejlet. Til sidst stod jeg helt tæt på det.
”Hvorfor skal du egentlig ikke danse med Malia?” Louis satte musikken på igen og gennede mig. Jeg svingede irriteret min krop mod spejlet og rykkede et lille skridt, så Louis kunne komme til. For salen er jo så lille, at man knap nok kan være i den.

Vi tog den igen, og jeg prøvede at få kontakt med ham gennem spejlet, men han var væk. Han var langt væk. ”Louis hvorfor skal… ” Min stemme brød gennem musikken, og jeg fortrød hurtigt mit spørgsmål. Louis vågnede op, og kiggede lynene på mig. Han tog et langt skridt hen mod mig, og stod helt foran mig. Meget tæt på.
Hans næsebore var blevet store, og sveden drevlede ned ad ham. Hans øjne lynede ned mod mig. Han trak vejret i hurtige bevægelser og jeg kunne mærke udtrækningen fra hans næse ned mod mine kinder. ”Kan du for én gang skyld ikke … ” Han løftede hovedet højt, og ville fortsætte sin sætning. Men noget stoppede ham, og han vendte hurtigt om igen, og efterlod en vind. Jeg står helt stivnet og rørte mig ikke en enkel gang. Louis stoppede musikken, og stod med høje skuldre. ”Det er ikke alt i denne verden, du skal fylde dit lille kønne hoved med. ” Sagde han stille. Jeg stod stadig stivnet og koldt. ”Nogle gange, ” han vendte sig om, men forsatte med at kigge ned på gulvet; ”Nogle gange, skal man bare holde sin mund lukket, ” han trak tungt vejret, så hans brystkasse løftede sig højt; ”Du nød til at forstå, Dara. ” Han kiggede endelig på mig. ”Nogle gange, må man bare forstå andre menneskers signaler, og se det fra den side af, at de ikke vil snakke om det. ” Jeg var mundlam. Der var noget i hans pointe, men lige nu, ser jeg det som noget jeg burde vide.

”Jamen jeg … ” sagde jeg stille og så op på Louis med nogle bedrøvede øjne, og til at begynde med, så det ud til at Louis fortrød det han havde sagt, så han sukkede og vendte om på sine hæle og gik hen til anlægget og satte musikken på. ”Fra toppen” mumlede han.

 

❅❅❅

 

Mit hjertebanken fyldte mine ører, og gjorde mig næsten døv. Musikken blev til en hul lyd, og tingende omkring mig svævede. Louis havde efter flere timers træning holdt pause. Min krop føltes så let, som havde jeg forbrændt alt mit væske væk. Min hals snørede sig sammen og jeg hostede for at lette på trykket. Min vejrtrækning var lige så hurtig som mit hjerte bankede.
Pludselig mistede jeg balancen, mine ben blev til gelé og mine knæ bløde. Jeg satte min ene hånd mod spejlet, og prøvede at holde mig oppe, men det hele blev ved med at svæve og min puls blev så høj, at jeg troede mine blodårer skulle springe inden ingen længe. Jeg kunne svagt hører Louis sige et eller andet, men det var som holdte nogen mig om ørerne. Til sidst kunne jeg slet ikke mærke mine knæ, og jeg knækkede sammen. Langsomt, og efterlod fugt ned langs spejlet, fra min fugtige hånd. Det blev pludselig mørkt, og kun et svagt lys slog igennem mine øjne. Jeg nåede lige at mærke nogle arme om mig inden jeg svindede hen. Mørke.

 

❅❅❅

 

”Dara? ” En ruskede i mig, og jeg åbnede øjnene langsomt op. Det hele var så sløret. Jeg blinkede nogle gange for at få synet tilbage. Hvad skete der?

Jeg kiggede op, og et bekendt – men fremmede ansigt lagde over mig. Jeg lagde i et øjeblik og kiggede op på det kønne ansigt. Hans hår var lyst, og lagde ned ad hans ansigt. Han havde valgt ikke at tage voks i det. Hans øjne var så blå, at de kunne skærer igennem mig. Så kunne jeg høre en stemme, og Louis’ ansigt lagde pludselig over mig, og jeg havde to hoveder gloende ned på mig. ”Dara? ” lød en stemme, og jeg lagde i et øjeblik. Mine tanker begyndte så stille at komme tilbage, og en hovedpine byggede sig op. Pludselig gik det op for mig. Jeg var på danseskolen, men lagde ikke inde i salen.
Jeg satte mig op i en fart, og drengene nåede lige at få deres hoveder fjernet, så jeg ikke slog mig ind i dem.
”Hvor er jeg? ” spurgte jeg forvirret og kiggede med store øjne på Louis. Et hæst grin lød ved min side, og jeg kiggede bebrejdende på personen. Han stoppede.
Louis rakte mig et glas med vand. ”Du besvimede. ” Svarede han og lænede sig op ad et bord. Jeg havde været her før. Jeg har gjort det bord rent. ”Besvimede? ” gentog jeg forvirret og svingede mine ben ud over Brixen, som jeg først lige havde lagt mærke til, jeg lagde på. Jeg kiggede mig omkring og tog noget at drikke. Louis nikkede bekræftende på hovedet, og skulle til at sige noget, men så gik døren op, og en slank, lyshårede dame kommer gående ind. ”Godt, du er vågnet. ” Sagde damen og satte sig bag bordet og skrev noget ind på sin computer. Derefter gik hun hen til mig; ”Jeg kigger dig lige i øjnene. ” Sagde hun, og hentyd til at få lov til at røre mig. Jeg nikkede en enkelt gang, og hun rykkede op i mit bryn, så mit øjenlåg løftede sig. ”Hvordan har dit hoved det? ” spurgte hun, og slap mit øje. ”Forfærdeligt. ” Svarede jeg, og smilede skævt på det ene mundvig. ”Tænkte jeg nok. ” Sygeplejersken fandt to piller frem, og rakte dem ud til mig. ”Du heldig, ” sagde hun, og jeg førte min hånd med pillerne op til min mund, og slugte dem med vand. Jeg rynkede brynet. ”Ja, at Niall og Louis fandt dig ude foran skolen. ” Sygeplejersken satte sig bag sit bord igen. Jeg kiggede med store øjne på Louis, og bebrejdede ham. Han kiggede ned på gulvet, og rømmede sig.

”Tak for hjælpen. ” Jeg rejste mig op, og mistede kort balancen. Louis fik hurtigt taget fat i min arm for at hjælpe mig. Men jeg trak armen til mig, og irettesatte ham. ”Selv tak. ” Svarede sygeplejersken smilene. Jeg tøvede et øjeblik, men vendte mig derefter om, og gik ud ad døren. Da jeg trådte ud, så jeg flokke af elever vandre rundt på gangen. Jeg havde været her længe. Jeg kiggede frustreret rundt, og gik med åbne næsebord ned til salen igen. Jeg skubbede døren op med en hurtigt fart, men stoppede hurtigt op. Mere end 15 blikke var rettet mod mig. Men jeg ignorere det og sigtede retning hen mod mine ting, som lagde i et hjørne. Jeg samlede det arrigt til mig, og gik hen mod udgangen. ”Dara, vent. ” Louis kom løbene hen mod mig. ”Nå, så nu vil du snakke med mig? ” Svarede jeg arrigt. ”Undskyld, ” Louis lukkede døren, og vi stod begge alene i det falmende sne. ”Jeg var nok lidt for hård ved dig i dag. Jeg glemte du var ny i det her, og din krop ikke er vant til at anstrenge sig så meget. ” Afsluttede han. Jeg rullede øjnene og gik ned ad trapperne. Hurtigt, selvom det var glatte. ”Vent. ” Louis traskede ned ad trapperne og jeg vendte mig arrigt om.  ”Nej, ” råbte jeg oprevet; ”Har du overhovedet fortalt nogen, at jeg danser her? ” jeg pegede ud i luften. Louis stod stille, og sagde intet. ”Fandt mig ude på gaden? ” brød jeg ind. ”Sågar, må jeg overhovedet være her? ” – bortset fra at gøre rent. Louis kiggede forsvarsløst ned, og jeg vidste ligesom godt svarer derfra. Jeg vende mig arrigt om, og gik med faste skridt hjemad.

 


 

Dagens spørgsmål: Risengrød VS. Flæskesteg?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...