Mortimer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2014
  • Status: Igang
Mortimer er en forfatter, der føler sig hævet over andre og ikke nyder andre menneskers selskab. Hans høje intellekt og rapkæftede mund, får ham ofte i problemer og han vælger ofte den dårlige sti fordi den er lettere end den gode. Da han med sin ven, David er ude for research til hans næste historie, støder de på sære ting, de ikke burde stikke næsen for dybt i. Inden de ved af det, er de havnet i en situation hvor Mortimer er nødt til, at gøre op med sig selv, hvad der er vigtigt for ham og hvad der er det rette, at gøre.

4Likes
0Kommentarer
294Visninger
AA

1. Det var en torsdag.

 

 

Kaffekoppen havde efterladt adskillelige ringe på skrivebordet og luften var tyk af en blanding af cigaretrøg og røgelse. En ensom blæser kæmpede forgæves på, at køle det lumre rum ned mens tasterne fra tastaturet var den eneste anden lyd der ellers gav sig til kende i lejligheden.

 

Mortimer lænede sig tilbage i stolen, der gav et faretruende knirk fra sig, inden han pustede den sidste lungefuld røg ud og tværede cigaretten ud, i det overfyldte askebære. Han erstattede ciraretten med en tandstik, så han fik sin mund beskæftiget. Han kløede sig på kinden, der efterhånden var dækket af et halvhjertet skæg, som han bare ikke overkom, at barbere væk. Han lænede sig frem og tastede videre på den novelle han var i gang med.

 

Han blev forstyrret, da en ung lyshåret kvinde, kun iført en hvid herreskjorte, dukkede op fra hans soveværelse og smilede til ham.

”Godmorgen.” Hilste hun og gik rundt om skrivebordet for, at omfavne ham og give ham et kys på kinden. Mortimer, der var totalt opslugt af hans arbejde, ignorerede kvinden og tastede videre.

”Hvad laver du?” Spurgte hun interesseret og kiggede ham over skuldreren, stadig omfavnet.

”En historie om hjernens påvirkning på den menneskelige krop. Og om hvordan vi som mennesker, tiltrækkes af de mørke og makabre afkroge af vores sind.” Svarede han uinteresseret.

 

Kvinden spærrede øjnene op og smilede af computerskærmen.

”Wauuw, det lyder godt nok high-tech.” Konstaterede hun og så imponeret tilbage på ham.

”Selvfølgelig gør det det, for en person med en IQ mindre end hendes bryster.”

Dette fik kvinden til, at tabe kæben overrasket og træde et par skridt tilbage. Efter at have kigget ned af sig selv blev hun rød i hovedet af raseri.

”Jamen FUCK DIG, gamle mand!” Skreg hun og flygtede ind i soveværelset igen, for få minutter senere, at dukke op igen. Iført sit eget tøj og pelsjakke skulle hun til, at forlade stedet da Mortimer vendte sig i stolen.

 

”Hey!” Henkaldte han hende, så hun stoppede op og vendte sig om. Forventningsfuld efter en undskyldning.

”Når du nu har brugt min skjorte, ku’ du så ikke sætte en vask over, inden du går?” Spurgte han.

Kvindens ansigtsudtryk forvrængede sig og hun kunne ikke andet end at udstøde en lyd af afsky, inden hun styrtede ud af lejligheden. Mortimer trak på skuldrene, da døren smækkede og vendte tilbage til sit arbejde.

 

 

Grimme blikke blev sendt efter den sjuskede skikkelse, der strøg gennem forlaget. Mortimer skubbede døren, til chefens kontor op, uden hensyn til, at hun talte i telefon eller det faktum, at man burde banke på før, at man kom ind.

Kvinden bag skrivebordet, der gik under navnet Kristy, vidste bedre end, at fortsætte sin telefonsamtale og skyndte sig, at runde af.

”Ved du hvad? Jeg ringer tilbage senere. Ja, vi ses. Hej.” Afsluttede hun og lagde på, inden hun så fornærmet op på Mortimer.

 

”Hvornår lærer du, at banke på?” Spurgte hun og rystede på hovedet, så hendes øreringe dansede frem og tilbage.

”Den dag, hvor du ligger bøjet ind over skrivebordet.” Svarede han og smed konvolutten, med sin seneste historie på skrivebordet og tog et bap på sin cigaret.

Kristy valgte, at overhøre den smarte bemærkning, siden hun havde mere på hjerte.

”Og hvorfor møder du op i den mundering? Du er uvasket. Ubarberet. Iført det dér.” kommenterede hun og henviste til hans grå hættetrøje og hvide ærmeløse t-shirt med kaffepletter på og joggingbukser.

 

Hun lænede sig frem i stolen og så bekymret op på ham.

”Hvorfor gør du aldrig noget ud af dig selv? Hvornår har du sidst været sammen med mennesker?”

”Her i går aftes.” Svarede han og bredte armene ud til siderne.

”Med et engangsknald?” Gættede hun på trods af, at svaret var oplagt.

Mortimer himlede bare med øjnene som om, at han ikke forstod hvad problemet var.

”Hvorfor går du ikke ud noget mere?”

”Fordi, jeg hader mennesker.” Svarede han og gik over til barskabet, der var ment til finere gæster, hvor han skænkede sig selv en drink.

 

”Ligesom den stakkels pige i går? Lad mig gætte. Du fornærmede hende, efter i var færdige og hun skred.” Hun tog sig til hovedet og strøg sit sorte hår tilbage. Hendes mørke chokoladefarvede fingre var lakeret med rød neglelak der matchede hendes læbestift. Hun var iført gråt, stribet jakkesæt med halvlang nederdel.

”Det med kloge skiderikker er, at de lyder som sindssyge skiderikker over for dumme skiderikker.”

”Mortimer, jeg har kendt dig i over 10 år og du er altså nødt til, at gøre noget hvis du ikke ønsker, at ende alene og ensom når du bliver gammel.” Kristy prøvede desperat, at trænge igennem Mortimers tykke hoved, hvilket var en større udfordring end man ellers skulle tro.

”Jeg har David.” Argumenterede han.

”Hvilket jeg ikke forstår.” Konstaterede hun.

”Hvordan kan en fornuftig fyr som ham, holde en fyr som dig ud?” Sagde hun og pegede på ham.

Mortimer trak på skuldrene.

”Måske er det min charme?” Forslog han og bundede resten af glasset.

 

Kristy bredte opgivende armene ud til siderne og lænede sig tilbage i stolen.

”Hvis du hader mennesker så meget, hvorfor kommer du så her?”

”Fordi lønnen er god” Sagde han som om det var det mest indlysende og løftede øjenbrynene.

Kristy kunne ikke andet end, at sukke og samle konvolutten op.

”Okay, jeg læser det igennem.” Sagde hun og pegede strengt op på ham.

”Men inden jeg kontakter dig igen, så har du været ude af din lejlighed og gjort noget produktivt.” Beordrede hun.

”Jeg ringer David op for, at høre om hvad i har lavet, så prøv ikke på, at smyge dig udenom!”

Mortimer hørte knap nok resten, da han vendte på hælen og strøg ud af kontoret. Han knipsede noget aske af sin cigaret og fulgte strømmen af mennesker, ned gennem byens gader. Han overvejede, at bruge resten af dagen på en flaske vodka og trash tv, men ombestemte sig fordi, at det var lettere, at gøre som Kristy bad om end, at høre på hendes endeløse brokkeri. Han smed sit cigaretskod ud på vejen, inden han satte kursen mod Davids. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...