Se dig aldrig tilbage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2014
  • Opdateret: 24 okt. 2014
  • Status: Igang
Det hele starter med en hel almindelig halloween aften men ender som det værste mareridt. Forstil dig du løber så hurtigt som du kan men det er aldrig nok, du skriger om hjælp af dine lungers fulde kraft men ingen hører dig, du tigger og ber men han lytter ikke....

0Likes
2Kommentarer
229Visninger

1. Smerte

" Fed fest synes du ikke?" Råber Vicky til mig og prøver at overgå musikken fra de enorme højtalere. Jeg nikker og peger på vores tomme drinks ovre på bordet i hjørnet. "Skal jeg ikke hente nogle flere", spørger jeg.
"God ide", blinker hun til mig og vender sig mod sin kæreste som kommer og tager på hende bagfra midt inde på dansegulvet. Selvom musikken er mega høj kan jeg stadig høre Vicky hvine da hans hænder rør hende.
Jeg har aldrig kunne lide ham og kommer aldrig til at kunne lide ham. En ting der virkelig pisser mig af er hans opførsel over for andre menneskes regler eller betingelser. Han er ligeglad med andre så længe han får hvad han vil have. Selvfølgelig kom han heller ikke til denne fest klædt ud som jeg udtrykkeligt til ham flere gange. ALLE andre er klædt ud. Der er falsk blod overalt, spidse øre titter frem hist og her, nogle folk er kridhvide i ansigterne og andre render rundt med ting der ligner torturinstrumenter.
jeg går op til bartenderen og beder om to Cosmopolitans. " Så gerne og i øvrigt har De fået denne af den flinke herre i hjørnet", siger bartenderen og nikker mod hjørnet i den modsatte ende af diskoteket end den Vicky, hendes kæreste Joe og jeg sidder i. Manden har en hætte trukket næsten helt ned foran sit ansigt som får kastet en skygge over sig. Jeg kan lige skimte et skævt smil med en række perle hvide tænder og et par nærmest selvlysende gule øjne.
En hel bølge af kuldegysningerne rammer min krop. Hvorfor ved jeg ikke men noget skriger til mig: Du skal ikke i nærheden ad ham. Overhovedet!
"Øhm tak", siger jeg til bartenderen og tager drinksene ned til bordet. Da jeg ser op kommer Joe over til mig, helt væk i blikket, dækket af sved og lipgloss. Han dumper ned ved siden ad mig og læner sig helt op til mit ansigt.
"Du er bare så lækker det ved du godt ik?" Hans ånde stinker langt væk af Spiritus og der er ingen tvivl om han har drukket alt for meget.  " Hvor er Vicky?" Spørger jeg og ignorerer hvad han sagde.
"På toilettet hvilket giver os masser af tid sammen uden hende". Uden jeg har en mulighed for at tænke hamrer han sine klamme læber mod mine. Da han trækker sig væk igen glor jeg bare på ham.
"Jeg skal have noget luft".

udenfor er der helt menneske tomt, koldt og mørkt. To mænd kommer ud fra diskoteket og jeg beslutter mig for at gå en lille tur. Da jeg runder det femte hjørne begynder min krop at sitre. Mine fingre ryster som om jeg har løbet et maraton. Jeg får denne ubehagelige følelse af at nogen holder øje med mig. Jeg vender mig om men kan ikke se noget i mørket. " Slap nu af", hvisker jeg til mig selv og går videre. Men så hører jeg nogle skridt bag mig. Tunge og trampende. Helt klart en mands skridt.
jeg vender mig så hurtigt om jeg kan. Under lygtepælen ikke mere end ti meter fra mig står den hætteklædte mand. Jeg kan stadig ikke se hans ansigt. Ikke andet end det uhyggelige selvsikre smil. "Hvem. Hvem er du?" Stammer jeg.
Intet svar. Han stirrer bare på mig uden at bevæge en muskel. Alle celler i min krop skriger løb! men jeg bliver stående. " Hvem er du?" Spørger jeg igen lidt mere selvsikkert.
Og igen intet svar. Denne gang træder han et skridt tættere på mig efterfulgt af et til. Når han går et skridt frem går jeg et skridt tilbage. Pludselig sætter han i løb mod mig. Jeg vender mig og løber alt hvad jeg kan rundt om det næste hjørne, over et hegn og rundt om et plankeværk.
Da jeg stopper ryster mine ben efter turen men jeg tror manden er væk. Der er helt stille. Jeg ser gennem et lille hul i plankeværket mod den vej jeg kom fra. Der er ingen. Kun mørke..... Pludselig kommer et øje frem gennem hullet og stirre på mig. Det er et gult øje spærret helt op. Jeg skriger og løber videre. Ned ad en smal vej mellem en masse høje bygninger. Jeg ser mig tilbage mens jeg løber. Manden er lige bag mig. Han ser ikke engang træt ud.
Mine fødder vælter over hinanden og jeg falder mod den hårde kolde asfalt. Mine fingre rør ved min pande og mærker flængen der er kommet. En hård hånd tager fat i min skulder og river mig rundt så jeg ligger på ryggen på asfalten. Jeg ser op på hans ansigt og mit hjerte går i stå af rædsel. Hans øjne er selvlysende gule, slangeagtige, han har piercinger i næsen og øjenbrynet, og i hans mund sidder en række spidse tænder med to hugtænder alle sammen dækket af blod. "Hold dig væk fra mig!" Skriger jeg og prøver at sparke mig væk fra ham men han får fat i et af mine ben. Han trækker mig op og stå på mine rystende ben. "Please. Lad mig gå", græder jeg.
"Vil du høre noget?" Spørger han med en mørk dyb stemme. " Alt dette er ikke et kostume", siger han inden jeg når at svare. Min hoved kan ikke tænke, kan ikke finde nogen logik.
"Jeg ringer. Til politiet", truer jeg udmærket klar over det er en latterlig trussel. Jeg har ikke min mobil på mig, politiet vil ikke kunne komme med det samme og hvis han taler sandt om íntet af ham er falsk er han ikke menneske. Han tager fat i nakken på mig og siger: "Godnat", inden han hamrer mit hoved ned i asfalten og alt bliver sort.

Jeg vågner ved lyden af en dør der langsomt åbner med et langt knirk efterfulgt af tunge skridt. Jeg hører en stille klynken fra min højre side. Det lyder som en ung pige. Jeg kan ikke se noget for bindet for mine øjne. Skridtene stopper og pigen begynder at græde højt. Nogle kæder rasler og falder mod jorden som giver ekko. "Shhhh" Jeg kan med det samme genkende mandens stemme. Pludselig går det hele meget hurtigt: Jeg hører lyden af noget som gennemtrænger noget blødt, så begynder pigen at skrige voldsomt. Så voldsomt at jeg får ondt i maven. Det lyder som om nogen slår mod væggen. Til sidst stopper pigen med at skrige og jeg kan høre lyden ad knogler der brækker mod gulvet.
Hurtigt river nogen bindet af mig og jeg kan se det lille mørke kælderrum kun let oplyst af månen gennem det ene høje vindue. Manden står foran mig med blod dryppende fra hagen. Mellem os ligge en pige på ca 12 år med halsen flænset op og knogler stikkende ud nogle steder. Hendes øjne er vidt åbne ligeså er hendes mund som om hun døde mit i et skrig. Mit blik flakker tilbage til manden foran mig.
" Hvad vil du med mig?" Hvisker jeg knap nok til at jeg selv kan høre det. Det uhyggelige, selvsikre smil kommer tilbage på hans læber. "Have det sjovt". Frem fra hans lomme tager han en skindende kniv frem. Der sidder størknet blod overalt på bladet. "nej please lad være", græder jeg.
Jeg prøver at komme væk fra ham men mine arme er lænket fast til væggen ligesom mine ben. Alligevel bliver jeg ved med at prøve. Jeg kan mærke kæderne rive hul på mine ankler og håndled men jeg SKAL væk fra ham!
Han står helt tæt på mig. Så tæt at jeg kan mærke hans varme ånde på min kind. "Shhh du vækker naboerne", smiler han. Det kolde blad bliver sat på siden af min kind og revet ned til min hage. Jeg bider mig så hårdt i læben at jeg kan smage blod i min mund. Tårene begynder at løbe ned ad mine kinder. Det kolde blad bliver sat mod min pande og jeg skriger da den kører ned til mit øje. " Jeg vil give dig alt!"
" Du har ikke noget jeg vil have", griner han og sætter bladet mod mit kraveben.........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...