Ready To Run

Nummer 1 af serien Chole er lige på vej hjem fra One Direction koncerten da hun kommer til at gå ind i den forkerte bil. Senere få hun et godt øje til Niall og måske omvendt? Men når Choles mor og far finder ud af der og de siger hun ikke skal være sammen med en sanger men en tandlæge som hun ikke engang kan lide? Hvad sker der så når Channel, Choles fjende, kommer ind i billede til Niall. Hvad siger Chole når hun finder ud af at der var kemi mellem Niall og Channel eller er det bare noget Channel bilder hende ind? Deres forhold bliver godt nok stærkere for hver dag der går, men kan deres forhold klarer svigt på svigt eller giver de slip? En ting er sikkert, den dag Chole går ind i den forkerte bil ændres alt... Må ikke kopiers

16Likes
29Kommentarer
4435Visninger
AA

17. Tænkepause

Nialls pov.

Jeg gik ned af gaden, væk fra Chole og hendes kissemisse Josh. Mine øjne brandte af vrede, vrede over at hun kunne gøre dette imod mig. Jeg elskede hende over alt på jorden, vores forhold var perfekt. Selv i går aftes hvor vi sov på sofaen sammen og Louis og Eleanor i den anden. Jeg fatter det bare ikke. Jeg troede vi var sammen om tingene.

 

Jeg vidste ærligt talt ikke hvor jeg skulle gå hen. Jeg ville ikke snakke med Chole eller drengene. De eneste mennesker jeg ville snakke med lige nu var ikke engang i landet. Jeg måtte jo finde det første fly til Irland. Jeg tog min telefon op af lommen og ringede mor op. "Jamen Niall, hvorfor ringer du dog søde" sagde min mors stemme. Jeg savnede dem egentlig rigtig meget. Familie er der altid når ham har brug for dem, så langt er eg. Dog troede jeg også at ens kæreste var der for en når man havde brug for hende, men nej. Hun vælger at kysse med den meget hatede Josh. Hendes X...

 

Jeg blev bare vredere af at tænke på hende, men min mor slog mig ud af tankerne om at ringene hende op nu og gøre det forbi. "Niall er du der?" spurgte hun og forventede sjovt nok et svar. "Ja mor, og jeg kommer på besøg senere" sagde jeg til hende og lande på.

 

Jeg troede faktisk at første gang jeg skulle hjem til min mor i WWA turen, så skulle Chole med. Men ting kan åbenbart ændre sig på bare 5 minutter. Måske skulle jeg bare gøre det forbi og så kunne vi bare køre videre uden hende. Der var bare et problem.

 

Jeg elskede hende stadigvæk...

 

Choles pov.

Jeg så Niall gå vej og skulle lige til at gå tilbage da en arm greb fat i mig. "Chole det var jo ikke sådan ment" sagde han stille som om han var ved at græde. "Var det ikke Josh, men du skal bare ikke snakke til mig igen med den klamme mund. Dit svin" sagde jeg og kunne mærke tårnede presse sig på. Jeg havde mest lyst til at løbe efter Niall og kaste mig i hans arme, men der var bare et problem. Han elskede mig jo ikke mere. Måske skulle jeg bare tage hjem til Danmark, til mor og far og hotellet. Men ingen mormor.

 

Jeg kunne igen mærke tårerne presse sig på, jeg er jo ikke kommet over hendes død. Hun er jo stadig min momo og jeg savner hende mere end noget andet. På den anden side skulle jeg måske tage til Danmark og besøge hende på kirkegården.

 

Ordet kirkegården har jeg aldrig været nogle stor fan af. Han forbinder det med døde mennesker der ligger nede i jorden. Da jeg var lille besøgte jeg kun kirkegården når det var højest nødvendigt eller gjorde jeg alt for at slippe for et, men nu, nu ville jeg gerne besøge den og momo. Jeg tog min telefon op af lommen og klikkede på "home" knappen og låste telefonen op. 1309 skrev jeg som kode og den låste sjovt nok på. Min kode = Nialls fødselsdag. Jeg havde virkelig brug for støtte, men der var ingen der kunne give mig den støtte og kærlighed jeg havde brug for udover Niall. Ingen anden har elsket mig.

 

Jeg troede mine "forældre" elskede mig, men da jeg opdagede hvordan Niall elskede mig, opdagede jeg hvordan ægte kærlighed var. Måske skulle jeg først lige tage tilbage til tourbussen og snakke med drengene om hvad jeg skulle gøre inden jeg flyver til Danmark?

 

NEJ, jeg vil ikke volde dem flere problemer, jeg flyver til Danmark og kontakter dem aldrig igen. Det er det rette at gøre, desuden kan jeg ikke holde ud at såre Niall. Hans øjne stråler af ulykke lige nu. Jeg vil forlade ham så han slipper for mig. Men først ville jeg lige sende ham en enkel og den sidste besked.

 

Nialls pov.

Jeg gik over mod vejen og kaldte straks efter en Taxi. Hurtigt kom en mand kørende med brunt hår og brune øjne. "Hvor skal du hen?" spurte han mig. "Øh er du en taxi?" spurgte jeg usikkert fordi bilen var IKKE taxi,medmindre han var undercover, men det tror jeg næppe.

 

"Nej, men jeg kan køre der derhen hvor du gerne vil gratis frem for at du tager en taxi, så hvor skal du hen?" spurgte han mig nysgerrigt. "Øh, jeg tror nok at det er bedst at jeg du ved nok bare.. venter.. her på.. øhh... en taxi" sagde jeg stammende og smilede flinkt. Jeg tog sku ingen chancer og slet ikke med en eller anden fremmede mand. Men han blev dog ved "Kom nu, hvad hedder du egentlig" spurgte han, jeg skulle lige til at svarrer da der kom en taxi. "Jeg tager bare den her taxi men ellers tak" sagde jeg og løb over mod taxien for ikke at få flere af han mærkelige spørgsmål.

 

"Til lufthavnen tak" sagde jeg til damen i taxien. Ja jeg kunne se det var en dame da hun havde langt blond hår. Ligesom Chole. Chole argh jeg kan bare ikke glemme hende. Hendes smil og øjne. ALT ved hende var bare perfekt,

 

Ligesom jeg tænkte på hende bippede en sms ind fra hende. Først blev jeg mega glad men vi var jo uvenner så hvorfor skulle jeg tro at hun skrev noget godt. Jeg valgte at læse beskeden i Irland. Nu skulle jeg bare afsted. Jeg troede desværre at Choes og min tid var ovre eftersom at jeg virkelig var sur. Nu ville jeg bare hjem.

 

Vi ankom til lufthavnen og jeg gik med det samme over til damen bag skranken med brun hår og blå øjne. Blå øjne som Chole. Igen argh Chole gider du ikke gå ud af mit hoved nu tak!

"En billet til det første fly mod Irland" sagde jeg så sødt jeg kunne, men inderst inde var jeg ved at knække sammen. Jeg ville ikke rejse til Irland uden Chole. Men det var ovre. "Ja Chole-hundredeoghalvtreds kroner tak" sagde hun og smilede. "Hvad?" spurgte jeg hvorfor snakkede hun om Chole? "Tohundredeoghalvtreds kroner tak" sagde hun igen forvirret. "Nårh okay her" sagde jeg og gav hende hendes penge. Jeg gik hurtigt videre. "Hej hr. hvor skal de hen" spurgte en af arbejderne mig. "Irland" sagde jeg stille. "Okay Chole går der" sagde han pludselig. "HVOR" små råbte jeg. Hvad lavede hun her. Måske skulle jeg bare tilgive hende. "Flyet går der" sagde han igen og løftede øjenbrynet. "OH tak" sagde jeg. Han snakkede heller ikke om Chole.

 

Jeg kom over til der hvor man boarder og blev enig om at gå om bord nu. Jeg ville IKKE tilgive Chole. Hun var mig jo utro. "Hej Niall " sagde damen bag sranken der hvor man skulle boarde. Ja hun kiggede efter mit navn på biletten, "Hej Chole" sagde damen på den anden side. HAHA Chole hvorfor hørte jeg hele tiden hendes navn. "Ved du så hvor du skal sidde Chole" sagde hun igen, men jeg hørte dog intet svar.

 

Pludselig kunne jeg mærke en prikken på min ryg. Jeg vendte min rundt for at se den anonyme person. Jeg vente mig rundt og de flotteste blå øjne kiggede på mig. Jeg havde savnet dem, men jeg hadede dem stadigvæk.

 

"Chole?" sagde jeg.

 

______________________________________________________________________________________________

Ikke rettet, forsættelse følger.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...