The Hunger Games Mockingjay love beneath the earth

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang
Katniss blev reddet i sidste øjeblik, men kommer tilbage til kaos. Peeta er væk og en krig er igang . Distrikt 12 er blevet udslettet, mange er døde og kampene er køre stadig. De overlevende fra distrikt 12 har søgt tilflugt i det en gang ødelagt distrikt 13. Det er mange år siden de blev udslettet, men hvad nu hvis alle overlevede? hvis de hele tiden har levet under os? og hele tiden har planlagt deres hævn, men manglet folk og en stor leder.

0Likes
0Kommentarer
195Visninger
AA

3. I Gales arme

Efter det første og bedste måltid i lang tid, viser Gale mig ned til lejlighederne. To i hver lejlighed sådan er regler og sådan har de været siden byen blev bygget. Min mor og Prim deler allerede en lejlighed, så jeg skal dele med Gale. Os på den ene side af gangen og min mor og Prim på den anden. På den måde kan vi let finde hinanden hvis der skulle ske noget. Vi vil ikke være sammen, men det er tættere end hvad vi har være de sidste mange dage. Gale åbner døren og viser mig ind. Lejligheden er simple, et lille køkken, stue med en sofa, et bord og en enkel stol, et badeværelse og et soveværelse med en lille dobbelt seng. Selv om jeg skal dele sengen med en anden gør det ikke noget, for det er en seng en rigtig seng. Gale kommer på bag mig. Ligger armene omkring mig, holder mig ind til sig, hans hovedet ligger på min skulder, det går ondt men det er det værd. Den trykhed han giver mig når han er i nærheden, som om intet kan komme i mellem os har jeg kun følt to gange. Med Gale og med Peeta. Første gang var med Gale da vi var små og følelsen har aldrig forladt mig hver gang han er i nærheden. Nætterne jeg tilbragte alene i hunger games blev brugt på ham, alle de ting vi har lavet sammen mens vi voksede op. Selvom man vokser op i et af de fattigste distrikter, kan man godt have en sjov barndom, godt nok var der meget sult og arbejde især for Gale, men vi har altid holdt sammen.

 

Da jeg vågner næste morgen ligge jeg med hovedet på Gales skulder, hans arm ligger hen over maven på mig, holder mig fanget ind til ham. Selvom jeg nyder at være så tæt på Gale kan jeg ikke lade værd med at tænke på Peeta. Sidste gang jeg så ham var han såret, men i live og en lille del af mig tror på at han blev reddet, af hvem ved jeg ikke men han må være i live. Jeg drejer hovedet og kigger på Gale. Jeg har altid elsket at kigge på hans sovende ansigt når vi lå ude i skoven sammen efter at have været på jagt. Hans ansigt er så fredfyldt, men samtidig så maskulint på en måde man kun kan elske. Jeg føre stille hånden op til hans ansigt og stryger fingrene langs han kæber.

 

Det er lang tid siden vi har været så tætte og det er land tid siden jeg har set ham hvor han var helt på toppen, som den Gale jeg voksede op med, som den Gale jeg blev forelsket i. Efter  det første Hunger Games har tingene været svære mellem os, jeg har hele tiden elsket Gale, men samtidig har der været Peeta. Når man bruger så meget tid sammen med hinanden er det svært at holde følelser på afstand, at vi samtidig skulle spille elskende turtelduer gjorde det ikke lettere. Når jeg er sammen med Gale er jeg tryk, som om han løfter alt ansvar væk fra mine skuldre, som om vi kan klare alt når bare vi er sammen. Når jeg var sammen med Peeta var det noget andet. Med Peeta havde jeg et ansvar, jeg var nærmest som den voksne af os. Selv om vi er vokset op i det samme distrikt, voksede vi ikke op på samme måde. Peeta havde aldrig prøvet at sulte, aldrig måtte ud i skoven for at finde mad. Han havde ikke det samme overlevelse instinkt som jeg havde, uden mig ville han ikke have klaret sig gennem Hunger Games spillet. 

 

Gale begynder af røre på sig, jeg flytter stille hånden væk fra hans ansigt og lægger den på hans arm. Han drejer hovedet og smiler til mig, " Ved du overhovedet hvor glad jeg er får at du er i live?" siger han mens han leger med en tot af mit hår. Jeg kigger op på  ham, " Jeg er også glad får at jeg er i live" siger jeg og smiler for mig selv.  "Hrmmm" jeg kigger op "hvad?" "er der ikke en der mangler at sige tak, til den fantastiske fyr der kom og reddede hendes liv" " Måske men den fantastiske fyr, ville jo ikke have været i stand til at redde mig alene" " Det er korrekt men han tog med" Jeg nikker og ligger armene om ham. " Tak fordi du kom og reddede mig Gale, jeg skylder dig mit liv" " ja ja Det gør du". Vi bliver liggende lidt, mig med armene om ham, han med hånden på min hofte. "Vi skal op Katniss, du skal huske du er deres leder". "Suk" jeg sætter mig op og Gale følger efter. Men han har jo ret kampen er i gang og vi skal styre slaget.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...