skoleturen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2014
  • Opdateret: 24 okt. 2014
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
49Visninger

1. skoleturen

Skoleturen

 

 

Vi er ude i en skov da skolen er på udflugt, og de gider ikke have at folk skal vide at vi godt kan lide hinanden fordi vi syntes det ville være pinligt. Så vi vælger på et tidspunkt at gå en tur ude i skoven for at snakke om der. Vi bliver rimelig hurtigt enige om, at vi bare vil lade klassen finde ud af det. De kysser hinanden og går tilbage til klassen som sidder ved bålet og har undret sig over, hvor de har været henne. Vi kom gående tilbage med hænderne flettet sammen og så bare de andres blikke på os, og de tænkte nok, at det var lidt mærkeligt, eller det vil sige, at det var det de troede vi tænkte. Men efter lidt tid fandt vi ud af at de godt viste det og bare tænkte, det var på tide at vi endelig ville indrømme det og ikke lyve om at det var de ikke fordi det var hvad vi havde prøvet at bilde dem ind. Men vi havde da også en lille eftertanke om, at de havde luret os og fundet ud af, at vi havde løjet for dem, og det vidste de bare hele tiden, uden vi vidste det. Det var nemlig sådan, at nogle gange, når vi gik, var der nogen der fulgte efter os ud i skoven eller i frikvarteret på skolen, hvor de så, at vi var sammen, og at vi snakkede rimelig tit. Efter de havde konfronteret os med det, var vi lidt i chok over at, de kunne finde på at gøre sådan noget mod nogen mennesker, bare generelt. Vi skulle være derude i fire dage og efter den første dag havde vi allerede lyst til bare at gå hjem, fordi vi syntes, det var en være lortedag i går, da vi fandt ud af, at resten af klassen hele tiden havde spioneret på os.

 

Men første dag var gået, og vi begyndte roligt at tænke det ikke var en særlig god ide at fortælle klassen, at vi var sammen. Ikke fordi de ikke måtte vide det, men fordi vi ikke gad at vide hvad de sagde til os, om at de havde udspioneret os, mens vi stod ude i skoven og kyssede og snakkede om forskellige ting der skete i klassen, eller hvis en af os nu var ked af det, så snakkede vi tingene igennem. Om eftermiddagen var det sådan, at vi skulle have noget at spise, og mens vi gjorde det var det som om vi ikke var velkomne ved bålet og maden. Samtidig så vores lærer det hele og brød ind i den stille konflikt, da han kunne se, at vi blev holdt uden for af de andre og at de sad og bagtalte os, eller det vil sige, at han kunne se, de sad og hviskede om os da en af eleverne pegede på os, mens han sad og hviskede til de andre.

 

Og der kom læren virkelig i opmærksomhed, da han snakkede højt til de andre elever og sagde, at han lige skulle have en snak med dem om, hvordan man opføre sig i en klasse eller bare generelt på en skoletur fordi han syntes ikke, det var acceptabelt, at de bare sad og bagtalte en elev. Vi sad og spiste lidt vidre, hvor læren så kom hen til os og siger, at hvis det kom til at ske igen, skulle vi bare komme hen og sige det til ham, og så ville han tage en snak med dem om det igen, og denne gang ville det få konsekvenser. Altså at han ville ringe hjem til deres forældre omkring at de skulle opføre sig ordentligt. En halv time efter vi havde spist gik vi ud I skoven igen og bare sad og snakkede om tingene, og om at jeg ikke vidste om jeg kunne klare det. Vi skulle slå op med hinanden og gå hver for sig, og det var han selvfølgelig ikke glad for at høre alstå min kæreste. Så da jeg sagde det, prøvede han straks at få mig på andre tanker, fordi han ikke ville have, at vi skulle gå fra hinanden, fordi at det ville være trist og så kunne vi ikke snakke sammen igen, fordi jeg ikke ville kunne tage presset fra de andre. Men vi besluttede os for at blive sammen og gå tilbage til resten af klassen og spise aftensmad. Nu hvor vi sad her og tænkte lidt over tingene, sad de andre elever stadig og hviskede om os. Denne gang gjorde de det bare, mens de vidste læren ikke kiggede og de vidste, at vi ikke ville sige det fordi vi var for bange. Og jeg har bare fået det dårligere og dårligere for hver dag der nu er gået.

 

Og her den tredje dag har jeg det heller ikke så godt, som jeg hvad jeg kunne have haft, det fordi de snakker stadig om os, og jeg slet ikke kan kapere det mere. Så jeg beslutter mig for at snakke med min kæreste og sige, at jeg ikke gider ham mere, ikke fordi jeg ikke kan lide ham, men fordi jeg ikke kan klare preset og ydmygelsen fra de andre elever.

 

Efter jeg havde sagt det til ham og alle de andre elever fandt ud af det holdt det hele hurtigt op og jeg var igen en del af gruppen, og der sad jeg bare og snakkede og ventede på, vi kom hjem. Nok havde jeg ikke de andre elever at tænke over mere, da vi ikke var sammen, men jeg skulle stadig leve med, at jeg gik fra ham på grund af de andre elever. Det blev aften og jeg sad bare og så på ham sidde helst alene I hjørnet og ikke snakke med nogen, og jeg sad bare og ikke kunne gøre noget fordi de andre elever sad og snakkede til mig og sagde direkte, at jeg ikke skulle gå der hen, fordi de vidste jo ikke, jeg slog op med ham, fordi jeg ikke kunne klare presset fra de andre elever. Og derfor fik jeg det bare dårlig på hans vegne. Den sidste dag sker der ikke så meget, jeg pakker min sovepose og andre ejendele sammen, og så er det bare at cykle hjem. Da vi kommer hjem igen snakker vi sammen hjemme hos mig og bliver enige om at blive kærester igen og efterfølgende sagde klassen ikke noget til det af en eller anden mærkelig grund, så vi gik bare rund igen og havde det godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...