Going through changes

Hyorin er en helt normal pige på 16 som går i high school. Hun er imødekommende, hjælpsom og dramatisk, men bare på en dag ændres alt. Hun møder nogle nye mennesker og oplever nye ting. En af de nye mennesker hun vil møde er Mino, han er en perfekt beskrivelse på en play/bad boy. En anden er Minho, han er mere en good guy, klog, cute en kæmpe modsætning i forhold til Mino. Ikke nok med at hun ændre sig som person, hendes liv bliver også vendt på hovedet.

4Likes
3Kommentarer
289Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Vi havde været på caféen i flere timer nu. Nogle gange bliver jeg forbløffet over hvor meget piger kan snakke, men det var på tide at gå nu. 

Pigerne fulgte mig henne vej hjem og op til min dør. Jeg kunne se på dem at de var ved at bryde ud i tåre, de tåre som de prøvede at gemme på. 

"Hey tak for i dag, vi ses i morgen ikke?" - Hyorin

"Jo vi ses i morgen, skal vi ikke følges til skole i morgen?" - Dasom

"Ja okay, så ses vi kl. 07:45" - Soyou

"Ahhh savner dig allerede!" - Bora

Nu stod vi i et gruppekram igen og pigerne var begyndt at græde igen. Jeg prøvede at være stærk og ikke at græde, selvom jeg kunne mærke en kæmpe klup i halsen og tårene presse sig på.

Døren bag os åbnede sig og både krammet og gråden stoppede. Ud af døren kom Mai, hun kiggede mærkeligt på os og små grinte.

"Woaw tag jer sammen, står I virkelig og tuder over det her?" - Mai

De fjernede deres tåre og vinkede farvel. Ahh nogle gange hader jeg bare min søster. Hun er altid så ufølsom, bedrevidende og generelt irriterende. Jeg gik hurtigt op mod mit værelse for at udgå mine forældre. Da jeg åbnede døren til mit værelse, så var alt væk. Alle mine billeder, bamser, små ting alt var væk, det eneste der var på værelset var min seng og klædeskab, selv mit skrivebord var væk. 

"MOOR!"

Jeg løb ned af trapperene og ind i stuen. 

"Mor hvor er alle mine ting?"

"Jeg sagde til dig i morges, at du skulle pakke dine ting når du kom hjem, men du nægtede at gøre det, så jeg gjorde det for dig" - mor

"Hvem har givet dig lov til at gå ind på mit værelse eller rør mine ting?!" - Hyorin

"Høre her, det her er mit hus så det er også mit værelse, og det er mine penge du har brugt på de ting, så der er også mine ting" - mor

Jeg kunne godt se at hun havde ret i det hun sagde, men som om jeg ville indrømme det. Jeg orkede ikke at snakke mere med hende eller kigge på hende, så i stedet gik jeg og smækkede hver dør jeg gik forbi. 

Jeg lå i min seng og lyttede til højt musik, så højt at naboerne sikkert også kunne hører det. Jeg kunne se ud af øjekroen at døren ind til værelset åbnede sig. Min far trådte ind og slukkede musikken. 

"HEY!" - Hyorin

"Det er alt for højt, vil du gerne ende med en hører skade?" - far

Jeg rullede øjeende af ham.

"Maden er snart færdig, så kommer du ikke ned og spiser?" - far

"Nej bare lad mig være!" - hyorin

Han sukkede og satte sig ved sengekanten.

"Jeg ved godt at du er vred over at vi flytter og at du skal sige farvel til dine venner, men jeg lover dig at du vil falde godt til der over, det var også svært for mig for jeg har også venner her, men jeg skal tænkte på hvad der er bedst for min familie. Op med humøret, prøv at give det her en chance, for ærligtalt så har du ikke noget valg"

Jag satte mig op og tog hans hånd, nu skal der plages.

"Men faaar kan jeg ikke bare bo her hos Dasom, Soyou, Bora eller tante Chi? Jeg skal nok opfører mig ordenligt, bedre end jeg er nu, pleaseeee?" 

Grinte af hvad jeg sagde, jeg kunne også godt hører at det ville han aldrig give mig lov til.

"Hvad nu hvis jeg ikke falder godt til det henne, kan vi så flytte tilbage?"

"*suk* Jeg ved at du vil falde til det henne, uden tvivl, du har altid været godt til at få venner hvor end du tager hen og dem i storbyen er ikke så andreledes fra dem her henne, det skal nok gå, det lover jeg og køber jeg dig en valgfrit bil eller hest eller hvad du nu kan finde på" 

"What! Far jeg kan ikke købes med biler og heste, prøv sko, tøj og makeup"

Okay jeg må sige at han næsten fik mig overtalt, men jeg har en underlig fornemmelse i maven, men det kan også skyldes at jeg er sulten. 

Vi rejste os op fra sengen og gik ned til maden. Der var så meget mad at men skulle tror at der ville komme 50 gæster, men jeg klager ikke for det betyder mere mad til mig. Stemningen ved bordet var trykket, der var ingen der sagde noget udover 'kan du rakke mig saltet', jeg kunne ikke klare stilheden mere.

"Mor du må undskyld for før, undskyld at jeg råbte sådan og smækkede med dørene"

Jeg bøjede hovedet.

"Det er okay, jeg forstår godt at du ikke bryder dig om tanken om at vi skal flytte, så du har lov til at blive vred og lade de frostraktioner komme ud, bare du ikke ødelægger noget eller skade nogen" - Mor

Jeg åndende lettet op.

"HA! Hyorin skade nogen? Hun er nok noget af det svageste jeg nogensinde kommer til at se i hele mit live" - Mai

Argh hvorfor er hun min søster? Hun skal altid komme med hendes irritererende kommentar. Hvis der ikke var mad imellem os og vores forældre ikke var ved siden af os, så skulle jeg vise hende at jeg ikke er svag. Hun ville fortryde at hun tvivlende på min styrke, men for nu måtte jeg nøjes med at dræbe hende med mine øjne.

Efter maden hjalp alle til med at rydde op, også selv Mai og hun plejer at skride efter hun har spist så hun slipper for at lave noget, men ikke denne gang.

"Hey Hyo kommer du ikke og hjælper med at vaske op?" - Mai

Jeg gav hende mit 'hvorfor' blik, altså kan hun ikke selv vaske op? Men jeg gik med hende alligevel for så sød er jeg bare.

"Hyo du må ikke sige det her til mor og far, men jeg flytter ikke med jer"

Mine øjne blev kæmpe store eller så store de nu kan blive, jeg var helt i chok.

"WHAT!" - Hyorin

"Shhhh.."

"Hvorfor ikke? Hvis jeg skal så skal du fandme også!" 

"Argh gider du godt at være stille, jeg skal nok fortælle dig hvorfor, men ikke her okay? Så lade os nu blive færdig med at vaske op" - Mai

Vi sagde ikke så meget mere efter det. Vores koncentration var på opvasken. Mit hoved var flydt med tanker om hvorfor hun ikke flyttede med. 'Har hun en kæreste?', 'Har hun rodet sig ud i nogle problemer med farlige mennesker, så hvis hun forlader stedet kommer der alvorlige konsekvenser?' Nej min søster er ikke en mafia og hun roder sig ikke ud med nogen, tag dig sammen hjerne! Men før jeg vidste af det så var vi færdige med opvasken.

"Hey kommer du eller hvad?" - Mai

Jeg kiggede forvirret rundt og så huskede jeg at hun skulle fortælle mig noget. Vi tog vores jakker og sko på, for hun havde besluttet at vi skulle gå en tur. Vi kommer til den gamle legeplads hvor vi bor. Hun stoppede lige pludselig op og gik hen mod gyngerne og satte sig, jeg flute efter. Hun så virkelig trist ud, jeg har aldrig set hende sådan før. Nu var jeg begyndt at blive bange for hvad hun ville sige og ville snart ikke vide det.

"Hyo grunden til at jeg ikke flytter med jer er fordi jeg.. *suk* jeg her gjort noget som jeg skal gøre godt igen og det kan jeg ikke i en anden by" - Mai

"Okay.. Hvad har du gjort og hvorfor fortæller du mig det her?" - Hyorin

"Argh det bedst hvis du ikke ved det og jeg fortæller dig det her fordi du skal dække over mig, jeg har fortalt mor og far at jeg har lovet en veninde at vi skal rejse i noget tid og eftersom jeg er 19 gik de med til, men det krævede meget overtalelse, men det du skal gøre er hvis de spørger om du har hørt fra mig så sig ja og at jeg har det godt og at jeg du skulle hilse og alt det der pis, engang imellem sig til dem at de skal sætte penge ind på min konto" - Mai

Jeg kiggede på hende og jeg kunne overhovedet ikke genkende mig egen søster, hun var alvorlig, bange og det så ud som om hun skulle til at græde. 

"Og hvis mor eller far skulle have nogen planer om at kommer her til byen igen så stop dem og hvis det ikke lykkes så kontakt mig okay? Det her er meget vigtigt" 

Jeg nikkede bare med hovedet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg har aldrig, aldrig været så målløs som nu, men selvom jeg hader hende nogengange, næsten heletiden, så ville jeg selvfølgelige gøre mit bedste for at hjælpe hende, hun er jo min søster, men hvad mon hun har gjort siden hun opfør sig sådan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...