Going through changes

Hyorin er en helt normal pige på 16 som går i high school. Hun er imødekommende, hjælpsom og dramatisk, men bare på en dag ændres alt. Hun møder nogle nye mennesker og oplever nye ting. En af de nye mennesker hun vil møde er Mino, han er en perfekt beskrivelse på en play/bad boy. En anden er Minho, han er mere en good guy, klog, cute en kæmpe modsætning i forhold til Mino. Ikke nok med at hun ændre sig som person, hendes liv bliver også vendt på hovedet.

4Likes
3Kommentarer
292Visninger
AA

2. Kapitel 1.

"RIIIIINGG!!" Jeg vågnede med et sæt og fumlede med at får vækkeuret til at slukke. "Bare lige 5 minutter mere..." sagde jeg til mig selv, men jeg vidste godt at det vil blive mere end 5 minutter, så jeg rejste mig fra sengen og gik med tunge skridt ud på badeværelset. "WOAW! Er det mig? Jeg ligner noget der er løgn" jeg tog straks make up på og ordenede mit hår. "Hvad skal jeg have på? Ej det bliver lidt køligt i dag, hmm.." Jeg tog bare et par sorte jeans og en striktrøje på og et par fede sneakers.

"Hey kommer du ned eller hvad! Morgenmaden er færdig!" Ja det er min altid så glade søster Mai, hun er ikke et morgenmenneske. Jeg små løb ned af trapperne, da jeg kom ind i køkkenet så var bordet meget fint dækket op, måske alt for fint. Når tingene ikke så ud som det plejede, så var der som regel nyheder.

"Hvad sker der?" Jeg kiggede forvirret rundt og skiftede med at kigge fra mor til far også så til Mai.

"Søde, sæt dig ned, vi har noget at fortælle dig,"  Jeg satte mig ned som jeg fik besked på, men nu var jeg endnu mere forvirret end før.

"Vi ved godt at det kommer lidt pludseligt, men sagen er at vi skal flytte, fordi far har fået et nyt arbejde inde i storbyen. Så efter skole skal du pakke alle dine ting, for vi flytter om et par dage." De sad alle sammen og ventede på min rektion, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle regerer, skulle jeg græde, blive sur, glad for min fars vejene og så slog det mig. Jeg er vred!

"Hvad mener du med at det kommer LIDT pludseligt! Hvordan kan I ikke have sagt noget før? Det her er ikke fair, jeg har et liv her, venner jeg ikke gider at sige farvel til og så... I skal ikke regne med at jeg ville pakke nogle af mine ting. JEG GÅR INGEN STEDER!" Det kan godt være at jeg var lidt over dramatisk, men jeg giver ikke op uden kamp. Da jeg var kommet ud med mine forstraksioner rejste jeg mig fra bordet, tog min taske og gik ud af døren. Sikke en fantastisk måde at starte dagen på. 

Jeg gik og mumlede vredt for mig selv hele vejen til skolen "Hvordan kan de gøre sådan noget. Hvem tror de at de er." Da jeg var kommet til skolegården, hørte jeg en stemme råbe mit navn.

"Hyorin!" Jeg vendte mig overrasket om og så at det var Dasom, en af mine meget gode veninde som jeg skulle sige farvel til, det gav mig næsten tår i øjne bare ved at tænke på det, så jeg rystede det af mig og gik over mod hende. Hun tog fat i min arm og sammen gik vi mod klassen, for timen skulle til et begynde. Under hele dagen var jeg så ufokureset, det eneste jeg tænkte på var hvordan skulle jeg fortælle Dasom, Bora og Soyou at jeg skal flytte til storbyen som er lang væk fra dem. Argh det her bliver svært.

"Hey piger skal vi ikke tag over til caféen?" Caféen var 'vores' sted, vi tog altid der hen og så snakkede vi i flere timer og som altid var de med på det. Vi fandt et sted at sidde og købte hver vores sædvanlige kaffe.

"Okay så I hvordan ham den nye gloede på mig på idag?" - Bora

"Ja jeg så det godt, han virker lidt interesseret synes du ikke?" - Soyou

"YAA! Måske lidt for interesseret" - Bora

"Ej giv ham en chance, han er ny, han kender ingen, det må var ret nederen at starte et nyt sted og ikke kende nogen som helst. Tænk hvor alene han må være?" - Dasom 

Jeg kiggede ned på mine hænder, det her var nok tidspunktet hvor jeg brugte sige det, men hvordan? " hey jeg skal flytte" nej jeg kan ikke bare sige det sådan.

"Hyorin..?" - Bora

"Hvad, hvad?" - Hyorin

"Hvad synes du?" - Bora

"Synes om hvad?" - Hyorin, jeg var helt væk i denne her samtale.

"Synes du at jeg skal give ham den nye en chance? Altså er der noget galt, du virker helt ved siden af dig selv?" - Bora. Nu kiggede de alle sammen bekymrende på mig og jeg før vidste af det røg ordene bare ud af munden på mig.

"Jo ser I, jeg har tænkt hele dagen på hvordan jeg skulle få det sagt emm.. " 

"Få hvad sagt? Nu gøre du mig bange" - Soyou

"Argh.. Min far har fået et nyt arbejde i storbyen, så min familie og jeg skal flytte om nogle par dage"

Der blev helt stile ved vores normalt højlyttende bord. Jeg kunne ikke se på dem mere så jeg bøjede hovedet og strammede grebet på min hånd. 

"Hyorin, du laver sjov, ikke?" - Dasom. Jeg rystede på hovedet som svar på hendes spørgsmål.

"Men Hvorfor?! Hvorfor så pludseligt og hvorfor havde du ikke fortalt os det noget før?" - Soyou

"Jeg ved ikke hvorfor vi skal flytte uden varsel, fik det først at vide her i morges. Jeg har ikke lyst til at så farvel, I betyder alt for mig, jeg kan ikke forstille mig en dag uden jer og nu.." Jeg kunne ikke holde mine tåre tilbage mere, det var alt for hårdt at skulle sige farvel til nogle af de mest betydningsfulde mennesker i mit liv. De stod alle sammen rundt om mig i et gruppekram, det hele var så dramatisk og følelsesmæssigt håbløst. Jeg var så ked af det og vred på sammen tid, for jeg vidste at der var ingen håb om at jeg kunne blive.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...