Cold Paradise

Ét liv i fare. Ét forhold på kanten til sammenstyrtning. Ét bryllup på renden til katastrofe – én ekskæreste på afveje og en ferie lidt ud over det sædvanlige. Dette er, hvad der er i vente for de fem fyre fra One Direction, da de bringer deres fem MEGET forskellige kærester med sig til Frankrig hele december måned. Fred, ro og ingen bekymringer var, hvad drengene håbede at få ud af årets travleste måned, men når ferien pludseligt tager en drastisk drejning i form af blod, sved, tårer og sammenbrud, efterlader det de fem fyre i vildrede. For hvordan skal man kunne holde hovedet koldt, når alt syntes at styrte sammen om ørerne på en? Vil december måned overhovedet få en lykkelig slutning for nogen, eller ender det i en tragedie, som er dømt til at gå galt? Find ud af det i denne spændende og meget anderledes julehistorie, hvor vi følger ti utroligt forskellige personer, i deres jagt på lykke: for vil de nogensinde finde den?

49Likes
26Kommentarer
2831Visninger
AA

7. 4. december

Klokken var omtrent ni om morgenen, da den amerikanske brunette med tunge skridt gik ned ad trappen og ud mod køkkenet. Selvom trapperne føltes som et helvede, grundet hun dagen forinden formåede at falde ned af slæden, så valgte hun alligevel at forsøge på at se overskudsagtig ud, da hun skubbede døren ind til køkkenet op, for at finde nogle af de andre sidde derinde allerede.

“Wow, der er vidst en, som ikke har fået sin skønhedssøvn, måske var det en idé at blive i slæden næste gang,” selvfølgelig kom denne kommentar fra ingen mindre end Niall. Han havde været ved at dryppe i sine bukser i bare grin, da han havde set Brooke tippe ud af slæden. Han kunne ikke holde smilet væk fra sine læber, da han så på hende, da hun kom ind ad døren.

“Ej så sjov var det heller ikke,” prøvede Danielle at beherske sig, da hun så på Brooke. Jo hun syntes, at det var synd for hende, men hun havde på den anden side heller aldrig nogensinde set noget så sjovt, som Brooke ligge og trille rundt nede i sneen.

“Niall - skal du tæskes?” hendes ansigt var fortrukket i en truende mine, da hun kiggede på han med lyn skydende ud af øjnene. Det der var sket, var at hun syntes at hun bemærkede noget i horisonten, og ville have lænet sig ud over kanten af slæden for at se det, men da en fugl pludseligt kom flyvende fik hun sådan et chok, at hun bogstavelig talt faldt ud af slæden - og landede lige på røven i sneen.

“Du kommer bare!” Han bukkede sig sammen i bare grin, han kunne ikke få det billede ud sit hoved af hende. Han blev nødt til at se væk fra hende, for at prøve bare at beherske sig en smule ved bordet.

“Men det kræver, at du først lige skal vralde hen til ham,” Liam var selvfølgelig med på latterbølgen. Selvom det et eller andet sted var super synd for hende, så kunne han ikke gøre for det. Hun havde haft det lige så sjovt som han, hvis det var ham, som var faldet ud af slæden. Og helt ærligt, hvor store var chancerne lige for at falde ud af en slæde?

“I er modbydelige!” hun satte sig ned ved bordet i samme øjeblik, som døren gik op, og Christina trådte ind - helt opkogt i ansigtet og med hænderne hvilende mod sin kæmpestore mave.
“Guys… It’s time,” hun trak vejret meget hurtigt, før hun skiftevis så rundt på de andre ved bordet.

“HVAD!?” Niall fik pludselige det seriøse ansigtsudtryk på, da han holdt brat op med at grine. Han stivnede helt, som hvis han var en statue. Der var overhovedet ingen af dem, som havde forventet, at dette ville ske nu. Hun var jo ikke sat til at føde endnu? Niall rejste sig hurtigt op fra sin plads ved bordet, da han så meget bekymret på hende.

“Hvem? Hvad? Nu?!” Liam blev pludselig kridhvid i ansigtet, da han så på Christina med store øjne. Danielle blev helt stille, vidste ikke helt, hvad hun skulle sige. Så bare til med store øjne.

“Jeg kan mærke det - mit vand gik lige, det er nu!” hun trak vejret i lange dybe stød, før hun lænede sig op ad dørkarmen for at få lidt støtte. Hun så ikke ud til at have det særlig godt. Hvis det ikke var fordi, at Brooke vidste bedre, så ville hun næsten have blevet bange i situationen.

“Åh gud Christina,” Brooke skubbede sin stol lidt ud, før hun så op på sin veninde med et bedrøvet ansigtsudtryk.
“Hvor er det ærgerligt, at folk havde så travlt med at gøre grin med min røv, at de glemte at jeg er den der har bedst kontrol over at køre bil hernede - eftersom rattet sidder samme side som i USA.. Øv øv hva?”

“Jamen fuck! Liam, Harry, Dani en eller anden, hjælp mig!” Niall sprang nærmest hen over gulvet, da han ingen anelse havde om, hvad han skulle gøre. Han ville hjælpe sin kæreste til hospitalet, selvom han var ramt af det værste chok. Det første han tænkte på var, at det var nu, at tiden var inde til, at enten overlevede hun dette, eller så gjorde hun ikke. Han følte sig slet ikke klar til dette øjeblik, men han havde lovet sig selv - og hende - at han ville være der for hende.

“Harry!! Hjælp ham med at få hende ud i bilen! Så ringer jeg til hospitalet!” Danielle fløj op fra sin plads, da hun ruskede i Harry, før hun fumlede rundt for at finde sin telefon, så hun kunne kontakte hospitalet, og fortælle dem, at der var en fødende kvinde på vej.

“Det skal gå hurtigt!” hun skreg næsten i smerte da en såkaldt ‘’vee’’ dukkede op, og hun lænede sig frem for at mindske smerten en smule - det gjorde ondt på hende, og hun havde svært ved at se, hvad hun skulle gøre af sig selv.

“Hvad? Jeg henter nøglerne!” Harry, som kun var iført natbukser og bar overkrop stak fødderne i et par klipklapper, før han løb ud i gangen efter sine bilnøgler, uden at tænke på, at han løb udenfor i kulden uden trøje på.

“Jamen!!! Du skulle hjælpe hende ud i bilen, din forbandede torsk!” Skreg Danielle efter ham, da han ikke helt havde hørt efter, hvad hun havde sagt til ham.
“Liam! Lad være med at sidde og lege dum, gør dig selv nyttig, NU!”

“Babe, det skal nok gå, jeg er her!” Niall smed hurtig forskrækkelsen af sig, da han havde mere travlt med at være der for hende, end at ligne en, som havde set et spøgelse. Han lagde sin arm rundt om hende, for at støtte hende på vejen ud til Harrys bil. Han var bekymret - nej rettere sagt bange - men han måtte skjule det for hende, for at holde hendes mod oppe.

“HALLO?! DER ER LÆDERSÆDER I BILEN, I KAN IKKE BARE SÆTTE HENDE DER, SÅ KOMMER DER MÆRKER?!” Brooke, der havde alt for travlt med at more sig over de andres reaktioner var stadig placeret i køkkenet, før hun fulgte efter dem ud i entréen.

“Åhh klap dog i Brooke, det er vidst vores mindste problem nu!” Vrissede Niall, da han ihærdigt forsøgte at få Christina med sig ud af huset, og ud i bilen. Pletter på lædersæderne var hans absolutte mindste bekymring, og det var ikke engang hendes bil.

“Jamen Brooke, hun skal på hospitalet, nu!!!” Liam var bundforvirret, da han stod og så til, at hans venner hjalp hans gravide veninde til døren. Han vidste ikke, hvor han skulle gøre af sig selv, og han fik faktisk helt dårlig samvittighed af det.

“Faktisk er vores mindste problem, at Brooke tvang mig til at tage pis på jer, så jeg skal altså ikke føde… Men mine fødder gør altså super ondt, så vil I ikke nok hjælpe mig ind og sidde, så jeg kan lave noget mad?” tårerne var næsten at spore i Christinas øjne, da hun kiggede op på Niall med et undskyldende blik.

Han så målløst på hende, da han stoppede helt op, og slap sit greb om hende. Hans hjerte bankede hårdt mod hans brystkasse. Han havde været så forskrækket idet øjeblik, at hun kom ind, og sagde ordene. Hvordan kunne hun lave sjov med noget så seriøst? Hvordan kunne hun nogensinde finde på at gøre det mod ham.

“Wauw!” Rystede han på hovedet, da han bakkede nogle skridt bagud, og vendte rundt på hælen, for at sætte direkte kurs mod trapperne.

“Ups…” Brooke stod og overværede hele seancen foran sig, og måtte ærligt indrømme, at da hun så Niall flygte mod trapperne og Danielle forsøge at trøste Christina, så fik hun dårlig samvittighed over, at hun havde valgt at lokke sin veninde med på legen. Hun ville jo blot give de andre lidt payback for, at de havde grint af hende.

 

 

“Louis sid nu stille! Du er opgivende at barbere!” Sukkede hun en smule opgivende, da han hele tiden blev ved med at smile eller lave ansigter til hende. Hun havde fået lov til at barbere ham den aften, fordi hun havde aldrig prøvet at gøre det på en mand før - og heller ikke i ansigtet - så hun havde fået ham overtalt til at gå med på idéen. Det var heller ikke fordi, at Louis var den, som var sværest at overtale.

“Jamen det er kedeligt Vic, der sker jo ikke en pind, der er ikke engang noget TV, som jeg kan kigge på!” han sukkede ekstra opgivende, da han sank lidt sammen i sin kropsholdning, før han kiggede op på hende med øjne der så ud til at kede sig halvt ihjel.

“Jamen jeg har aldrig prøvet at barbere nogen i ansigtet før!” Sukkede hun med et bedende blik. Hun havde en tendens til at ville gøre nogle underlige ting engang imellem - ligesom han selv havde. Hun kørte forsigtigt skraberen mod hans kind, da hun satte sig ned på hans knæ, for at kunne bedre til.

“Du kunne jo starte med at barbere dit eget,” han lavede trutmund, før hans ansigt krakelerede til et fjantet smil. Han kunne ikke lade være med at gøre grin med hende sommetider. Han synes, at det var noget af det sjoveste i hele verden.

“Vil du gerne dø?” Spurgte hun ham, da hun holdt skraberen op foran hans ansigt, da hun så på ham med et truende blik.
“Jeg har et våben,” truede hun ham, da viftede lidt med sin hånd. Hun kunne selvfølgelig aldrig finde på at gøre ham noget, men nogle gange kunne hun godt få lyst.

“Du ved godt, at det er totalt Michael Jackson-ish, at dræbe en celebrity ikke?” han løftede flabet det ene øjenbryn, før han kiggede på skraberen i hendes hånd, som om, at det var en kæmpe stor trussel for ham.

“Jeg er da ligeglad? Du fornærmer mig,” lo hun en smule ondskabsfuldt, det bedste hun kunne, før hun kørte skraberen mod hans kind i en langsom bevægelse. Hendes blik var meget intenst, da hun måtte koncentrere sig om ikke at lave en forkert bevægelse, for at skære ham.

Han sad så stille, som det nu var muligt for Louis at gøre, før han, da hun var færdig, atter åbnede munden.

“Men du elsker mig jo. Og i sidste ende, kan du ikke leve uden mig, så hvad ville kunne få dig til at dræbe mig?” hans blik var intenst, da han så op på hende med et spørgende udtryk i øjnene.

“Hvor har du dog fået det nonsens fra?” Hun lagde skraberen fra sig på vasken ved siden af dem, da hun så på ham med et lige så spørgende blik, men lyden fra hendes mobiltelefon fik hende til at vende blikket væk fra ham. Hun flyttede sig fra ham, for at kunne række ud efter sin telefon, som lå lidt for langt væk til, at hun kunne nå den. Hun alvorligt ned på skærmen, da hun læste beskeden flere gange. Var det her en dårlig joke?

“Jeg ved det bare, fordi det passer. Du elsker mig jo,” han trak på skuldrene, som om at det var noget af det mest naturlige i verden, før han rejste sig op fra sin plads og gik over imod spejlet for at tjekke, om hun nu også havde gjort det ordentligt.

Hun svarede ham ikke, hun sad målløst, og stirrede på sin telefon. Hvem sendte dog sådan noget bullshit? Det var ikke engang sjovt. Hun havde dog sine små anelser om, hvorvidt det kunne være nogle af de andre drenge - de kunne jo finde på det. Det var nok det, som var det værste ved det hele. Skulle hun vise den til Louis, eller skulle hun lade være? Han vidste det nok ikke engang, siden beskeden sagde det.

“Hallo, jorden kalder Vic? Det var her, at du lidt skulle bekræfte, at det jeg sagde, det passede!” han kiggede på hende med et løftet øjenbryn i spejlet. Hun havde været distraheret af et eller andet, men han vidste ikke, hvad det var.

“Hvad for noget?” Spurgte hun forvirret, da hun fjernede sit blik fra sin telefon, og lagde den fra sig, og tilbage i hendes taske.Hun havde overhovedet ikke hørt efter, hvad han havde sagt, og hun havde helt glemt, hvad de snakkede om før det.  Louis måtte ikke se beskederne, overhovedet ikke. Han måtte ikke finde ud af, at nogen prøvede at afpresse hende.

“Hører du ikke efter, hvad jeg siger, eller hvad?” han så på hende en smule skeptisk, før han drejede rundt på hælen, så han bedre kunne se på hende.

“Sig mig, foregår der et eller andet? Står du, og dagdrømmer om en eller anden celeb, som er bedre end jeg?” han overspillede som altid scenen, da han slog sine hænder op foran ansigtet i foragt.  

“Ja undskyld, Taylor Lautner skrev lige til mig,” løj hun hurtigt, for prøve at virke som om, at der absolut ingenting var galt. Det var tydeligt at høre, at det var en løgn, som hun fyrede afsted. Hun rystede på hovedet for at vågne en lille smule mere op fra hendes tanker. Hvad hun skulle gøre ved disse beskeder? Hvem ville dog vide noget, om Louis som ikke engang han selv vidste? Hendes tanker arbejde på højtryk, men hun lod som ingenting.

“Taylor Lautner? Den var ny..” han grinede lidt af det - som altid med Louis så tænkte han ikke mere over det end det. Han gad ikke at dvæle ved de små ting i tilværelsen, og han gjorde det derfor heller ikke i dette tilfælde.

“Jeg ved det, men jeg tror, at jeg vil gå i seng,” sagde hun en smule kortfattet, da hun sendte ham et kort lille smil, før hun gik ud af badeværelset. Hun kunne ikke være alene for tankerne om, hvad der lige skete. Det forstyrrede hende, det gjorde hende decideret utryg.

“Øhhh okay?” han kiggede lidt uforstået efter hende, da hun forlod badeværelset, for han var ikke helt sikker på, om han havde gjort eller sagt noget forkert. Det var i givet fald i hvert fald ikke meningen.

“Gider du forresten ikke lige at tage min læbepomade med ude fra badeværelset?” Råbte hun inde fra soveværelset af, da hun kom i tanke om, at hun havde glemt den derude. Kulden var hård ved hendes læber, så hun havde et desperat behov for den læbepomade.
“Lige meget, jeg henter den selv,” ombestemte hun sig, da hun vendte rundt, så hun også lige kunne tage sin telefon med sig på vejen. Hun gik ind på badeværelset igen, og hen ved siden af ham ved spejlet, for at rode rundt i sin toilettaske efter læbepomaden.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...