Cold Paradise

Ét liv i fare. Ét forhold på kanten til sammenstyrtning. Ét bryllup på renden til katastrofe – én ekskæreste på afveje og en ferie lidt ud over det sædvanlige. Dette er, hvad der er i vente for de fem fyre fra One Direction, da de bringer deres fem MEGET forskellige kærester med sig til Frankrig hele december måned. Fred, ro og ingen bekymringer var, hvad drengene håbede at få ud af årets travleste måned, men når ferien pludseligt tager en drastisk drejning i form af blod, sved, tårer og sammenbrud, efterlader det de fem fyre i vildrede. For hvordan skal man kunne holde hovedet koldt, når alt syntes at styrte sammen om ørerne på en? Vil december måned overhovedet få en lykkelig slutning for nogen, eller ender det i en tragedie, som er dømt til at gå galt? Find ud af det i denne spændende og meget anderledes julehistorie, hvor vi følger ti utroligt forskellige personer, i deres jagt på lykke: for vil de nogensinde finde den?

49Likes
26Kommentarer
2842Visninger
AA

6. 3. december


Hun vendte sig rundt i den store seng. Den var langt større end, hvad hun ellers var vant til. Hun var vant til at vågne hver morgen ved, at hun var ved at falde ud af sengen, fordi enten så fyldte Harry det hele, ellers så lå Valerie i midten, og der knapt nok plads i sengen. Hun slog øjnene op, for at tjekke, om hun nu var faldet ned på gulvet, eller var sengen virkelig så stor. Hun gabte en gang, før hun lagde sig ned i sengen igen, og så på Harry, som stadig lå med lukkede øjne. Dette øjeblik havde hun ikke haft længe, hun kunne ikke huske, hvornår sådan et øjeblik bød sig.

“Stop!” råbte han pludseligt, før han fór op med et spjæt. Han havde haft en drøm, hvor et menneske var ved at kidnappe Valerie ud af deres bil, og det havde fået ham til at vågne op fra sit mareridt øjeblikkeligt. Han kunne ikke klare det, når han fik sådanne mareridt - det havde han så ofte haft, når de havde været på tourne, men han havde aldrig talt med Danielle om det. Fordi han følte, at det var pinligt.

Hun havde lagt, og betragtet ham i hans søvn, og da han fór råbende op med et sæt, blev hun så bange, at hendes krop reagerede før hun overhovedet nåede at tænke. Hun fór bagud i spjæt, så hun vippede ud over kanten af sengen - og der var et stykke til kanten.
“Av! Hvad sker der?” Spurgte forvirret hun, da hun satte sig op på gulvet, og tog sig lidt til hovedet. Hun havde ikke slået sig, det var mere chokket, som hun prøvede at sluge.

Han så sig forvirret rundt i lokalet, før han opdagede, at hans pludselige opråb, havde sendt hans kæreste ned på gulvet.

“Åh undskyld jeg.. Jeg havde bare et mareridt,” han tog sig til brystet for at få sin hjerterytme under kontrol, før han atter vendte opmærksomheden mod hende.
“Er du okay?”

“Jaja jeg har det fint, jeg blev bare sindssyg forskrækket,” hun trak sig selv og dynen op fra gulvet, da hun satte sig i sengen ved siden af ham. Hun så en smule overrasket på ham, stadig ikke helt klar over, hvad der lige var sket.

“Om hvad?” Spurgte hun nysgerrigt, men med en lidt hæs morgenstemme.

“...Om at nogen ville kidnappe Valerie,” han kiggede ned på sine hænder, før han lod hovedet falde tilbage mod puden. Han vidste godt, at det lød helt hen i hampen, men han var stadig ikke så meget for at fortælle om sine drømme, da han var bange for, at der ville blive grinet af ham. Også selvom han godt vidste, at hun nok var den person i verden, der bedst ville forstå ham.

“De drømme er forfærdelige,” svarede hun ham en smule kortfattet, da hun lagde dynen en smule klumpet over sine bare ben, og hvilede sin vægt mod den ene arm. Hun kørte hurtigt en hånd igennem de lange sorte lokker, som havde filtret sig ind i hinanden i nattens løb. Hun trak en smule på smilebåndet, da hun så rundt i soveværelset, hun havde selv haft sådanne drømme, men det var mest, da Valerie var mindre.

“Jeg hader det… Men, jeg er okay nu,” han åndede dybt ud, før han lod hænderne falde ned på sin dyne. Han var ikke så stolt over, at han havde sådan nogle drømme, for han stolede jo på, at Olly sagtens kunne passe Valerie. Han savnede hende bare.

“Er du sikker? Jeg skal ikke tage turen på gulvet igen?” Spøgte hun forsigtigt, da hun vendte sit blik mod ham med et opmuntrende smil. Hun kunne sagtens følge ham i, hvordan han havde det. Valerie var hans øjesten, og hun var overbevist om, at deres lille datter ville blive en rigtigt fars pige.

“Selvfølgelig babe, no worries,” han smilede kærligt til hende, før han åbnede sin favn som tegn på, at hun gerne måtte komme tættere på. Han ville gerne nyde stilheden med hende et par minutter, før de søgte ned mod morgenbordet. Klokken var ikke så mange, så hvis han skulle gætte, så var Liam og Brooke nok de eneste, der var stået op endnu ved denne tid.

“Jeg tror jeg fik et blåt mærke, da jeg faldt ned,” grinede hun lavt midt i et gab, da hun rykkede sig tættere ind til ham, og ganske uskyldigt kravlede ind under hans dyne til ham. Hun følte, at den brændende kropsvarme af hans omfavnede hende med følelsen af kærlighed, og hun kunne ikke andet end at smile af det.

“Det er jeg ked af,” sagde han undskyldende, som han lod sine fingre let stryge hende over armen, i det han lå og kiggede på væggen på den modsatte side af sengen. Han sagde ikke noget. Han tænkte ikke noget. Han var bare glad for, at han omsider kunne være sammen med hende, uden at noget behøvede at forstyrre dem.

“Gu’ er du ej,” smilede hun for sig. Han plejede ikke at være særlig ked af det, når hun fik et blåt mærke eller noget. Han fandt det blot underholdende de fleste af gangene, så selvfølgelig kom det ikke bag på hende, at han var ligeglad nu. Hun lagde sit hoved på hans brystkasse, og lukkede roligt sine øjne i.

“Vi burde gå ned og få morgenmad snart, Dani,” sukkede han, selvom han lige i øjeblikket overhovedet ikke havde den mindste smule lyst til at forlade sengen. Han lå perfekt, og han kunne godt lide, at de delte sådan et øjeblik sammen, som de netop gjorde det i dette øjeblik.

“Det burde vi, bare lige fem minutter længere,” mumlede hun mod hans brystkasse. Hun havde ikke den spor lyst til at rejse sig op. Hvorfor skulle hun? De skulle ikke nå noget, og hun lå lige så godt hos ham. Det mindede hende om de første nætter efter, at hun var flyttet ind hos ham i hans daværende lejlighed.

“Hvad synes du så om Frankrig so far?” spurgte han, da han under hendes ønske valgte at skubbe tanken om morgenmaden lidt til siden, så han kunne se på hende med et kærligt smil. Han måtte selv indrømme, at han var faldet godt til dernede. Der var ro, der var fred, og han kunne være sammen med hende uden at andet forstyrrede dem.

“Nu har vi jo kun været her én nat, men her er fredeligt,” svarede hun ham, da hun vendte sit blik op mod ham, da hun kunne mærke, at han kiggede ned på hende. Hun fnes en smule af hans spørgsmål, for hun havde knapt nok fået set noget af Frankrig, siden de kun havde været her ét døgn.

“Det har jeg nemlig også tænkt på - her virker rigtig fredeligt,” han lyttede et par gange, før han svagt kunne høre folk rumstere nedenunder, men han var stadig ikke sikker på, om det kun var Liam og Brooke, der var stået op. De fleste af de andre var B-mennesker, så han kunne ikke forestille sig, at de ville være oppe allerede.

“Det er dejligt, tror aldrig, at jeg vil hjem igen,” spøgte hun mens hun smilede ned mod hans brystkasse. Den brændte nærmest mod hendes kind, men på en dejlig måde. Det gav hende netop denne brændende fornemmelse af tryghed, som kun han kunne give hende.

“Heller ikke jeg… Men babe? Hvor meget vi end elsker at ligge her, så burde vi gå ned og få noget morgenmad.. Min mave kalder på mad,” han smilede lidt opgivende, da han kunne mærke, at hans mave snart begyndte at kalde på, at få noget indenbords. Han var sulten, for de havde ikke fået noget siden aftensmaden aftenen før.

“Lyseslukker,” mumlede hun med et lavt fnis, før hun tvang sig til at rulle væk fra ham, og svinge sine ben ud over sengekanten. Hun kunne ikke huske, hvornår at hun sidste havde haft så dejlig en morgen. Hvert fald ikke siden de blev forældre, men det gjorde hende ikke så meget, hun elskede sin forældrerolle, men det var rart at tage lidt afstand en gang imellem.

 

“Fanden tage alle de trapper,” svovlede den højgravide Christina, da hun puffede til døren ind til køkkenet, hvor nogle af hendes venner allerede sad. Da hun forlod værelset var Niall endnu ikke vågnet, men noget fortalte hende, at alt den tid hun havde brugt på at skramle ned af trapperne nok måtte have vækket ham, og at han snart måtte komme ned - hvis han ikke allerede var på vej.
"Godmorgen,”

“Godmorgen tykke,” svarede Liam hende som den første ud af de fire, som allerede sad ved morgenbordet, og nød deres lette morgenmad. Han kaldte hende det blot fordi, at han fandt det underholdende, og han vidste, at hun godt var klar over, at hans ord aldrig betød noget ondt. Det var jo Liam.

“Du ved godt, at du ikke ligefrem er let på tå om morgen ikke?” Niall dukkede op i køkkendøren ganske kort tid efter, Christina havde gjort sin entré. Han lignede en, som ikke havde fået lov til at ligge i sengen og vågne. Det havde han heller ikke, han var stået op, nærmest som en robot. Han gned sine øjne, da han trak dumpede ned på en stol foran Brooke.

“Undskyld mig, men nu er det ikke særlig nemt at være let på tå, når man bærer 15 kilo ekstra dødvægt på sin mave og røv.. Danielle bak mig lige op her, du har også været igennem det!” Christina slog ud med hænderne, før hun med lidt besvær fik trukket en stol ud og dumpet ned på den.

“Niall, vær så lige lidt forstående. Du behøver ikke forstå det, bare accepter det, eller lad som om, at du gør, det vil gøre livet så meget lettere for Chris,” Danielle havde fulgt med i den korte samtale, som havde udspillet sig, da de kom ned til morgenbordet. Hun huskede det, som var det igår, at hun selv bare rundt på den store mave. Hun tyggede på en skive brød med nutella på, da hun så på Niall med et løftet blik. Hun lød nærmest som en mor, som prøvede at sætte sin søn på plads, men Niall og Christina kunne tit minde hende lidt som to små børn, som de diskuterede ting, og sladrede om hinanden.

“Hvad? Jeg har da ikke gjort noget galt?” Han så på Harry med et opgivende blik, han forstod ikke helt, hvad det var, som han nu havde sagt, som ikke var i orden. Måske var det fordi, at han stadig ikke var helt vågen, det spillede sikkert den store rolle. Han så videre over på Liam, som en form support, men han rystede straks på hovedet. Han skulle ikke nyde noget i alt blande sig i den samtale - så klog var han da.

“Kan vi ikke bare lade den ligge og i stedet glæde os over, at solen skinner udenfor vinduet, og at I snart skal være forældre? Det ville gøre det hele meget lettere,” Harry nikkede lidt af sine egne fornuftige ord, før han tog en bid af sin bolle og rakte ud efter fadet med pålæg. Han var ekstra sulten, så han spiste så meget, som han overhovedet kunne.

“Er der en, der vil række mig fadet med røræg?” spurgte Christina forsigtigt om, som hun tog sin tallerken og balancerede den på sin mave. Hun var blevet for tyk til at kunne sidde ordentligt ved bordet alligevel, så hun havde for længe siden valgt at smide manéerne fuldstændigt - det havde de andre godt affundet sig med.

“There you go, babe,” mumlede Niall søvnigt, som han var den, som sad tættest på røræggene. Han holdte fadet for hende med den ene hånd, da han hurtigt rakte ud efter to skiver brød med den anden. Han var ikke helt tilstedeværende endnu, men det vidste Harry og Liam også efterhånden, det tog et stykke tid for ham, før han var helt morgenfrisk.

“Hvad skal vi så lave i dag, Brooke?” Spurgte Liam, da han kørte sin ske rundt nede i den dybe tallerken med havregryn og mælk. Han var startet på et lidt sundere liv, eftersom hans træning også var blevet en smule mere seriøs. Han så på sin kæreste, som sad skråt over for ham ved bordet, eftersom at Niall egentlig havde taget hans plads.

“Jeg tænkte om vi ikke alle seks skulle finde ud af noget, ligesom vi gjorde i gamle dage?” Brooke løftede sit ene øjenbryn, da hun tog endnu en bid af sin melon, før hun lod skraldet fra den falde ned på den tomme tallerken foran sig. Det var ikke fordi, at hun ville holde de andre to par udenfor, men Victoria havde altid været hurtig til at sige nej, når de var blevet tilbudt det, og hun kunne ikke forestille sig, at Elizabeth ville tilbringe tid sammen med dem.

“Gerne, men det skal være noget, som jeg også må være med til,” Christina klappede let på siden af sin mave, før hun tog fadet ud af Nialls hånd og forsigtigt begyndte at øse æg op på sin tallerken. Hun havde spist rigtig meget æg siden hun var blevet gravid - noget som hun ikke havde gjort før i tiden.

“Ej det kunne være fedt! Og selvfølgelig skal du være med Chris, om jeg så må skubbe dig rundt i en kørestol!” Svarede Danielle begejstret, men med en alvorlig undertone, da hun vendte sit blik mod sin hende. Nu hvor de var samlet så ville det være skønt at gøre nogle ting sammen, som de førhen havde gjort.

“Hvad med at vi tog en slædetur rundt i kvarteret?” Foreslog Liam, da han fulgte spændt med i samtalen. Han havde set et skilt med slædetur, da taxien dagen tidligere kørte dem ned ad vejen til den enorme luksus hytte, som Elizabeths forældre ejede.

“Det er ikke nogen tosset idé… Med mindre, at det fryser -20 grader udenfor, for så gider jeg altså ikke udenfor!” Brooke himlede lidt med øjnene, før hun rakte ud efter endnu en skive melon. Der var sjældent sne i Tree Hill, da det lå beliggende i en af de mest solrige stater i USA - Californien.

“Du har vel vintertøj med, Brooke? Sagde Liam ikke, at dette ikke ville være nogen badeferie?” Skød Niall en smule flabet til hende. Han blev straks mere vågen, da han hørte Liams forslag. Han havde aldrig været på slædetur før, og han fandt det faktisk rigtig interessant. Desuden så ville det være et fantastisk minde at have med Christina, som et af de sidste, hvis hun ikke overlevede fødslen. Selvom det hele lå lige til at ske rundt om hjørnet, så var han meget rolig omkring. Han ville ikke vise det for hende, at det gik ham mere på end det, som han gav udtryk for.

“Jeg synes, at vi skal gøre det - YOLO right?” Christina stoppede en ordentlig mundfuld røræg ind i munden, før hun kiggede på de andre med et bekræftende glimt i øjnene. Hun ville gerne prøve det - og modsat Brooke, så ville hun ikke lade kulden ødelægge det. Kulden var blot en undskyldning for, at hun kunne sidde tættere med Niall.

“Kom nu, babe! Du kan få mine hættetrøjer på, hvis det bare betyder, at du tager med?” Det var tydeligt, at Liam forsøgte at lokke hende med på turen. Det var trods alt hendes forslag, at de skulle gøre noget sammen. Desuden ville det overhovedet heller ikke være som i gamlede dage, hvis ikke Brooke var en del af det.

“Fint… Men så skal du også lave kaffe til mig, når vi kommer tilbage.. Også selvom jeg godt ved, at I briter foretrækker te,” hun kørte hånden gennem de mørke lokker, før hun kiggede på de andre med et skævt smil - hun havde villet med fra starten af, hun var bare god til at dreje den, så hun alligevel fik noget af det, som hun gerne ville have.

“Det er stadig en skam, at du foretrækker kaffe over te,” lo Liam en smule af hende, før han rystede på hovedet. Han drillede hende ofte med, at hun var en outsider blandt dem, fordi hun aldrig drak te sammen med dem. Hun sad altid med en kop kaffe i stedet for.

“Det er en del af mit image - Kaffe, kaviar og kjoler,” hun trak lidt uskyldigt på skuldrene, for hun havde jo altid været klar over, at hun var lidt anderledes end de andre, selvom det ikke gjorde hende noget. Hun kunne godt lide at skille sig ud.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...