Realizing Life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2014
  • Opdateret: 24 okt. 2014
  • Status: Igang
Realizing Life fortæller om pigen Livia. Livia oplever kæmpe forandringer med sig selv, igennem årene. Hendes bedste ven Nikolaj, står ved hendes side, igennem de fleste af hendes glæder og sorger. Nikolaj er den eneste, hun virkelig stoler på, selvom det er ham som er størstedelen af hendes forandring. Han åbner en ny, mystisk, kreativ, mørk og anderledes verden og personlighed for hende. En verden man kun ser på film, og en personlighed hun længtes efter at udvikle. Kort sagt: en uskyldig og uviden pige, bliver bragt ind i den barske virkelighed... Inspireret af virkelige hændelser, bøger, sange og fantasier!:-)

1Likes
0Kommentarer
108Visninger
AA

3. 2013 - Vinter, forår og sommer

Dette år, blev hendes store begyndelse. Livia var blevet forelsket igen... Med Jakob... Hun havde tydeligvis glemt alt, om den måde han havde behandlet hende på. Hun faldt for ham igen, i slutningen af 2012. Men denne gang, faldt han også for hende. De kom sammen i foråret, og det nød Livia en del. Hun havde endelig fået sin prins.

Dette tidspunkt, var hummeret tilfreds med sig selv. Hun gik i moderne tøj, hørte popmusik, og var altid glad. Hun var uskyldig. Hun var som en regndråbe i en storm, hvor hun alligevel faldende langsomt og fredeligt, mens de andre stormede ned i verdenen.

Livia var endelig glad, og var ikke mere alene. Hun synes selv, at hun havde gjort det godt, og hun kunne mærke, at folk faktisk gad hende. Hun blev accepteret, følte hun.

I virkeligheden var det ikke sådan... De andre kunne kun holde hende ud, for nu var hun ikke taber mere. Nu var hun bedst blive normal.

Selvom Livia var glad, så følte hun sig stadig underligt tom indeni, når hun var alene. Hvis der ikke stod en veninde ved siden af, så var verdenen pludselig stor. Alt drejede rundt,og udviklede sig, imens hun nu var alene igen, og ventede. Ventede på at blive lagt mærke til igen.

selvom hun var uskyldig, glad og accepteret, var hun alligevel sølle. Hun accepterede ikke sig selv. Livia følte sig okay, og endelig som de andre, men hun var ikke lykkelig.

Hun fik tit lysten til at pakke en taske, og løbe væk. Så langt væk, at hun ikke kunne fornemme Danmark mere. Eller måske løbe hjem til Jakob, som jo elskede hende. Han ville sikkert lade hende bo der. For ligeså snart hun var væk fra familien, og alt kendt, var hun fri.

Livia tog sig dog aldrig sammen, og det blev til hendes held senere hen.

Senere det år, slog Jakob op med hende. Igen, var Livia knust. Igen, på grund af Jakob.

På dette tidspunkt, begyndte hun virkelig at føle et had til ham. På dette tidspunkt, havde hun nemlig lært om rigtigt og forkert, og vidste at Jakob også var sølle. Måske lige så sølle som hende. Måske mere? Nej, ikke mere end hende... Livia var jo ikke kun sølle, hun var også fortabt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...