Hesksen: Rosalina

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2014
  • Status: Igang
Rosalina er ikke helt normal hun har kunne ting lige siden var 5 år gammel. Hun har ikke haft en normal barndom. Men fremtiden ser lys ud efter hun møder Nick, han forstår hende og ved hvordan hun har det. De udvikler sig sammen og bliver det perfekte makkerpar. Men hvad har fremtiden i kortene for dem det gode eller det onde? Læs historien for at finde ud af det.

2Likes
1Kommentarer
146Visninger
AA

3. Alene

Jeg bliver stille og roligt eskorteret tilbage til mit værelse, jeg husker min første dag her. Det er ikke noget godt minde, jeg havde været hos psykologen, men det havde ikke været lige så fredligt. De blev nød til at have 10 vagter til at prøve at kontrollere mig. Mine evner var ikke så udviklede som de er nu men de var kraftige, jeg kan skubbe ting med tankens kræft og det er kun en af de mange ting. Men der var det kun det der gav mening at bruge. Det tog dem flere timer at få mig fra indgangen til psykologen, og det var kun på grund af at jeg løb op for kræfter. Da jeg kom ind til psykologen, kom der ingen ord ud af mig, og til sidst tænkte de bare at jeg skulle komme til mit værelse. Jeg taler aldrig med nogen fordi at jeg ikke ser nogen grund til det. De ville bare syntes at jeg er en freak som alle andre gør. Vi kommer tilbage til mit værelse og jeg kommer ind, det er helt hvidt, der er et skrivebord og en seng. Vi må godt gøre det personligt, men jeg har altid troet at jeg ikke ville være der i særlig lang tid. Men det er så to år siden at jeg tænkte det. Jeg bruger al min tid på at forbedre mine evner, men det er svært på så lidt plads. Vi har en kæmpe gård og de er ved at dele den op, så os med "gaver" er på den ene side og de normale er på den anden side. Så kan det godt være at jeg kommer mere ud end jeg gør nu. I dag er ligesom alle andre dage, jeg sidder bare inde på mit værelse og øver mig. Den eneste grund at jeg kommer ud er hvis der er morgenmad, frokost eller aftensmad. Det skal så også siges at der ikke er nogen der prøver at tale med mig, de syntes nok jeg er for mærkelig til at tale med. Hele det her er delt op så drenge er i den ene halvdel og os piger er i den anden. Det eneste sted vi er fælles er gården, nok også meget godt hvis man tænker på det. Så bliver vi lidt blandet. Der er kun 1 år til at jeg kan komme ud her fra det er nemlig min fødselsdag i dag jeg bliver 17 år. Det er en dejlig dag nu kan jeg begynde kun at tælle dag, det er dejligt. Min eneste ven er mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...