Safety - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2014
  • Opdateret: 21 dec. 2014
  • Status: Igang
Alexandra Victoria er datter af den måske-næste præmiereminister i England. Alexandra bor i hendes mors ekstra hus sammen med den kendte youtuber, Harry Styles. England er helt oppe at køre over valgkampagnen, der er i gang. Ikke alle er enige i, hvad Alexandras mor går ind for, og nogen mennesker er mere end villig til at bryde nogle regler, som gør landet sikkert. Et par enkelte stalkerbreve var, hvad det startede med - nu er det endt i trusler som gør, at Alexandra ikke længere er sikker. Hendes mor er opmærksom på det hele og med Harrys hjælp, hyrer hun en bodyguard for at beskytte Alexandra, men det er Alexandra ikke tilfreds med. Hun mener at hendes stalker bare keder sig, men når truslerne pludselig også går ud over Harry, så er der ikke mere at gøre. Den nye mystiske bodyguard er kommet for at fuldføre sit job, ligegyldig om Alexandra vil have det eller ej. Brevene bliver til virkelighed og Alexandra finder sig selv i en situation hun aldrig troede hun ville havne i.

190Likes
77Kommentarer
8214Visninger
AA

3. "I've seen more than you think, Alexandra"

 

Alexs synsvinkel 

Det hele var en tragisk aften. Det endte med, at jeg slet ikke kom i byen. Harry hjalp mig op fra gulvet og hentede et glas vand til mig, mens Louis var i et kæmpe grineanfald, mens han fortalte Liam, at han ikke behøvede at komme alligevel. Og det var sådan min fredag aften endte – med et par hovedpinespiller, en masse vand og lys på toilettet, efter jeg første gang skulle kaste op, og endte med at gå ind i døren.

Nu lå jeg så med en forfærdelig smag i munden og overvejede at gå ud i køkkenet, hvor de andre var. Jeg kunne høre stemmer. De snakkede forfærdelig højt, øv.

Jeg rejste mig langsomt og måtte tage ved væggen, da jeg blev helt svimmel. Jeg gispede højt, da en smerte gik igennem min hånd.

Hvad havde jeg lavet med den?
Jeg bandede for mig selv, da jeg gik ud i stuen, hvor Louis og Harry var. Niall tog i byen med et par af hans venner og efterlod mig helt alene. Igen, øv.

”Godmorgen,” hørte jeg Louis sige. Jeg skar en grimasse af hans skingre stemme.

”Har du det bedre?” spurgte han og prøvede at skjule et smil. Jeg kunne lige så godt være ærlig i stedet for at svare ham igen. Min opførsel i går var ikke noget jeg var stolt af.

”Jeg har så ondt i min hånd,” mumlede jeg og holdt den med min anden, raske, hånd. Louis grinte kort og kiggede på Harry, som kom fra køkkenet.

”Med det fald i går, så ville det være underligt, hvis det ikke gjorde ondt,” og denne gang kunne han ikke lade være med at grine. Jeg skulle til at bede ham holde kæft. Det var overhovedet ikke sjovt, men Louis synes alt var sjovt. Jeg burde have vænnet mig til det.

”Louis,” mumlede Harry. Louis prøvede at stoppe med at grine, men det mislykkedes.

”Har du det bedre?” spurgte Harry om. Han havde taget sig af mig i går, selvom jeg var sådan en nar.

Jeg rystede på hovedet, bed mig i læben og kiggede væk.

”Kom, lad mig se på den,” sagde han roligt og trak mig med ud i køkkenet. Jeg fulgte med ham og satte mig på stolen.

Jeg gispede i smerte, da han tog ved den. Han kiggede på mig med et halv trist blik. Både ham og jeg vidste vidst godt begge to, at der var en helt speciel grund til, at jeg valgte at drikke mig så fuld i går, men vi snakkede ikke om det. Det var usagte ord.

Det larmede i hele huset. Jeg tog mig til hovedet og sukkede da det var lyden af vores ringeklokke. Jeg kunne høre Louis råbe, at han åbnede.

”Alex,” Harry prøvede at få min opmærksomhed og han fik den hurtigt. Mine øjne fandt hans. Han så lidt bekymret ud, hvilket gav mig skyldfølelse.

”Jeg har det okay. Det er fint.” Jeg vidste ikke helt, hvad jeg svarede på. Om det i går var fint eller at det ikke gjorde så ondt i hånden, det vidste jeg ikke, men det hjalp. Harry sendte mig et kort smil.

”Vi får Liam til at se på den,” sagde han i det øjeblik Liam kom ind. Bag ham kom Louis, som gik og snakkede med en tredje person. Jeg ville have gættet på Niall, men drengen der trådte ind, var slet slet ikke Niall. Ham her havde sort hår, og et ansigt der var tyndere end Nialls. Han havde nogle markerede kindben og brune øjne, som fandt mine med det samme. Han var klædt helt i sort. Hans T-shirt sad stramt om hans overarme, og over hans ene arm, hang der en sort læderjakke.

Han kunne ikke være menneskelig. Han var smuk, hvis det ord overhovedet beskrev ham.

Under normale omstændigheder ville mine øjne være på størrelse med tekopper, men jeg blev distraheret, da en kold hånd lagde sig over min.

Mit blik gled væk fra den mystiske dreng og hen på Liam, som kiggede undskyldende på mig.

”Hey Liam,” fik jeg frem og prøvede at stjæle et blik fra den mystiske dreng. Harry hilste på ham og sagde et eller andet, som fik den mystiske drengs mund til at glide op i et skævt smil. Hans øjne lyste og gud, hvor var han lækker.

Hvorfor havde ingen fortalt mig, at mine venner kendte sådan en lækker dreng?

”Hvad har du lavet, Alex?” spurgte Liam om og drejede på min hånd. Jeg skreg op, hvilket fik alle øjne rettet mod mig.

”Fuck, av!” udbrød jeg og trak min hånd til mig. Liam kiggede, igen, undskyldende på mig. Jeg bed mig hårdt i læben, inden jeg lod ham tage min hånd igen.

”Den er vist forstuvet,” sagde han og gik hen, hvor vi havde en førstehjælpskasse. Han kendte vores hus for godt.

”Du skulle have været der,” sagde Louis og grinte igen. Denne gang sendte jeg ham et vredt blik, men endte selv med at smile en smule.

Liam fandt en forbinding frem, og satte sig ned foran mig igen.

”Alex, der er en du skal møde,” sagde Harry med en urolig stemme. Det var ikke en Harry ting at lyde bekymret på den måde. Var ham den mystiske kriminel? Havde han slået nogen ihjel? Med det ansigt kunne han sikkert slippe godt fra alt.

Fuck, fokuser Alex.

”Alex, det er Zayn, Zayn Malik, og Zayn, det er Alexandra Victoria.” Min første tanke var; det var da på tide du gad introducere mig, men så tyggede jeg på hans navn, og det lød så bekendt.

En kold følelse gik igennem min krop, og derefter forlod alle følelser vidst mit ansigt. Jeg lignede sikkert et lig lige nu alligevel.

”Hvad laver han her?” min stemme var hård, og det fik ham Zayn til at se forvirret på mig.

”Din mor sagde a…” ”- jeg er ligeglad med, hvad min mor sagde! Jeg har ikke sagt ja til det her!” udbrød jeg og ville rejse mig, men det forhindrede Liam mig i, da han lagde en hånd på min arm og holdt mig nede.

Hvordan kunne de …. Urg! Forstod de ingenting? Jeg havde sagt jeg ville tænke over det. Hvordan kunne de tage det som et ja?

Først nu lagde jeg mærke til, at der stod kufferter bag ham. Forhelved da!

”Jeg sagde jeg ville tænke over det!” Liam var endelig færdig med min hånd, og det fik mig til at rejse mig op. Harry kaldt på mig, men jeg gik ind på mit værelse og smækkede døren i – totalt diva agtigt, men jeg kunne ikke lade være. Jeg havde tømmermænd og jeg troede virkelig, at de havde forstået, at jeg ikke var klar! Jeg skulle tænke over det. Det var altså lidt … de kunne ikke forvente, at jeg bare ville lukke en vidt fremmede ind i mit hus og overlade alt til ham! Jeg kendte ham ikke og jeg stolede overhovedet ikke på ham.

”Fuck altså!” udbrød jeg og smed mig i min seng. Der lugtede af alkohol på mit værelse.

Fuck alt.

☞☞

Harrys synsvinkel:

”Det er jeg virkelig ked af. Hun plejer ikke at være sådan der,” sagde jeg undskyldende og kiggede på Zayn, som så ud til at være helt forvirret.

”Vidste hun ikke, at jeg kom?” spurgte han.

”Det er lidt kompliceret,” mumlede Liam mens Louis sagde, at hun bare var en drama queen.
”Louis,” sagde jeg advarende. Han kiggede undskyldende på mig, og kom hen til mig. Jeg tog ved hans håndled og trak ham ned på mit skød.
Hans krop slappede af med det samme, inden han tog min hånd. Jeg ville aldrig vænne mig til den måde hans krop reagerede på, når jeg rørte ham. Jeg elskede det.

Jeg kiggede på Zayn for at se hans reaktion. Han lignede en der ikke kunne være mere ligeglad med at Louis og jeg var sammen. Godt så, han havde ikke noget imod homoseksuelle.

”Hun vidste det godt, men hun var ikke ligefrem med på det. Hendes mor, derimod…” sagde Liam og kiggede på mig for at være sikker på, at han ikke havde talt over sig.

”Der bliver nok et lille problem så,” sagde Zayn og bevægede sig for første gang siden Alexs udbrud. Han satte sig på en stol overfor Louis og mig.

”Jeg kan ikke udføre mit job, hvis hun ikke vil have mig.”
”Hendes mor, du ved, hende der betaler dig?” sagde Louis. Jeg gav ham en albue i siden, men det ignorerede han og fortsatte; ”hun har hyret dig, netop fordi Alex har brug for det. Liam har vel sat dig ind i det hele? Med stalkeren og det?” Zayn nikkede og Louis fortsatte.

”Det er ikke kun hende det går ud over, også Harry, og ikke nok med det, så er der sikkert også nogen der vil gå efter hende, fordi de ikke vil have hendes mor som præmiereminister. Så om Alex vil det eller ej, så kan du sagtens udføre dit job. Det bliver nok bare ikke så let.” Jeg grinte kort. Louis og Alex var tætte, men de havde begge deres måder at vise det på. Alex lagde ikke skjul på, at hun ville hade Louis, hvis han sårede mig, og Louis lagde ikke skjul på, at Alex af og til var en diva og mindede om hendes mor. Det fik hende selvfølgelig helt op i det røde felt, men det gjorde hun – hun var stædig som sin mor.

”Lad det ikke påvirke dit job, okay? Jeg er sikker på det ikke er den første diva du har arbejdet for,” sagde Liam og slog ham for sjov på skulderen. Zayn grinte kort.

”Det er det bestemt ikke. Bare rolig, jeg skal nok kunne klare det. Normalt plejer jeg at være venner med dem jeg arbejder for, det gør det lidt lettere, men bare rolig. Jeg har styr på det. Det lykkedes vel ikke hver gang. Hun hader mig sikkert allerede.”

Jeg hostede kort. Han var god. Han var helt klart den rette til dette job. Normalt ville folk blive skræmt væk af Alex, når hun opførte sig sådan, men Zayn tog det helt roligt –meget professionelt.

☞☞

Alexs synsvinkel:

For at være helt ærlig, så kunne jeg ikke rigtig finde ud af, hvad det var jeg var skuffet over. Jeg sagde til mig selv, at jeg var sur over de alligevel fik en bodyguard til mig, men inderst inde vidste jeg jo godt at det ville ske. Der var bare en lille stemme inde i hovedet, som blev ved med at sige til mig, at jeg var skuffet over, at en som Zayn var min bodyguard. Jeg havde måske håbet på en af Harrys venner. Jeg kunne ikke halvdelen af navnene på Harrys venner. Han var en kendt youtuber, så hvem han kendte og ikke kendte, det anede jeg ikke. Jeg ville nok have husket Zayn eftersom han så ud som han gjorde.
Det hele var uretfærdigt. Jeg havde tømmermænd og splittet følelser.

Jeg havde drukket mig så fuld i går, fordi jeg var så sur på min mor. Jeg vidste udmærket, at når hun havde bestemt noget, så blev det sådan. Jeg kunne kun glæde mig til, at jeg blev 20 år. Urg.

Jeg var blandet imellem at ville gå ud og snave Zayn i gulvet og bede ham gå. Jeg ville virkelig gerne have et dårligt indtryk af ham eller sådan noget, men det havde jeg ikke. Han havde ikke sagt noget til mig, så ikke engang dét kunne jeg brokke mig over.
Jeg havde været på mit værelse hele dagen, hvilket var totalt dumt. Jeg kunne ikke undgå Zayn. Han var ikke bare væk fordi jeg havde gemt mig for ham hele dagen. Han var derude, og jeg kunne af og til høre hans anderledes accent.

Så, nu var det ikke kun Harry og mit hus mere, men også Liam og Zayns.

Jeg havde haft lang tid til at tænke i, og selvom jeg ikke var glad for at indrømme det, så havde jeg indset, at det nok var for det bedste. Hvis der skete Harry noget på grund af mig, så ville jeg ikke kunne tilgive mig selv. Jeg kunne bare ikke forestille mig, hvordan nogen ville gøre Harry fortræd. Alle hans følgere elskede ham og det var så sjældent, at jeg så hate omkring ham, og når jeg endelig så noget, så var det fordi han var bøsse.
Men igen, jeg kendte ikke min stalker overhovedet. Jeg var sikker på, at personen bare lavede sjov, og det kan også sagtens være personen stadig gør det, men med det og valgkampen, så ville jeg ikke sætte Harrys liv på spil på nogen måde.

Jeg ville gerne kunne sige, at jeg havde skiftet mening og var helt okay med, at Zayn var her, men det var ikke okay, og det kunne jeg ikke lave om på… men jeg måtte bare holde ud. Der var aldrig sket noget før, så hvorfor nu? Hvis det fortsatte sådan, så ville min mor sikkert snart give mig ret i, at jeg ikke længere havde brug for en bodyguard, og så var alt okay igen. 

”Alex, der er mad,” hørte jeg Harry sige. Jeg kunne høre på hans stemme, at han ikke var sikker på om han skulle sige det eller ej. Alt andet de havde sagt i dag, havde jeg fuldstændig ignoreret – indtil jeg kom til fornuft, hvilket var for 5 minutter siden.

”Kommer,” råbte jeg tilbage og samlede mit hår i en høj hestehale. Jeg var pludselig utrolig taknemmelig for, at jeg ikke havde haft planlagt noget denne weekend. Normalt var jeg i byen med mine venner eller sammen med Harry og de andre. Jeg holdt et sabbat år, som mine forældre betalte for. Jeg havde gået på en skrive skole i seks måneder, og det var afsluttet for nogle uger siden, så nu gik jeg hjemme og slappede lidt af. At skrive var min passion. Jeg elskede det. Jeg ville rigtig gerne udgive min egen bog, og selvfølgelig havde min mor nogle kontakter, så det var i hus, nu skulle jeg bare have skrevet en roman, digt eller, hvad jeg nu havde lyst til.

Det at Harry var youtuber gjorde, at de fleste kendte mig. Ikke kun som datter af min mor, men også på grund af Harry. Jeg var ofte med i hans videoer, og nogen påstod jeg var deres ”mode ikon.” Jeg forstod det ikke, men de fulgte med i mit liv, så det var hvert fald en start på min skrive karrierer. Jeg havde hvert fald nogen der ville købe min bog – som Harry og Niall, haha! Men det var en start.

Okay, det var et totalt sidespring, men jeg husker ikke, at jeg har fortalt jer om det, og jeg synes ikke I skal have den opfattelse af, at jeg går og laver ingenting – det gør jeg, bare i mit eget tempo, haha!

Nå, men mit humør var blevet bedre, og derfor var jeg nu på vej ned for at spise.
Den første jeg fik øje på, var Zayn, som sad for bordenden. Jeg tvang mig selv til ikke at kigge på ham. Mit humør var lige blevet godt.

”Hey, du leveeeer!” udbrød Louis. Alle øjne gled hen på mig. Jeg sendte Louis en grimasse, inden jeg satte mig ned ved siden af Harry. 

”Er du okay?” spurgte Harry, hvilket efterhånden var blevet en vane. Hvorfor var han så overbeskyttende for mig? Der var jo ikke sket noget specielt, udover de dumme stalker breve.

Og nu vi snakker om dem.

Foran mig, hvor Zayn sad, lå der en masse papir. Med et enkelt blik genkendte jeg dem. Han læste de breve jeg havde fået – sikkert for at sætte sig ind i tingene.

Langsomt løftede han hovedet, som om han kunne mærke mit blik på ham. Hans øjne fangede mine. Det gav et sæt inde i min krop, hvilket man heldigvis ikke kunne se. Jeg ville have fjernet mit blik, men et eller andet holdt mig fast.

”Det er helt sikkert en dreng.” Hans stemme var lav og hæs, men alligevel klar og tydelig. Han lukkede øjnene en smule i og kiggede alvorligt på mig. Igen ville jeg kigge væk, men jeg blev ved med at stirre på ham.

Hvordan vidste han det?

Da Harry afbrød, kunne jeg kysse ham. Det var ved at blive akavet, men ligemeget, hvor meget jeg prøvede, så kunne jeg ikke fjerne mit blik, så da Harry snakkede, tog Zayn langsomt blikket fra mig. Han blinkede et par gange inden han fokuserede på Harry.

”Hans skrift,” sagde han kort og konkret. Jeg kunne ikke lade være med at fnyse af ham, og igen var alle blikke på mig.

”Du kan simpelthen bedømme ud fra et brev, at det er en dreng? No offence, men piger kan altså også skrive virkelig grimt.” Jeg rullede med øjnene. Det var ikke min mening at være sådan, jeg ville jo gerne have han var her – for at passe på Harry selvfølgelig. Jeg kunne passe på mig selv. Men hvorfor troede han pludselig, at han var så sikker på min stalker? Han havde været her en dag?

Han spildte ikke tiden, hva?

”Det er ikke første gang jeg skal passe på en der har en stalker,” sagde han roligt. Han blev vidst ikke påvirket af andres humør, hva? Og når vi snakker om humør, så faldt det utrolig meget, da han sagde ”passer på.” I mine øre lød det som om han var min babysitter, som om han morede sig over det.

”Du ved godt, at du kun er her lige nu, fordi jeg ikke ville kunne tilgive mig selv, hvis der skete Harry noget, right? Oh ja, og det fact at du er her, i mit hus imod min vilje. Jeg kan passe på mig selv, du ved…” sagde jeg hårdt, hvilket resulterede i et spark under bordet, fra Harry.

Igen lod Zayn sig ikke påvirke. Han kiggede roligt på mig, inden han lænede sig tilbage i stolen. Han foldedes sine arme og kneb øjnene sammen.

”Undskyld mig, for at rette på dig, men jeg er ret sikker på, at det er din mors hus, og din mor der har sørget for at hyre mig. Jeg er ked af, at du ikke kan lide mig, men det forhindrer mig ikke i at udføre mit job. Jeg er her ikke for at være irriterende, men for at beskytte dig mod hvem end der er efter dig.” Han holdt en kort pause. ”Jeg har set mere end du tror, Alexandra. Jeg kender typer som ham.” Og sådan sluttede han det af. Jeg ventede på et eller andet suuuuper spændende, men det kom ikke. Jeg kiggede over på Louis, som sad med et smil om læberne. Selvfølgelig synes han det var sjovt, når folk satte mig på plads, men den fornøjelse skulle han ikke have lige nu.

”Jamen fedt for dig,” sagde jeg og skubbede stolen ud.

”Alex, bliv nu,” sagde Harry roligt, men jeg ignorerede ham og kiggede på Zayn

”Og desuden, det er Alex,” og med de ord gik jeg ned af gangen til mit værelse.

”Jeg har set mere end du tror, Alexandra,” mumlede jeg irriteret for mig selv og smækkede døren i.

”Jeg er her ikke for at være irriterende, bla bla bla min bare røv. Du ER allerede pisse irriterende,” jeg sørgede for ikke at snakke for højt. Jeg ville ikke give dem det indtryk af, at Zayn kom under huden på mig.

Hvor var det ærgerligt, at sådan et flot udseende skulle gå til spilde med en personlighed som hans.

Jeg greb min mobil og ringede min veninde, Ally, op. Jeg havde brug for at komme ud med min irritation, og Harry var ikke en mulighed. 

 

☞☞
Så er andet kapitel ude til jer! Bambambam. 
Hvad synes I om det hele? Overreager Alex?? Og tror I Zayn har ret, er det en dreng? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...