Safety - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2014
  • Opdateret: 21 dec. 2014
  • Status: Igang
Alexandra Victoria er datter af den måske-næste præmiereminister i England. Alexandra bor i hendes mors ekstra hus sammen med den kendte youtuber, Harry Styles. England er helt oppe at køre over valgkampagnen, der er i gang. Ikke alle er enige i, hvad Alexandras mor går ind for, og nogen mennesker er mere end villig til at bryde nogle regler, som gør landet sikkert. Et par enkelte stalkerbreve var, hvad det startede med - nu er det endt i trusler som gør, at Alexandra ikke længere er sikker. Hendes mor er opmærksom på det hele og med Harrys hjælp, hyrer hun en bodyguard for at beskytte Alexandra, men det er Alexandra ikke tilfreds med. Hun mener at hendes stalker bare keder sig, men når truslerne pludselig også går ud over Harry, så er der ikke mere at gøre. Den nye mystiske bodyguard er kommet for at fuldføre sit job, ligegyldig om Alexandra vil have det eller ej. Brevene bliver til virkelighed og Alexandra finder sig selv i en situation hun aldrig troede hun ville havne i.

190Likes
77Kommentarer
8215Visninger
AA

5. "I will start with Harry..-"

Zayns synsvinkel:


“Så hvad arbejder du med?” spurgte pigen, som jeg ikke havde nogen ide om, hvad hed. Havde hun fortalt det, så havde jeg vidst glemt det.

Jeg kunne ikke rigtig fortælle hende, at jeg var en bodyguard. Det ville føltes forkert, og Alexandra ville sikkert hade mig for at folk ville få at vide, at hun havde brug for en bodyguard.

Ved tanken om hendes navn, kiggede jeg hen mod baren, hvor der ikke var nogen Alexandra eller Ally længere.

Min krop stivnede med det samme. Jeg kiggede panisk rundt efter dem, men jeg kunne ikke finde dem denne gang. Hvordan var det lykkedes mig at miste hende ud af syne to gange på tyve minutter? Fuck altså!

Jeg skubbede blidt pigen af mig for at få et bedre overblik, men de var ingen steder at se. Den eneste jeg kunne genkende var Zoe, som stod henne ved toiletterne.

Pigen, fra før, sagde et eller andet, men jeg ignorerede det og fortsatte målrettet hen mod Zoe, som hurtigt fik øje på mig.

“Har du set Alexandra?” Min stemme var hård, og det lagde hun hurtig mærke til. Det var ikke meningen, men lige nu kunne jeg ikke tage mig af min tone. Arbejdet stod på spil, Alexandras liv stod på spil.


“Hun gik på toilettet for 5 minutter siden. Hvad sker der? Er du okay?” spurgte hun uroligt om, men jeg var allerede inde på pigetoilettet, hvor et par piger stod, og da de så mig, begyndte de alle at fnise.

Jeg ignorerede dem. De sagde mig alligevel ikke så meget.

“Alexandra?” råbte jeg og bankede på hver en toiletdør. Intet svar kom tilbage. Enten var Alexandra så fuld af de shots hun havde taget, at hun var faldet i søvn, men hvor var Ally så? Det lignede at de var ret tætte, så Ally ville vel ikke forlade Alexandra, vel? Fuck, jeg kendte hende slet ikke, og nu var hun væk.

“Alexandra? Ally!” råbte jeg hårdt og drejede rundt. En pige stod bag mig. Det var lige før jeg havde væltet hende. Jeg tog hurtig ved hendes skuldre for at støtte hende. Hun smilede taknemmeligt og tog ved min arm, da jeg ville gå forbi hende.

“Hør, jeg har virkelig ikke tid til…” “Havde hende pigen en pastel hårfarve?” Dét fik mig til at stoppe op og kigge på pigen.

Jeg ville nok have troet alle herinde havde drukket deres forstand væk.

“Ja, har du set hende?” Jeg lød ret naiv, men jeg blev nødt til at finde hende.

“Hende og hendes veninde hoppede ud af vinduet,” sagde hun ret alvorligt, hvilket sagde mig, at hun snakkede sandt, for hun var slet ikke engang fuld.

Hurtigt var jeg henne ved vinduet for at kigge ned.

Havde de virkelig hoppet ned derfra?

Alexandra kunne være såret og hvis hendes stalker var omkring så kunne hun intet stille op.

Jeg slog hårdt min hånd mod væggen, inden jeg bandede højt.

“Fuck altså!” jeg maste mig forbi menneskerne i klubben og kom endelig ud. Jeg greb min mobil og ringede Harry op.

☞☞

Alexandras synsvinkel:

Det var meningen Ally og jeg skulle have været i byen med Alfie, Joe og Zoe, men de var optaget af Zayn og jeg var taget i byen for at have det sjovt - og det havde jeg.

Ally og jeg sad ved et bord med et par drenge, som vi ikke kendte, men de havde bestilt et par drinks til os, og de var rigtig søde.

Jeg havde ikke styr på tiden længere, men det var efterhånden og ligemeget. Det var sikkert tidlig søndag morgen.

“Ally, dans med mig!” råbte jeg over bordet, men hun var midt i en samtale og afviste mig, hvilket fik mig til at surmule for sjov. Drengen foran mig, Daniel hed han, grinte og rakte sin hånd ud. Mine øjne lyste sikkert op som et barn på juleaften, men skidt pyt. Jeg havde lyst til at danse, og Daniel var min redning.

Han trak mig ud på dansegulvet og snurrede mig rundt, så jeg var ved at falde over mine egne fødder. Jeg grinte højt og lagde min hånd på hans overarm, for at støtte mig selv. Der var ikke så mange mennesker herinde, så vi kunne nemt bevæge os - og det gjorde vi.

Jeg havde helt ondt i maven af at grine så meget. Daniel kunne nogle virkelig sjove moves og han trak mig rundt på dansegulvet. Folk kiggede af og til og grinte sammen med os. Det her var helt klart mit yndlings diskotek fra nu af.

……….. selvom jeg ikke havde den mindste ide om, hvad stedet hed.

Der kom en lidt langsommere sang på, og hurtig fik Daniel trukket mig hent til sig. Han lagde forsigtig sine hænder på mine hofter, for at se om det var okay. For at vise, at det var okay, lagde jeg mine arme om hans nakke.

“Så Alex. Hvor gammel er du?” spurgte han om. Jeg lod som om jeg kort tænkte over det, inden jeg fortalte, at jeg var 18. Jeg havde ikke brug for at bilde folk en løgn ind. Det ville kun føre til 2 ting. Den ene ville være at folk ville finde ud af, at jeg løj, og det andet ville … okay der var ikke noget andet, men jeg behøvede ikke lyve. Var jeg for ung til folk, så var det deres problem, ikke mit. Det var ikke mig der gik glip af noget, hvilket også ville være underligt nu når jeg var mig.

Oh, okay jeg var vidst en smule fuld.

 Daniel lavede en joke om, at jeg var lidt for lille til ham, eftersom han var 22. Jeg grinte kort, og pludselig skete altting hurtigt. Jeg blevet skubbet op mod en væg og råb lød rundt omkring. Et kort øjeblik gik jeg i panik. Indtil jeg hørte stemmen.

“Hvad fanden tænker du på Alexandra?” Kun to personer kaldt mig ved mit fulde navn, og eftersom min mor nok ikke var her, så kunne det kun være Zayn.

Fuck, hvordan havde han fundet mig?

“Hey mand, slap lige af,” hørte jeg Daniel sige. Jeg kom først til mig selv nu og nåede lige at se Zayn slå Daniels arm af ham, inden han vendte sig mod ham. Hans hånd lå stadig på min skulder og holdt mig på plads.

“Hvad er dit navn?” spurgte Zayn en smule roligere om. Daniel fortalte sit navn, og da Zayn begyndte at stille ham alle mulige spørgsmål, svarede han venligt på dem, men jeg kunne sagtens se han var forvirret. Hvad fanden havde Zayn også gang i? Og hvem sagde han kunne røre mig?

“Jeg er ked af at ødelægge din aften, du virker som en god fyr. Har du et nummer eller whatsapp?” sagde han så, hvilket fik mig til at vride mig under hans greb. Hvad fanden var det for et spørgsmål?


“Alexandra ringer til dig i morgen,” sagde Zayn så og skubbede mig blidt mod væggen igen. Daniel kiggede kort på mig, mumlede undskyld og gik. Hvad undskyldte han for? Han havde da intet gjort. Hvis nogen skulle undskylde, så var det mig. Og hvis nogen var sur, så var det fandeme mig.

“Hvad fanden!” udbrød jeg og slog hårdt til Zayn, men han rykkede sig ikke ud af stedet. Vi havde tiltrukket folks opmærksomhed, men lige nu var jeg ret ligeglad. Det eneste jeg havde øje for, var en virkelig vred Zayn. Godt nok havde jeg kun kendt ham en dag, men det var ikke svært at fortælle, at Zayn vidst var rasende lige nu.

“Liam holder udenfor og venter på jer,” sagde han koldt. Jeg vidste jeg ikke kom nogle vegne med at diskutere med ham, og jeg orkede ærligtalt ikke. Den gode påvirkning af alkohol var blevet til en negativ en. Jeg var træt og ville egentlig bare hjem og væk fra Zayn.

Hvad fanden bildt han sig egentlig ind?

“Er du okay?” Ally kom styrtende hen mod mig, og før jeg kunne reagere, havde Zayn stoppet hende. Det gik dog op for ham, at det bare var Ally og lod hende gå helt hen til mig.

Der stod vel ikke i hans kontrakt at ingen måtte røre mig for fuck!

“Ja, jeg vil bare hjem,” mumlede jeg. Hun nikkede forståeligt og tog min hånd.

“Joe leder efter dig,” hørte jeg Zayn sige. Allys øjne fandt mine. Faktisk havde jeg ikke lyst til at Ally skulle med. Jeg var så vred og det ville sikkert bare gå ud over hende, og det skulle det ikke. Jeg ville ikke ødelægge hendes aften, og det lød egentlig også til, at Zayn ikke ville have hende med – og kom det til stykket, så havde han heldigvis ingenting at sige til det.

“Bare tag hen til ham. Men skriv lige når du er hjemme, okay?” Hun nikkede og gav mig et hurtigt kys på kinden. Hun kunne vidst nemt mærke den akavet stemning der var.

Jeg fik min jakke på og lod Zayn finde vej hen til bilen. Han åbnede døren for mig, men ikke på den måde som han havde holdt døren for Ally på. Det her var mere en; jeg-åbner-døren-og-du-har-bare-af-at-sætte-dig-ind måde.

Jeg ignorerede Liam der hilste på mig og tog min sele på. Liam vekslede nogle få ord med Zayn, som virkelig ikke var særlig glad.

Han kunne bare lade være med at sige ja til jobbet i første omgang.

Zayns synsvinkel:

Sur, vred, rasende? Ord kunne ikke beskrive, hvordan jeg havde det lige nu. Jeg vidste udmærket, at Alexandra var træt af at have en bodyguard, og jeg vidste også, at det ikke var noget personligt. Hvad der gjorde mig sur var, at jeg ikke kunne få lov til at arbejde som jeg havde brug for. Hvis jeg bare havde fået lov til at fortælle Alexandra det brev, som hendes stalker endnu engang havde sendt, så var Alexandra ikke taget i byen – og det kunne jeg vide med sikkerhed eftersom det var omkring Harry, og det eneste jeg vidste kunne få Alexandra til at tænke sig om, var netop Harry eller hvis det omhandlede Harry.

Jeg kunne høre Alexandra snakke lavmælt med Liam bag mig. Hun var sur, men jeg var ret ligeglad. Jeg var så vred, og det gik vidst ud over døren, som bankede ind i væggen, da jeg åbnede den. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at jeg havde åbnet den med sådan en kræft, og det fik også Alexandra til at mumle en kommentar, som jeg allerede havde skudt ud af hovedet igen. Jeg kunne ikke lade hendes barnlige opførsel nå ind til mig, jeg skulle fokusere på det rigtige problem – som at de tacklede det helt helt forkert. Alexandra skulle kende til det brev.

”Zayn?” hørte jeg Harry sige, inden Liam lagde en arm på min skulder bagfra, for at stoppe mig, fra hvad jeg nu havde tænkt mig at gøre.

”Hvad sker der?” Louis kom ind i køkkenet og kiggede på Alexandra. Det tog ham ikke lang tid, for lidt efter trådte han hen mod Alexandra.

”Hvad har du nu lavet?” sagde han drillende, og hvis ikke Harry havde sendt ham et alvorligt blik, som bad ham stoppe, så havde jeg nok mistet mig selv helt, og det fik mig også til at tage et par dybe indåndinger. Hun skulle ikke nå ind til mig. Jeg havde kæmpet med mit temperament i lang tid, og derfor vidste jeg også, hvordan jeg skulle berolige mig selv – det afholdt mig dog ikke fra at snakke med en hård og kold stemme.

”Hvad gjorde du?” hørte jeg Harry sige, efter Liam kort havde fortalt, at Alexandra var smuttet fra mig.

Jeg kunne ikke lade være med at føle mig en smule uansvarlig. Det var mig der havde ansvaret for hende, og det var lykkedes hende at smutte væk. Måske havde jeg ikke regnet med, at hun ville være så forfærdelig at holde styr på.

”Forstår du ikke alvoren i det her, Alex?” spurgte Louis om, og endelig havde han forstået, at det her var alvorligt.

Jeg kunne ikke lade være med at fnyse, og det tiltrak alles opmærksomhed. Alexandra stak en hånd i siden og sagde; ”er der noget du vil sige, Zayn?” på den mest irriterende måde, som gav mig lyst til at grine højt fordi pigebarnet ikke havde en eneste ide om, hvad der foregik.

”Det har jeg faktisk,” sagde jeg og sendte hende et ironisk smil, inden jeg henvendte mig til Harry.
”Jeg ved, at I tror I gør det for hendes skyld, men I kan ikke holde hende hen, bare fordi I er bange for, at hun vil blive såret.” Jeg kunne med det samme se, at Alexandra kiggede forvirret på mig, men det ignorerede jeg og fortsatte.

”Men hvis hun ikke ved det, så vil hun gøre alt for at pisse mig af, hvilket kun sætter hende selv i fare, og så bliver hun såret. Hvis det er sådan det skal være, så er jeg ikke den rette til jobbet. Jeg vil ikke bare lade det stå på og vide, at jeg kunne have gjort noget.”

”Hvad taler han om?” hørte jeg Alexandra spørge. Endelig, endelig lød hun en smule bekymret. Det var på tide.

”Harry, hvad snakker han om?” sagde hun en smule hårdere efter en lang tids stilhed. Jeg kunne mærke Liam tog en dyb indånding bag mig, inden han forlod rummet.

”Okay, okay forståeligt. Jeg.. – fuck,” sagde han så til sidst og kørte en hånd igennem håret.

Jeg kunne mærke en lettelse gå igennem min krop. Den vrede jeg havde før, var langsomt ved at forsvinde.

”Alex, sæt dig ned,” sagde Louis, og hurtigt adlød hun. Hun vidste vidst udmærket, at hun ikke fik noget at vide, hvis hun ikke satte sig.

Alexandras synsvinkel:

Jeg var så forvirret. Alkoholen havde totalt forladt min krop, og nu var jeg bare træt og nysgerrig.
”Vi ville ikke have fortalt dig noget, fordi vi troede det ville være bedst for dig,” startede Harry ud. Liam kom ind i rummet med et stykke papir i hånden og rakte det til Harry. Han sank en klump, kiggede på papiret og rakte det hen mod mig. Det tog mig ikke lang tid før jeg vidste, at det var endnu et brev – men denne gang stod der ikke bare et par linjer. Der var lavet et helt skema. Et skema, som jeg troede var omkring mit liv, for det kunne jeg have levet med. Det havde været forståeligt, for man skulle bare følge min Twitter, så kunne man lave sådan et, men det var ikke om mit liv. Det var om Harrys liv, og rundt omkring var der billeder af Harry og Liam, og billeder kun af Harry i vores hus, igennem vinduerne.

En kold følelse gik igennem mig, inden jeg kiggede på Harry. Hans grønne øjne var fyldt med bekymring, og ikke en bekymring omkring at han blev stalket, men omkring mig – omkring min stalker, som havde lavet dette brev, for at skræmme mig.

Jeg bed mig i læben og kiggede rundt på de andre. Mit blik faldt kort på Zayn, men en skyldfølelse bredte sig, så jeg måtte kigge væk med det samme.

”Jeg vil starte med Harry, og derefter alle der er i din hverdag, og efter det, så vil jeg tage hver enkelt person du er venner med på Facebook.” Stod det til sidst med fed, efterfulgt af en stor fed glad smiley og et hjerte.

Bare tanken om, at nogen ville skade Harry, gjorde forfærdelig ondt i mit hjerte. Jeg måtte tage en dyb indånding for at holde styr på mig selv. Hvad jeg havde taget som en stalker, som var lidt halv forelsket i mig, og egentlig bare havde brug for noget at få tiden til at gå med, var helt forkert. Han kedede sig ikke bare, han var fuldstændig sindssyg. Og hvad ville han opnå? Hvad ville han have? Hvorfor stod det ikke i brevet?

”Er der ikke andet?” spurgte jeg om, og blev overrasket over, hvor rolig min stemme var. Jeg var vidst ikke den eneste. Harry blev mere rolig i sin krop, og Louis fjernede den hånd, som havde tegnet cirkler på min skulder. Godt, det var lykkedes mig at vise, at det ikke skræmte mig så meget, som det faktisk gjorde. Men det blev jeg nødt til. Knækkede min facade først, så ville Harry gå ud af sin krop af bekymring og skyldfølelse.

”Hvad er det han vil have?” spurgte jeg igen da ingen af dem svarede. Jeg bed mig i kinden og legede med de ringe, som jeg havde på min højre hånd.

”Det ved vi ikke endnu.” Zayns mørke stemme gav mig næsten et chok. Mine øjne mødte hans, og jeg ville have flyttet dem, det ville jeg virkelig, men jeg kunne ikke. Jeg var så flov over min opførsel, men hvordan kunne jeg have vidst det, når ingen fortalte mig noget? Jeg burde nok være sur over det, men det orkede jeg ikke lige nu. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Der var vigtigere ting, som blandt andet at finde ud af, hvad min syge stalker ville.

”Ikke flere hemmeligheder bag hendes ryg, og ikke flere forsøg på at smutte, okay?” sagde han og lød hårdere end han behøvede, men jeg kunne ikke bebrejde ham. Jeg fortjente det.

Før jeg kunne svare, havde Zayn forladt rummet. Idet døren lukkede i, åndede jeg tungt ud. Hvorfor jeg havde holdt vejret, det vidst jeg ikke.

”Hørte du ham, Alex?” spurgte Louis om for en sikkerhedsskyld. ”Ikke underligt, at han er sur. Det var forkert at holde det fra dig – men nu forstår du vel alvoren?” blev han ved. Jeg havde allermest lyst til at græde, især fordi jeg havde sat mig selv og Harry i fare på den måde. Jeg ignorerede Louis og kiggede hen på Liam.

”Du vil gå med ham ligegyldig, hvor han skal hen, ikke?” min stemme var overhovedet ikke stærk længere, men det var svært når jeg måtte kæmpe med at holde tårerne inde.

”Selv hvis han skal på toilet,” sagde Liam og sendte mig et smil for at løfte stemningen. Jeg prøvede at gengælde det, inden jeg gik hen til Harry. Jeg lagde armene om hans skulder og kyssede ham på kinden.

”Jeg går i seng, sov godt, ikke?” Jeg rodede for sjov i hans hår, hvilket fik ham til at grine, inden han lagde armene om mig.

”Jeg elsker dig, det ved du godt, ikke? Vi finder ud af det,” sagde han og lod mig blive suget ind i hans grønne øjne. En tryghed lagde sig om mig og fik mig til at slappe lidt af.

”Jeg elsker også dig,” sagde jeg roligt og kiggede hen på Louis. Jeg fortalte ham aldrig at jeg elskede ham. Mit kærlige smil var det tætteste han kom på det, og det havde han forstået. Derfor sendte han et tilbage og sendte mig et luftkys.

”Godnat,” sagde jeg og listede ind på mit værelse. Jeg lukkede døren efter mig, tog en dyb indånding og lukkede øjnene i et par sekunder, inden jeg kiggede hen mod mit vindue. Jeg var nok lidt paranoid, men gardinet blev rullet ned og jeg tjekkede en ekstra gang om det var helt lukket.

Måske var det bare godt, at jeg var paranoid nu. Jeg havde været så naiv og dum. Jeg var virkelig flov.

☞☞

Jeg er den værste, og jeg ved det godt. Jeg har ikke nogen undskyldning udover jeg har haft stress. Håber stadig I vil følge med, for jeg elsker at skrive på den, hehe!
Hvad tror I der sker nu? og hvad tror I hendes stalker vil have ud af hende? x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...