Safety - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2014
  • Opdateret: 21 dec. 2014
  • Status: Igang
Alexandra Victoria er datter af den måske-næste præmiereminister i England. Alexandra bor i hendes mors ekstra hus sammen med den kendte youtuber, Harry Styles. England er helt oppe at køre over valgkampagnen, der er i gang. Ikke alle er enige i, hvad Alexandras mor går ind for, og nogen mennesker er mere end villig til at bryde nogle regler, som gør landet sikkert. Et par enkelte stalkerbreve var, hvad det startede med - nu er det endt i trusler som gør, at Alexandra ikke længere er sikker. Hendes mor er opmærksom på det hele og med Harrys hjælp, hyrer hun en bodyguard for at beskytte Alexandra, men det er Alexandra ikke tilfreds med. Hun mener at hendes stalker bare keder sig, men når truslerne pludselig også går ud over Harry, så er der ikke mere at gøre. Den nye mystiske bodyguard er kommet for at fuldføre sit job, ligegyldig om Alexandra vil have det eller ej. Brevene bliver til virkelighed og Alexandra finder sig selv i en situation hun aldrig troede hun ville havne i.

190Likes
77Kommentarer
8215Visninger
AA

4. Alex's perfect plan

 

Zayn’s synsvinkel:

“Vi skulle nok have fortalt hende om det nye brev,” sagde jeg og kiggede skiftevis på Harry og Liam.

Jeg havde ikke været her i særlig lang tid, men det var nok til at jeg allerede kunne bedømme et par ting:


1. Alexandra brød sig ikke om mig. Hun var en dramaqueen og fik tingene som hun ville have det.
2. Louis kunne godt lide at udfordre Alexandra, så hun fik ikke altid tingene som hun ville have det - og Harry faldt heller ikke for det.
3. Louis og Harry var utrolig rolige mennesker at være omkring. Louis elskede at være sassy og Harry kunne godt lide dårlige jokes, som kun han forstod. Det var hvad jeg lige kunne bedømme udfra de timer jeg havde været her.

Noget sagde mig, at jeg ville blive rigtig glad for at Harry var omkring. Det blev hårdt at arbejde med Alexandra, men det var ikke noget, som jeg kunne klare. Alexandra kunne godt lide at prikke til mig, men med den træning jeg havde fået, så skulle der mere til end en sur teenager.

“Jeg ved godt det måske er svært at forestille sig efter hendes opførelse, men hun har altså følelser,” sagde Louis og slog sine ben over Harrys, inden han fortsatte; “og når brevene indholder Harry, så bliver hun utrolig ked af det. Det forstår man også godt,” sagde han inden han gav Harry et kys på kinden.

Harry smilede bare kort til ham og lagde sine hænder oven på hans ben.

“Selvom hun lige nu tror at hun gør mig en tjeneste ved at lade dig være her og “passe” på mig, så bare vent. Hun kommer til fornuft. Det vil ikke være sådan her hele tiden, men vi behøver ikke gøre hende mere paranoid end hun er.”

Paranoid? Jeg havde et kort øjeblik lyst til at grine af det, men jeg lod være. Det var lidt som om Alexandra tog det hele som en eller anden dreng der var helt forelsket i hende. Jeg havde set det her før, og det tydede ikke godt, men det forstod hun ikke.

“Så vi siger ingenting?” jeg løftede det ene øjenbryn. Det var ikke, hvad jeg ville gøre, men jeg ville ikke allerede lægge mig ud med dem. De kendte hende trods alt bedre end mig, så måske havde de ret.

“Harry, jeg smutter hen til Ally!” hørte jeg Alexandra råbe, hvilket fik os alle til at kigge hen mod hoveddøren. Liam reagerede før nogen af os andre og fik hende stoppet, inden hun smuttede ud af døren. Jeg kunne ikke undgå at se det blik hun sendte Liam, inden hun sukkede og vendte sig mod os.

“Hen til Ally i dét tøj?” spurgte Harry om og skubbede blidt Louis’ ben af sig, for at rejse sig op.

“Ja, far,” sagde hun flabede med et smil om læben. Harry gik helt hen til hende og studerede hende.

“Hvis jeg ikke tager fejl, så vil jeg tro du skulle i byen.” Det smil Alexandra havde, forsvandt hurtigt igen.

“Du ved godt jeg er 18 år og kan tage mine egne besl..” “- Det ser ud til du skal i byen i dag, Zayn,” sagde Louis højt og fik Alexandra til at slå øjnene op.

“Åh hold nu ooppppp! Det mener I ikke. Det er lørdag, har han ikke fri eller sådan noget?” Mens hun snakkede hen over hovedet på mig, tog jeg imod min jakke, som Liam rakte mig.

Jeg kunne virkelig ikke forstå, hvordan Harry kunne omgås med hende, men jeg beroligede mig selv ved at sige, at hun sikkert lige skulle vænne sig til det hele.

Alexandras synsvinkel:

Så en bodyguard holder altså aldrig fri? Interessant, træls, pisse provokerende og totalt livs krænkende! Satans også - undskyld for sproget.

Så som I måske kan regne ud, så var Zayn og jeg på vej hen for at hente Ally, for at tage videre i byen. Hvor blev det spændende. Jeg kunne slet ikke vente, wuhu!

“Så vi er enige om at du holder dig mindst 10 meter væk, ikke? Og afbryder kun hvis…” “kun hvis nogen holder en pistol mod dig.” Han afbrød mig og drejede ind mod Allys hus. Et smil var tegnet hen over hans ansigt, men det var ikke noget positivt smil, men mere et smil der sagde; jeg-smiler-for-at-være-sød-for-hun-er-da-helt-dum, men hey, det var op til ham. Han valgte selv at tage med.

Der var stille i bilen. Det var en smule akavet, så da jeg så døren gå op, skyndte jeg mig ud af bilen. Jeg løb hen mod Ally og gav hende et ordentlig kram. Det var efterhånden længe siden jeg havde set hende.

“Det er alt alt for længe sideNNN!” sagde hun og lagde pres på N’et mens hun klemte luften ud af mig.

“Det ved jeg, det sker ikke igen.” Jeg vendte mig om og gik hen mod bilen. “Forresten så snakkede jeg med Joe, Alfie og Zoe. De møder os derinde.” Jeg kiggede på Ally og så hvordan hendes øjne lyste op. Det var længe siden vi havde snakket med dem. Ally var selv en youtuber og var faktisk rigtig gode venner med Harry - det var sådan jeg lærte hende at kende.

“Det er så længe si..” hun stoppede med at snakke, inden hun trak mig hen til sig.


“Hvem er han?” hviskede hun. Jeg fulgte hendes blik og sukkede tungt, da jeg så Zayn stod foran sin bildør og studerede os.

“Great, et øjeblik var det lykkedes mig at glemme ham.” Ally kiggede bare underligt på mig, så jeg måtte sukke højt, og måske lidt dramatisk.

“For at gøre en lang historie kort, så er det min nye bodyguard, som Harry, Liam og Louis er sikre på er vores nye helt. De mener de stalker breve leder op til et angreb, så jeg har fået en babysitter,” mumlede jeg, men åbenbart for højt, for jeg hørte kort Zayn grine - men igen, det var ingen rigtig latter. Kunne han overhovedet smile og grine rigtig, eller var han bare super falsk? Gan vide om hans udseende også var falsk? 
Det håbede jeg ikke.

“Du kan bare kalde mig Zayn,” sagde han så og sendte Ally et smil som…. som jeg aldrig havde set før. Det virkede rent faktisk venligt?? Og hey, hvorfor grinte han når nu over mit babysitter-halløj, når jeg før havde kaldt ham det? Var han bipolar? Var han overhovedet okay? Åh tænk hvis de havde givet mig en bodyguard som rent faktisk var syg… HEY hvad hvis det var min stalker? Okay, jeg måtte stoppe.

“Ally,” sagde Ally flirtende og lod Zayn åbne døren for hende. Hun lavede store øjne til mig, inden hun fniste og satte sig ind.

Virkelig Ally, virkelig??

“Du tager ham bare,” mumlede jeg for mig selv inden jeg åbnede min egen dør og satte mig ind. Jeg tog selen over mig og tændte for radioen, da Ally sikkert ville skrue hele charmen på og snakke til ham hele vejen. Var det overhovedet tilladt at have en kæreste når man var bodyguard? Altså, havde han virkelig tid til sådan en? Medmindre det var den person han skulle passe på? Og vent. Urg nej, det ville være forkert. Han var pæn, ja, men han var træls og han brød sig sikkert ikke om mig - han viste det hvert fald ikke, men jeg kunne da være ligeglad. Han var min bodyguard for en meget kort tid, indtil jeg fik ham, og alle andre, overbevist omkring min “stalker.” Han var sikkert bare en forvirret dreng, hvis det overhovedet var en dreng.

“Så, hvor gammel er du, Zayn?” Aaaaand here we go.

☞☞

“Hvorfor hader du ham?” råbte Ally for at overdøve musikken, som vi begge bevægede os til. Vi havde fået et par drinks, men ikke nok til at have denne samtale.

“Fordi han tror han er så pisse god, når han i sandheden bare er pisse arrogant og træls. Jeg mener.. se på ham!” udbrød jeg og samlede mit hår for at sætte det op i en knold.

“Det gør jeg. Er du sikker på han er en bodyguard?” grinte hun. Jeg kiggede forvirret på hende og fulgte så hendes blik hen mod Zayn, som var omringet af piger. Det var ikke engang løgn. Han sad og snakkede med Joe og Alfie, som selvfølgelig fandt ham interessant fra starten af.


Var der noget jeg ikke så? Noget Zayn havde, som gjorde mig blind? For hvorfor var det lige alle kunne lide ham, når det eneste jeg så var en arrogant dreng som ikke havde andet i sit liv end sit arbejde - som han ikke engang var spor god til.

“Ved du hvad jeg tror?” sagde Ally og ventede ikke engang på mit svar. “Jeg tror kun at du ikke kan lide ham fordi han er kommet ind i dit liv uden du har haft indflydelse på noget som helst. Vi ved begge to du ikke kan lide når tingene ikke er i kontrol, og jeg tror han trækker dig ud fra dine trygge rammer.” Kunne I også høre det? Ally var alt for vis i sin snak, hvilket betød hun helt klart var pisse fuld. Hvorfor var jeg ikke fuld?

“Jeg skal have en drink,” sagde jeg og tog Ally i hånden. Hun grinte af mit emneskift, men gik med.

Mit blik gled hen på Zayn igen. Han stod lænet roligt op af baren. Hans læber var gledet op i et smil, som nåede op til hans øjne. Det var første gang jeg havde set ham sådan, og det gav mig også udsyn til hans perfekte hvide tandsæt. Typisk, var der nogen den dreng ikke havde, udover følelser???

“Her,” sagde Ally som havde bestilt et par shots. Mit blik gled langsomt væk fra Zayn og hen til Allys hånd, som rakte mig et shot. Jeg tog imod det og kiggede hen på Zayn igen. En eller anden pige havde lænet sig op af hans hofte, og hans hånd lå roligt på hendes lænd. Jeg kneb øjnene sammen for at danne et overblik over det hele.

Jeg drak et shots og tog imod et nyt, alt mens mit blik stadig lå på Zayn. Det var som om han et kort øjeblik havde glemt, at han var på arbejde, så da han kiggede ud på dansegulvet, hvor jeg havde været før, stivnede hele hans krop. Hans øjne blev store.

Han rettede sig op og kiggede forvirret rundt. Han skulle vidst lige til at skubbe pigen fra sig, da hans øjne mødte mine. Hans brune øjne, som nærmest så sorte ud på afstand, blev hurtig rolige igen. Jeg kunne tydelig se, hvordan han tog en dyb indånding og lænede sig op af baren igen. Jeg kunne ikke lade være med at grine over ham. Alt omkring os var tåget, og musikken kunne næsten ikke høres.

Jeg fik pludselig en idé. Jeg tog shot glasset op til min mund og sørgede for stadig at holde øjenkontakt med Zayn, inden jeg bundede det. Det smagte ækelt, ad.

“Hvem er den pige overhovedet?” spurgte Ally og stod pludselig ved min side. Jeg trak på skulderne, jeg havde ingen ide.

“Det er hvert fald en der får ham til at glemme sit arbejde,” sagde Ally en smule surt, som om hun var jaloux. I stedet for at drille hende med det, sukkede jeg tungt, inden jeg kiggede på Ally. Hun genkendte hurtigt mit blik.

“Hvad tænker du?” spurgte hun. Jeg bed mig i læben. “Jeg synes pludselig jeg får det skidt herinde.” Jeg fakede et host, som Ally grinede af, inden hun blev seriøs. Det gik hurtigt op for hende, hvad jeg havde i tankerne.

“Toilettet?” spurgte hun om og kiggede hen på Zayn, som ikke længere havde sine øjne rettet hen mod os, men mod pigen, som nærmest prøvede at grave sig ind i Zayn.
 Well well, han hyggede sig, så burde jeg også hygge mig, og det gjorde jeg ikke så længe han var omkring.

Det lykkedes os at komme ind på toilettet uden Zayn så os, og hvis han havde, så lod han os gå. Han var godt nok god til sit job, hva? Men jeg klagede ikke.

Ally og jeg fik hurtigt lukket døren efter os. Der stod et par piger foran spejlene, som vidst hurtigt genkendte os, men de sagde ingenting - måske det havde noget at gøre med, at Ally og jeg allerede var på vej ud igennem vinduet.

I det øjeblik kunne jeg sagtens mærke alkoholen i min krop, og det var nok også det der fik mig til at springe ud fra vinduet og ned på jorden. I øjeblikket kunne jeg ikke mærke nogen smerte, men min fod dunkede en smule, men det blev hurtigt glemt da Ally faldt ned ved siden af mig.

Jeg tog hendes hånd og løb hen mod et andet diskotek. Ingen af os kunne stoppe med at grine, heller ikke da vi var inde på det andet diskotek. Et øjeblik føltes alt godt. Jeg var fri, og jeg kunne lukke op. Jeg kunne være mig selv, og det var noget jeg havde savnet. Det var kun Ally og Harry der kunne få mig til at føle mig tryg, og efter alt der var sket de sidste par dage, så havde jeg virkelig savnet den følelse.

☞☞
Jeg har haft den ledeste skriveblokering, men nu har jeg fået tid og lysten igen! Så her, og der er snart et nyt kapitel klar igen, eftersom det her ikke er så langt. Er næsten færdig med det, eheh!
Nå, hvad synes I om Alexs ide om at smutte? Hvad tror I der sker? ehheh x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...