Do you still remember me?

Hvis i kigger på min side, kan i se at jeg har skrevet en, der hedder "Do you still remember me?". Men jeg har tænkt mig at lave en ny af den, da den ikke lige er den bedste. Handlingen er god, men forklaringen er knap på god. Så ja.. Victoria Swan er en 16 årig pige, som har mistet sine forældre i en stor bilulykke. Hun var meget heldig at overleve, men for hende var det nemt, da hun havde noget at kæmpe for. Hendes kæreste Justin. Hun skulle så derfor flytte fra Miami til New York, som hun ikke gider, da hun ikke ville miste Justin. Men hun har intet valg, da hun kun er 16. 2 år senere da hun bliver 18, beslutter hun sig for, at rejse tilbage til Miami. Hun finder en skole, et hus, og med sig på vejen har hun et lille håb om, at hun vil møde Justin. Møder hun Justin? Hvad sker der? Læs med her....

5Likes
3Kommentarer
243Visninger
AA

4. Justin???

Jeg sidder lige nu inde i klassen til en Tysk time, men jeg kan ikke andet end at tænke på Justin. Han kyssede en anden pige. Det kan godt være, at jeg vidste at han ikke elskede mig mere, men at få et bevis på at han ikke gør, gør meget ondt i hjertet. Han kyssede en anden pige! Jeg kan ikke komme over det. "Victoria?" Siger en, og jeg kigger op til læren. Hun kigger dybt på mig, og jeg finder ud af, at det var hende der sagde mit navn. "Ja?" Svarer jeg. "Følg lige lidt med ik?" Siger hun med et meget stort smil. Jeg nikker med et lille smil på læben, og hun vender sig om. Den her time bliver en laaang time!

Klokken ringer endelig, og jeg nærmest løber ud. Jeg skynder mig over til mig skab, og der putter jeg mine bøger ind. Jeg lukker skabet, og en person skubber mig ind i skabet. Jeg slå min arm meget hårdt ind i skabet, og jeg vender mig om med en meget stor smerte i min arm. Jeg kigger først ned i gulvet, og derefter kigger jeg på personen. Justin. "Jeg hører at du drillede min skat tidligere!" Sagde han meget hårdt og surt. Jeg begyndte at fælde en tåre, og ham begyndte bare at grine. " Nurh.. Jeg jeg ringe til dine forældre, så de kan trøste dig?" Sagde han med et grin. Han gjorde lige nar af mine døde forældre. Det kan han ikke gøre imod mig. Han hjalp mig igennem det, og nu får han mig til at ikke være igennem det. Tusinde tak Justin. "Gør aldrig grin med mine forældre!" Sagde jeg meget vredt, imens tårerne løb ned af mine kinder. "De er sikkert dumme og kan ikke en skid!" Sagde han grinede. Jeg begyndte at fælde flere tåre, og løb hurtigt ud i skolegården, og der sad jeg til klokken ringede.

Hele dagen gik langsomt, men heldigvis så jeg ikke mere til Justin. Tænk virkelig at jeg siger det, men jeg hader Justin. Han er jo en mobber! Men hvorfor? Han plejede at være så sød og venlig mod alle, men nu er han dum og irriterende mod alle. Hvorfor? Jeg er faktisk lidt ligeglad med det. Jeg skal aldrig komme i kontakt med ham mere, og jeg prøver bare at undgå ham fra nu af. Han skal squ ikke ødelægge mit liv, og få mig til at tænke på mine forældre tit igen. Justin Drew Bieber.. Du er ude af mit liv!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...