My choice, my life!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2015
  • Opdateret: 22 okt. 2014
  • Status: Igang
Kender i det at i føler at du er anderledes? Jeg kender det og jeg ved at jeg er anderledes, jeg er ikke som andre, jeg kan ikke opføre mig som andre, selvom jeg prøver bliver jeg aldrig som andre, fordi jeg kan ikke blive som andre, det er umuligt! Jeg er frygtede af alle! Jeg er Jade Smith, jeg er 20 og har været det ligesiden 1500 tallet, jeg er Vampyr, jeg blev bidt af den mægtigste vampyr af dem alle

0Likes
0Kommentarer
37Visninger

1. Mødet

"Jeg gider ikke! Hvad er det du ikke forstår din spade!?!?" Udbrød jeg til min bedsteveninde Josephine, som prøvede at få mig med til en koncert med et eller andet fuldstændig latterligt pop band "At du ikke gider med! Please Claus! Det vil betyde så meget for mig og vi skal nok få det sjovt og det bedste af det hele er at vi kan møde dem OG at det er en oplevelse vi aldrig glemmer!" Sagde hun og kiggede på mig med hunde øjne "Hvornår er det?" Spurgte jeg "iaften!" Sagde hun "hvad?! Spørger du mig først nu når det er i aften?!" Udbrød jeg og kiggede på hende med et mærkeligt ansigt og hun nikkede "vi skal nok få det sjovt!" Sagde hun og krammede mig og jeg stod bare akavet og kiggede rundt "hvorfor er du så kold?" Spurgte hun "det er jeg altid" sagde jeg og kiggede nervøst rundt og hun nikkede "Når kom vi skal gøre os klar!" Sagde hun og trak mig med hen til skabet, "men jer klar" sagde jeg og hun kiggede op og ned af mig og nikkede skeptisk. Jeg havde bare et par sorte skinny jeans, en sort stram top og en læderjakke på, mit blonde hår var sat i en høj hestehale, min make-up var den samme lidt mørke øjenskygge, flydende eyeliner, et godt lag mascara og en gennemsigtig lipgloss. Jeg stod og tænkte på hvor forskellige Jose og jeg egentlig er vi er ligesom ying og yang forskellige men alligelvel hænger vi sammen. Hun kan lige pige snakke og stiletter og jeg kan lide at prøve grænser af og vans, hun går i korte nederdele og kjoler og jeg går i det første jeg for trukket id af mit skab, hun har orden på sine ting og høj og jeg har aldrig orden på mine ting og er lav, hun elsker tøse film og har massere af veninder og jeg elsker gyserfilm og har næsten ingen venner, hun er smuk, klog, sød mod alle, kunne aldrig drømme om at gøre en flue fortræd og roder aldrig og jeg er anderledes, er dårlig til at der indebære skolen, er farlig bekenskab, jeg dræber og roder heletiden, hun er levende og jeg er død, hun er et menneske og jeg er en vampyr, men det ved hun ikke og det skal hun heller ikke! Da hun endelig havde gjort sig klar, havde hun taget en kort lyserød nederdel på og en hvid top, pink stiletter og sat sit hår med en sløjfe bag på, kunne vi komme afsted "har du det hele?" Spurgte jeg for jeg vidste at hun altid manglede et eller andet i forhold til mig, jeg skulle bare være sikker på at jeg havde min ring på så solen ikke brændte mig, også selvom solen ikke skinner som den ikke gør nu da klokken er 08:00 pm, min iPhone og mine bil nøgler i min lomme, hun nikkede og satte sig ud i min bil, jeg satte mig også ind og tændte bilen og kørte mod stadionet "er du spændt?" Spurgte jeg og hun nikkede bare som hun har gjort til alle de andre spørgsmål. Vi kom til stadionet og vi stilte os i kø "glæder du dig?" Spurgte jeg da vi stod i kø "ja! Det bliver så vildt jeg kan næsten ikke tro at vi er her!" Sagde hun og smilede "jeg er så glad for at du ville med!" Fortsatte hun og jeg smilede bare til hende. Det blev vores tur til at vise billetten og sådan, vi kom ind og fandt vores pladser, det var på første række. Efter en halv times tid var salen godt fyldt op "hvad var det nu bandet hed?" Spurgte jeg Jose om "One Direction! Din idiot" svarede hun og jeg nikkede og tog min mobil frem og tjekkede instagram og Twitter og ja bare, bare fordi at man er vampyr og er flere tusind år gammel kan jeg godt finde ud af at bruge det "nu starter det!" Sagde Jose pludselig og jeg kiggede forvirret op på hende og nikkede. Jeg rejste mig og lagde min mobil i jakkelommen. Der var en intro video og så lige pludselig stod der 5 drenge som jeg gætter på er One Direction, der var en sort håret, en brunhåret, en lys håret, en krøllet og en til brun håret. De begyndte at synge og allerede der var det kedeligt så jeg satte mig ned igen og fandt min mobil frem igen. Jeg kunne pludselig mærke et blik på mig så jeg kiggede op og så den ene af de brunhåret kiggede på mig, jeg vinkede akavet med hånden og han nikkede med hovedet og sang videre. Jeg kiggede op på Jose, hun var fuldt beskæftiget, jeg rejste mig op og med vampyr fart var jeg ude foran stadionet. Jeg tog hænderne i lommen og stillede mig op af væggen og kiggede rundt, jeg kunne se nogen fans og en gruppe drenge på de 17-22 år stå og snakke og kigge hen på mig, de kom gående hen imod mig "Hej smukke" sagde en af dem, jeg vil skyde på at han var 18 "Hey" svarede jeg bare "hvad hedder du så?" Spurgte en af de andre "Caludia" sagde jeg bare og kiggede uinteresseret på dem "et smukt navn, til en smuk pige" sagde han "sikkert, har du lige taget det fra en dårlig kærlighedsfilm?" Svarede jeg og skubbede mig væg fra væggen og gik væk fra dem "ik' så hurtigt prinsesse" sagde en af de lidt ældre "du skal ikke kalde mig prinsesse!" Hvæssede jeg og skubbede til ham med lidt af mine kræfter men alligevel hårdt nok til at han røg hen af jorden "syge kælling!" Sagde de andre og jeg viste hug tænder og løb i vampyr fart hen og bed ham der havde kaldt mig prinsesse i halsen og sugede hans blod. Jeg kiggede på de andre og de løb væk, jeg tørrede blodet væk fra min mund og løb igen i vampyr fart ind i salen og satte mig med min iPhone og nådet lige at høre den sidste sang inden de sluttede af og gik "var det ikke bare fantastisk!" Sagde Jose "jo skide godt" sagde jeg og smilede til hende. Da de fleste af fansne var gået gik vi hen til to vagter og Jose viste vores backsstage billetter, imens jeg stadig stod med hovedet begravet i min mobil, vi fik lov til at komme ind og vi blev vist ned af en lang gang og hen til en dør hvor der stod One Direction med store bogstaver, vagten gik og der stod vi "Ehm, Jose var det ikke en god ide at åbne døren og gå derind i stedet for at stå herude og flæbe" sagde jeg og hun nikkede og åbnede døren imens lagde jeg min mobil i baglommen og gik efter hende, da jeg kom ind så jeg 5 drenge sidde i en sofa "Hej, hvad hedder i?" Spurgte en brunhåret "je-je-jeg" stammede Jose, jeg kiggede på hende og så at hun var helt paf, jeg sukkede omgivende af hende "hun er Josephine og jeg hedder Elizabeth,hvad hedder i?"sagde jeg og de kiggede overrasket på mig "ved du ikke hvem vi er?" Spurgte den krøllede "Claus din spade, det er One Direction, ham med de brune øjne og brune hår er Liam, den krølhåret er Harry, ham den sorthåret er Zayn, den lyshåret er Niall og den brunhåret er Louis" sagde hun og kiggede på mig som om at jeg var dum "ja, undskyld mig, jeg er ikke så god til sådan noget" sagde jeg og kiggede på hende "Claus?" Spurgte Harry, Jose var hurtig til at nikke "Det bliver jeg kaldt" sagde jeg, "Okay, vil i ikke fortælle lidt om jer slev?" Spurgte Louis, Jose var hurtig til at og trække mig med hen i sofaen vedsiden af Niall "du starter Josephine" sagde Louis "jeg hedder Josephine, jeg er 18 år, jeg er bedsteveninder med Claus her" og sådan forsatte hun "så er det din tur" sagde hun "huh?" Sagde jeg og kiggede forvirret rundt "Nåååårh, jeg hedder Claudia men jeg bliver kaldt Claus eller Black, 19 år gammel, jeg er single, jeg har nogen irretrende vaner, hader at shoppe,jeg elsker gyserfilm, jeg er dårlig til at holde orden i mine ting" sagde jeg og de nikkede, "hvad er det røde du har i mundvigen?" Spurgte Zayn og jeg fik store øjne og skyndte mig at fjerne det "ik' noget!" Sagde jeg hurtigt og de nikkede mistænksomt. Vi sad og snakkede frem og tilbage om alt og ingenting, jeg fik kigget på klokken og så at den var ved at være midnat "når Jose, vi må nok hellere se at komme hjem af" sagde jeg og kiggede på hende hun nikkede og drengene krammede os "må jeg ikke få dit nummer?" Spurgte Louis, jeg nikkede og gav ham det og vi krammede farvel.

Louis Tomlinson's synsvinkel

Da pigerne var gået satte vi os ned i sofaen igen og bare kiggede på hinanden, jeg tror at vi allesammen tænkte på Claudia, der var et eller andet over hende som var anderledes, som om hun havde en hemmelighed ingen andre måtte vide, hun opførte sig også anderledes og snakkede anderledes engang imellem som om hun var fra middelalderen eller noget i den stil "lagde i også mærke til hvordan Claudia var?" Spurgte Liam og vi andre nikkede os enige "det var som om at hun holder på en hemmelighed, som kun hun ved" sagde jeg og kiggede ud i den blå luft.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...