All around the world - Justin Bieber

Mie Suzanne Johnson på 18 år er 19 årige Justin Bieber's danser. Hun er den yngste af hans danserne, så alle forventer meget af hende. Hun skal sørge for at hendes danse moves bliver perfekt til turnéen. Men hvordan reagere Mie, når hun for af vide at hende og Justin skal dele værelse? Bliver hun vred eller for de et godt forhold til hinanden. Hvad med Justin og Ryan? For Mie startet nået med en af dem? Hvad gør Mie, Justin og Ryan da noget uventet pludselig dukker op? Læs med i All around the world - Justin Bieber og find ud af det.

17Likes
10Kommentarer
15301Visninger
AA

17. Kapitel 17

"'Justins synsvinkel'

Jeg var ulidelig træt. Mie havde skreget i søvne hele natten, så jeg løb frem og tilbage. Klokken var blevet tolv, og Mie var endnu ikke stået op. "Hey bro. Sup? Du ser træt ud?,, Jeg kiggede tilbage og så Ryan træde ind af den grå hoveddør. "Hey. Ja, Mie har skreget i søvne hele natten så...,, Ryan nikkede og smed sig i sofaen. "Hey bro gider du ikke at lave nogle pandekager?,, "Ry kan du ikke bare selv lave dem?,, "Nej nej, du er bedst til det. Plus så står du allerede op sååå.,, Jeg rullede øjne af ham og gik ud i køkkenet og startede på pandekagerne. "Tak Jus.,,

Pandekagerne var næsten færdige da soveværelsesdøren gik op og Mie kom ud. "Hvem laver pandekager?„ Jeg kiggede bagud. "Det gør din yndlings fyr!„ Mie rullede øjne og satte sig på stolen ved det runde træspisebord. Hun havde kun en sort blonde bh og et par sorte blonde g-strenge på. Jeg var stadig ikke helt glad ved tanken om at hun kun sad i undertøj. Men det var jo kun Ryan ud over os, og han var alligevel ligeglad sååå... "Hvornår er de færdige bro?„ "Nu! Så kom hen til bordet for jeg gider altså ikke at betjene dig også!„ Ryan kom hen til bordet og placerede sin røv i sædet.

"Så Mie? Er du okay.„ Mie kiggede hen på Ryan. "Ja hvorfor skulle jeg ikke være det?„ Hun smilede og spiste videre. Ryan stirrede lidt på hende, men vendte også tilbage til sin mad. Resten af måltidet foregik i en pinlig tavshed. Ryan sad og stirrede skiftesvis på mig og Mie, jeg sad bare og kiggede rundt og Mie sad og overbegloede hendes pandekager. Da vi havde spist færdig gik Mie ind på værelset. 

"Bro?„ Ryan kiggede stille hen på mig. "Gider du ikke at gå ind og snakke med hende? Det kan være det er anderledes at snakke med dig. For, hun vil i hvert fald ikke snakke med mig.„ "Jo. Tar du tallerknerne så?„ Jeg nikkede. Ryan rejste sig og gik ind på mig og Mies værelse. 

'Mies synsvinkel'

Det bankede kort på døren og Ryans ansigt dukkede op. "Hey Mie. Må jeg komme ind?„ Jeg nikkede. Ryan gik ind af døren og hen til sengen. Han satte sig forsigtig ved siden af mig. "Mie, er du sikker på at du er okay. Du virker... Fraværende.„ Jeg sukkede tungt. "Nej Ryan. Jeg er ikke okay. Der er så mange ting der går mig på lige nu.„ "Vil du ikke fortælle mig hvad det er?,, Jeg sukkede tungt. "Ry. Du må virkelig ikke sige det her til nogen. Got it?,, Ryan nikkede. Jeg tog en dyb indånding. De eneste der vidste det her var Jonathan og min psyko, og nu Ryan. "Okay...,,

Der var gået en halv time. Jeg var lige blevet færdig med at fortælle om min "historie". Jeg fortalte ham alting. Aldrig har jeg snakket så åbent om det, og haft en god fornemmelse bag efter. "Men Ryan. Det er ikke kun det.,, Han kiggede undrende på mig. "Hva så?,, "Jeg er bange Ryan. Bange for at Justin ikke gider mig når...,, Jeg brød ud i gråd. Det var det værste jeg overhovedet kunne tænke på. "Når jeg bliver større. Jeg er bange for at han skri, skrider når jeg skal til at føde, og at jeg så, så kommer til at stå med børnene.,, Jeg begyndte at tudbrøle og gemte mit ansigt i Ryans skulder. "Sccch... Slap af Mie. Tag det roligt. Selvfølgelig skrider han ikke. Han elsker dig. Rigtig meget endda. Og jeg ved at det er det samme med babyerne.,, Jeg nikkede og rykkede mit hoved lidt så det lå bedre. "Tak Ry.,, Jeg hviskede... "Det betød meget for mig.,, Jeg trak mit hoved væk fra hans skulder. "Er du klar til at gå ind til Justin? Jeg synes altså at du skal fortælle ham det.,, "Ry, jeg er ikke klar endnu. Jeg lover at fortælle ham det inden at babyerne bliver født okay?,, Ryan nikkede, og sammen fik vi ud fra værelset. Jeg kunne mærke at mine øjne heldigvis ikke var hævede.

Jeg gik efter Ryan ind i stuen, og hørte flere stemmer. Jeg sukkede og gik tilbage ind på værelset. "Hvad skal du?,, Jeg kiggede tilbage på Ryan. "Have noget tøj på.,, Ryan kiggede undrende på mig. "Men, du siger da altid at det er lige meget når der er andre?,, "So? Må man nu ikke have tøj på eller hvad,, snerrede jeg og gik ind på værelset for at finde en tanktop. Jeg kunne høre Ryans opgivende suk igennem døren. Jeg kiggede rundt og så Justins sorte tanktop ligge i sengen. Jeg snuppede den og tog den på. Mine fødder trak mig hen til det store spejl. Jeg vendte siden til og kiggede på min allerede ret gravide mave. Jeg pustede irriteret ud og gik stille ind i stuen. Jeg gik lidt i min egen verden da jeg pludselig mærkede et lille "bump" på min mave. Jeg kiggede forskrækket op og så Scooter vende sig grinende om. "Så kom mamma.,, Scooter fnes af hans lille bemærkning hvor jeg bare gik videre med rullende øjnene. De var alle sammen her inde. Justin, Ryan, Scooter, Kenny og Scot.  Jeg havde faktisk lidt dårlig samvittighed over, at jeg hele tiden enten snerrede, råbte eller jah hvad jeg nu lige kunne finde på. Men hvad skulle jeg sige? Det var jo hormonerne. De var simpelthen ustyrlige. Faktisk havde jeg mest dårlig samvittighed over for Justin, da det var ham det gik mest ud over. Jeg havde ikke været særlig meget sammen med ham, jeg var mest inde på værelset. Nå vi endelig var sammen var det typisk at jeg overreagerede over et eller andet dumt og skred ind på værelset. Så kunne jeg jo spørge mig selv. Var det sådan at jeg ville have det? Nej! Jeg ville være sammen med min elskede kæreste. Min lækre, veltrænede, søde, sjove og dejlige kæreste. Jeg burde virkelig undskylde over for ham. Måske havde Ryan ret. Måske skulle jeg virkelig fortælle Justin om mit tidligere liv, og om min frygtede fremtid? Jeg gik over til Justin og gav ham et langt kys. Mmmm hvor havde jeg savnet ham. Justin kiggede forvirret ned på mig. "Er du syg?,, Jeg kiggede forvirret op på ham. "Ja du kyssede mig. Her på det seneste har du været en sur lille hormonbombe!,, Jeg slog ham hårdt på armen og skulle til at vende mig om så jeg kunne gå, men Justin greb fat i min arm. "Det var bare for sjov.,, Justin trak mig ind i endnu et kys og udviklede det hurtigt til et snav. Jeg kunne virkelig mærke hvor meget jeg elskede ham. "Ja tak så det godt.,, "Hold dog kæft scooter!,, Sagde Ryan hvorefter man kunne høre at han åbnede køleskabet. Jeg trak mig stille fra kysset og smilede stille til ham. Jeg gik ud i køleskabet for at finde en cola og en mælkesnitte. Mit blik gled hen over hylderne, men det var ikke til at finde. Jeg sukkede tungt og irriteret og gik ind i stuen. Jeg kiggede tilfældigt hen på sofabordet og så tomme coladåser stå fremme og der lå også to mælkesnit papirer. "Hvem. har ædt. mine mælkesnitter.,, Jeg hvæsede det, og der blev helt stille. Ryan kom over til mig. "Mie, tag det nu roligt. Kom så går vi ned og køber nogle nye.,, Jeg nikkede og vraltede ud i entreen. "RYAN! HJÆLP MIG LIGE!,, Ryan kom ud i entreen med den ene sko på. "Hva så?,, Jeg kiggede fra ham og ned på mine fødder og så hen på mine sko. Ryan sukkede og bukkede sig ned. "Tak Ry. Hvad skulle jeg dog gøre uden dig.,, Han fnyste og fniste kort. Han lavede en sløjfe på skoen og gik videre til den anden. "Så! Skal jeg hente din trøje?,, Jeg rystede på hovedet. "JUSTIIN! KOM LIGE MED MIN HÆTTETRØJE" "OKAY" Der gik to minutter da Justin kom ud i gangen med min sorte kæmpestore hættetrøje. Jeg køber altid mine hættetrøjer i store størrelser da jeg elsker at gå i stort og afslappet tøj. "Tak Jussi.,, Jeg gav ham et kys, og vendte mig om mod døren. "Har du penge Ry?,, "Jeps.,, Jeg nikkede og gik ud af døren.,,

Mig og Ryan stod ved kassen med en masse sodavand og nogle mælkesnitter. Der var utrolig lang kø, og vi havde allerede stået der i fem ti minutter uden der skete noget. "Ey for helvede man. Åben dog for satan en ny fucking kasse!,, Ryan grinte lidt af mig og rykkede sig, så han stod på en anden måde. *Riiiing.... Riiiing* Jeg tog min telefon frem fra min hættetrøje og kiggede på displayet. Det var Jonathan. "Hey Babe. Hvad så?" "Mie, det er Mark. Jeg ved ikke hvad der er gået af ham men jeg er rigtig bange. Jeg vil væk, men jeg kender ikke nogen der er i byen lige nu og, og jeg solgte min lejlighed til fordel for Mark" "Schhh Jonathan, tag en dyb indånding. Okay? Pak dine ting og tag så hurtigt af sted som du kan. Jeg vil have dig til at køre til lufthavnen. Er det forstået?" Jeg vidste at Mark havde en voldelig baggrund, så jeg tog ham ekstremt alvorlig og fik nærmest en sten i maven. Jonathan kom med et halvkvalt ja. "Godt, når du er i lufthavnen ringer du, og så får jeg Scooter til at sende dig en digital flybillet. Okay!" Der kom endnu et halvkvalt ja. "Godt. Jonathan det skal nok gå. Du skal bare skynde dig! Vi ses snart. Love u" Jeg afbrød forbindelsen og fik en dårlig fornemmelse i maven. Jeg kendte alt for godt den følelse af at blive bange for en person. Jeg kiggede igen ned på min telefon og fandt Scooters navn i kontakter. *Biiib.... Biiib....* "Det er Scooter?" "Scooter, det er Mie. Prøv og hør. Jeg har brug for en kæmpe tjeneste. Jeg har ikke tid til at forklare hvorfor lige nu, jeg skal bare have dig til at gøre det okay?" "Klart. Sig frem." Jeg sukkede lettet. "Jeg har brug for at du skal sende en digital flybillet til et nummer jeg sender lige om lidt. Du skal først sende billetten når jeg siger til. Det er meget vigtigt. Okay?" "Sure. Hvor skal billetten være til?" "Her i Polen. Men husk Scooter. Først send billetten når jeg siger til!" "Jeps har fattet det." "Godt!" Jeg afbrød forbindelsen og gik ind i beskeder hvor jeg fandt Scooter. Jeg sendte hurtigt Jonathans nummer. Nu var der ikke andet for end at vente...

Ryan åbnede døren til lejligheden og jeg styrtede ind. Jeg smed mine sko, rev min hættetrøje af og løb ind i stuen så jeg kunne sætte mig i sofaen. Da jeg havde sat mig i skrædderstilling tog jeg min mobil frem og nedstirrede den. Det havde jeg også gjort hele vejen tilbage til hotellet, og også i elevatoren. Jeg ventede på at Jonathan ringede. Jeg var så bange. Lige pludselig begyndte min telefon at ringe. Det var Jonathan. "Okay Mie. Jeg er her nu. Hvad så?" "Jonathan nu skal du høre utroligt godt efter okay?" "Jeg, jeg hører" Gå hen til en vagt. Nu!" "Okay" Der gik lidt tid hvorefter jeg kunne høre Jonathan snakke med nogen. "Okay Jonathan nu giver du mig vagten i røret okay!" "Hallo? Det er vagt Edwards" "Hej du taler med Mie. Prøv oh hør her, jeg bliver nødt til at bede dig om en tjeneste?" "Jeg lytter" "Okay, min ven her får en besked når vi har snakket færdig med en flybillet. Jeg vil gerne bede dig om at få min ven sikkert ind på flyveren. Ingen pauser, direkte dig hen?" "Clear" "Tak. Hvis i skal vente lang tid på flyveren vil jeg gerne bede der om at blive til den kommer. Okay?" "Clear" "Tusinde tak Edwards. Du er en fantastisk vagt!" "Tak Mie. Jeg lover at passe på din ven." Edwards afbrød forbindelsen, og jeg gik ind i beskeder så jeg kunne skrive til Scooter. "Send flybilletten. NU!" Der kom en besked tilbage et minut efter. "Done" Jeg sukkede dybt. "Tak! Vil du være sød at hente personen når flyet lander? Du skal have fat i Jonathan Phillips?" Der gik lidt inden der blev svaret. "Selvfølgelig" "Tak Scoot. Jeg skylder dig virkelig <3"

Der var gået efterhånden seks timer. Scooter skrev, at flyet ville lande om ca en time. Jeg sad og bed negle. Jeg glædede mig sygt meget til at se Jonathan igen! Han er virkelig en super sød og pæn fyr (minder lidt om Ansel Elgort), og han har slet ikke fortjent en kæreste der behandler ham på den måde. Der er selvfølgelig overhovedet ikke nogen der skal behandle ham på den måde, men du ved hvad jeg mener.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...