All around the world - Justin Bieber

Mie Suzanne Johnson på 18 år er 19 årige Justin Bieber's danser. Hun er den yngste af hans danserne, så alle forventer meget af hende. Hun skal sørge for at hendes danse moves bliver perfekt til turnéen. Men hvordan reagere Mie, når hun for af vide at hende og Justin skal dele værelse? Bliver hun vred eller for de et godt forhold til hinanden. Hvad med Justin og Ryan? For Mie startet nået med en af dem? Hvad gør Mie, Justin og Ryan da noget uventet pludselig dukker op? Læs med i All around the world - Justin Bieber og find ud af det.

17Likes
10Kommentarer
15256Visninger
AA

16. Kapitel 16

*Fire måneder senere*

'Justins synsvinkel'

"JUSTEEEEEN! Hvor fucking mange gang skal jeg sige, at dine fucking boxers IKKE skal ligge på gulvet!,, Mie kom vandrende ind i stuen så hurtigt hun kunne med mine hvide Calvin Klein boxers i hånden. Mie var ikke blevet overdrevet stor, men en lige præcis for stor til at danse. Hun smed mine boxers hen i sofaen imellem mig og Ryan. Fucking hormoner! Alt her på det seneste har været forbudt, og alting har været min skyld. Jeg spillede videre på xboxen."Undskyld baby. Jeg glemmer det!" Mie gik ind foran fjernsynet. "Kig på mig når jeg taler til dig." Jeg satte spillet på pause og lagde controlleren på den beigefarvede hjørnesofa. "Hør babe. Undskyld okay. Jeg lover at jeg gør mit bedste for at huske det. Okay?,, Mie sukkede tungt men nikkede. Jeg rejste mig op og kyssede hende. Mie trak sig og gik ind på værelset. "Hvaså bro. Skal vi spille videre?,, Jeg kiggede ned på Ryan der sad i sofaen. Ryan og jeg var jo efterhånden blevet vant til de hysteriske udbrud der kom fra Mie, så vi tog det ikke så tungt mere.

Klokken var blevet syv om aften, og Mie lå med hovedet ned i sofaen og sov i den ene ende, og Ryan sov med det ene ben ude over kanten og en hånd på Mies fod i den anden ende. Jeg gik hen og tog et billede, hvorefter at jeg lagde det op på Instagram med teksten "When bae and Ry takes a nap..." Jeg kiggede lidt videre på Instagram. Likede mine fans' billeder osv. Det samme med shots og retweetede på twitter. Vi havde spist klokken seks og jeg havde lige ryddet det sidste op. Mie og jeg skulle snart til lægen, hvor vi skulle have børnenes køn af vide. Måske var det lidt sent, men vi havde tvivlet lidt på om vi ville vide det. Det var Ryan der overbeviste os om at få det af vide. Noget med at vi skulle købe enten drenge eller pigetøj? Vi var også nået rimelig langt med navnene. Fire af hver køn. Hvis det blev en pige(r) skulle det være: Zoe, Emily, Lily eller Isabella. Hvis det blev en dreng(e) skulle det være: Jacob, Liam, Logan eller Mason. Vi havde valgt to hver.

"OP MED JER. KLOKKEN ER OTTE!,, Jeg gik ind i stuen. Mie lå med sin fod i Ryans hoved og med sin hånd over armlænet, og Ryan lå som før. Mie gav et spjæt fra sig, og satte sig forpustet op. Ryan sov stadig. "Godmorgen babe.,, Jeg gik hen og skulle til at kysse hende, men hun fjernede hovedet. Jeg rynkede næsen. What? "Hey pusling. Er du okay?,, Mie rejste sig og gik ind på værelset. Jeg sukkede tungt og vækkede Ryan.

'Mies synsvinkel'

Jeg så ham. Han løb imod mig. Hans ansigt var sløret og hans stemme ru. De blide berøringer overalt på min krop. Det her var mod min vilje. Jeg kunne mærke det! Plus jeg var jo sammen med Justin. Nej det kunne ikke være rigtigt. Var jeg igang med at blive voldtaget? Af hvem? Hvorhenne? Kan jeg slå ham ud? Spørgsmål fløj til højre og venstre i mit hoved. Min fars ansigt poppede pludselig op på nethinden...

Jeg løb. Væk fra alt, væk fra mig, væk fra Jonathan, væk fra min mor, væk fra mine brødre og væk fra... fra far. Jeg kiggede hen på broen. Folk siger at det er sjovt at bungeejumpe. Hvad hvis jeg gjorde det, bare uden snoren. Jeg kunne høre Jonathan i baggrunden. Han råbte efter mig, at jeg skulle lade være. Jeg ingorede ham og stillede mig op på murstensrækværket. Han har altid været der, og ville forhåbentlig forstå hvorfor jeg var i gang med at gøre som jeg gjorde. Jonathan havde hjulpet med igennem mobberiet, igennem bulimien og anoreksien, igennem tiden. Forbi min far. Men en dag blev det for meget, og jeg endte med at stå meningsløst på murstensrækværket. Uden et mål. Bare ulidelige tanker inde i min klamme og ulækre fede krop.

Jeg satte mig op rigtig forpustet. De to drømme, de havde gentaget sig selv i den tid jeg havde sovet. "Godmorgen babe.,, Justin prøvede at kysse mig men jeg fjernede hovedet. Jeg havde en klam følelse i kroppen. "Hey pusling. Er du okay?,, Jeg rejste mig og gik ind på værelset. Min mobil lå til opladning, så jeg gik hen og tog den ud. 100%. Jeg låste mobilen op og gik ind i beskeder og fandt den kontakt der hed Psykolog. Min psyko havde sagt, at hvis jeg fik voldsomme mareridt om de forskellige voldsomme episoder, så skulle jeg bare skrive/ringe.

I mine tidlige teenage år var jeg igennem nogle rimelig heftige ting. Min far misbrugte mig når min mor og brødre ikke var hjemme. Han kunne fx finde på at holde mig hjemme fra skole. Han drak også. Rigtig meget hver eneste dag. Det gjorde min mor også. De var nogle gange væk i et par dage sammen med deres dranker venner nede i rendestenen for at drikke sig i hegnet. Mine brødre og jeg turde ikke gøre eller sige noget til nogen. Vi var bange for at mor eller far ville slå os hvis de fandt ud af det. Jeg var også bange for at far ville "bruge" mig, men det sagde jeg heller ikke til nogen.

Når mine forældre var væk tog min storebror Sebastian sig af mig og min lille bror Noah. Han vaskede tøj, lavede mad osv. Samtidig med det derhjemme blev jeg mobbet i skolen. Jeg sagde ikke noget om det til Sebastian (som jeg talte med om alt), men det var slemt. Meget slemt. Jeg havde ikke nogen venner, eller jo Jonathan. Men han blev også selv mobbet. Ikke ligeså slemt som mig, men mobning er mobning. Han blev mobbet med at han var gay. Jeg derimod. Jeg blev mobbet med alt. De kaldte mig luder, de sagde at jeg var klam og grim, at jeg var ligesom min far og mor, at jeg burde dø, at deres øjne nærmest rullede ud af forskrækkelse hver gang de så mig og at de ikke kunne se hele mig medmindre de gik mindst en kilometer væk. Det var sådan min bulimi og anoreksi startede.

Jeg stoppede med at spise og brækkede mig hver eneste dag. Hverken Sebastian eller Noah lagde ikke mærke til det. Den eneste der lagde mærke til det og prøvede at gøre noget var Jonathan. Han prøvede hver dag at få mig til at stoppe, men forgæves. Jeg brækkede mig til der kun kom vand eller slim op. Hvorfor spørger du nok dig selv. Joh altså, de der mobbere fik bildt mig ind at jeg var klam og fed. Jeg ville være tyndere og smukkere. Men jeg kunne ikke stoppe. Da jeg vejede 24 kg og var 1,68 høj, der syntes jeg stadig at jeg var fed. Jonathan måtte gøre noget, for til sidst var jeg uhyggeligt tynd, altså sån´ "ende på hospitalet tynd". Han gik op på kontoret og spurgte på mine vegne om psykolog hjælp som jeg hurtigt fik. Efter nogle måneder med psykolog hjælp fik jeg det meget bedre. Jeg havde taget lidt på igen osv. Men en dag faldt det hele til jorden og jeg prøvede at begå selvmord. Ja...  Du forstår det måske ikke, men det hele var for meget. Jonathan nåede heldigvis at stoppe mig, og efter det lå jeg et halvt år på den lukkede, og derefter et halvt år på den åbne... Jeg havde ikke fortalt hverken Justin eller Ryan om det. Og jeg var ikke sikker på at jeg ville....

'Justins synsvinkel'

Jeg kunne høre at Mie snakkede med en eller anden inde på værelset. Sikkert Jonathan Hun havde siddet der inde i ca en halv time og bare snakkede med den ukendte person. En gang imellem kom der nogle hulk, men det var nok bare hormoner eller sådan noget. "Ryan? Tror du at hun er okay.,, Ryan skulle til at svare da Mie råbte inde på værelset. "HØR NU PÅ MIG! DE MARERIDT. DU VED HVAD DE GØR VED MIG. DU VED HVAD JEG ER GÅET IGENNEM.,, Ryan løftede øjenbrynene forskrækket. Der var en lille pause inden Mie begyndte at råbe igen. "NEJ DET ER IKKE BARE FUCKING HORMONER. JEG ER FUCKING TRÆT AF DET OKAY. JEG VIL GERNE BARE VÆRE NORMAL. ER DET SÅ MEGET AT FORLANGE. HVA!,, Mie hulkede så meget at man kunne høre, at hun havde vejrtrækningsproblemer. Hun snakkede igen yderligere en time, da der blev helt stille. Hverken Ryan eller jeg turde vove os ind på værelset.

"Hey bro.,, Jeg åbnede stille øjnene. "Hvad så?,, Jeg gned mine øjne og gabte. "Hey, klokken er tolv så jeg går ind nu.,, Jeg nikkede. "Ey Ry. Vil du lige smide vattæppet her hen. Jeg tror at det er bedst at sove på sofaen i dag.,, Ryan nikkede, kastede tæppet hen til mig og gik ud af døren. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...