En løgn eller ej

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2015
  • Status: Igang
Cecilie på kun 13 år, går igennem en masse ting. Hun ved ikke rigtig hvad hun skal gøre af sig selv til tider og det gør ikke det hele bedre da hun opdager sandheden om sin kæreste Felix. Tager Cecilie nogle forkerte valg? Bliver det for hårdt for hende? Og kan hun holde smerten ud meget længere?.....

1Likes
0Kommentarer
248Visninger
AA

2. Nu var det gjort.

''Camilla, hvad er det her?'' var det eneste jeg kunne få fremstammet.

 

Jeg havde lyst til at græde men, alle mine nærmeste venner vidste, at jeg ikke kunne græde foran folk. Jeg holdt blot en facade overfor hende.

 

''Jeg fandt ham. En af mine venner er lige blevet venner med ham der, jeg ved ikke hvem det er, men jeg er ret sikker på at Felix ikke er den han udgiver sig for at være'' svarede hun og det sidste fik hun ud med en hård tone.

 

''Je..jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige lige nu. Men jeg er virkelig taknemlig for at du vælger at vise mig det og ikke bare sende et link. Og specielt når du skal på ferie lige om lidt, det betyder en del Camilla'' svarede jeg og tvang et lille falsk smil frem.

 

''Jeg synes ikke at du skulle være alene når du så det. Dette var det mindste jeg kunne gøre'' svarede hun et sil og trak mig ind i et kram, jeg krammede hende blot tilbage, og trak mig derefter væk.

 

''Burde jeg sende et link til Felix og spørge hvad fanden der foregår her eller skal jeg bare slette ham?'' spurgte jeg Camilla om og så med et spørgerende udtryk.

 

''Jeg synes i hvert fald at du skal konfronterer ham med det her! Cecilie, Felix er jo fake! Og du har jo heller ikke set ham før'' svarede hun med en lidt hård tone. Jeg sukkede kort, kiggede på hende og nikkede blot.

 

Jeg gik ind på Felix og jeg's samtale. Han var ikke på men, jeg tilod mig stadig at sende linket til ham, jeg gik op og kopierede linket, hvorefter jeg skrev 'Hvad fanden er det her?' og satte derefter linket ind.

 

Jeg tøvede lidt i starten.

''Cecilie, du bliver nød til det! Hvis ikke du trykker send, så gør jeg!'' sagde Camilla og førte stille sin hånd hen mod enter knappen.

 

Jeg skubbede blidt hendes hånd væk og til mit mod til mig, jeg trykkede stille send.

 

Så, nu var det gjort. Jeg havde sendt det til Felix. Jeg sad bare og stirrede tomt ud i rummet mens Camilla sad ved siden af mig, jeg kunne intet sige da jeg virkelig ikke vidste hvad jeg skulle sige, mine tanker blev afbrudt af Camilla.

 

''Cecilie? Jeg skal altså afsted nu, vi skal på ferie om lidt og jeg skal være hjemme inden min familie kører'' sagde hun og prøvede at få min opmærksomhed hen på hende.

 

Jeg nikkede kun kort og sagde intet men, rejste mig fra sengen og gik ud i gangen. Jeg stod og så på at Camilla tog sine sko på.

 

''Vi ses søde, er der noget så skriv til mig over facebook'' sagde hun til mig og tog mig ind i et kram, jeg nikkede i krammet, og trak mig væk da Camilla jo skulle hjem.

 

Her stod jeg så, forvirret og ked af det. Jeg stod bare og stirrede ud i ingenting, jeg var helt alene. Ingen var der til at berolige mig.

 

Efter at jeg bare havde stået og stirret ud i ingenting, valgte jeg med fri vilje at gå ind på mit værelse, jeg lagde mig ned i sengen med min computer. Stadig intet svar fra Felix, jeg sukkede højt og lagde computeren fra mig.

 

Jeg tog mine høretelefoner, som lå på mit bord i min ene hånd og min mobil i den anden. Jeg satte høretelefonerne til min mobil og fandt alt mit triste musik frem.

 

Det her hjalp overhovedet ikke på mit humør. Min mor, min elskede mor havde droppet kontakten til mig efter min far og hende gik fra hinanden for blot kun 5 måneder siden. Hun sendte ingen beskeder, hun ringede aldrig til mig, ergo var hun ligeglad med mig.

 

Jeg kunne mærke tårerene presse på, og her lå jeg igen igen med tårer ned af kinderne og hørte trist musik, det var jo nærmest blevet hverdag for mig at ligge her og græde.

 

Jeg lukkede mine øjne, fordi jeg ville tvinge mig selv til at sove. Jeg tænkte at hvis jeg sov så ville jeg ikke være vidne til flere øjeblikke som denne. Og det hjalp, jeg faldt da i hvert fald i søvn.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...