It's the things we love most that destroy us

Den banebrydende historie om Præsident Snow's barndom, og hvorfor han i filmen citerer "It's the things we love most that destroy us".

1Likes
0Kommentarer
53Visninger
AA

1. En uventet overraskelse

Det var en kold og mørk nat. Coriolanus var blot 9 år, da han fik tilnavnet Snow. Det skulle bringe ham lykke og velsigne ham. Snow som i sne, var nemlig Coriolanus’ bedste tidsfordriv i de kolde vinterdage.

Som dreng var han meget autoritetstro og troede blindt på autokrati. Hans forældre var højt rangerede embedsmænd i senatet, og derfor stiftede Coriolanus bekendtskab med politik i en meget tidlig alder, og svor i sommeren at han ville følge hans forældres fodspor. Hans forældre så ikke så meget til ham i hans unge dage, derfor spadserede han ofte alene i parken i Capitol, i håb om at finde en legekammerat.

 

Da han i vinteren fyldte 10, måtte han fejre den alene. Hans forældre var bortrejst til distrikt 13 og skulle blive der indtil nytår. Coriolanus tog derfor en lang spadseretur gennem Capitols pompøse gader, og dér mødte han en pige, som han dengang aldrig troede, ville blive vejen til hans undergang. Coriolanus og hans nyligt fundene veninde Lenobia blev hurtigt bedste venner, og knyttede tætte bånd. I alle de år, hvor hans forældre forsømmende ham, var det Lenobia som gav ham den kærlighed og omsorg som han ikke havde fået fra sine forældre.

Flere år gik, og Coriolanus så mindre og mindre til sine forældre, og snart opgav han den store forventning til deres hjemkomst. Det resulterede så i, at han sås oftere og oftere med Lenobia, og snart forvandlede hans venskab til hende til kærlighed. En følelse som han aldrig havde følt, siden han aldrig modtog den. Bortset fra Lenobia. Måske dette var grunden til han impulsive forelskelse. Som 18-årig var han forgabt i hende, han følte sådan en kærlighed overfor dette individ, at han ikke kunne bære at miste hende, ved at fortælle hende sandheden, nok havde de leget sammen og haft seksuelle sammenstød med hinanden, men det betød ifølge de bibelske bøger intet, blot tilfældigheder skabt af Lucifers undersåtter.

 

Som 20-årig i sin egen lejlighed i Capitol, begyndte Coriolanus at starte en karriere indenfor politik. Det var her hans forældre havde sat sig præg. Han begravede sig i store bøger om statskundskab og antropologi og snart var han så begavet, at han kunne indtage enhver betydningsfuld post i Capitols fornemmeste politiske rækker.

Men hans kærlighed for Lenobia tyngede hans dømmekraft, han ville ikke sætte sit bånd med Lenobia over styr, på grund af sin nylige politiske karriere. Derfor besluttede han sig endelig. Han ville fortælle Lenobia sandheden. Han inviterede hende på en fornem gourmet middag på en af de fineste og mest raffinerede restauranter i Capitol. Han bestilte dyr vin, jomfru hummer og fragilité af udsøgt kvalitet. Da månen var fuld, og de som i gamle dage spadserede hen ad gaderne, fortalte han Lenobia sandheden. Men hun havde også noget at fortælle. Inden Coriolanus fik et ord fremsat, fortalte Lenobia, at hun var blevet giftet bort. Coriolanus var målløs. Han kunne næsten ikke få vejret, var tæt på at få et ildebefindende. Lenobia beklagede med dybeste følelse og skyndte sig at gå. Den dag ville Coriolanus aldrig glemme, aldrig havde han læst, at det var de ting man elskede højest, som ville blive ens undergang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...