Dobbelt drab!

Denne historie handler om en pige som sammen med hendes familie flytter ind i huset, som virker til at være helt perfekt, bortset fra det ikke kan holde på en ejer. pigen Amalie får en bog af en mystisk mand, som hurtigt skal vise sig at være en vigtig brik i det puslespil som kan fortælle hvilken mørk historie huset gemmer på. Amalie sætter sig for at opklare mysteriet, selvom det kan være svært for en 16 årig pige, der nyder ungdommen, og når kærligheden viser sig for første gang.

0Likes
0Kommentarer
263Visninger
AA

2. Bogen.

Amalie...

Da jeg vågned var klokken blevet 10:00 så jeg skyndte mig at komme i tøjet, og alt det man nu gør om morgnen. Så gik jeg ned i køkkenet og så der lå en seddel fra min mor, hun havde kørt Betina og Casper hen til vore moster, for mine forældre skulle arbejde. Fedt hele huset alene... Jeg havde lige taget en bid af et æble, da det ringede på døren, så jeg gik ud og åbnede, hvor der stod en mand og kiggede på mig.

"Øhh hej kan jeg hjælpe med noget"

"Åhh undskyld jeg er Frede ejndomsmægleren, jeg har noget jeg lige ville aflever" sagde han og rakte en bog frem. Jeg tog i mod den og så spørgende på ham.

"Den kan hjælpe dig"

"Hvor..." Jeg nået ikke og få sagt mit spørgsmål før han var på vej væk igen, så jeg smækkede døren i og gik ind i stuen, hvor jeg tændte fjernsynet for at se min yndligs serie Catfish. Mens jeg lå i sofaen følte jeg hele tiden at nogen sad og stirrede på mig, men der var ingen. Da den første omgang reklamer blev vist ville jeg gå ned i kælderen for at hente en sodavand, stod der en kvinde for enden og trappen og gloede på mig. Lige i det jeg skulle til at træde et skridt tilbage var det som nogen skubbed mig frem, så jeg faldt ned af trappen. Jeg skreg men opdagede så at der ikke var nogen, det måtte have været min fantasi og mit klodsede væsen. Jeg tog min cola og gik ovenpå igen, hvor jeg tog et plaster på mit knæ som var begyndt at bløde da jeg slog det ind i væggen. da jeg havde set to episoder af catfish besluttede jeg må for at gå en tur, og da jeg gik på den lange lige vej ind til byen, så jeg fyren fra igår. Jeg sendte ham et smil, men han så bare vredt på mig og løb ind i skoven.

"Vent!"

"Hvem råber du til pige barn" hørte jeg en stemme sige og så  mærkede jeg en hånd på min skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...