Don't let me go

Dette er 2´eren i min serie. 1´eren hedder "My new life in London" June og Louis er endelig blevet et par. Louis har lukket den danske pige June, som han tilfældigt mødte på gaden, ind i hans liv. June skal nu til, at leve dette nye kendis liv. Hvordan tager hun mon i mod dette? Kan parret klare alt omtalen? Og er deres kærlighed stærk nok til det? Det hele bliver sat på en stor prøve. OBS: Læsning på eget ansvar. Kan forkomme seksuelle scener!

15Likes
28Kommentarer
7991Visninger
AA

9. Kapitel 9.

Kapitel 9.

 

Vi stod nu foran familie Tomlinsons dør. Mit hjerte sad nærmest oppe i halsen på mig. Døren blev åbnet af Louis mor. “Hej!" Sagde hun og trang Louis ind i et kram. "Og det her er så min mor Johannah, June" sagde Louis og trådte indenfor. "Hej June. Jeg har sådan glædet mig, til at møde dig." Sagde Johannah og rakte hånden frem. "En fornøjelse at møde dig" svarede jeg og tog i mod hendes hånd. Jeg trådte indenfor og duften af mad brede sig i mine næsebor. “Store knægt!" Udbrød en mand og krammede Louis. Dette måtte være hans papfar. "Far dette her er June" sagde Louis og pegede imod mig. Manden gik hen imod mig. "Nåå så du er den berømte June, som min dreng har forelskede sig" sagde manden og puffede lidt til Louis. Jeg rødmede let mens jeg prøvede og skjule det. "En fornøjelse at måde dig June. Jeg hedder Mark" sagde han og rakte hånden frem. Vi gav hinanden let et håndtryk og jeg pustede lettet ud. Louis kom over til mig og gav mig et hurtigt kram, hvorefter vi gik ind i stuen. Der sad en lyshåret pige i en sofa og kiggede på hendes mobil. Hun så ikke ud til at være specielt meget ældre end mig. Hun kiggede op, da hun så Louis og jeg kom ind. Da hun fik øje på Louis lyste hendes ansigt op som solen. "Louis!" Udbrød hun og løb over i mod ham og krammede ham. "Hej Lottie" sagde han grinede og krammede hende ind til sig. Et lille smil plantede sig på mine læber. "Du må være June?" Sagde hun og kiggede på mig. "Ja det er mig" svarede jeg og kiggede kort op på Louis. "Og det her er så min søster Lottie" sagde Louis og lagde en arm rundt om mig. "I klær hinanden rigtig godt" sagde Lottie og smilede. Vi smilede tilbage til hende. "Så må i gerne sætte jer til bords" sagde Johannah, som kom gående med en skål mad i hånden. "Kom skat" sagde Louis og tog min hånd. 

Vi kom ind i en stor spisestue, her var rigtig hyggeligt. Louis og jeg satte os ved siden af hinanden. Mark og Johannah overfor os og Lottie for bordenden. Maden blev sendt rundt og det smagte fantastisk. "Det smager virkelig godt" sagde jeg og tog en tår vand. "Mange tak June. Jeg er glad for du kan lide det" sagde Johannah og smilede til mig. "Nåå June. Hvor kommer du så fra?" Spurgte Mark og tørrede sig om munden. "Jeg kommer fra Danmark. Jeg flyttede til London her for halvandet år siden" svarede jeg og tyggede af munden. "Danmark!" Udbrød Lottie. "Ja?" Svarede jeg og kiggede på hende. "Hvor nice. Du er virkelig god til engelsk." Sagde hun og kiggede på mig. "Mange tak" svarede jeg og smilede til hende. "Ja der er intet at sætte en finger på, ved den pige" sagde Louis og blinkede til mig. Vi grinede alle sammen og jeg kunne ikke lade vær med at smile. 

Vi spiste færdig og rejste os. Louis og jeg gik oven på, så jeg kunne se hans gamle værelse. Det havde jeg glædet mig til. 

Vi gik op af en smal trappe, op til første salen. Louis åbnede døren til værelset. Der var både en seng og en sofa. På væggen hang et okay stort fjernsyn. Jeg gik ind i rummet og kiggede mig omkring. Mine øjne faldt på et billede, jeg tog billedet op i mine hænder og kiggede nøje. Det var Louis sammen med hans søster Lottie. De var en del yngre, end de var nu. Louis kom hen til mig og så, at jeg stod med billedet. "Det et gammelt billede" sagde han og udstødte et lille grin. "Ja det kan jeg se. I er virkelig glade for hinanden, var?" Sagde jeg og smilede og satte billedet på plads igen. "Ikke lige så glade, som jeg er for dig" svarede han og tog fat rundt om mig og svang mig op på hans ene skulder. Jeg udstødte et skrig af forskrækkelse. "Sæt mig ned!" Skreg jeg og slog ham i ryggen, i mens jeg grinede. "Nææ" svarede han flabet og holdte endnu strammere om mig. Han gik hen i mod sengen og smed mig ned på sengen. Inden jeg nåede at reagere, sad han allerede oven på mig. Hans ene hånd holdte fast om min arme, så jeg slet ikke kunne bevæge mig. Han begyndte at kilde mig, jeg skreg og grinede, så jeg fik helt ondt i maven. Efter noget tid stoppede han. Jeg stønnede ud og kiggede op på ham. "Jeg tør ikke tænke på, hvad dine forældre og søster tænker lige nu" sagde jeg og grinede lidt. "Så må vi jo hellere være lidt mere stille nu." Svarede han og fjernede en tot hår fra mit ansigt. Han gav slip på mine arme. Han lænede sig ned i mod og flettede mine fingre med hans. Han kyssede blidt mine læber og jeg nød hans bløde læber, mod mine. "Det har virkelig været en fantastisk weekend skat" sagde jeg efter noget tid. "Du har virkelig fortjent det sødeste" svarede han og kærtegnede min kind.

Vi sagde farvel til Mark, Johannah og Lottie og var nu på vej ud til bilen. Jeg satte mig ind og spændte mig. Kort tid efter sad Louis inde ved siden af mig. Han startede bilen og begyndte at køre. "Drengene og jeg skal i byen på fredag, og jeg tænkte på, om du ville med måske? Vi starter op hjemme hos mig" spurgte Louis og kiggede kort over på mig. "Det vil jeg da meget gerne" svarede jeg og smilede til ham. "Du kan bare sove hjemme hos mig når det er" sagde han og lagde den ene hånd på mit lår. "Nåå så det må jeg godt" spurgte jeg på en drillende måde. "Selvfølgelig skat" sagde han og grinede. Jeg grinede med. Vi kom til mit hus og Louis stoppede bilen. "Tusind tak for det hele skat, det har været så fantastisk. Ingen ord kan beskrive hvor skønt det har været" sagde jeg og kiggede på ham. "Alt for min prinsesse" svarede han og lagde en hånd på min kind. Han træk mit hoved hen til hans og vores læber mødtes i et kys. Kysset varede i lang tid. Da vi var færdig sagde vi farvel med endnu et kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...