Romantik i luften

Mia er en meget ensom pige. Hun bor i en baggård, for da hun var lille blev hun væk fra hendes familie og har ikke fundet dem endnu. Hun er nu 17 år. Hun ved heller ikke ret meget om hendes familie for hun var jo kun omkring de 7 år da hun blev væk, og hun har været lige ved at fryse ihjel så hun kan ikke rigtig huske noget som lille. Mon hun finder sin familie og finder kærligheden. Læs med i historien og find ud af det.

3Likes
0Kommentarer
980Visninger
AA

2. Rundt omkrng

Mia's POV

Jeg er så træt, jeg her bare gået i flere timer og nu ved jeg ikke hvor jeg er. "Undskyld Frue, men du kunne ikke sige mig hvilken by det her er?" spurgte jeg høfligt til en dame. "Du befinder dig i Hvidovre søde," sagde damen venligt tilbage. Er jeg virkelig gået så langt, Familien Hansens hus ligger jo på den anden side af København, så jeg må jo have gået flere kilometer. Jeg kom hen til en bus som kørte ind til centrum af København. Jeg sneg mig ombor, så jeg kunne komme lidt tilbage af igen. Da jeg så var kommet til Vesterbro stoppede bussen. Buschaufføren kom hen til mig og smed mig ud af bussen. Nu var jeg strandet i Vesterbro og jeg skal til Nørrebro, og det var ved at blive sendt. Jeg valgte at finde en baggård som jeg kendte godt. Hjem kære hjem, altså det er et af mine gamle hjem, for her boede jeg fra jeg var 9 til jeg var 13, for der blev jeg jo fundet af familien Hansen. Jeg slog mig ned i min gamle seng. Den var ligesom jeg huskede den. Nu blev det mørkt og jeg lage mig til at sove.

"Hallo! Hallo er du okay," var der en mandelig stemme der sagde til mig, mens jeg blev rusket af ham. "Øhh ja hvem er du?" spurgte jeg, for jeg kendte ham tydeligvis ikke. "Jeg hedder Hassan, men de fleste kalder mig for Has, så det  kan du bare gøre," sagde han med et smil på læben. "hvem er du så, og hvad laver du her?" spurgte han så. "Jeg hedder Mia, og jeg overnattede bare lige, jeg var på vej hjem til nogle af mine søde venner, eller som man også bare kan kalde min aftastnings familie," sagde jeg til ham. "Aftastning familie?" spurgte han og så underligt på mig. "Ja, jeg blev væk fra min rigtige familie da jeg var 7 år," sagde jeg så. "Vil du så ikke komme med mig hjem?" spurgte han med et håbefuldt udtryk. "Øhh jeg ved ikke helt, hvis familien Hansen ikke høre noget til mig i noget tid uden at få besked bliver de nok bekymret og jeg sagde i forgårs at jeg vil komme hjem til dem i går, så det er nok på tide at komme hjem til dem, jeg trænger også til et bad," sagde jeg høfligt til ham. "Jamen så lad mig køre dig der hen hvor bor de?" spurgte han så. "I Nørrebro," svarede jeg. Jeg rejste mig op og blev fuldt hen til hans bil. Vi satte os ind og han begyndte at køre. Jeg begyndte at tænke på om han overhoved havde kørekort, for han kørte ikke særlig godt. "DU SKAL ALTSÅ KØRE I DEN ANDEN SIDE!" begyndte jeg at råbe. Han sank farten og kørte over i den anden side. "Nå så du kan ikke lide spænding," sagde han med et lumsk udtryk. Vi var endelig fremme og jeg steg ud. Has tog fat rundt om mit håndled og træk mig ind igen, også kyssede han mig! Jeg gav ham en lussing og steg så ud af bilen. Jeg gik ind i familien Hansen's hus og gik op ovenpå for at tage et bad. Familien Hansen bestod af to voksne og et barn som gik på collage. Moren Hed Elisabeth, faren hed Hans og deres søn hed Geo. Grunden til at de godt vil have mig boende er fordi Geo sjælden er hjemme, og at de også altid gerne vil have haft et barn mere som var en pige.

Hvem var det der kørte dig hjem?" Spurgte Elisabeth. "Has," svarede jeg bare. "HASH, det må du altså ikke ryge det er ulovligt," sagde hun med et overrasket udtryk. "Nej Has, han hedder Hassan, men de fleste kalder ham for Has, men jeg vil gerne indrømme at han lugtede lidt mærkeligt," sagde jeg og lugtede til mit ærme. Jeg gik oven på og tog mig et bad, efter det gik jeg ind på mit værelse og tog noget tøj på, for jeg skulle jo ud og lede efter min rigtige mig og far. "Jeg smutter," råbte jeg til Elisabeth. "Hvornår kommer du hjem igen?" Spurgte hun. "Det ved jeg ikke, når jeg begynder at savne jer tror jeg," råbte jeg tilbage og gik.

Jeg tog et tog til Rødovre, for at kigge mig lidt omkring. Jeg gik og tænkte over hvor det var jeg blev væk fra mine forældre, og hvor det var vi boede henne. Det var muligvis i dette område, så jeg tænkte at jeg godt kunne blive her i noget tid. Jeg fandt en lille baggård som jeg kunne bo i mens jeg var her, men nu skulle jeg på jagt efter min familie.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...