Romantik i luften

Mia er en meget ensom pige. Hun bor i en baggård, for da hun var lille blev hun væk fra hendes familie og har ikke fundet dem endnu. Hun er nu 17 år. Hun ved heller ikke ret meget om hendes familie for hun var jo kun omkring de 7 år da hun blev væk, og hun har været lige ved at fryse ihjel så hun kan ikke rigtig huske noget som lille. Mon hun finder sin familie og finder kærligheden. Læs med i historien og find ud af det.

3Likes
0Kommentarer
985Visninger
AA

3. Kun i Rødovre

Mia's POV

To uger senere

Jeg har nu været i Rødovre i to uger uden at finde noget. Jeg tog ind til centrum for at se om du kunne være der. Da jeg kom der ind var der bare næsten ingen folk, kun lidt hjemløse som mig selv, jeg så bare ikke så hjemløs ud fordi jeg jo går i bad. Jeg gik hen til en flot fyr som stod lidt længere nede af gaden. "Hej," sagde jeg til ham. "Øøhhh, hej. Hva så," spurgte han så. "Ik så meget, men du kunne vel ikke hjælpe mig med at finde min familie?" spurgte jeg så. Jeg ved kan han er fremmed, men han ser så venlig ud. "Det går an på, hvor bor du?" spurgte han så. "Ja øøhhh, jeg bor egentlig hos en familie som ikke er min, men jeg er der kun når jeg ikke kan finde noget at spise, eller jeg virkelig trænger til et bad, så lige nu bor jeg i en baggård her i Rødovre," svarede jeg. "Okay så," sagde han. Så gik vi hjem til ham så han kunne lære mig beder at kende. "Hvad hedder en køn pige som dig så?" spurgte han. "Mia," svarede jeg. "Mia, sikke et skønt navn, jeg hedder Kris og er 19 år gammel," sagde han så. Kris lød som en perfekt fyr til at hjælpe mig, så det er nok den rigtige jeg har valgt.

Vi tog ind til centrum igen for at kigge. Kris kendte de fleste i dette omegn, så hvis mine forældre nu boede her, kendte han dem nok. "Du ved ikke om der er nogen som ligner mig her gør du?" Spurgte jeg. "Det ved jeg ikke, men vi kan da starte ved det her hus," sagde han så og ringede på. "Hej, fru Ibsen, du har tilfældigvis ikke mistet en datter for ti år siden vel?" Spurgte han. "Nej desværre, jeg har kun en søn på 16 år," sagde fru Ibsen. "Kris du skal lige vide at jeg har en storebror som er to år ældre end mig, så han er jo 19 år nu. Bare så det kunne hjælpe eftersøgningen lidt," sagde jeg med et smil på læben. "Fedt," svarede han tilbage. Vi gik hen til næste hus og ringede på, men de manglede heller ikke nogen datter. Det endte med at vi havde taget tre gader og der vare ingen der manglede en datter, så vi tog hjem til Kris hvor jeg fik lov til at overnatte. "Du kan sove inde på gæste værelset," sagde han og viste mig der hen. Jeg gik ud på toilettet og tog noget tandpasta på min nye tandbørste som Kris havde givet mig. Jeg begyndte at børste mine tænder, og gik så ind på mit/gæste værelse og lage mig til at sove.

Jeg vågnede ved lyden af en mobil der ringede. Det var Kris's mobil som ringede, jeg har jo ikke nogen for det har jeg jo ikke råd til. "Hallo," kunne jeg høre Kris sige, da han jo stod næsten lige ude foran min dør. Jeg gik hen til døren og lyttede med. "Årrghh hej Bob. Fedt at du kunne få fat i det for mig tusind tak. Nej...nej øøhhh jeg kan ikke komme lige nu for øhh, ja...ja nemlig, for en gangs skyld har du ret. Ja jeg fandt hende på gaden, eller hun kom egentlig hen til mig, men det er lige meget nu. Nej! Jeg vil ikke efterlade hende her. Tror du virkelig det går. Nå okay så kommer vi om ti minutter," sagde Kris ind i sin mobil. Lidt efter kan han hen til min dør, s jeg spurtede hen til sengen og lage mig ned igen. "Så det op, vi skal lige ud og køre en lille tur, så du skal skynde dig hvis du skal have morgen mad," sagde Kris til mig med et smil på læben. Jeg stod op, tog noget tøj på og spurtede ud i køkkenet for at tage noget at spise. Derefter spurtede jeg ud i bilen. Vi kørte, og ankom ca ti minutter senere. Vi gik forbi et hus, og om i baghaven. Det lignede et stort nedslidt skur. Vi gik ind, og lidt efter kom der bare en stor mand gående hen til Kris og hav ham et ordenligt kram. "Mia, det her er min sted bror. Vi er egentlig ikke rigtig i familie, men vi er lidt lige som søskende og har været det siden jeg var ti år." Sagde Kris til mig med et kæmpe smil. Bob gik ind i et lille rum ved siden af. "Bob bor i det her skur, det er lidt ligesom et lille hus, og han bor her gratis," sagde Kris til mig mens vi ventede på Bob. "Hvem bor så inde i huset?" Spurgte jeg så. "Det gør hans forældre," svarede Kris med et lille fnis. Bob kom tilbage med en lille træ æske som han så gav til Kris. "Og til damen," sagde Bob og gav mig et fint armbånd. "Tak," sagde jeg med et stort smil. Jeg har aldrig fået eller gået med et smykke hele mit liv, så jeg er rigtig glad for det her. Det var godt nok sødt af ham, men gad vide hvad der er nede i den træ æske han gav til Kris? Vi satte os ud i bilen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...