Romantik i luften

Mia er en meget ensom pige. Hun bor i en baggård, for da hun var lille blev hun væk fra hendes familie og har ikke fundet dem endnu. Hun er nu 17 år. Hun ved heller ikke ret meget om hendes familie for hun var jo kun omkring de 7 år da hun blev væk, og hun har været lige ved at fryse ihjel så hun kan ikke rigtig huske noget som lille. Mon hun finder sin familie og finder kærligheden. Læs med i historien og find ud af det.

3Likes
0Kommentarer
982Visninger
AA

9. En stor katastrofe!

Mia's POV

En uge senere

Jeg kunne se på Kris at kan havde det dårligt. Han var ikke kommet over at Anne var utro. Jeg gik ud i  køkkenet for at lave morgen mad til Kris, da han nok ikke vil rejse sig fra sofaen. Jeg ville lave æg og bacon til ham, men hjemme lavet juice til. "Godmorgen Kris. Har du det bedre?" spurgte jeg høfligt. "Ja det har jeg vel. Hvad er det?" spurgte han og kiggede på den bakke med morgen mad som jeg kom gående med. "Det er æg og bacon og hjemme lavet juice," svarede jeg. "Er det til mig?" spurgte han så, med et nysgerrigt smil. "Ja det er til dig brormand," sagde jeg tilbage med et sødt smil. Jeg gav det til ham og han begyndte at spise. "Jeg går lige en tur," råbte jeg til ham. "Okay," Råbte han tilbage. Jeg gik ud af døren, og gik hen til parken. Jeg satte mig på en bænk lige ved siden af lejepladsen. Jeg elskede at se på de små børn leje, det gør mig helt glad.

Lidt senere kom der en und mand hen til mig og satte sig ved siden af mig. "Ja de ser godt nok søde ud hva" sagde han til mig. "Øhh ja de er søde," sagde jeg og smilte. "Har du børn?," spurgte han lige pludseligt. "Øhh nej jeg funder kun snart 18, så nej jeg har inden børn, men jeg kunne godt havde været gravid lige nu, men jeg syndes at jeg var for ung, og at faren til barnet var en der bare var sammen med unge kvinder for at have sex med dem, og han glemte altid kondom, så de blev gravide," sagde jeg til ham. "Hvad hedder du?"spurgte han. "Jeg hedder Mia, og hvad med dig? Hvad hedder du?" Spurgte jeg. "Jeg hedder Luc....Luke," svarede han på en lidt mystisk måde. "Vil du med mig hjem," spurgte han så. "Øhh jeg ved ikke rigtig vi har jo lige mødt hinanden," svarede jeg. "Vi har altså mødtes før. Kan du slet ikke huske mig jeg var jo ham som gjorde dig gra....." sagde han, men nåede ikke sige det sidste ord, for jeg havde nemlig genkendt ham nu. "LUCAS," råbte jeg. "Shhh," sagde han. "HJÆLP HJÆLP DENNE MAND ER PSYKOPAT, HAN VIL BARE GØRE MIG GRAVID!" råbte jeg så alle kunne høre det. Jeg løb min vej. Da jeg var kommet ud af parken løb jeg en i en politibetjent. "Uh øhh undskyld hr. betjent jeg havde ikke set dig," sagde jeg og kiggede i hans øjne og blev straks forelsket. "Det gør skam ikke noget søde ven, kom lad mig hjælpe dig op igen," sagde han, da jeg nu var faldet efter at havde løbet ind i ham. "Tak," sagde jeg og sendte ham et smil. "Det var så lidt," sagde han og sendte smilet tilbage.

Det var ved at blive aften, og jeg havde nærmest været sammen med politibetjenten hele dagen. Han hedder Timon og er 22 år gammel. Det kan godt være han er 5 år ældre end mig, men jeg fylder jo snart 18, også er det jo kun 4 år. Han har sagt at han vil passe på mig, som om jeg var hans eget kød og blod. Det er meget jeg synes der kan ske på én aften.

Timon fulgte mig hjem. Jeg gik ind af døren og råbte, "Heej," men der var ingen der svarede. Jeg gik ind i stuen, for at se om han var faldet i søvn på sofaen, men der var han ikke. Jeg kiggede ind på hans værelse, for at se om det skulle ske om han lå i sin seng, men der var han heller ikke. Jeg sluttede af med at kigge i køkkenet, men der var han heller ikke, men der lå en seddel på bordet. Der stod "

Kære Mia.

Jeg har skrevet dette for at sige farvel.

Jeg håber du får et godt liv og finder kærligheden, som jeg jo ikke gjorde. 

Jeg er lige nu ude ved den skrant vi stod ved forleden dag, for at jeg skulle få det bedre,

men det fik jeg altså ikke. Så nu har jeg tænkt mig at denne dag er min sidste dag i mit liv

Jeg har tænkt mig at hoppe ud fra klippen og dø.

Du kommer bare vist du vil, men du kan ikke stoppe mig!

Intet kan stoppe mig, så vi ses når du engang dør.

 

Lad verdenen være med dig!

Din bror. Kris...<3

Ps. Husk jeg elsker dig, og det må du ikke glemme! Husk det, og glem mig ikke!

 

Nej...Nej...Nej. Det må ikke være sandt. Jeg må af sted. Jeg gik ud af døren og skyndte mig at ringe til Timon, så han kunne få mig der ud rigtig hurtigt. Han kom 5 min. senere og jeg blev kørt der ud med 230 km i timen. Vi kom ud til klippen og jeg kunne se Kris stå parat til at springe. "Kris! Stop! Du må ikke springe!" Råbte jeg efter ham, men lige i det han så mig sprang han. Jeg løb hen til skranten hvor han hoppede ud over og prøvede at kigge ned, mens Timon kom lige i hælene på mig, og tog fat i mine skuldre så jeg ikke skulle falde ned. "Neeeej!!!" Råbte jeg, "Neeeej!!!" "Kom søde, jeg køre dig hjem. Vi for en ambulance til at hente ham," sagde Timon.

 

En uge senere

Det var nu en uge siden Kris hoppede ud over skranten. Han skulle begraves i dag og mange venner var mødt op til den. Vi havde jo ikke rigtig noget familie tilbage, så de er jo ikke mødt op.

Efter begravelsen skulle vi have kaffe og kage hjemme hos mig. Det var rigtig hyggeligt, men prøv lig at gæt hvem der dukkede op. Ja nemlig Anne, som var Kris utro. Jeg gik hen til hende og sagde, "Det er din skyld Kris er død! Hvis du ikke var kom utro levede han nu!" "Du misforstår. Jeg prøvede at ringe til Kris og forklare det efter det var sket, men han tog den ikke. Jeg har en tvillingesøster som ligner mig på en prik. Hun var blevet kærester med Kris's ven. Kris troede det var mig, men det var det jo ikke. Maria som er min søster ringede til mig lige efter det var sket," Sagde Anne. "Så Kris er kun død fordi han troede det var dig, og ikke gad at tage sin mobil fordi det var dig?" Spurgte jeg. "Ja! Det hele er en stor misforståelse!" sagde hun med en meget bestemt tone.

Nogle uger efter begravelsen flytter jeg sammen med Timon, fordi han synes ikke jeg skal bo alene, og han vil passe på mig.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...